Bilagsrapport til "Evaluering af
Værditabsordningen"; arbejdsnotat 4

3.Grundejerholdninger

3.1 Grundejernes vurdering af amtets indsats
3.2 Grundejernes argumenter for at fravælge ordningen
3.3 Amtets vurdering af grundejernes holdninger og forventninger


Der er foretaget interview af grundejere, der har gennemført en værditabssag. Grundejere, der ikke har tilmeldt sig eller efterfølgende har frameldt sig VTO igen er ligeledes blevet interviewet. Grundejernes udtalelser samt holdninger fra amtsinterviewene kan give en beskrivelse af grundejernes holdninger og erfaringer med VTO, her specielt administration af ordningen.

3.1 Grundejernes vurdering af amtets indsats

På baggrund af interviewene med grundejerne kan det synes, som der i gennemsnit går 3 - 4 måneder, fra grundejeren henvender sig til amtet, til de får en bekræftelse på deltagelse i værditabsordningen. Dette er dog langt fra tilfældet i alle tilfælde, idet der f.eks. i et amt går omkring 14 dage fra henvendelse fra grundejeren til amtet bekræfter deltagelsen. Forskellen kan formentlig forklares med forskelle i udgangspunktet for vurdering af periodens længde, hvor grundejerne regner en længere periode med end amtet.

Amtet har foretaget forureningsundersøgelser på 23 ud af 24 af de ejendomme, som indgår i interviewrunden, og alle grundejerne er blevet informeret om undersøgelses resultater. Grundejerne er typisk blevet informeret om undersøgelsesresultaterne løbende ved fremsendelse af undersøgelses- og afslutningsrapporter udarbejdet af en rådgiver.

Godt halvdelen af de adspurgte grundejere har fået renset deres ejendom op. Af de 10 grundejere, der endnu ikke har fået renset deres ejendomme op, har to fået lovning på, hvornår oprensningen vil blive foretaget. For de, der har fået renset deres ejendomme op, er der i gennemsnit gået 1,5 til 2 år fra de fik deres bekræftelse på at deltage i VTO, til oprensningen var færdig.

Grundejerne blev bedt om at betegne det generelle informationsniveau fra myndighederne, herunder måden de er informeret på, samt hvordan de mener ordningen administreres generelt. Grundejerne blev bedt om at bruge en karakterskal fra 1 til 5, hvor:

1 Meget godt
2 Godt
3 OK
4 Mangelfuldt
5 Meget mangelfuldt

Tabel 2:
Bedømmelse af amternes generelle informationsniveau og administration

Karakter

1

2

3

4

5

Ved ikke

Generelle Informationsniveau

4

11

5

1

2

1

Administration generelt (hastighed og smidighed)

4

6

8

4

1

1


Nogle af de adspurgte grundejere siger, at det ikke altid er til at forstå al den information/materiale, der bliver fremsendt fra amtet. En siger, at myndighederne skal lære at skrive, så almindelige mennesker kan forstå det. En anden grundejere siger, at rapporterne er lige lovlig tekniske, men det er vel sådan de skal laves.

Tjæreforurening i Skagen har haft pressens bevågenhed. En grundejer fra Skagen sagde under grundejerinterviewet, at "til sidst i forløbet blev vi informeret gennem dagspressen. Jeg har læst i avisen, at der skal renses op fra 1. august i år og hvor meget der er sat af til de forskellige kategorier... Hvilken kategori ligger jeg i? Det har jeg ikke hørt noget om fra amtet."

Bedømmelsen af amtets informationsindsats er for hovedparten af de adspurgte grundejere generel positiv. Der har dog fra enkelte af de interviewede grundejere lydt kritik af, at de under det langvarige sagsforløb i perioder har følt, at de har manglet information fra amtet om sagen. Ingen af de adspurgte amter har nævnt dette. Dette forhold kan forklares med, at amtets sagsbehandlere og grundejerne har forskelligt syn på behovet for information - sagsbehandlerne vil betragte sagen som rutine, idet de dagligt arbejder med problemer af samme type, mens det for grundejeren normalt er en enkeltstående begivenhed, som grundejeren naturligvis er fremmed overfor. En konklusion kunne være, at amterne undervurderer behovet for information til grundejerne, også i perioder i sagen, hvor der ikke sker så meget.

3.2 Grundejernes argumenter for at fravælge ordningen

Der er foretaget en interviewrunde af grundejere, der er tilskudsberettigede, men som enten ikke har tilmeldt sig VTO eller efterfølgende har frameldt sig VTO. Der er adspurgt ca. 25 grundejere, hvoraf kun 10 ønskede at svare. De grundejere, der ikke ønskede at svare, var generelt negative og mente ikke, at evalueringen af VTO vedkom dem.

Samtlige af de adspurgte grundejere, der ønskede at medvirke i interviewet, var på nuværende tidspunkt vidende om, at deres grund er forurenet og registreret som affaldsdepot. Desuden er de blevet informeret om VTO af amtet eller af den tidligere grundejer. Der er kun 2 af de adspurgte grundejere, der har tilmeldt sig ordningen og senere frameldt sig igen, hvor de andre 8 grundejere aldrig har tilmeldt sig VTO. Argumenterne for enten at framelde sig eller slet ikke tilmelde sig VTO har været de samme:
Man har boet på grunden i mange år inden forureningen blev erkendt, og er endnu ikke blevet syg. Derfor kan man ikke forestille sig, at forureningen kan udgøre et problem.
Man er mere interesseret i at bevare den flotte have man har, og undgå besværet i forbindelse med en oprensning. Hvis der skal oprenses, skal hele haven graves op, og derefter skal den etableres på ny; det er for stort et offer.
Idet man ikke var vidende om, at grunden var forurenet, da den blev købt, kan man ikke se, at det er ens ansvar at rydde op. Man ønsker heller ikke at lægge ejenbetalingen. Det må være et samfundsproblem at få ryddet op, som politikerne må løse.
Man tror ikke, at der er et værditab, eller også er man ligeglad, idet man ikke har tænkt sig at sælge i den nærmeste fremtid.

Det skal bemærkes, at selvom grundejerne ikke mener, at de har et problem, kan man ikke komme udenom, at de bor på en forurenet grund, der er registreret som affaldsdepot. Dvs. de bliver i en eller anden grad eksponeret for en forurening. Desuden er der indskrænkninger i deres handlemuligheder på deres egen grund, indtil grunden bliver oprenset.

3.3 Amtets vurdering af grundejernes holdninger og forventninger

Amterne har givet en række udmeldinger vedrørende grundejernes forventninger til oprensning af deres grunde.

Et amt udtaler, at grundejerne først er skeptiske over for VTO, men at de fleste ved sagens afslutning er glade for, at de nu har en grund uden arealanvendelseskonflikter. Samme amt vurderer, at grundejerne ikke forventer, at deres grund bliver afmeldt.

Et andet amt mener, at folk synes, at VTO virker besværlig og bureaukratisk, men at folk også er nysgerrige efter at vide, hvad ordningen går ud på.

Flere amter vurderer, at værditabet og mulighederne for salg af ejendommen er det, der bekymrer borgernes mest. De sundhedsmæssige aspekter er normalt sekundære. Et af de almindeligste argumenter hos grundejere for ikke at tilmelde sig VTO er, at grundejeren anser miljøproblemet for overdrevent.