2. Faktorer der influerer på det fremtidige omfang af Værditabsordningen, Miljøstyrelsen

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen";
arbejdsnotat 3

2. Faktorer der influerer på det fremtidige omfang af Værditabsordningen

2.1	Grundejerholdninger
2.2	Forureningsforhold
2.3	Den offentlige indsats
2.4	Reduktion af restgruppens størrelse

Den hidtidige tilmelding til VTO kan tages som et generelt udtryk for interessen for ordningen. Indtil nu har ca. 350 grundejere tilmeldt sig ordningen på forskellige niveauer. De fleste tilmeldte har gennemgået en oprensning eller står på venteliste for at gennemgå en oprensning. Enkelte grundejere har først tilmeldt sig, og er så sprunget fra inden oprensning. Andre grunde er undersøgt eller ryddet op som følge af amtets egen prioritering og er derfor udgået af VTO.

Værditabsudvalget forventede en betydelig større tilslutning, jævnfør afsnit 1. Dette kan tages som et udtryk for, enten at VTO ikke har den forventede interesse blandt grundejerne, eller også at kendskabet til ordningen stadig er relativt begrænset. Det kan også ses som et udtryk for, at kun en lille del af boligejerne indtil nu har haft behov for at benytte VTO. Dette stemmer overens med, at amterne i de fleste gennemførte værditabssager indtil nu har været den opsøgende part i forhold til at finde forureningen på grunden, jævnfør arbejdsnotat 4 (Administration af ordningen).

I det følgende vil der være en gennemgang af faktorer, der kan have indflydelse på Værditabsordningens fremtidige omfang, dvs. såvel på antallet af tilskudsberettigede grunde som på udgifterne i forbindelse med oprensning.

Behovet for og holdninger til at udnytte VTO hos tilskudsberettigede grundejere anses for væsentlige at undersøge. Enkelt sagt, hvis der ikke er et behov for at udnytte VTO, eller at holdningen til VTO blandt grundejere generelt er mindre positiv, vil udnyttelsen af ordningen ikke få større omfang end hidtil, selvom det totale antal tilskudsberettigede grunde skønnes at være væsentligt højere end det hidtil forventede antal.

Der kan forekomme tilskudsberettige grunde, hvor forureningstypen og håndteringen af denne ikke på nuværende tidspunkt er erkendt. Dette kan influere på værditabsordningens fremtidige omfang.

Ved nogle af de tilskudsberettigede grunde kan der desuden være forureningsmæssige forhold, som betyder, at der slet ikke vil blive oprenset, da forureningen ikke er af en karakter, som berettiger til oprensning ifølge eftertidens standard.

2.1 Grundejerholdninger

Det er afgørende for vurderingen af det fremtidige behov for VTO at vurdere, hvor mange af de tilskudsberettigede grundejere, der kan forventes at benytte sig af VTO.

Grundejere, der er tilskudsberettiget, men som enten ikke har tilmeldt sig VTO eller efterfølgende har frameldt sig VTO, er blevet interviewet. I den forbindelse blev grundejerne spurgt om årsagen til deres manglende tilmelding eller deres framelding til VTO. Samtlige grundejere er vidende om, at deres grund er forurenet. De er desuden i et eller andet omfang blevet informeret om, at de kan søge tilskud til oprensning efter VTO. De generelle holdninger til, at de ikke er tilmeldt eller har frameldt sig igen, er følgende:

Man har boet på grunden i mange år inden forureningen blev erkendt, og er endnu ikke blevet syg. Derfor kan man ikke forestille sig, at forureningen kan udgøre et problem.

Man er mere interesseret i at bevare den flotte have man har, og undgå besværet i forbindelse med en oprensning. Hvis der skal oprenses, skal hele haven graves op, og derefter skal den etablere på ny; det er for stort et offer.

Idet man ikke var vidende om, at grunden var forurenet da den blev købt, kan man ikke se, at det er ens ansvar (egenbetaling) at rydde op. Det må være et samfundsproblem, som politikerne må løse.

Man tror ikke, at der er et værditab, eller også er man ligeglad, idet man ikke har tænkt sig at sælge i den nærmeste fremtid.

2.2 Forureningsforhold

Det må antages, at forureningen på hovedparten af de kommende grunde, som skal behandles under VTO, vil være af samme karakter som de hidtidige. På en del af de kommende tilskudsberettigede grunde vil der være forureningstyper, som i dag endnu ikke er kendte. De sidstnævnte kan ikke inddrages i beregningerne af det fremtidige tilskudsbehov.

Man kunne gøre den antagelse, at de mest forurenede grunde er dem, der er blevet registreret som affaldsdepoter. Dette betyder, at de grunde, som kortlægges som forurenede fremover, generelt vil være mindre forurenede end de grunde, der hidtil har gennemgået VTO.

På baggrund af dette vurderes det, at forureningsgraden af de kommende tilskudsberettigede grunde kan give anledning til en mindre gennemsnitlig omkostning pr. sag end hidtil. I afsnit 4 foretages der en beregning af det kommende tilskudsbehov. I den forbindelse og med baggrund i ovenstående vil de forventede gennemsnitspriser pr. oprensning efter VTO fra såvel Værditabsudvalget og Miljøministeriet samt de faktiske gennemsnitlige oprensningsudgifter i forbindelse med gennemførte værditabssager blive anvendt til at give et bud på det fremtidige behov for tilskudsmidler.

2.3 Den offentlige indsats

Ifølge værditabsafsnittet i den nye Lov om Jordforurening fremgår det, at oprensninger efter VTO skal have samme omfang som den øvrige offentlige oprensningsindsats. Der er allerede i dag - og har været i de senere år - et klart sammenfald mellem indsatsen i VTO og den hidtidige affaldsdepotindsats. Der anvendes de samme principper og kriterier. Disse kan naturligvis ændre sig med tiden som følge af ændret viden om forureningens betydning eller ændret politisk prioritering, men i forhold til beregningen af det fremtidige tilskudsbehov må udgangspunktet være, at der anvendes de samme oprydningsprincipper og -kriterier som hidtil.

Der kan som nævnt beregnes et stort antal lettere forurenede grunde, hvor forureningsniveauet ligger under afskæringskriterierne. Såfremt disse grunde skal følge den offentlige indsats, bliver forureningen ikke fjernet, men arealanvendelseskonflikten løses ved rådgivning og evt. handlepligt for grundejeren. Denne type indsats vil ikke være omkostningsbebyrdende for værditabsordningen. Dog vil evt. undersøgelser skulle betales efter VTO, hvis der konstateres forurening, idet det i dette tilfælde jo er forudsat, at der ikke sker oprydning og at egenbetaling derfor skal tilbagebetales.

Det kan ikke umiddelbart vurderes, hvilken betydning det vil have for værditabsproblematikken for en grundejer at have en grund, der er kortlagt på vidensniveau 2 på grund af lettere forurening i overfladejorden (under afskæringskriterierne).

2.4 Reduktion af restgruppens størrelse

På baggrund af en antagelse om, at der generelt vil være en større erkendelse af jordforureningers betydning blandt grundejere, vurderes det, at den hidtidige lave udnyttelse af Værditabsordningen ikke kan forventes videreført. Af betydende faktorer kan nævnes:

Den nye Lov om Jordforurening gør, at alle potentielt forurenede grunde efterhånden vil blive kortlagt på vidensniveau 1. Dette medfører, at flere grundejere på et eller andet tidspunkt vil benytte sig af deres ret til at få grunden undersøgt af amtet. Dette medfører i sidste ende flere tilskudsberettigede grunde.

Der vil desuden være en større erkendelse af forureningens betydning specielt i forbindelse med køb/salg situationer. Om ikke før, så forventes det, at der vil være et ønske om at få undersøgt og oprenset en grund, der er kortlagt på vidensniveau 1, når der opstår en køb/salgs situation. Alternativet er, at grundejeren selv betaler disse ydelser, eller at han lider et værditab som følge af forureningen.

Skønsmæssigt vil ca. 5 % af alle grunde i løbet af et år handles, svarende til at en grund i gennemsnit har samme ejer i 20 år. Idet der ikke bør være nogen forskel på handelsfrekvens af forurenede og uforurenede grunde, kan det antages, at der for ca. 5% af de kortlagte grunde på årsbasis vil være et objektivt behov for at få afklaret forureningssituationen.

På den anden side fremgår det af grundejerinterviewene, at en del grundejere vil acceptere, at deres grund er forurenet, og at de derfor må lide et mindre værditab. Desuden vil en anden del af grundejerne ikke benytte ordningen, fordi de ikke vil eller kan betale egenbetalingen.

Ovenstående synspunkter kan influere på antallet af grundejere, der rent faktisk vil benytte sig af VTO. Men hvor stor en reduktion i de foretagne skøn over antallet af tilskudsberettigede grunde (baseret på vurderinger og beregninger af amtslige tal), der vil være, kan ikke umiddelbart vurderes. Ved skøn af det fremtidige tilskudsbehov er der anvendt et eksempel på 10.000 tilskudsberettigede grundejere.

Værditabsudvalgets tal og tallene fra lovforslaget til den nye Lov om Jordforurening anvendes desuden i beregningerne i det følgende afsnit. Det vurderes ikke at give mening at ændre i disse skøn over restgruppens størrelse.