Kapitel 9 Miljøperspektivet, Miljøstyrelsen

Evaluering af Grøn Guide Ordningen 1997-2000

Kapitel 9 Miljøperspektivet

9.1.	Miljøindsatsens indhold, bredde og bidrag til problemløsning
9.2.	Effekten på adfærd og livsstil

I dette kapitel rettes opmærksomheden mod spørgsmål om Grøn Guide projekternes bidrag til løsning af miljøproblemerne. De 3 succeskriterie-spørgsmål herom blev i kapitel 3 formuleret således:

	Har grøn guide projekterne gennem folkeoplysning bidraget til at fremme adfærds- og livsstilsændringer til gavn for miljøet?
	Har grøn guide projekter bidraget til realiseringen af handleorienterede miljøprojekter gennem at afdække hindringer og finde løsninger?
	Har de grønne guiders indsats været miljømæssig helhedsorienteret i den forstand, at den har dækket et bredt spekter af miljøemner?

Da der er tale om den samme praksis, som på forskellig vis allerede er beskrevet i de foregående kapitler, vil behandlingen til dels henvise til disse og til dels supplere med nye oplysninger. Da det 2. og 3. succeskriterie-spørgsmål begge handler om 1. effektniveau, - d.v.s. om Grøn Guide ordningen i praksis er blevet til det, man havde tænkt sig – tages de op i 9.1. I 9.2. ses der så nærmere på, hvad effekten af denne indsats har været.

9.1. Miljøindsatsens indhold, bredde og bidrag til problemløsning

I det sidste kapitel blev Grøn Guide projekternes aktivitetstyper belyst. Her skal det suppleres med en belysning af, hvad det er for miljøemner, som er blevet taget op i disse aktiviteter. Baseret på årsrapporter fra 23 hold 1 Grøn Guide projekter og 27 hold 2 Grøn Guide projekter følger på næste side en opgørelse af, hvilke miljøemner de har beskæftiget sig med i deres 2. år, Opgørelsen (diagram 10) viser hvor mange af de 50 grønne guider, som har arbejdet med de forskellige miljøemner, mens den ikke illustrerer, hvor ofte de har gjort det. De 4 første af kategorierne er specielle derved, at emnerne hver især rummer flere miljøemner. Som det ses, er det nogle af de emner, der er flest guider, som beskæftiger sig med. Ellers er det interessante i denne sammenhæng, at opgørelsen viser, at de grønne guider har arbejdet med et bredt spektrum af de emner, der vedrører borgernes miljøforhold.

At ordningen samlet set har beskæftiget sig med et bredt spektrum af emner, er ikke nødvendigvis det samme som, at de enkelte projekter har været emnemæssigt brede. I diagram 11 vises derfor, hvor mange forskellige emner hver af de 50 guider har beskæftiget sig med i løbet af deres andet år. Som det fremgår er der nogle få, som kun har beskæftiget sig med 3 miljøemner i løbet af dette år, mens der i den modsatte ende er nogle, som har beskæftiget sig med hele 10-11 emner. Det må understreges, at tallene er underdrevne, idet årsrapporterne ikke omfatter alt eller altid oplyser, hvilket miljøemne et foredrag eller en skriftlig formidling har handlet om. På trods af det er gennemsnittet for hold 1, 6,5 miljøemne/år, mens det for hold 2 er 6,2.

Diagram 10:
Miljøemner med angivelse af antal Grøn Guide projekter på hold 1 og 2 (N=50), som har beskæftiget sig med dem i deres 2. arbejdsår

Baseret på årsrapporter fra 23 hold 1 guider og 27 hold 2 guider.

Som det fremgår, har Grøn Guide projekterne på hold 1 og 2 opfyldt kriteriet om miljømæssig helhedsorientering, hvis man med helhedsorientering vel at mærke forstår, at projekterne har beskæftiget sig med flere miljøemner.⁹¹ Det ville være meget vanskeligt at afdække, om de også i den enkelte aktivitet har formået at behandle miljøproblemer ud fra en miljømæssig helhedsforståelse. Det fremgår dog af antallet af projekter med et tværgående emne – såsom grønne regnskaber, grøn livsstil og byøkologi – at en helhedsorientering i den forstand er udbredt.

