| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bilagsrapport til "Evaluering af
Værditabsordningen"; arbejdsnotat 4

4.Videreudvikling af ordningen

I forbindelse med interview af sagsmedarbejdere i amterne og af grundejere fremkom der forskellige forslag til forbedringer af værditabsordningen samt forslag til alternative ordninger. Disse forslag er refereret i det følgende.

4.1 Amternes forslag

Ophæv ordningen og erstat den med noget andet. Ordningen er en lappeløsning. Det er uheldigt, hvis højere prioriterede grunde (miljømæssigt) skal vente på grund af, at medarbejderressourcerne anvendes til værditabssagerne. Brug miljøpengene til at løse miljø, i stedet for at anvende dem til at løse folks sociale problemer. Den er alt for bureaukratisk og avler kun utilfredshed. De fleste borgere vil hellere have økonomisk kompensation. Af forslag til økonomisk kompensation kan nævnes:

Udbetal engangsbeløb en gang for alle til grundejere, der uforvarende er blevet ejer af en forurenet grund.

Lav kopi af stormflodsordning. Dette løser ikke miljøproblemerne men giver økonomisk kompensation. Der kunne oprettes en fond efter en forsikringsmodel, som udbetaler penge til folk, der reelt har et problem.

Man kunne evt. overveje en model inspireret af OM, hvor industrien generelt opretter fond, hvor der udbetales penge som kompensation for værditab.

Værditabsordningens midler udbetales decentralt til amternes egen disponering og administration.

Hvis værditabsordningen skal fungere i praksis, skal den effektiviseres og afbureaukratiseres. Ifølge amterne kan følgende punkter i ordningen gøres mere fleksible:

Det anbefales, at der laves en smidigere administration i forhold til Finansstyrelsen således, at overbudgettering undgås.

Ved oprensning af flere matrikler på samme depot (eks. større lossepladser eller diffuse overfladeforureninger) anbefales det, at opgøre oprensningen administrativt som ét projekt i forhold til Finansstyrelsen.

I forbindelse med større forureninger skal myndighederne kunne rette tilbud til grundejerne om, at de skal tilmelde sig nu, ellers falder deres oprydningsret bort. Dette vil være nyttigt ved store diffuse forureninger med mange matrikler involveret.

Der bør være mulighed for nabooprensning uden ventetid (køen springes over) således, at der kan gennemføres en samlet oprensning af forureningen.

Naboer til en forurenet lokalitet, som har fået deres ejendom forurenet fra denne forureningskilde, mens de har boet på ejendommen, er ikke omfattet af ordningen. Dette er en mangel ved ordningen, som bør ændres.

Afregning i sager med drift er uhensigtsmæssig. Amtet kan p.t. kun få 70% af udgifterne refunderet. De sidste 30% kan først refunderes, når sagen er afsluttet. Dette er uhensigtsmæssigt ved sager med lang driftstid. Det anbefales, at der kan ske en løbende udbetaling.

I sager med drift får grundejerne først egenbetalingen tilbage (frigivelsessager), når sagen er endelig afsluttet. Ved lange driftstider (eksempelvis 10 år) virker dette urimeligt over for grundejeren. Det anbefales, at grundejeren får pengene tilbage eksempelvis efter 1 eller 2 år.

Det anbefales, at der laves en klatsagspulje (som i OM-regi).

Amterne melder løbende en risikovurdering ind til Miljøstyrelsen, som tages i betragtning sammen med ansøgningen ved prioritering af VTO-tilmeldinger (mest miljø for pengene).

Det anbefales, at Miljøstyrelsen laver ny pjece om værditabsordningen til grundejerne. Der kan evt. laves en særskilt pjece til ejendomsmæglere. I en ny pjece er det vigtigt at give en realistisk beskrivelse af, hvad grundejerne kan forvente ved en oprensning.

Det anbefales, at Miljøstyrelsen laver en vejledning rettet til amterne. I denne skal der fremgå en fremtidig generel oprydningspraksis og oplysninger om, hvem der er tilskudsberettiget.

4.2 Grundejernes forslag

I forbindelse med interview af grundejere, der har fået opryddet efter VTO, mente størsteparten af de adspurgte, at VTO skal videreføres. 4 ud af 5 ville desuden anbefale værditabsordningen til andre. To tredjedele af de adspurgte grundejere havde forslag til ændringer i ordningen udfra egne erfaringer. Følgende konkrete forslag til ændringer blev nævnt:

Nedskrivning af egenbetaling bør følge kalenderåret. Nedskrivningen bør foregå hurtigere, og indbetalingen bør ikke finde sted et halvt år før oprensningen, nærmere 1 -2 måneder før.

