|
Evaluering af Grøn Guide Ordningen 1997-2000 Sammenfatning og perspektivering"Og målet? At få stadig flere til at føle: Jeg gør en forskel. Og den bliver større, når vi er flere om den! Vi sætter alle aftryk ved vores levevis og handlinger. Derfor fingeraftrykket på kloden – som logo for den grønne guide" (Daværende formand for Den Grønne Fond, Elsebeth Gerner Nielsen i "Støtte til Grønne Guider" 1997) Grøn Guide ordningen blev lanceret i foråret 1996, hvor der blev udsendt en vejledning om, at der kunne søges et løntilskud på 70% til en grøn guide, dog max. 200.000 kr. om året i 3 år. Målet var at få ansat 100 guider over en periode på 3 år med start for det første hold i begyndelsen af 1997. Med de grønne guider ønskede Den Grønne Fond at få iværksat en miljøvejlederindsats på lokalt niveau, som skulle være informerende, inspirerende, handlingsorienteret, aktiverende og koordinerende. Der blev lagt vægt på, at de grønne guider skulle ud og virke blandt folk og nå over de allerede motiveredes kreds. Arbejdet skulle være en tværgående og helhedsorienteret ressourcestøtte til borgernes miljøindsats – i hjemmet såvel som i form af aktiviteter og projekter i lokalområdet. Samtidig blev der lagt vægt på, at beskæftigelseseffekten af den givne støtte blev størst mulig. De grønne guider er en helt ny aktør i lokalsamfundene. Ordningen er i den forstand et eksperiment. Og da fonden direkte lagde op til, at den gerne så forskellige typer Grøn Guide projekter med forskellige målgrupper og metoder – så blev der i virkeligheden tale om et eksperiment bestående af en række forskellige eksperimenter. For at styrke det samlede eksperiment såvel som de enkelte projekter blev der fra starten etableret en fælles organisering. Den består af en 5 ugers obligatorisk efteruddannelse fordelt over 1 ½ - 2 år. Derudover er der også midler til at gennemføre ad hoc kurser og fællesmøder. Der blev desuden etableret et IT-konferencesystem til indbyrdes kommunikation og Grøn Guide projekterne fik bevilget penge til at anskaffe det fornødne computerudstyr. Til at forvalte konferencesystemet, forberede ad hoc kurser og møder, samt udarbejde et nyhedsbrev blev der fra starten ansat en netværkskoordinator med placering hos Grøn Information. Da der kom flere grønne guider blev endnu en netværkskoordinator ansat. Siden begyndelsen har der hvert år været arrangeret årsmøder for guiderne og repræsentanter for styregrupperne. Efterhånden som der er kommet flere guider til er der også etableret regionale grupper og tema-netværk blandt guiderne. Udover dette blev der allerede fra starten iværksat en ekstern evaluering, som siden har fulgt udviklingen i ordningen og som flere gange undervejs er kommet med input til fonden i form af status, problematiseringer og forslag til ændringer. Denne evalueringsrapport er den afsluttende for det forløb. Som det fremgår af kapitel 2 er der tale om en procesevaluering – d.v.s. en evaluering af hvordan Grøn Guide projekterne samlet set har udviklet sig, hvor langt de er nået, hvilke barrierer og potentialer de indeholder, og hvad de så giver af udfordringer og muligheder for en fremtidig udvikling. Hvor den første evalueringsrapport fra 1998 lagde hovedvægten på ordningens interne organisering, er denne slutevalueringsrapport fokuseret på Grøn Guide projekternes udadvendte arbejde. Da der er tale om mange og forskellige projekter er evalueringen blevet gennemført ved at udvælge og nærmere undersøge 8 forskellige projekter fra det første hold. Indsigterne herfra har dannet baggrund for yderligere dataindsamling fra først og fremmest de øvrige hold 1 projekter1, men for en del spørgsmåls vedkommende også fra hold 2 og 32. Resultaterne fra de 11 analytiske kapitler bliver i det følgende sammenfattet og afrundet med anbefalinger og opstilling af perspektiver for fremtiden. Det sker i 3 dele:
|
||||||||||||
