| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bilagsrapport til "Evaluering af
Værditabsordningen"; arbejdsnotat 4

1. Administration af værditabsordningen

I den periode 1994 - 1999, som evalueringen omfatter, er der sket en markant udvikling i angrebsvinklen overfor problemer med jord- og grundvandsforurening, specielt når det gælder den offentlige indsats. F.eks. er der fra midten af 90’erne sket en klar udvikling i afværgeløsninger. Tidligere var afværgeløsningen typisk afgravning til afmeldingsniveau, hvor der nu kom et væsentligt bredere udvalg af løsninger. Der er i en øget grad foretaget risikovurdering, hvilket har resulteret i, at der i flere projekter er blevet afværget til frigivelse, f.eks. afgravet forurenet jord til frigivelse til boliganvendelse, fremfor afværget til afmelding.

Baggrunden for ovennævnte udvikling var bl.a. en øget viden om problemerne og de mulige løsninger. Desuden var der på grund af generelle besparelseshensyn et øget behov for optimering af ressourceanvendelsen til området. Derudover er årsagen, at de begrænsede midler til området skulle dække problemerne, der voksede i omfang og karakter.

Denne historiske udvikling er vigtig at have in mente, når administrationen af ordningen skal evalueres.

Evalueringen af amternes og Miljøstyrelsens administration af ordningen er foretaget på baggrund af interview med udvalgte amter samt med Miljøstyrelsen.

1.1 Amternes og Miljøstyrelsens tolkning af ordningens formål

Amterne blev spurgt om deres fortolkning af ordningens formål. Alle nævnte det værditabsmæssige formål - at undgå stavnsbinding, og at værditabet bliver afhjulpet. Der var en almen anerkendelse af, at en forurenet grund har en mindre værdi end en uforurenet, og at der ses problemer ved salg og belåninger på normale vilkår i mange sager med forurenede grunde.

Alle amter var tilbageholdne med at vurdere den værditabsmæssige effekt af oprensningerne. Amterne vurderede dog generelt, at værdien af grunden bl.a. må afhænge af anvendelsesmulighederne, som efter delvis oprensning med frigivelse til boligformål osv. stort set er som for en uforurenet grund.

Der blev fra amternes side lagt stor vægt på VTO's miljømæssige sider. Specielt fremrykningen af oprensning blev af alle amterne fremhævet som et vigtigt formål med VTO. Et amt karakteriserede VTO som en ordning, der løste arealanvendelseskonflikter, mens amtet primært skulle tage sig af grundvandshensyn.

Der lød dog en udbredt kritik af VTO fra amternes siden. Ifølge Amternes Videnscenter for Jordforurening bakkes denne kritik desuden op af Amtsrådsforeningen. Kritikken lyder, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende miljørettede midler, dvs. værditabsmidler, til oprensning mv. uden for den overordnede prioritering, som sker i medfør af affaldsdepotloven

De fleste amter betegnede VTO som en relevant ordning - uanset den nævnte diskussion om sammenhængen mellem det overordnede formål med VTO og de miljømæssige aspekter ved ordningen.

Miljøstyrelsen gav udtryk for, at formålet med VTO såvel var at løse de værditabsmæssige problemer, ligesom der skulle ske en fjernelse af de sundhedsmæssige problemer.

1.2 Sagsgange i udvalgte amter

Det typiske sagsforløb for en værditabssag er overordnet set:

	forureningen konstateres
	tilmelding til ordningen
	supplerende forureningsundersøgelser
	oprensning
	erklæring om, at der er sket oprensning og frigivelse til aktuel arealanvendelse uden sundhedsmæssige problemer.

Dette overordnede forløb adskiller sig ikke fra andre offentlige sager vedrørende forurenede grunde bortset fra følgende to forhold:

Det er grundejerens tilmelding, der er forudsætningen for det videre forløb. Dette forhold er principielt set udenfor amtets kontrol, i modsætning til andre offentlige forureningssager, hvor amtet tager de afgørende beslutninger i alle faser.

Langt de fleste værditabssager gennemløber faktisk alle faser. Mange affaldsdepoter og andre forurenede grunde er endnu ikke oprenset, selvom det er mange år siden, registreringen af forureningen er sket.