Diagram 11: Se her!
Antal miljøemner pr. Grøn Guide projekt i deres 2. år – hold 1 og 2:

I det andet succeskriterie spørges der til, om guiderne bidrager til at afdække hindringer og finde løsninger i de handleorienterede miljøprojekter, de indgår i. Jævnfør kapitel 3 bygger dette kriterium på en forholdsvis ’blød’ formulering fra Den Grønne Fond om, at de grønne guider kan indgå i konkrete handleorienterede miljøprojekter og her hjælpe på den nævnte måde. En dokumentation af, om der generelt set foregår en sådan afdækning af forhindringer og hjælp til løsninger, ville kræve, at man gik ind og analyserede forløbet af alle de gennemførte handleorienterede miljøprojekter. Da det langt ville overstige ressourcerne i evalueringen, har jeg i stedet valgt at belyse det ved hjælp af de 8 udvalgte projekter.

Ser man på deres bidrag til handleorienterede miljøprojekter, så er der 4 forskellige typer eksempler på, at de bidrager til at overvinde hindringer og finde løsninger:

Den første og mest udbredte form handler om at indgå i projekter som miljørådgiveren, der hjælper med at overvinde de vidensmæssige barrierer. Det kan fx. dreje sig om:

Hvordan får vi lavet en naturlegeplads? (jfr. Hørgården og Nørager eksemplerne)

Hvordan får vi lavet en økologisk rigtig beplantningsplan for udearealerne ? (Jfr. Hørgården ex)

Hvordan laver vi et grønt regnskab og en miljøhandlingsplan? (jfr. Vestsjælland og Hørgården ex)

Hvordan komposterer vi i den kommunalt udleverede kompost-beholder? (jfr. Malling og Høje-Taastrup ex.)

Den anden form handler om at identificere og overvinde organisatoriske barrierer:

Et eksempel herpå er guiden i Malling, som hjælper en lokal Købmand med at få en distributionsordning for økologiske grøntsager op at stå, således at det bliver nemmere for områdets beboere at kunne købe økologisk grønt.

Et andet eksempel er den grønne guide i Kolding, som erfarer barriererne for det lokale handelslivs tilslutning til et Grønt butik koncept, og sammen med dem udvikler et bedre koncept.

Organiseringen af en samkørselsordning i Nørager er et tredje eksempel.

Og bidraget til etablering af et nyt genbrugssystem på Bryggen i København er et fjerde eksempel.

Den tredje form er kendetegnet ved, at guiderne går ind og arbejder med at overvinde økonomiske og formelle barrierer:

I Malling har den grønne guide gennem lange forhandlinger med kommunen fået løst de problemer, den havde med at tillade klunsning på den lokale genbrugsstation.

I Malling fik guiden også med held overbevist kommunen om, at der ikke var nogle problemer forbundet at lade daginstitutionerne deltage i ordningen med udlevering af kompostbeholdere.

I Vestsjælland har guiden arbejdet med at få kommunerne til at give foreningerne del i de økonomiske gevinster ved ressourcespareprojekter i deres kommunalt ejede anlæg og lokaler, således at de kunne få et økonomisk motiv for at gøre noget.

Til denne form skal det tilføjes, at de grønne guider efteruddannes i fundraising, og at opgaven med at hjælpe med at få finansieret miljøprojekter indgår i mange grønne guiders arbejde.

Den sidste og fjerde form for bidrag til barriere-overskridelse handler om de holdningsmæssige barrierer: Om denne form kan man sige, at det selvfølgelig er det, guidernes oplysningsarbejde i høj grad sigter på. Men her tænkes mere afgrænset på bearbejdning af holdningsmæssig modstand undervejs i forsøget på at realisere et miljøprojekt:

I beskrivelsen af forløbet af Grøn Guide projektet i Hørgården er der to eksempler herpå. Dels økonomaen i daginstitutionen som først er imod omlægning til økologisk mad, men som med guidens hjælp ændrer holdning. Dels ejendomsfunktionæren som først er imod at skulle forhandle miljøkvalitet med bebyggelsens leverandører, men med guidens hjælp skifter holdning og nu går ivrigt op i det.

