Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen";
arbejdsnotat 3

3. Vurdering af det fremtidige behov

På baggrund af de foregående afsnit kan der opstilles skøn over restgruppens størrelse samt vurderinger af det fremtidige tilskudsbehov. I tabel 1 fremgår disse størrelser.

Tabel 1
Vurderinger af restgruppens størrelse samt tilskudsbehov til oprensning, ekskl. lettere forurenede grunde.

Kilde

Skøn over restgruppens størrelse (antal grunde)1, 2

Skønnet pris for undersøgelse og oprensning pr. grund i kr.

Samlet udgift totalt i mio. kr.

Samlet udgift pr. år i mio. kr.6

Værditabsudvalget (1992)

2.200

500.000

1.100

55

Miljøministeriet

600

750.000

450

23

Skøn beregnet af COWI

10.000

950.0003

750.0004

500.0005

9.500

7.500

5.000

475

375

250

1 I skønnene antages det, at antallet af grunde svarer til antallet af lokaliteter.
2 Lettere forurenede grunde (under afskæringskriterierne) er ikke medregnet i restgruppens størrelse.
3 Dette er den faktisk gennemsnitlige udgift pr. grund, der er opryddet efter VTO, se arbejdsnotat 1(Status for ordningens gennemførelse).
4 Miljøministeriets skønnede udgift på undersøgelse og oprensning.
5 Værditabsudvalgets skønnede udgift på undersøgelse og oprensning.
6 Det er antaget, at de boligejere, der vil sælge deres forurenede grund, vil tilmelde sig VTO. Det antages, at 5% af de tilskudsberettigede grunde handles pr. år.

Det skal bemærkes, at umiddelbart kan Miljøstyrelsens skøn og COWI's skøn ikke sammenlignes. Miljøstyrelsens skøn dækker over det antal oprensninger af punktkildeforureninger, som Miljøstyrelsen forventer rent faktisk vil blive oprenset efter værditabsordningen. Skønnet beregnet af COWI dækker antallet af tilskudsberettigede grunde, som kan tilmeldes værditabsordningen. En del af disse grunde vil ved den konkrete sagsbehandling vise sig ikke at opfylde alle betingelser, og er derfor alligevel ikke tilskudsberettigede, selvom grunden er forurenet og anvendes til bolig. Et eksempel kan være, at grundejeren ikke var uvidende om forureningen ved købet af grunden. COWI vurderer, at denne del af de beregnede skøn er så lille, at det er uden betydning i denne sammenhæng.

Med de nuværende årlige bevillinger på ca. 35 millioner kr. vil det ifølge de samlede udgifter fra Værditabsudvalget, Miljøministeriet og COWI vare hhv. ca. 32, 13 og 143 - 272 år at færdiggøre VTO.

Det reelle behov for midler kan forsigtigt vurderes at ligge et sted imellem de i tabel 4.1 beregnede tal. Hvilket af skønnene, der er det mest realistiske, kan ikke afgøres nærmere på det foreliggende grundlag. Men det synes klart, at de nuværende årlige midler næppe vil kunne dække behovet i VTO.