Varigheden af en typisk værditabssag er på 2-3 år fra start til slut, som beskrevet i arbejdsnotat 1 (Status for ordningens gennemførelse). På baggrund af interviewene med amterne samt på baggrund af almen erfaring vedrørende varigheden af undersøgelse og oprensning, er dette indenfor rammerne af, hvad man kunne forvente. Grundejerne mener dog, at det er en lang tidshorisont, hvilket man ikke kan fortænke dem i, idet de er følelsesmæssigt involveret.

I bilag B er givet et eksempel fra Fyns Amt på en mere detaljeret beskrivelse af et sagsforløb.

1.2.1 Sagens opståen - prioriteringen

Der er tre typiske angrebsvinkler, hvorpå en forurening, der kan høre ind under VTO, bliver konstateret. Den ene er, at amtet som led i kortlægningen i medfør af affaldsdepotloven har foretaget indledende undersøgelser på grunden, typisk registreringsundersøgelser, der skal vise, om der er forurening på en potentielt forurenet grund. Den anden måde er en variant af den første idet, at grunden var registreret som affaldsdepot inden værditabsordningen trådte i kraft. Den tredie måde er, at der ved tilfældigheder bliver konstateret forurening på grunden, f.eks. i forbindelse med et gravearbejde.

I de fleste af de allerede gennemførte værditabssager er forureningen blevet konstateret ved amtets indsats ved første eller anden angrebsvinkel.

Alle de adspurgte amter kritiserede VTO for, at der blev anvendt midler til oprensning af forureninger, som ikke var højt prioriteret² i amternes miljømæssige prioritering af jord- og grundvandsproblemer, herunder specielt prioriteringen af de forureninger, som var vigtigst at rydde op.

De fleste værditabssager vedrører som nævnt grunde, som amtet selv enten har registreret som affaldsdepoter før VTO trådte i kraft eller de grunde, som amtet selv har foretaget registreringsundersøgelser på i medfør af affaldsdepotloven, efter at ordningen er trådt i kraft. Der er således tale om grunde, som amtet har udvalgt blandt alle grunde i amtet som potentielt forurenede. Alene af dette forhold fremgår det, at de fleste af de grunde, der er oprenset efter VTO faktisk har været prioriteret relativt højt af amterne. Der er i forbindelse med den nye jordforureningslov foretaget beregninger, se arbejdsnotat 3 (Analyse af restgruppen), der viser, at der findes et meget stort antal grunde, som først nu vil blive konstateret værende forurenet. De grunde, der er konstateret forurenet og oprenset i henhold til VTO, kan i flere amter derfor betegnes som nogle af de højst prioriterede grunde i flere amter. Mange af grundene har endda været så højt prioriteret, at de har været blandt de første, der er blevet undersøgt og derefter registreret som affaldsdepoter.

Amternes udsagn om, at grundene oprenset under VTO er miljømæssigt lavt prioriteret, vurderes på baggrund af ovenstående at være et udtryk for, at værditabsgrundene ikke er de absolut højest prioriterede. Dette vurderes at hænge sammen med, at det vigtigste indsatsområde i de fleste amter i hele evalueringsperioden har været grundvandstruende forureninger, specielt i områder med vigtig drikkevandsindvinding. Arealanvendelseskonflikter har kun i ganske særligt alvorlige sager været prioriteret tilsvarende højt. Set i denne sammenhæng bliver amternes udsagn forståelige. Ved interviewet med Amternes Videnscenter for Jordforurening blev dette da også klart udtrykt: Amternes holdning kan beskrives som, at midlerne miljømæssigt ville være bedre anvendt på andre sager end værditabssagerne - forstået som anvendt i overensstemmelse med amternes grundvandsdominerede prioritering. Dette gælder ikke kun generelt set, men også i forhold til personaleressourcer, hvor værditabssagerne belaster de medarbejdere, der ellers skulle have arbejdet med de miljømæssigt højere prioriterede opgaver.

Flere amter mente, at ordningen trods det overordnede prioriteringsproblem var en god løsning i forhold til netop de relativt lavt prioriterede arealanvendelseskonflikter, som det ellers ville have lange udsigter at få løst. Det skal her nævnes, at fremrykning af oprydningen er et udtrykkeligt formål med VTO.

1.2.2 Det politiske element

Normalt er der stor bevågenhed fra amtsrådspolitikerne på forureningssager. Dette skyldes mange forhold, bl.a. at de er økonomisk belastende i en tid med begrænsede midler, der er offentligt fokus på miljøproblemer, og politikerne er valgt til at tage sig af sådanne problemer.

I alle amter er der fastlagt interne procedurer for, hvordan det politiske niveau skal inddrages i spørgsmål vedrørende forurening af jord og grundvand, og disse procedurer følges i de adspurgte amter også i værditabssagerne.

I de fleste amter inddrages det politiske niveau ikke i konkrete værditabssager, men der gives en årlig redegørelse for området til politikerne, som et led i den overordnede styring af hele jordforureningsområdet. I enkelte amter inddrages udvalget for Teknik og Miljø, som typisk er organet for behandling af spørgsmål vedrørende forurenede grunde, i de enkelte sager. Dette vil typisk være en konsekvens af interne bevillingsmæssige regler, idet der i disse tilfælde skal ske en frigivelse af økonomiske midler til behandling af sagen.

I alle de adspurgte amter er det sjældent, at politikerne inddrages i den egentlige sagsbehandling ud over det nævnte. Et amt nævnte, at der i enkelte tilfælde har været forelagt forskellige løsningsforslag i en sag for politikerne. Dette var dog undtagelsen. I et andet amt blev der dog nævnt et eksempel på, at politikerne var blevet involveret i konkrete værditabssager, når der gik "politik" i dem. Dette forhold må opfattes som et eksempel på, at nok har politikerne uddelegeret beslutningskompetencen på området i konkrete sager til forvaltningen, men uddelegeringen kan til enhver tid inddrages, når den politiske virkelighed kræver dette. På denne måde adskiller administrationen af VTO i amterne sig således ikke fra området forurenet jord og grundvand, hvor der er talrige eksempler på, at politikerne inddrages i konkrete problemer.

Det blev udtrykt fra flere amter, at opkøb af forurenede grunde i medfør af Værditabsloven blev betragtet som en løsning, der absolut krævede politisk stillingtagen af udvalget fra Teknik og Miljø. Der er dog endnu ikke sket opkøb af forurenede grunde i medfør af Værditabsloven, men det har været overvejet i enkelte tilfælde. I disse tilfælde er det blevet afvist af politikerne. Begrundelsen har været frygt for en uheldig præcedens skabende effekt. Det vurderes, at politikerne heller ikke er begejstrede for det voldsomme tiltag, som opkøb af en forurenet grund er overfor grundejeren og borgerne i almindelighed.

1.2.3 Afslutning af en værditabssag

De fleste interviewede amter afslutter en værditabssag med at udstede en erklæring til grundejeren om, at der er foretaget en oprensning, og at grunden nu kan anvendes uden sundhedsmæssige problemer. I den forbindelse får grunden enten status som værende frigivet til den aktuelle arealanvendelse eller afmeldt (se desuden afsnit 2.4.1).

1.3 Økonomiske forhold

Under interviewrunden med amterne blev specielt to forhold af økonomisk karakter ved værditabssagerne belyst - den sagsspecifikke økonomi og forholdet til Finansstyrelsen.

1.3.1 Den sagsspecifikke økonomi

I arbejdsnotat 1 (Status for ordningens gennemførelse) er der foretaget en indgående beskrivelse af de gennemsnitlige udgifter fordelt på sagstyper, regionalt osv. I dette afsnit analyseres, hvorledes økonomien i en værditabssag styres.

Det typiske udsagn fra de adspurgte amter er, at en værditabssag rent økonomisk ikke behandles anderledes end en depotsag. De almindelige bevillingsmæssige regler internt i amtet følges i såvel en værditabssag som i en depotsag. Den eneste forskel er, at bevillingerne i sidste ende gives af Finansstyrelsen. Det skal dog bemærkes, at refusion af udgifterne fra Finansstyrelsen først sker efter afslutning af sagen. Indtil da lægger amtet pengene ud.

I værditabssager bruges de samme udbudsformer som i andre offentlige forureningssager. Det vil sige, at der anvendes underhåndsbud eller licitation under forskellige former i forhold til rådgivere, entreprenører, analyselaboratorier og jordmodtagere. Hvorvidt der anvendes underhåndsbud eller licitation, afhænger primært af sagens størrelse efter princippet, at mindre sager og rådgivningsydelser udbydes i underhåndsbud, og større sager udbydes i licitation. Det skal her nævnes, at et enkelt af de adspurgte amter selv udfører mindre undersøgelser, mens de andre amter ved alle undersøgelser kontraherer med en rådgiver og en boreentreprenør.