Der er meget usikkerhed i starten af processen. For at rette op på dette, bør amtet indkalde grundejerne til et møde for at informere om konsekvenserne ved en forurening, når denne opdages. Desuden bør en person fra amtet (eller evt. rådgiver) komme ud og fortælle, hvad der skal ske i forbindelse med oprensningen.

Amtet må godt være lidt mere synlig. F.eks. ved at sende et brev i ny og næ. I stil med 'du er nu nr. x i køen...', så man føler, at der sker noget.

Det burde være muligt at få juridisk bistand hos amtet i forbindelse med, at forureningen bliver konstateret (skal man/skal man ikke lægge sag an mod tidligere ejer...).

En del grundejere mener, at der skal ryddes fuldstændig op (afmelding), således at deklarationen helt fjernes. Desuden stiller flere grundejere spørgsmålstegn ved, om samfundet har råd til at rydde op på alle de forurenede grunde, der er i Danmark. Flere grundejere mener ligeledes, at det er forureneren, der skal betale, og at det er amtets opgave at finde forureneren.

Nogle af grundejerne kommenterer desuden navnet på ordningen. En grundejer siger bl.a.: "Kald det noget andet: Sådan som praksis er i dag, bør man kalde det afværgeordningen eller lignende. Ellers bør man leve op til udtrykket Værditab. Man stiller husejerne i udsigt, at der bliver renset helt op. Man bør leve op til intentionen i ordningen - det hjælper ikke noget ellers. Det ændrer ikke noget i forhold til værditabet, hvis ikke man rydder op."

En anden grundejer foreslår, at man i stedet kalder værditabsordningen: "Tilskud til oprensning".

På baggrund af ovenstående fremgår det, at der er behov for at udarbejde et informationsmateriale, der oplyser folk om ordningen og dens oprydningsstrategi, samt giver dem en forståelse for, hvad det betyder, at der efterlades en restforurening på grunden, som ikke udgør et arealanvendelsesproblem. På denne måde kan man fjerne misforståelser og psykologiske årsager, der er med til at påvirke værdifastsættelsen af en forurenet grund.

4.3 COWI’s forslag til videreudvikling af ordningen

Følgende forslag er COWI’s forslag til videreudvikling af ordningen på baggrund af den viden, der er opnået ved evalueringen af værditabsordningen:

Formålet med ordningen bør præciseres, således at det mere klart fremgår i hvilken grad, der forventes en løsning af værditabsproblemet. Der bør i denne forbindelse udarbejdes en vejledning til amterne, der udstikker retningslinier for oprydning efter ordningen, således at der foregår en ensartet praksis i amterne. I den forbindelse bør der i de økonomiske overvejelser være pligt til at belyse de værditabsmæssige konsekvenser i hver enkelt VTO-sag. De økonomiske vurderinger skal indeholde et overslag over, hvad en total oprensning koster i forhold til en delvis oprensning, og i den forbindelse skal muligheden for at købe de værst forurenede grunde indgå som en overvejelse.

Informationsindsatsen overfor boligejerne samt andre interessenter på boligmarkedet skal styrkes. I den forbindelse bør Miljøstyrelsens gamle pjece revideres, således at den ikke anvender formuleringer, der henhører til affaldsdepotloven. Pjecen skal informere den enkelte borger om, hvad man efter nutidens standard kan forvente af ordningen. Den reviderede pjece kan enten udarbejdes af Miljøstyrelsen eller af amterne i samarbejde med AVJ. Desuden bør der ske en opfølgning på den indledende skriftlige information med en telefonisk henvendelse fra amtet til grundejeren.

Bevillingssystemet bør tages op til revision, især hvad angår merbevillinger i sager, hvor budgettet er brugt. Det vurderes, at oprettelsen af en bufferpulje eller klatsagspulje som i OM-regi vil kunne afhjælpe problemet. Herved vil undersøgelses- og oprensningsforløbet tidsmæssigt i mange tilfælde kunne reduceres.

Amterne bør overveje at indføre en organisering af arbejdet med VTO-sager, der sikrer, at de bureaukratiske problemer holdes på et minimum. Et forslag kunne være, at der i det enkelte amt sidder en VTO-nøglemedarbejder, samt at der foregår en løbende erfaringsudveksling mellem amterne i forbindelse med organisering og information vedrørende VTO.

Det vurderes ligeledes, at der i amterne ligger nogle muligheder for at optimere økonomien i VTO-sagerne ved at udnytte de stordriftsfordele, der findes. Der kunne i den forbindelse etableres rammeaftaler med leverandører såsom: rådgivere, laboratorier, entreprenører og jordrensere.

Det anbefales, at pligten til egenbetalingen fjernes i de tilfælde, hvor det klart fremgår, at der aldrig vil kunne ske en total fjernelse af forureningen, således at grunden bliver afmeldt.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |