|
Grøn elektronik i offentlige indkøb 7. Workshop for offentlige indkøbereI den indledende fase af projektet afholdtes en workshop for offentlige indkøbere med det formål gennem en diskussion at få præciseret, hvilke centrale barrierer offentlige indkøbere oplever ved indkøb af mindre miljøbelastende elektronikprodukter. Input fra workshoppen vedrørende de oplevede barrierer blev anvendt i udarbejdelsen af den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse, der således kvantificerer de oplevede barrierer hos indkøberne på workshoppen. I det følgende beskrives forløbet af workshoppen samt resultaterne fra denne. 7.1 Planlægning af workshopSom udgangspunkt blev en gruppe af offentlige indkøbere, primært med erfaring med offentlige grønne indkøb, identificerede og inviterede til at deltage i workshoppen. Gruppen af offentlige indkøbere blev udvalgt på baggrund af projektgruppens netværk omkring grønne indkøb og projektgruppens erfaringer med eksisterende kortlægning af grønne indkøb (Miljøprojekt nr. 437, 1998 og Danmarks Naturfredningsforening, 1999). De indbudte offentlige indkøbere blev kontaktet telefonisk, for at få bekræftet en eventuel interesse inden der officielt blev udsendt en samlet invitation til i alt 20 offentlige indkøbere. Desværre var tilmeldingen til workshoppen ikke overvældende, hvorfor en række andre offentlige indkøbere blev kontaktet telefonisk med henblik på deltagelse i workshoppen. Den endelige workshop bestod af i alt 15 tilmeldte, hvoraf de 9 var offentlige indkøbere. De 9 offentlige indkøbere var fordelt på 4 kommuner og andre offentlige institutioner. Herudover deltog Indkøbs Service A/S, en juridisk konsulent for Indkøbs Service, IT-Brancheforeningen, samt 3 personer fra projektgruppen. 7.2 Afholdelse af workshop (referat)Workshoppen blev afholdt som et ¾-dags arrangement med diverse oplæg om muligheder for indkøbere til at stille miljøkrav samt en afsluttende diskussion, der omhandlede muligheder og barrierer for miljøvenlige indkøb af elektronikprodukter. Programmet var følgende:
7.2.1 Præsentation af projektet og deltagerneCASA præsenterede kort projektet og dets hovedaktiviteter. Formålet med projektet er at give det bedst mulige grundlag for at tilrettelægge en indsats for at styrke de offentlige indkøbere i deres arbejde med at købe mindre miljøbelastende elektronik. Projektet skal således afdække barrierer for det offentlige indkøb af mindre miljøbelastende elektronikprodukter, og det skal afdække behovet for information og vurderingsværktøjer til at købe mindre miljøbelastende elektronikprodukter. For at kunne løse disse opgaver, er projektet opdelt i følgende hovedaktiviteter:
Forholdet mellem offentlige indkøbere på den ene side og leverandører og producenter på den anden kan illustreres ved et mangebenet stik. Der er mange forhold, som skal passe sammen for at få stikkene til at gå i hak, så mere miljøvenlige elektronikprodukter bliver leverede og indkøbt. Leverandører/producenter skal eksempelvis kunne levere miljøvenlige produkter samt den rette miljøinformation på den rette måde til indkøberne, og indkøberne skal eksempelvis have prioriteret miljøvenlige produkter højt og have adgang til let tilgængelig viden om miljøforhold ved elektronikprodukter. 7.2.2 Juridiske aspekter ved inddragelse af miljøkrav i offentlige udbudPreben Klit Jacobsen, juridisk konsulent for Indkøbs Service, præsenterede juridiske aspekter omkring mulighederne for at varetage miljø- og energihensyn i forbindelse med offentlig indkøbsvirksomhed. Det, der juridisk sætter grænserne for hvilke miljøhensyn, der må tages ved offentligt udbud, er blandt andet EUs udbudsdirektiver samt EF-traktatens principper om især forbud mod diskrimination og krav om ligebehandling. Det er således ikke lovligt direkte at stille krav om, at leverandørerne skal leve op til bestemte miljøkrav for at kunne blive prækvalificerede i et udbud eller blive valgt som leverandør. En aktuel dom fra Sverige i et udbud om kopimaskiner viser, at det ikke er lovligt at opstille miljø- og energihensyn som direkte krav til leverandørerne ved offentligt udbud. I stedet for at stille direkte miljø- og energikrav i udbuddet skal miljø- og energiforhold i stedet indgå som tildelingskriterier, således at udbyderen har mulighed for at vælge den leverandør med de bedste miljø- og energiforhold. Miljøet gøres således til en konkurrenceparameter på lige fod med økonomi, kvalitet, garanti m.m.. EU-Kommisionen giver følgende bud på, hvor der kan indgå miljøforhold i forbindelse med et udbud:
7.2.3 IT-Brancheforeningens miljødeklarationerJens Kolind, IT-Brancheforeningen, præsenterede IT-Brancheforeningens miljødeklarationer for faxmaskiner, kopimaskiner, printere og Pc'er. I nordisk regi (Danmark, Sverige og Norge) er man i øjeblikket ved at udarbejde en ny miljødeklaration, der skal omfatte alle typer af elektronik. IT-Brancheforeningens miljødeklarationer fungerer på den måde, at virksomheder selv tilmelder sig ordningen via IT-Brancheforeningen. I dag er ca. 80% af printerne på markedet omfattet af en miljødeklaration, mens der for computere kun er én. En tilmelding betyder ikke, at en miljødeklaration skal udarbejdes for alle produkter. Miljødeklarationen bygger ikke på en tredjepartskontrol. Miljødeklarationen for faxmaskiner, kopimaskiner, printere og Pc’er er en oversigt over 41 miljøforhold for et specifikt elektronikprodukt. Miljødeklarationen indeholder således lister over hvilke krav, der er opfyldt for det enkelte produkt samt en liste over værdierne for energiforbrug og støjniveau i forskellige brugssituationer. Miljødeklarationen er en oversigt over de faktiske miljøforhold for et specifikt produkt. I den nye version af miljødeklarationen er der lagt op til, at deklarationen på forsiden skal suppleres med et opsummerende felt, hvor der er en procentvis angivelse af, hvor mange af kravene, opdelt efter emne, der er opfyldt i deklarationen. Jens Kolind informerede om, at en af de barrierer IT-Brancheforeningen har oplevet i forbindelse med deres miljødeklaration er, at teksten på miljødeklarationen har været svær at forstå for indkøberne. Dette betyder, at den næste generation af miljødeklarationer bliver formuleret med mere forståelig tekst, samt en uddybende forklaring til hvorfor de medtagne punkter i deklarationen er relevante for miljøet. Dette blev også af indkøberne nævnt som en barriere på workshoppen. Det er svært som indkøber at holde sig orienteret om alle miljøforhold. Især om hvilke miljøforhold der er de væsentligste, og hvorfor de er det. Det var derfor et ønske fra indkøberne, at der i en sådan miljødeklaration var foretaget en vægtning, eller i det mindste fandtes en hjælp til vægtning af de listede miljøparametre i deklarationen. En indkøbers kommentar til IT-Brancheforeningens miljødeklaration var, at selve miljødeklarationen udgør en barriere i sig selv. Med dette mente indkøberen, at miljødeklarationen ikke er en hjælp til information om hvilke leverandører, der har den mest miljøvenlige produktion, eller hvilke produkter der er mest miljøvenlige, hvilket egentlig er den information indkøberne efterspørger. Miljødeklarationen er, set fra indkøbernes side, kun en standardiseret måde at liste informationer på. Det er således stadig op til indkøberne selv at sammenligne det store antal parametre og vægte dem i forhold til hinanden. Dette er en omfattende opgave, hvis man har en lang række produkter at vælge imellem. Denne "procedure" tager for lang tid ifølge indkøberne. Der er ikke for alle indkøb tid til at vurdere hvilke produkter, der "scorer" højest, og dermed er at foretrække miljømæssigt. En indkøber udtrykte et ønske om, at der som supplement blev lavet en liste over, hvad 50% af produkterne i branchen kunne opfylde med hensyn til energiforbrug, støjniveau, opfyldelse af de listede krav m.m. Hermed ville indkøberne få et værktøj, der også indikerer hvilket niveau, der rent miljømæssigt er at foretrække. 7.2.4 Værktøjer til indkøberne Anders Schmidt, dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, præsenterede de værktøjer, der i dag eksisterer til at vurdere produkters miljøforhold. Hovedparten af værktøjerne er også tilgængelige for offentlige indkøbere. Der blev præsenteret følgende værktøjer:
Livscyklusvurdering, der er en metode til at opgøre og vurdere alle udvekslinger med miljøet fra vugge til grav, er ikke egnet som beslutningsstøtte i forbindelse med indkøb, da livscyklusvurderinger er for omfattende rent tidsmæssigt. Livscyklusvurderinger eller livscyklustankegangen anvendes derimod i forbindelse med udarbejdelse af kriterier til miljømærkning og i forbindelse med udarbejdelse af Miljøstyrelsens Miljøvejledninger. For det europæiske miljømærke Blomsten er det endnu ikke muligt at miljømærke nogen form for kontorelektronik. Man er dog ved at udarbejde et kriteriedokument for Pc’er. For det nordiske miljømærke Svanen er der derimod udarbejdet kriteriedokumenter for kopimaskiner, Per, printere og faxmaskiner. Der er imidlertid ikke nogen miljømærkede kontormaskiner registrerede i Danmark. Det er kun i Sverige, at et fåtal maskiner er miljømærket inden for hver kategori. Miljømærket er derfor ikke på nuværende tidspunkt relevant for indkøbere i Danmark i forbindelse med indkøb af kontorelektronik. Energimærker såsom Energy Star og GEA (samme krav som GED og Energie 2000), er de eneste mærker, der på nuværende tidspunkt er muligt at anvende i forbindelse med indkøb af kontorelektronikprodukter. Målsætningen er , at kun 25% af produkterne skal kunne få tildelt energimærket GEA. dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ arbejder i øjeblikket på at udarbejde en miljøvaredeklaration for forbrugerelektronik. Miljøvaredeklarationen er som IT-Brancheforeningens miljødeklaration en deklaration af et specifikt produkts miljøforhold. Miljøvaredeklarationen til forbrugerelektronik består imidlertid kun af 3 parametre: Energiforbrug ved drift og stand by, indhold af farlige/uønskede stoffer og den procentvise potentielle genanvendelsesmulighed. Som hjælp til indkøberne har Miljøstyrelsen udgivet en række miljøvejledninger. Miljøvejledningerne gennemgår i tekstform de væsentligste miljøforhold for produktgruppen, og indeholder på bagsiden en række spørgsmål (checkliste) om miljøforhold, som man kan stille leverandørerne ved udbud. Spørgsmålene er listet i prioriteret rækkefølge. For elektronikprodukter findes der i øjeblikket miljøvejledninger for Pc’er, fax, kopimaskiner, printere, multifunktionsapparater og "andet kontorelektronik". Indkøberne kommenterede, at Miljøstyrelsens Miljøvejledninger har en stor mangel: Der medfølger ikke en liste over de leverandører, der har produkter, som kan leve op til de miljøforhold, der opstilles i checklisten. Anvendes miljøvejledningerne skal indkøberne selv gøre det store arbejde med at sende checklisten rundt til samtlige leverandører og vælge den leverandør, der kan svare positivt på flest af de opstillede miljøforhold. Et stort ønske fra indkøberne er således at få udleveret en liste over "de gode" leverandører eller "de gode" produkter. Elsparefonden har oprettet en A-klub, hvor medlemmerne forpligter sig til kun at indkøbe den mest energieffektive femtedel af produkterne på markedet. Medlemmer indgår en aftale med Elsparefonden, der gælder i 4 år, og til gengæld får indkøberne nemt ved at vælge de energirigtige produkter, da Elsparefonden leverer en liste over leverandører, der har produkter, som lever op til kravene i A-klubben. Der arbejdes desuden på at opnå fordelagtige priser på produkterne. 7.2.5 Miljøkrav i rammekontrakten for datamaterRikke Dreyer, Indkøbs Service, præsenterede arbejdet med rammekontrakten for datamater. Indkøbs Service vurderer, at ca. halvdelen af det offentliges indkøb på IT-området (i alt ca. 3 mia. kr. om året) går igennem deres rammekontrakter. I forbindelse med udvælgelsen af leverandører, der blev omfattet af rammekontrakten, er der stillet miljøspørgsmål til både tilbudsgiveren og til produkterne. Hos tilbudsgiveren efterspørges miljøpolitik, miljøstyring, grønt regnskab, retursystemer m.m. Der er imidlertid et problem ved at spørge til certificering efter miljøledelsessystemer (ISO 14001 eller EMAS), da spørgsmålet er, hvem det er, der skal certificeres i produktionskæden. Indkøbs Service har således spurgt til om den nærmeste underleverandør til forhandleren, er certificeret efter ISO 14001. For produkterne er der kun stillet direkte krav til miljøet, hvor der eksisterer gældende regler. Eksempelvis for CE-mærkning og indhold af cadmium. Ellers stilles der lukkede spørgsmål om en række miljøforhold for nemmere at kunne sammenligne svarene for de mange forskellige produktlinjer. Svarene fra leverandørerne blev alle indtastet i et regneark. Forhold som pris, miljø, garanti m.m. blev vægtet, inden det endelige valg blev truffet. Pris blev vægtet med en faktor 4, og miljøforhold med en faktor 2. Erfaringerne fra datamat udbuddet viser, at leverandørerne er villige til at svare på en lang række miljøspørgsmål - der var ingen problemer med at få svar på de stillede spørgsmål. Der var endda en leverandør, der pointerede, at miljøforhold burde vægtes højere ved udvælgelsen. Det må dog pointeres, at leverandørernes interesse i at blive omfattet af rammekontrakt er meget stor. Indkøbs Service samarbejder med Elsparefonden, der således forsyner Indkøbs Service med en liste over hvilke leverandører, der leverer "de gode" elektronikprodukter til de laveste priser (A-klubben). Ønskeværktøjet for Indkøbs Service er miljømærker, blandt andet fordi der foretages en tredjepartskontrol af de miljøoplysninger producenterne giver. 7.2.6 Diskussion af barrierer for miljøvenlige indkøbWorkshoppen afsluttede med en diskussion af, hvilke barrierer indkøberne oplever ved indkøb af miljøvenlige elektronikprodukter.
Der var delte meninger om opbakningen til at foretage miljørigtige indkøb. Nogle indkøbere manglede ikke opbakning fra ledelsen - der var både afsat tid og udarbejdet en politik om, at miljøvenlige indkøb skal foretages. Andre indkøbere oplevede derimod, at den miljøvenlige holdning manglede i organisationen med deraf følgende manglende prioritering af miljøvenlige indkøb . Indkøberne var enige om, at det er nødvendigt, at der fra ledelsen side er formuleret en miljøpolitik, før man som indkøber har mulighed for at foretage sig noget med hensyn til miljøvenlige indkøb. Men selvom der er formuleret en miljøpolitik, kan det være nødvendigt med en fælles miljøafdeling eller indkøbsafdeling for at foretage mere koordinerede miljøvenlige indkøb. Hvis hver enkelt indkøber selv skal tage stilling til indkøb, er det begrænset hvor mange miljøkrav, der bliver stillet.
Indkøberne nævnte, at der i dag er flere og flere informationer - både omkring mil-jøet og andre forhold, som det er nødvendigt, at de tager stilling til. Det betyder, at der ikke er tid til at sætte sig ind i alle miljøforhold og de mangler detailkendskab. Eksempelvis kendskab til PCB. Hvad er PCB? Og hvilken betydning har det for miljøet? Ud over, at indkøberne ofte mangler detailkendskab til miljøforhold, så savner indkøberne også en viden om sammenhængen mellem miljøforhold og de tekniske egenskaber. Er det for eksempel overhoved muligt at producere elektronikprodukter uden de farlige stoffer, som man hører om? Er det muligt at fremstille produkter, der ikke er svejset/limet sammen med henblik på let adskillelse ved genanvendelse? Disse er eksempler på spørgsmål, man kan stille. Denne viden er væsentlig for indkøberne for at kunne vurdere, hvilke miljøkrav man kan stille. Selvom indkøberne har en baggrundsviden om miljøforhold, så skal der en større detailviden om miljø til for at kunne vurdere, hvad der så er det mest miljørigtige - og i nogen tilfælde er der ikke noget entydigt svar. Der blev efterspurgt en form for vidensdatabase, hvor det er muligt at hente oplysninger om forskellige miljøparametre. Eksempelvis: Hvad er miljøfarlighed? Hvad er miljøvenlige produkter?
Nogle indkøbere havde den oplevelse, at det var svært at få miljøoplysninger fra leverandørerne. Det var derfor et ønske fra nogle af indkøberne, at EU melder klart ud, at det er tilladt at stille miljøkrav i forbindelse med udbud. Nogle indkøbere var bekymrede med hensyn til sagsanlæg i forbindelse med udbud. Det kan derfor være, at der er nogen indkøbere, der ikke tager miljøhensyn med ved indkøb, da de er "bange" for sagsanlæg i forbindelse med udbuddet.
De oplysninger om miljøforhold, der kommer fra leverandørerne i forbindelse med udbudsrunder, er svære at verificere. Ønskeværktøjet for indkøberne er således miljømærket, da der herved er sikret en tredjepartskontrol. Indkøberne foretrækker et fælles miljømærke frem for flere forskellige.
Miljømærker er desuden foretrukket da der af Miljømærkesekretariatet udarbejdes en liste over mærkede produkter, og hvem der leverer dem . Det tager for lang tid for indkøberne i dag selv at skulle indsamle information fra en række leverandører, opstille informationen på en overskuelig måde og udvælge de mest miljørigtige produkter. Også selvom indkøberne via miljøvejledningerne har fået en liste over, hvad der skal efterspørges og hvilke af de efterspurgte miljøforhold, der er de vigtigste. Tiden er således en meget væsentlig faktor for indkøberne. Jo nemmere jo bedre. Det var således udmeldingen fra indkøberne, at der ikke var nogen af de præsenterede værktøjer, der var ideelle værktøjer for indkøberne i forbindelse med indkøb af elektronikprodukter. De fleste værktøjer er for tidskrævende, og der eksisterer på nuværende tidspunkt ingen miljømærkede elektronikprodukter. Det foretrukne værktøj for indkøberne er derfor i øjeblikket at indkøbe efter Indkøbs Services rammekontrakter.
Flere indkøbere påpegede, at deres valgmuligheder reelt ikke er eksisterende, idet institutionens IT-system er bygget op omkring én fast leverandør og dennes produkter og tilknyttede service. I andre tilfælde er der indgåede flerårige rammekontrakter.
Det er indkøberes erfaring, at kommunikationen mellem IT-ansvarlige og miljøfolk ofte kan være problematisk. Prioriteringen af og viden om miljø blandt IT-ansvarlige er ofte meget begrænset. Derfor blev det påpeget, at en politik på området er nødvendig.
Generelt var holdningen blandt indkøberne, at det ikke er for dyrt at købe mindre miljøbelastende elektronikprodukter. Hvis ledelsen har formuleret en indkøbspolitik, der skal tage hensyn til miljøet, er de også villige til at give lidt ekstra for at indkøbe mere miljøvenligt. 7.3 Opsamling – input til spørgeskemaundersøgelseWorkshoppen gav således følgende input til, hvilke barrierer indkøberne oplever ved indkøb af mindre miljøbelastende elektronikprodukter.
|