På denne baggrund vurderes det, at der opnås de samme enhedspriser for de ønskede ydelser i værditabssager som i depotsager. Omkostningsniveauet i form af enhedspriser for rådgivningsydelser og entreprenørydelser vurderes således at være det samme.

I nogle amter har man særlige aftaler med leverandører, som anvendes i såvel værditabssager som depotsager. Det drejer sig typisk om analyselaboratorier, hvor det normalt er muligt at opnå rabatter i forhold til listepriserne på 10 - 25%, hvis laboratoriet til gengæld sikres en vis forrettighed på laboratorieanalyser af amtets jord- og vandprøver. Et amt oplyser, at man fremover vil sende alt analysearbejde i amtet i EU-licitation.

Der er ikke nævnt eksempler på samling af alle værditabssager i et amt i en tidsperiode med fælles udbud, rådgiver, entreprenør osv. Denne fremgangsmåde kendes fra andre områder indenfor forurenede grunde, idet f.eks. Oliebranchens Miljøpulje (OM) typisk arbejder med én rådgiver, entreprenør osv. for et amt i en periode. I arbejdsnotat 1 (Status for ordningens gennemførelse)fremgår det, at OM generelt gennemfører undersøgelser/oprensninger til en væsentlig lavere pris end i værditabssagerne. Dette kan skyldes stordriftsfordelene, som OM benytter sig af, men det kan også delvis skyldes, at værditabssagerne er meget mere uensartede end sagerne under OM. På baggrund af dette, er det en overvejelse værd, at hvis et amt har mange relativt ens værditabssager i en tidsmæssigt afgrænset periode, kunne fremgangsmåden i forbindelse OM-sagerne anvendes. En naturlig begrænsning for amterne er dog, at amterne ikke kan styre tilmeldingen af sager til værditabsordningen hverken tidsmæssigt, geografisk eller forureningsmæssigt.

Alle amter forsøger at rationalisere arbejdet med værditabssager på samme måde som ved andre sager. I nogle amter anvendes standardskrivelser i muligt omfang som et led i billiggørelsen af sagsbehandlingen. De fleste amter forsøger ligeledes at rationalisere arbejdet med værditabssager ved at samle dem i grupper med fælles forureningsproblemer. Dette skal dog først og fremmest opfattes som samling af flere værditabssager, der jo er matrikelopdelte, når disse ligger i et større sammenhængende område, f.eks. lossepladser.

Selve den arbejdsmæssige organisering af arbejdet med værditabssager internt i amterne varierer meget. I nogle amter indgår arbejdet med værditabssagerne på fuldkommen samme måde i den organisatoriske arbejdsdeling som andre sager. I andre amter er det bestemte medarbejdere, som har ansvaret for arbejdet med værditabssagerne.

Det skal her nævnes, at i nogle amter er specialisering indenfor afdelingen for forurenede grunde stor, mens der stort set ingen specialisering er i andre amter. Her vil det typisk være den samme medarbejder, som "følger" en forurenet grund fra start til slut.

Et amt havde dog den organisering, at en enkelt central medarbejder administrerer VTO i amtet, hvor det praktiske arbejde med undersøgelser og oprensninger varetages af den medarbejder, som er ansvarlig for den pågældende kommune.

Det kan nævnes, at der i nogle amter er en specialisering internt i forhold til de forskellige projektfaser i en forureningssag - en gruppe arbejder med kortlægning og registreringsundersøgelser og en anden gruppe arbejder med supplerende undersøgelser, skitse- og detailprojekter samt afværgeprojekter, mens en helt tredie gruppe varetager driften af afværgeprojekter.

I forhold til værditabssager kan man sige, at der med ligeså stor fornuft kan anvendes en specialisering i forhold til projektfaser som en egentlig specialisering efter sagstyper, dvs. værditabssager, depotsager, frivillige oprydninger osv. Omvendt kan det også være en stor fordel, at det er den samme medarbejder, der følger en sag fra den starter som registreringsundersøgelse til den slutter som værditabsoprensning, idet det konkrete kendskab til sagen er af stor betydning.

Det vurderes, at det virker som en fornuftig arbejdsdeling, at lade en nøglemedarbejder varetage de VTO-specifikke forhold, mens de tekniske forhold mv. varetages af andre medarbejdere i overensstemmelse med den øvrige organisering af arbejdet.

1.3.2 Finansstyrelsen

Fra flere amter betegnes den bevillingsmæssige procedure som en belastning og en kilde til besvær, mens andre amter også roser proceduren. Flere forhold kritiseres, bl.a. at værditabssager er opdelt efter matrikelnumre, uanset at der er tale om den samme forurening dækkende flere grunde/matrikler. Dette betegnes både som fordyrende i forhold til undersøgelser og oprensninger, og som en tung administrativ opgave for amterne, specielt når der skal ske ansøgning om midler og afslutning af sagerne med regnskaber. Et enkelt amt fandt dog, at proceduren for bevillinger og kontakten til Finansstyrelsen var velfungerende. Dette var (tankevækkende nok) det amt, hvor en enkelt nøglemedarbejder varetager disse dele af arbejdet med VTO i amtet. Et andet amt roste Finansstyrelsen for hurtig reaktion og følgen op på tingene.

Der er også en bred kritik af selve bevillingsproceduren i forhold til budgetoverskridelser på en værditabssag. Hvis der er behov for at få flere penge til en sag, der er i gang, betyder "først til mølle princippet", at denne sag kan gå i stå, indtil der er ledige midler, og en merbevilling kan finde sted. Dette indebærer, at der er opstår en fordyrelse, da det altid koster at starte op på en projektfase - hvad enten det drejer sig om undersøgelser eller oprensninger. Desuden vil der være et forklaringsproblem overfor grundejeren. Det skal dog bemærkes, at det kun er ved større budgetproblemer, at grundejeren vil mærke en forsinkelse i oprensningen. Mindre budgetproblemer er kun et forhold mellem amtet og Finansstyrelsen.

Et amt mente dog med udgangspunkt i konkrete sager, at der ikke var større problemer med at få ekstra midler i sager, hvor budgettet var overskredet. Miljøstyrelsen mente parallelt, at man ikke skulle overvurdere problemet med bevillingssystemet og specielt overbudgetteringen. Det fungerede reelt uden større problemer.

Alle amter udtaler, at grunden til den tydelige og udbredte overbudgettering, som ses i værditabssager (se arbejdsnotat 1, Status for ordningens gennemførelse), bl.a. kan forklares med dette forhold. Man vil fra amternes side være sikre på, at bevillingen er stor nok til at kunne gennemføre projektet, selvom der skulle komme budgetoverskridelser. Derfor indregnes der en stor sikkerhedsmargen i budgetterne, der anvendes til ansøgning om midler.

En anden vigtig forklaring på overbudgetteringen i VTO-sager er, at der skal ansøges om disponering af midler hos Finansstyrelsen på et tidligt tidspunkt i projektforløbet. Grundlaget for ansøgningen om midler er på dette tidspunkt usikkert, og budgetterne er normalt for høje i forhold til det endelige udgiftsniveau. Dette er ikke specielt for VTO-sager, men genfindes i sager om forurenede grunde. Et enkelt amt tilføjede, at det var tydeligt, at man i Finansstyrelsen mangler kendskab til de særlige problemer i bygge- og anlægsbranchen, her altså forstået som forureningsprojekter.

Der var forskellige holdninger til selve "først til mølle-princippet". Flere amter betegnede det som nemt at forklare grundejerne princippet. Generelt var kritikken dog, at det var en miljømæssig mærkelig konstruktion, hvilket naturligvis skal ses i sammenhæng med den generelle kritik af værditabsordningen. Miljøstyrelsen mente, at princippet var administrativt enkelt, og at alternativerne ville rumme andre problemer. Desuden var princippet logisk i forhold til VTO's formål.

Der blev fra flere sider fremført kritik af, at det ikke var muligt at fortælle interesserede grundejere, hvornår de kunne forvente oprensning efter værditabsordningen. Et enkelt amt efterlyste mere løbende information fra Finansstyrelsen på dette punkt.

Samlet kan det konkluderes, at der var flere konkrete og enkelte princippielle kritikpunkter i forhold til Finansstyrelsen, men også at der var positive meldinger om Finansstyrelsens rolle i VTO.

1.4 Tekniske forhold

På baggrund af gennemgangen af ca. 50 konkrete afsluttede værditabssager fra de 5 udvalgte amter og interviewrunden må det konkluderes, at der ikke er nogen typisk teknisk afslutning på en værditabssag.

Der ses mange typer af tekniske løsninger:

	Afgravning af den forurenede jord
	Afgravning af den øverste meter forurenet jord
	Foranstaltninger rettet mod afdampning af forurening til indeklimaet
	Foranstaltninger rettet mod problemer med gasindsivning i bygninger på gamle lossepladser

Der har ikke i nogle af de gennemgåede sager været igangsat in situ-oprensning. Dette skyldes dog formentlig, at denne oprensningsmetode stadig ikke anvendes i så udbredt omfang. In situ-anlæg, som er oprensning af forureningen i jorden uden opgravning af jorden, ville i nogle af de typer forureninger, som også findes i værditabssagerne, formentlig være en realistisk og fordelagtig løsning. Muligvis er det dog et administrativt problem, at et in situ-anlæg normalt skal fungere i en længere periode, før de ønskede virkninger er opnået.

Hvis der skal udpeges en typisk oprensningsløsning i værditabssagerne er det afgravning af det øverste forurenede jordlag, ofte den øverste meter. Den forurenede jord erstattes i disse tilfælde med ren jord, hvorefter arealanvendelseskonflikten er løst. Denne løsningsmodel anvendes også meget i andre offentlige sager.

Ovenstående valgte tekniske løsninger er foretaget på baggrund af en risikovurdering af de miljømæssige forhold. Der er ikke foretaget økonomiske vurdering af værditabsproblematikken, eksempelvis meromkostningen ved oprensning til afmelding i stedet for frigivelse. I de følgende afsnit vil der være en gennemgang af disse problemstillinger.

1.4.1 Frigivelse eller afmelding

Værditabssagerne ender enten med frigivelse til den aktuelle arealanvendelse (bolig) eller med afmelding af grunden som affaldsdepot. Men, som det ses af tabel , er der ikke en klar tendens til, om frigivelse eller afmelding bliver mere almindeligt med tiden i evalueringsperioden. Muligvis kan der ses en lille tendens til, at færre sager afsluttes med afmelding i de senere år end i starten af ordningen.

Tabel 1
Frigivelse kontra afmelding i VTO-sager over tid

Dette er overraskende i forhold til amternes vurderinger af forholdet. Fra de fleste amter blev det udtrykt, at der i dag i højere grad end tidligere bliver oprenset af hensyn til arealanvendelsen (i modsætning til total oprensning), hvilket typisk vil sige oprensning rettet mod den øverste meter jord eller indeklimaproblemer. Tidligere havde disse amter afmelding som overordnet mål i værditabssager, idet det blev vurderet at være den løsning, som var bedst for grundejeren i forhold til værditabsproblemet og dermed i overensstemmelse med ordningens formål. Et enkelt amt udtrykker dog klart, at formålet med VTO betyder, at der skal ske oprensning til afmelding. Dette amt graver typisk til 3 meter under terræn.

Forklaringen på dette forhold skal formentlig findes i følgende: Forureningen af en værditabsgrund varierer fra forureninger, der kun findes i overfladejorden/fyldlaget - typisk tungmetal- og PAH-forureninger - til dybe forureninger – typisk forureninger med chlorerede opløsningsmidler, der har bevæget sig nedad i en periode. Det er tilfældigt, hvilken type forurening, der findes på en værditabsgrund, og dermed hvilke tiltag der er behov for ved oprensningen. Nogle forureninger vil, med de gældende principper for oprensninger foretaget af det offentlige, automatisk blive oprenset helt og dermed til afmelding, da forureningen kun findes i f.eks. de øverste jordlag. Andre forureninger er mere omfattende, og den samme tekniske løsning som på den førnævnte værditabsgrund vil i dette tilfælde kun give en delvis oprensning svarende til frigivelse.

I de seneste år har det været en bevidst politik fra nogle amters side, at foretage en oprensning efter principper, der kun sigtede mod at løse de akutte arealanvendelseskonflikter, dvs. typisk at afgrave den øverste meter forurenet jord og erstatte den med ren jord. Denne politik ender imidlertid med afmelding eller frigivelse efter tilfældighedens princip, fordi det primært afhænger af forureningskomponenterne, hvor dybt forureningen findes på grunden.