Taget alene ud fra de 8 beskrevne Grøn Guide projekter kan der altså ses en række forskellige eksempler på, at de identificerer barrierer og bidrager til at løse dem. Hertil skal lægges, at det jo ikke er altid det lykkes at løse dem. Så vi alene på guiderne afdækning af barrierer, så er det helt sikkert, at de har stødt på mange flere end de her nævnte. Denne viden om barrierer for lokal bæredygtig udvikling kunne i øvrigt være af stor værdi, hvis den blev opsamlet, bearbejdet og formidlet som bidrag til den miljøpolitiske debat.

Det er tidligere blevet noteret, at de 8 udvalgte projekter ser ud til at være kommet lidt længere end de øvrige hold 1 projekter. De nævnte resultater er imidlertid ikke enestående. I slutningen af 9.2. vil der blive givet en række eksempler på resultater af projekter, som de øvrige guider på hold 1, samt guiderne på hold 2 og 3, havde været primus motor for. Med guiderne som drivende kraft er der god grund til at formode, at de også har afdækket forhindringer og anvist løsninger i disse tilfælde.

Samlet er indtrykket derfor, at de grønne guider generelt set har levet flot op til både det 2. og det 3. succeskriterie.

9.2. Effekten på adfærd og livsstil

Spørgsmålet, om de grønne guider gennem deres folkeoplysende indsats har bidraget til adfærds- og livsstilsændringer til gavn for miljøet, er allerede delvist blevet behandlet i kapitel 8. Som det fremgår heraf, kan der ikke fremlægges dokumentation for, hvor meget de grønne guiders arbejde har påvirket folks adfærd og livsstil. For den del af arbejdet som handler om formidling af miljøinformationer blev der redegjort for, at det er sandsynligt, at denne indsats kan føre til adfærdsændringer hos folk der allerede er aktivt engagerede i at forsøge at omlægge deres liv til at blive mere miljøvenligt. Hvor miljørådene er så overkommelige, at hverdagen kan fortsætte på samme måde, er der også gode chancer for at få en bredere kreds af borgerne til at ændre adfærd. I det afsluttende spørgeskema er guiderne blevet spurgt, om de har kunnet registrere miljøeffekter af deres folkeoplysende arbejde. Der er kun få konkrete svar på det. Vandsparekampagner i bebyggelser er der flere, der noterer en registrerbar effekt af. Herudover handler svarene om, at rådgivning har fået daginstitutioner til at forbedre belysning og udskifte toiletter, at folk er kommet tilbage og har fortalt, at de har gjort brug af råd om miljøvenlige byggeteknikker og –materialer, og om en kommune der har registreret, at der blev afleveret flere pesticidrester på genbrugsstationen efter en kampagne om sprøjtefri haver. Mange svarer mere diffust, at de møder ros af deres grønne brevkasser o.lign, og fremhæver desuden det meget rigtige argument, at det er nærmest umuligt at finde ud af, hvad effekten er på folks bevidsthed, holdninger og adfærd. Noget af det, som gør det svært er, at kun de mest primitive læreprocesser foregår som stimulus – respons forløb. I delevalueringen citerede vi en grøn guide for, at han håbede på en effekt af, at den samme borger ville møde grønne initiativer, når hun eller han bevægede sig rundt mellem butikker, daginstitutioner, kommunen, arbejdspladsen m.v. En sådan samspilseffekt er mulig, ligesom det omvendt er muligt at samtidige modsatte budskaber neutraliserer effekten af en miljøkampagne. Man skal derfor være påpasselig med at dømme for kategorisk, fordi der ikke kan vises håndfaste effekter af de grønne guiders miljøinformation. Effekten vil variere alt efter sammenhængen, den indgår i.

Hvor det handler om livsstilændringer, altså ændringer i hverdagens handlemønstre, blev der i sidste kapitel refereret til, at flere guider har forsøgt sig med kurser i grøn livsstil uden den store tilslutning og vedholdenhed. Grøn Guide projekterne i Havredal og Bjergsted er de undtagelser herfra, som blev antydet. I Havredal var der 50 deltagere i kurset. De var ifølge guiden vidt forskellige og uden særlige miljøforudsætninger.⁹² Guiden i Bjergsted arrangerede sin indsats som en konkurrence om at spare på ressourcerne mellem 20 familier fra 5 forskellige landsbyer. Dette gav tillige pressens bevågenhed og guiden benyttede også konkurrencen til at holde landsbymøder med de involverede familier med en generel debat om miljøforhold.⁹³ Det er bemærkelsesværdigt, at begge disse vellykkede forløb har fundet sted i deciderede landsby-projekter. Det er som nævnt også ude på landet, at der har været gode erfaringer med debat-arrangementer. Om det så er på grund af et mindre aktivitetsudbud, en roligere tidsrytme, en møde-kultur der har kunnet overleve på landet og/eller fordi miljørådene og –debatten i dag engagerer folk på landet mere end i byen – det er ikke til at sige. Men det er vigtigt at være opmærksom på at der er et sådant potentiale for møder og debat om miljø på landet. Mere generelt bekræfter det en gammelkendt pointe om borgerinddragelse, nemlig at de samme metoder ikke egner sig alle steder, og at effekten på adfærd og livsstil kan være ret forskellig – alt efter hvor det foregår og hvem der formidles til.

Under mine besøg hos de udvalgte Grøn Guide projekter var flere af guiderne inde på, at de oplevede forbrugs- og livsstilsudvikling som et væsentligt, men også nærmest umuligt emne at nå bredt ud til borgerne med. Nogle få guider har forsøgt at gøre det ved at arrangere foredrag om livskvalitet og miljø. Guiden i Skagen har gjort det til hovedtema i sine skriverier i regionalavisen:

"Jeg har desuden en aftale i gang med Nordjyske, om at jeg laver en månedlig klumme, der sætter fokus på borgernes livsstil - f.eks. tidsforbrug, forbrugsræs, samarbejdslyst med andre mennesker, ansvarsfølelse over for, hvad de gør m.v. Jeg vil prøve at få lokal Agenda 21-tankegangen ned i borgernes hverdag - uden at prædike."

Som nævnt i sidste kapitel ligger der måske et uudnyttet potentiale i på den måde at tage udgangspunkt i det moderne menneskes livsstilsproblemer, og ad den vej forsøge at påvirke forbrugsvækstens underminering af miljøudviklingen.

Der er imidlertid også en side af de grønne guiders påvirkning af adfærd og livsstil, som ikke blev belyst i kapitel 8. Det drejer sig om den påvirkning som sker gennem de handleorienterede miljøprojekter, som guiderne er med til at få gennemført. Effekten af sådanne projekter er ofte, at de gør det lettere for folk at handle miljøvenligt. I det afsluttende spørgeskema er de grønne guider blevet spurgt om deres arbejde indtil videre har ført til regulære miljøforbedringer. Som det fremgår af nedenstående tabel, svarede ca. 2/3 af de adspurgte guider på hold 1 og 2 ja hertil, mens ca. 1/2 delen af hold 3 – som på det tidspunkt havde været i gang i ca. 1 til 1 1/2 år – svarede ja.

Tabel 7:
Grønne Guiders angivelse af om deres indsats indtil videre har ført til regulære miljøforbedringer

	Ja	Nej	Ved ikke
Hold 1*	11	3	0
Hold 2	16	3	2
Hold 3	21	9	2
I alt	48	15	4

* De 7 interviewede hold 1 guider har ikke besvaret dette spørgsmål.

De grønne guider, som har svaret ja, er blevet bedt om at uddybe med eksempler på resultater, hvor de har været primus motor. Langt hovedparten af disse eksempler handler om projekter, som ikke bare giver en miljøforbedring, men som giver den ved at gøre det nemmere for folk at handle miljøvenligt.⁹⁴ I den forstand handler de også at fremme adfærdsændringer. Listen herunder gengiver disse eksempler:

Eksempler på resultater som gør miljøvenlig adfærd nemmere for folk:

Affaldssorteringsordning indført i boligområder

Installation af vandbesparende foranstaltninger der har reduceret vandforbruget

Medvirket til omlægning til økokost i kommunens daginstitutioner

Kompostordning etableret

Oprettet økologisk torv

Fået åbnet genbrugsstation for direkte genbrug.

Fremmet genanvendelse af byggematerialer og brug af miljøvenlige byggeprodukter – bl.a. gennem oprettelse af økologisk tømmerhandel

Fået museum til at servere økologisk mad

Fået indført grøn virksomhedsplan i børnehave, som personalet følger

SuperBrugsen fører lokalt producerede fødevarer efter at den grønne guide havde arrangeret et møde mellem økologiske producenter, forbruger og handlende.

Oprettet delebils-ordning

Forsøg med isolering uden mineraluld til gavn for håndværkere og til nedsættelse af energiforbrug ved produktion af isoleringsmateriale. Guiden har skaffet 1, 3 million kr. til projektet.

Fået indført byøkologisk retningslinier som skal følges af håndværkerne i Kvartersløftområde.

Fået museum til at installere kildesorterende toiletter

Campingplads har fulgt råd og er blevet miljøvenlig på flere måder

Fået klubber, idrætssamvirke og kommune til at lave miljøaftale om driften af kommunens klubhuse

Indkøbsforening betyder at flere køber økologisk mad

Bidraget væsentligt til etablering af grønt vaskeri

De tre første eksempler er sat i kursiv, fordi der er en del Grøn Guide projekter, som har ført til sådanne resultater. Udover disse resultater, er der også resultater af miljøprojekter, hvor de grønne guider har haft en mindre fremtrædende rolle som katalysator, konsulent eller medhjælper. Et udbredt eksempel på det er, at kommuner indfører kompostordninger, og får et samarbejde med grønne guider om at vejlede borgerne i at kompostere rigtigt. Foruden de regulære resultater, som gør det nemmere for folk at handle miljøvenligt, må man også være opmærksom på, at resultaterne kan sætte gang i en proces, som fører til flere resultater. En guide nævner fx. at resultatet af en miljørevision hos en daginstitution fik andre institutioner til at henvende sig med ønsker om det samme, ligesom nogle familier med børn i institutionerne gjorde det. Sådanne ringspredningseffekter er mulige, selvom man også skal passe på med at tage ’det gode eksempels magt’ for givet – jfr. beskrivelsen af forløbet af Grøn Guide projektet i Vestsjælland i kapitel 4.

Der er ikke formuleret nogle succeskriterier fra Den Grønne Fond’s side til miljøeffekten af Grøn Guide ordningen. At den har en miljøeffekt kan ovenstående liste anskueliggøre. Men det centrale for ordningen er, at den gennem folkeoplysning er med til at skabe ændringer til gavn for miljøet. Ud fra den målsætning må resultaterne vurderes på en anden måde end ved den blotte miljøeffekt. Det, som har været fremhævet med miljøprojekterne, er, at de grønne guider herigennem er med til at skabe nogle vigtige teknologiske og strukturelle forudsætninger for, at den oplysning af folk, som de bidrager til, også kan få folk til at handle miljøvenligt. I den forstand fremmer de adfærdsændringer. Listen ovenfor viser, at der er mange eksempler på, at grønne guider har kunnet bidrage til forbedre de lokale teknologiske og strukturelle forudsætninger, som kan fremme miljøvenlig adfærd. Men når det er sagt, må det også nævnes, at der kan ligge et problem skjult i denne teknologi- og strukturforbedrende indsats. Hvis det skal ligge inden for den folkeoplysende ramme, så må det være et krav, at processen frem til sådanne resultater sker med folk, og ikke gennemføres rent professionelt for folk. Det er fint, at andre arbejder med at tilvejebringe gode betingelser for borgeres miljøadfærd ad teknologisk og politisk-administrativ vej. Men det er guidernes opgave at arbejde for, at borgerne er med, præger formningen af løsningerne og på den måde får indflydelse og selv udvikler deres forståelse og kompetence gennem forløbene. Med reference tilbage til de grønne guiders rolle som netværkere og samarbejdspartnere i kapitel 6 er der ikke grund til at mene, at guiderne generelt set ikke har levet op til det. Der er dog enkelte eksempler på, at grønne guider faktisk har leveret flotte resultater til gavn miljøet, uden at der har været tale om en folkelig proces. Opfindelsen af et afløbsfrit vaskeri og udformningen af et teknisk-byøkologisk regulativ for håndværkere er eksempler herpå. Isoleret set er det gode resultater for miljøet og samlet set ikke anfægter det ikke ordningens folkelighed. Alligevel er der grund til at advare mod at drage den konklusion ud af dette kapitels påpegning af, at der sker en god adfærdspåvirkning gennem resultaterne af miljøprojekterne, at det så bør prioriteres at give støtte til teknikere og systemudviklere, der effektivt selv kan skabe sådanne resultater. Det vil være mod fondens og Grøn Guide ordningens idé. De grønne guider har måtte fungere som primus motor i mange projekter, for at få gang i processen og sikre nogle resultater, som har kunne nære en fortsættelse af den. Men i den videre udvikling af projekterne bør målet være, at de i stigende grad formår at fungere som katalysatorer og konsulenter, der understøtter folk i selv at være primus motor i deres projekter. Det vil alt i alt ikke skabe flere og hurtigere resultater, men mere omstændelige og langsomme processer i de enkelte projekter, der imidlertid vil være mere folkeligt kvalificerende og styrke koblingen mellem demokrati og bæredygtig udvikling.

Nogle guider har efterlyst målemetoder til at synliggøre deres resultater. Hvis der er tale om måling af indikatorer på deres succes og fiasko, så er det ud fra ovenstående refleksion vigtigt, at det ikke kun belyser miljøeffekten, men også den folkeoplysende proces. Risikoen er oplagt, at de kvantificerbare sider af denne får for stor vægt i forhold til de ikke-målbare kvaliteter. Hvis derimod sådanne målinger anvendes som ét redskab blandt flere til at styrke Grøn Guide projekternes erfaringsudvikling, vil det kunne være gavnligt.⁹⁵ Projekternes årsrapporter og forlængelsesansøgninger viser meget svingende kvalitet med hensyn til selvevaluering. Den Grønne Fond har gennem krav til disse opnået en vis forbedring heraf. Men jeg vil foreslå, at man inddrager nogle af de erfarne grønne guider i at udvikle en selvevaluerings-model, som kan sikre, at der i stedet for diffuse, ambitiøse visioner og hensigter opstilles nogle klare del-mål, en strategi og nogle metoder, samt nogle indikatorer, som kan opgøres og suppleres med en kvalitativ proces-evaluering. Desuden burde det overvejes at gøre arbejdet med selvevaluering til en del af efteruddannelsen. En komplikation ved en sådan udvikling vil være, at mål for udviklingen ofte vil være afhængige af data fra andre aktører. Der er dog en stigende interesse for at benytte grønne regnskaber og andre former for indikatorer i kommuner og boligområder. For at sikre synligheden af den lokale miljøtilstand og –indsats er det et område, hvor mange guider allerede har bidraget til en udvikling, hvilket videre frem forhåbentlig også fører til, at tilgængeligheden af data forbedres.

⁹¹	Da opgørelsen kun dækker det 2. arbejdsår, er bredden i emner endda ganske givet mindre, end hvis opgørelsen havde dækket alle 3 år.

⁹²	Ifølge forlængelsesansøgningen fra projektet i Havredal, s. 3.

⁹³	Ifølge forlængelsesansøgnngen fra projektet i Bjergsted s. 3.

⁹⁴	Andre typer eksempler var dels nogle, som angav effekter af information og rådgivning (omtalt under afsnittet herom), samt nogle få, som handlede om miljøprojekter, som ikke kan siges at gøre det lettere for folk at handle miljøvenligt. Fx. naturpleje-projekter.

⁹⁵	De 2 grønne guider i Århus Syd har lavet et arbejdsprogram, hvor der for hver af deres aktivitetstyper er formuleret mål og opstillet succeskriterier. Nogle af disse succeskritierer er kvantitative (fx. "3 arrangementer med gennemsnitlig 250 besøgende"), andre kvalitative (fx. "mændene på genbrugspladsen er positive"), og andre igen angiver milepæle i processen (fx. "samarbejdsgrupperne mellem kommune og lokalområde viderefører deres arbejde i de bestående grupper...og mindst to nye samarbejdsfunktioner afprøves"). Sådanne konkrete og forskelligartede succeskriterier vil gøre det lettere for de grønne guider og styregrupperne at synligegøre deres resultater og at evaluere projektet.