Bilagsrapport til "Evaluering af
Værditabsordningen"; arbejdsnotat 4
Forord
Dette arbejdsnotat er en del af en evaluering af Værditabsordningen1 (VTO), som COWI Rådgivende Ingeniører AS har gennemført for Miljøstyrelsen i vinteren og foråret 2000.
Evalueringen omfatter VTO fra dens start i 1993 til udgangen af 1999.
Evalueringen har været fulgt af en styregruppe bestående af repræsentanter fra Miljøstyrelsen, Finansstyrelsen, Københavns Kommune, Amtsrådsforeningen ved Nordjyllands Amt og Roskilde Amt. Styregruppen har løbende gennem evalueringen fungeret som faglig sparringspartner for COWI. Indeholdet i evalueringen er imidlertid udelukkende COWI's ansvar. Styregruppen er således ikke ansvarlig og er heller ikke nødvendigvis enig med indeholdet og konklusionerne på evalueringen.
Formål
Dette arbejdsnotat indeholder resultatet af en analyse af den offentlige administration af værditabsordningen (VTO) samt en gennemgang af forslag til videreudvikling af ordningen. Formålet med dette arbejdsnotat har været at beskrive og analysere:
 | sagsbehandlingen i den offentlige administration |
| den teknisk-miljømæssige indsats |
| informationsindsatsen |
| videreudvikling af ordningen. |
Arbejdsnotatet er inddelt i 6 hovedafsnit inkl. forord. Efter dette indledende afsnit er der en gennemgang af administrationen af VTO. Den offentlige administration af VTO forstås primært som amterne og Miljøstyrelsen, og kun indirekte som Finansstyrelsen. I afsnittet er der en gennemgang af amternes og Miljøstyrelsens tolkning af ordningens formål samt en gennemgang af et typisk sagsforløb af en VTO-sag. Til sidst i afsnittet er der en diskussion af årsagerne til de regionale forskelle i antallet af VTO-sager.
I afsnit 2 er der en gennemgang af informationsindsatsen. Det gælder såvel borgernes opfattelse og kilde til information, som hvad amterne og Miljøstyrelsen har foretaget af informationsindsats.
I afsnit 3 beskrives grundejernes holdninger til ordningen samt til amtets/det offentliges indsats i forbindelse med VTO. Endvidere er der en gennemgang af grundejernes årsager for at fravælge ordningen. Til sidst gennemgås amternes vurdering af, hvad grundejerenes holdninger og forventninger til VTO er.
I afsnit 4 er der givet forslag til videreudvikling af VTO. Først er der en gennemgang af amternes forslag, dernæst af grundejernes forslag og til sidst af COWI’s forslag til videreudvikling af VTO.
Dette arbejdsnotat afsluttes med en sammenfatning af de ovennævnte afsnits hovedbudskaber.
Metode
Det er valgt, at analysen af den offentlige administration af VTO rent metodisk skulle ske ved interview med udvalgte amter, Miljøstyrelsen og Amternes Videnscenter for Jordforurening. Interviewformen er valgt, idet denne metode giver de bedste muligheder for at få de mest velbegrundede og uddybede svar på spørgsmål, der er konkrete og samtidig vidt favnende.
Der er foretaget en interviewrunde i 5 amter, Fyn, Nordjylland, Århus, København og Roskilde. Amterne er udvalgt dels ud fra, at der skulle være en rimelig geografisk spredning over landet, og dels skulle der være amter med mange gennemførte sager og amter med færre, men dog nogle gennemførte sager.
I arbejdsnotat 1 (Status for ordningens gennemførelse) beskrives, hvorledes visse amter stort set ikke har gennemført oprydninger efter VTO. Hvorfor dette er tilfældet, er naturligvis interessant, og man kan hævde, at der måske også burde være foretaget interview med de amter, som har gennemført færrest sager efter VTO, da dette kunne forklares med f.eks. manglende information om VTO til tilskudsberettigede grundejere i amtet. Dette er dog ikke gjort, dels fordi der i forbindelse med interviewet også skulle foretages en gennemgang af en række konkrete værditabssager, dels fordi det har været vurderet, at forklaringen på den udprægede forskel i antallet af sager gennemført i de forskellige amter kunne forklares ud fra de udvalgte amter og andre undersøgelseskilder.
De 5 amter kan i forhold til VTO kort karakteriseres således:
| Fyns Amt er det amt med de fleste gennemførte oprydninger, og med en stor spredning på typer af sager og med sager gennemført i hele VTO's levetid. |
| Roskilde Amt er ligeledes et amt med mange oprydninger, men også typisk med mange sager i grupper og med en indsats som primært ligger i de senere år. |
| Nordjyllands Amt er et amt med få afsluttede oprydninger i evalueringsperioden, og et amt med mange sager i gang. |
| Århus Amt er et befolkningsrigt amt med få oprydninger, kun 8 gennemførte og ikke et større antal i gang. |
| Københavns Amt, der er landets mest befolkningsrige, er et amt med i realiteten få gennemførte oprydninger, da størstedelen af de gennemførte sager vedrører den samme forurenede losseplads. |
I de gennemførte interview i amterne har der typisk været 2 - 3 deltagere, som var erfarne sagsbehandlere eller ledere på mellemniveau med ansvar for bl.a. værditabssager. Der er således ikke gennemført interview med f.eks. de administrative topchefer eller amtspolitikere. Interviewene har fulgt en fast spørgeguide, som amtet forinden interviewet har fået tilsendt. Interviewet har typisk taget 2 timer. Spørgeguiden er vedlagt i bilag A.
I forbindelse med amtsinterviewene blev et antal konkrete værditabssager gennemgået med henblik på at afklare specielt to forhold - hvordan sagen opstod, og hvorfor den tekniske løsning blev valgt. I alt er gennemgået ca. 50 sager.
Miljøstyrelsen er desuden interviewet, og det skete efter samme struktur som amtsinterviewene. Spørgeguiden til Miljøstyrelsen fremgår ligeledes af bilag A.
Desuden er Amternes Videnscenter for Jordforurening interviewet. Dette interview blev foretaget før interview med repræsentanter for myndighederne, dvs. amterne og Miljøstyrelsen.
1 I dette notat omtales "Lov om Værditabsordningen for boligejere m.v." enten som Værditabsordningen eller Værditabsloven. I begge tilfælde refereres til ordningen med hjemmel i loven om Værditabsordningen (lov nr. 214 af 28. april 1993).