Dette forhold er meget vigtigt, fordi det af denne grund er tilfældigt hvilken betydning for værditabet en oprensning vil få. Nogle grunde vil tilfældigvis blive afmeldt, mens andre grunde desværre kun bliver frigivet på grund af en efterladt restforurening.

I den konkrete sagsgennemgang har vi set eksempler, hvor der er blevet afgravet 1 meter forurenet jord, men efterladt forurening i intervallet fra 1 til 1,6 meter under terræn. Det er naturligvis ganske tilfældigt, at forureningen på denne grund også fandtes i laget umiddelbart under den øverste meter jord. Konsekvensen for grundejeren er imidlertid, at grunden kun er blevet frigivet og ikke afmeldt som affaldsdepot.

Miljøstyrelsen udtrykte, at formålet med VTO er at løse de sundhedsmæssige problemer ved den aktuelle arealanvendelse til bolig. Der skal således ikke fjernes forurening af hensyn til fremtidige arealanvendelser, hvilket også er meningsløst, da bolig er den mest følsomme arealanvendelse, man kan forestille sig. Hvis en afmelding kan opnås for en mindre ekstraudgift er dette efter Miljøstyrelsens opfattelse dog acceptabelt i forhold til VTO's formål.

1.4.2 Miljømæssige risikovurderinger

En miljømæssig risikovurdering er en vurdering af den forurening, der er konstateret ved de undersøgelser, som er blevet foretaget på en grund. Det vurderes, hvilke problemer forureningen kan give anledning til. I princippet foretages risikovurdering i relation til arealanvendelsen, grundvandet og i sjældne tilfælde recipienter i form af vandløb, søer eller havet. I arealanvendelsessammenhæng vurderes risiko ved direkte kontakt med den forurenede jord, afdampning til luften udenfor og specielt i bygninger fra den forurenede jord eller det forurenede grundvand og på lossepladser risikoen for brand/eksplosion af gasser fra nedbrydningen af det organiske materiale på lossepladsen.

Ifølge de adspurgte amter foretages der i værditabssager altid en miljømæssig risikovurdering, når en sag står foran oprensning. Eftersom det centrale problem miljømæssigt set i værditabssager er arealanvendelsen, drejer risikovurderingerne sig først og fremmest om arealanvendelsesproblemer. Det skal her nævnes, at der anvendes de samme principper i risikovurderinger i forhold til arealanvendelsen ved værditabssager som andre forureningssager, som amterne vurderer. Således anvendes bl.a. de samme kvalitetskriterier for jord.

Det fremgår tydeligt af amternes udsagn i forhold til risikovurderinger, at disse hovedsageligt foretages med et miljømæssigt sigte. De forskellige mulige løsninger i form af oprensninger set i forhold til arealanvendelseskonflikterne vurderes, og der vælges en løsning, som er acceptabel både miljømæssigt og økonomisk set (mest miljø for pengene).

I mange tilfælde vil det være indlysende, at en del løsninger ikke er realistiske. F.eks. er det for fagfolk klart, at det i de fleste tilfælde ikke er realistisk økonomisk set at fjerne risikoen for brand/gaseksplosioner på en gammel losseplads ved at grave det gasproducerende affaldslag væk. Det kan måske være mere end 10 meter tykt over et stort areal. I sådanne tilfælde arbejdes kun med løsninger, der går ud på at fjerne gassen fra de relevante områder, typisk hvor der er bygninger. I andre tilfælde er det knapt så klart, hvilken løsning der er den bedste set ud fra såvel det miljømæssige som økonomiske synspunkt. Eksemplet fra før med forureningen til 1,6 meter under terræn er et sådant. Den gældende løsning for arealanvendelseskonflikter er f.eks. afgravning af den øverste meter jord, men det kræver ikke store ekstraudgifter af fjerne hele forureningen, der som nævnt kun fandtes yderligere knapt en halv meter ned. Når valget alligevel er faldet på løsningen med afgravningen af den øverste meter jord skyldes det, at dette er den løsning, som er den almindelige i disse sager, og at Miljøstyrelsen i sine vejledninger anbefaler en sådan graveløsning. Dette ville i en almindelig forureningssag være fuldkommen upåklageligt, men i værditabssagen kan det betyde en afgørende forskel for grundejeren.

1.4.3 Økonomiske risikovurderinger

Amterne blev spurgt, om der blevet udarbejdet økonomioverslag for oprensninger på værditabsgrunde for de forskellige afværgemuligheder, specielt om der blev udarbejdet økonomioverslag for total oprensning svarende til afmelding i de sager, hvor der blev oprenset til frigivelse. Amternes svar var ikke entydige - i modsætning til svaret i forhold til de miljømæssige risikovurderinger. Vurderingen er, at der i nogle tilfælde bliver opstillet et overslag, der viser udgifterne til såvel afmelding som til frigivelse, men at det ikke sker generelt. Miljøstyrelsen mente, at man i visse tilfælde burde udarbejde økonomioverslag for flere forskellige løsningsmodeller.

Det skal her nævnes, at udarbejdelsen af det nævnte økonomioverslag for flere oprensningsløsninger ikke vil være særlig dyrt at udføre. Grundlaget for overslaget vil være de forureningsundersøgelser, der alligevel er udarbejdet. Merudgiften vurderes til at være i størrelsesordenen 10 - 25.000 kr. ekskl. moms, hvis en rådgiver skal udarbejde det i sammenhæng med udarbejdelsen af et skitseprojekt for oprensningen.

1.5 Miljøstyrelsen

Ud over de forhold, der allerede er nævnt ovenfor, skal følgende fremdrages i forhold til Miljøstyrelsens rolle i administrationen af ordningen.

Miljøstyrelsen udstikker de overordnede retningslinier for amternes administration af ordningen. Dette sker i form af cirkulæreskrivelser, vejledninger mv. Der er dog ikke udarbejdet en særlig vejledning for ordningen. Dette blev overvejet i forbindelse med lovens vedtagelse, men blev efterfølgende frafaldet.

Indtil 1996 skulle sager, hvor omkostningerne oversteg 1 mill. kr., indsendes til Miljøstyrelsen til endelig godkendelse for så vidt angår økonomiske og tekniske forhold. Miljøstyrelsen tog på baggrund af amternes indsendte materiale (skitseprojekt) stilling til, hvilket endeligt projekt der skulle arbejdes videre med. Dette var i overensstemmelse med måden, som affaldsdepotsager blev administreret på indtil 1996.

Efter uddelegeringen i 1996 af sager over 1 mill. kr. har Miljøstyrelsen for at bevare overblikket over udnyttelsen af ordningen løbende fået udskrifter over sagerne fra Finansstyrelsen. Der ses specielt på særligt omkostningskrævende sager, hvor der indhentes oplysninger fra amterne. Dette har i flere tilfælde resulteret i ændrede løsninger end dem, som amterne oprindeligt havde planlagt.

1.6 Regionale forskelle

Som det fremgår af arbejdsnotat 1 (Status for ordningens gennemførelse), er der markant forskel i antallet af sager tilmeldt VTO i de forskellige amter. Den eneste mulige forklaring, analysen af administrationen af VTO kan give anledning til at fremføre, er, at der kan være forskelle i den betoning af værdien for grundejeren af en tilmelding til VTO, som de forskellige amter giver i informationen til grundejerne.

Dette skal forstås således, at et amt, der lægger relativt stor vægt på de positive elementer ved en VTO-oprensning, vil give grundejeren større tilskyndelse til at tilmelde sig ordningen end det amt, som i højere grad lægger vægt, på de negative sider af ordningen. Positiv betoning kan være at lægge vægt på, at de sundhedsmæssige problemer bliver løst. Negativ betoning kan være at lægge vægt på, at der bliver efterladt forurening. Begge forhold dækker over den samme objektive situation – at hele forureningen ikke altid fjernes, men at arealanvendelseskonflikten fjernes.

Evalueringen giver ikke grund til at fremkomme med andre forklaringer. Miljøstyrelsen havde dog en mulig forklaring i form af en "sneboldseffekt" - mange sager giver større presseomtale af problemerne og VTO, som igen giver flere tilmeldinger fra grundejere, der er blevet informeret gennem presseomtalen.

2 I dette afsnit anvendes begrebet prioritering ikke i den traditionelle forstand anvendt i affaldsdepotsammenhæng, men i den bredere forståelse som et valg og et fravalg

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |