Risikovurdering ved anvendelse af vandingskanoner til udspredning af gylle fortyndet med vand

Bilag B Husdyrgødnings-bekendtgørelse

BEK nr 877 af 10/12/1998 (Gældende)

De vigtigste regler for opbevaring og udbringning af gylle er samlet i denne "husdyrgødnings-bekendtgørelse", der blev udformet så tidligt som i 1987. Heri finder man bestemmelserne for bl.a. afstand mellem gyllebeholdere og naboer, vandløb, veje og vandindvindingsanlæg, for overdækning af gyllebeholdere, udbringning af gylle, nedpløjning, osv. Bagest i bekendtgørelsen findes en tabel over omregningsfaktorer ved beregning af dyreenheder.

Lovgivning som forskriften vedrører

LBK Nr. 698 af 22/09/1998 § 7, § 13, § 16, § 19, stk. 5, § 67, § 73, § 80, § 92 og § 100, stk. 3-4

Senere ændringer til forskriften

BEK Nr. 755 af 30/09/1999

Forskriftens fulde tekst

Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

I medfør af §§ 7, 13, 16, 19, stk. 5, 67, 73, 80, 92 og 110, stk. 3 og 4, i lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998 om miljøbeskyttelse som ændret ved lov nr. 478 af 1. juli 1998 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om planlægning fastsættes:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens område

    § 1. Reglerne i denne bekendtgørelse tager sigte på at begrænse forurening og gener fra dyrehold, herunder produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning og ensilage m.v.

    Stk. 2. Reglerne finder anvendelse over for stalde og lignende indretninger til dyr ved erhvervsmæssigt dyrehold, herunder lokalisering, og alle former for opbevaring og anvendelse af gødning herfra. Reglerne finder endvidere anvendelse på ensilageoplag samt opbevaring og anvendelse af ensilagesaft og visse former for spildevand. Undtaget fra bekendtgørelsens regler er butikker med almindelig dyrehandel.

    Stk. 3. For virksomheder, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden er godkendt i.h.t. miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, gælder denne bekendtgørelses bestemmelser, jf. dog stk. 5 for pelsdyrfarme. Bestemmelserne erstatter:

1) Vilkår om gødningsopbevaring, herunder krav til opbevaringsanlæggenes tæthed, styrke og bestandighed samt til opbevaringskapacitet, medmindre der i godkendelsen er fastsat større krav.

2) Vilkår om udbringningstidspunkter.

3) Vilkår om udbringningsmængder, medmindre godkendelsen fastsætter mindre mængder end bekendtgørelsen.

    Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ved godkendelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 fastsætte vilkår, der er mere vidtgående end bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

    Stk. 5. For pelsdyrfarme gælder reglerne i §§ 6, 8-10, 12-13, 17-19 og 21-30 om anvendelse af husdyrgødning og om anlæg til opbevaring m.v. heraf.

    Stk. 6. Reglerne finder ikke anvendelse i det omfang, de strider mod Fødevareministeriets og Veterinær- og Fødevaredirektoratets bestemmelser om forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme.

    § 2. I bekendtgørelsen anvendes følgende definitioner:

1) Ved husdyrgødning forstås fast gødning, ajle, gylle og møddingsaft fra alle husdyr.

2) Fast gødning er faste ekskrementer og strøelse.

3) Flydende gødning omfatter ajle, gylle og møddingsaft samt enhver sammenblanding af fast gødning med ajle, gylle og møddingsaft.

4) Ajle er urin, separeret fra den faste gødning.

5) Gylle er en blanding af faste ekskrementer og urin samt eventuel strøelse.

6) Møddingsaft er den væske, der løber fra fast gødning under opbevaringen på møddingen samt det regnvand, der falder på møddingpladsen.

7) Ensilagesaft er den væske, der løber fra ensilage, herunder sukkerroeaffald og lignende, under opbevaringen.

8) Ved kvægbrug forstås husdyrbrug, hvor mindst 2/3 af dyreenhederne udgøres af kvæg.

9) Ved svinebrug forstås husdyrbrug, hvor mindst 2/3 af dyreenhederne udgøres af svin.

10) Ved spildevand forstås i denne bekendtgørelse alene mælkerumsvand samt vand fra vask af produkter fra husdyrhold, foderrekvisitter og lignende fra almindelig landbrugsdrift.

11) En dyreenhed er en beregningsenhed, der for de dyrearter, som er optaget på bekendtgørelsens bilag 1 udgør det antal dyr, som er fastsat i bilaget. For andre arter af husdyr end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra gødningsproduktionens beregnede indhold af plantenæringsstoffer, idet et indhold på 100 kg N ab lager inklusiv den mængde der afsættes på marken svarer til 1 dyreenhed. Omregningsfaktorerne i bilag 1 fastsættes for kvæg således, at en dyreenhed svarer til 100 kg kvælstof i husdyrgødning ab lager inklusiv den mængde, der afsættes på marken. For andre husdyrarter optaget på bilag 1 fastsættes omregningsfaktoren fra den 1. august 2002, så en dyreenhed svarer til 100 kg kvælstof i husdyrgødning ab lager inklusiv den mængde, der afsættes på marken.

12) Ved en landbrugsbedrift forstås en driftsenhed, der anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed. Driftsenheden kan omfatte både ejede og forpagtede arealer. Driftsenhedens arealer kan være med landbrugspligt efter reglerne i lov om landbrugsejendomme eller uden landbrugspligt.

Kapitel 2

Lokalisering af erhvervsmæssigt dyrehold

    § 3. I byzone- og sommerhusområde er erhvervsmæssigt dyrehold ikke tilladt.

    Stk. 2. Dispensation til husdyrbrug kan dog meddeles af kommunalbestyrelsen, særligt til bestående landbrugsejendomme. Dispensation kan gives på vilkår om særlige krav til dyreholdet, til indretning af stalde, møddinger m.v. udover de i bekendtgørelsen omhandlede krav.

    § 4. Kommunalbestyrelsen kan godkende etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug, herunder stalde og lignende, og gødningsopbevaringsanlæg inden for de i stk. 3-5 nævnte afstande. Etablering, udvidelse og ændring uden for de i stk. 3-5 nævnte afstande, samt udvidelse og ændring, der inden for disse afstande ikke medfører forøget forurening, kan ske uden godkendelse, jf. dog §§ 29-30.

    Stk. 2. En godkendelse skal være ledsaget af sådanne vilkår, at risikoen for forurening eller ikke-uvæsentlige gener for omgivelserne begrænses.

»Stk. 3. Afstande for lokalisering af husdyrbrug med mere end 15 dyreenheder, jf. dog stk. 6:

1) Til nabobeboelse 50 m

2) Til eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde, jf. dog stk. 4-5. 100 m

3) Til område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner og lignende 100 m

    Stk. 4. For lokalisering af husdyrbrug, som har mere end 120 dyreenheder i svin og/eller fjerkræ eller plads til mere end 20.000 slagtekyllinger eller 10.000 stk. andet fjerkræ, men som ikke har over 250 dyreenheder i svin og/eller fjerkræ, er afstandskravet til byzone- eller sommerhusområde 300 m

    Stk. 5. For lokalisering af øvrige husdyrbrug med over 120 dyreenheder er afstandskravet til byzone- eller sommerhusområde 200 m

    Stk. 6 Afstande for lokalisering af husdyrbrug med mere end 250 dyreenheder i svin og/eller fjerkræ fastsættes i forbindelse med godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.«

    § 5. Etablering, udvidelse og ændring af hundekenneler og andre hundehold, hundehandler og hundepensioner, herunder stalde og udendørs anlæg til hunde, skal mindst opfylde følgende afstande:

1) Hundekenneler og andre hundehold med 5 eller flere voksne hunde over 18 uger, samt hundehandler:

a) til nabobeboelse 100 m

b) til eksisterende, eller iflg. kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde samt områder i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner og lignende 200 m

2) Hundepensioner:

a) til nabobeboelse 200 m

b) til eksisterende, eller ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde samt områder i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner og lignende 300 m

    Stk2. Dyrehospitaler og dyreklinikker, med hunde interneret i forbindelse med behandling, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, nr. 2.

    Stk. 3. Hvor overholdelse af de i stk. 1 nævnte afstande ikke er mulig, kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning meddele dispensation fra de stillede afstandskrav til mindre udvidelser og ændringer. Dispensationen skal være ledsaget af sådanne vilkår, at der ikke opstår risiko for forurening eller gener for omgivelserne.

Placering af stalde, møddinger m.v.

    § 6. Stalde og lignende indretninger til dyr, samt møddinger og åbne beholdere til husdyrgødning skal opfylde følgende afstandskrav:

1) Til enkelt vandindvindingsanlæg 25 m

2) Til fælles vandindvindingsanlæg 50 m

3) Til vandløb (herunder dræn) og søer 15 m

4) Til offentlig vej, privat fællesvej og naboskel (jf. dog nr. 6) 15 m

5) Til levnedsmiddelvirksomhed 25 m

6) Til naboskel fra pelsdyrhal 5 m

7) Til beboelse på samme ejendom 15 m

    Stk. 2. Ensilageoplag, ensilagebeholdere og lukkede beholdere til husdyrgødning samt beholdere til spildevand skal opfylde de i stk. 1, nr. 1-5 nævnte afstande.

    Stk. 3. Hvor overholdelse af ovennævnte afstande ikke er mulig, kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation. Der kan fastsættes vilkår for indretning og drift, så at der ikke opstår væsentlige ulemper og gener eller forurening af omgivelserne, jf. § 34, stk. 3. Sådanne vilkår skal fastsættes, hvis der meddeles dispensation fra nr. 1-3.

    Stk. 4. Hvor overholdelse af de nævnte afstande ikke vil medføre tilstrækkelig sikkerhed mod ikke-uvæsentlige gener eller forurening, kan kommunalbestyrelsen påbyde, at anlægget placeres mere hensigtsmæssigt, jf. § 34, stk. 3.

    Stk. 5. Anlæg, jf. stk. 1, der er lovligt placeret ved bekendtgørelsens ikrafttræden, kan fortsat være placeret samme sted.

Kapitel 3

Indretning af stalde m.v.

    § 7. Stalde og lignende indretninger til dyr skal være indrettet således, at forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted. De skal have gulve, udført af for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt materiale. Gulve skal udføres således, at de kan modstå påvirkningerne fra dyrene og de i stalden anvendte redskaber. Der skal etableres et hensigtsmæssigt afløbssystem til opsamling af alle flydende affaldsstoffer i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 19 og 20.

Kapitel 4

Kapacitet af gødningsopbevaringsanlæg

    § 8. For ejendomme, der har et dyrehold eller som oplagrer husdyrgødning, skal opbevaringsanlæg for husdyrgødning have en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med reglerne i kapitel 10 samt til, at udnyttelsen af husdyrgødningens næringsstofindhold opfylder kravene i Fødevareministeriets bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Opbevaringsanlæg til husdyrgødning skal dog mindst have en kapacitet svarende til 6 måneders tilførsel, jf. dog stk. 3.

    Stk. 2. Den tilstrækkelige opbevaringskapacitet efter stk. 1 vil normalt svare til mindst 9 måneders tilførsel, dog normalt mindst 7 måneders tilførsel for kvægbrug, hvor dyrene går ude i sommerhalvåret.

    Stk. 3. Tilførslen opgøres som den mængde husdyrgødning, der produceres i det givne tidsrum, beregnet ud fra, at dyrene er på stald, samt hvad der i øvrigt tilledes anlægget f.eks. af vaskevand eller ensilagesaft. Ved opgørelsen kan gødning opbevaret i overensstemmelse med § 11 dog fraregnes. Såfremt der foreligger specielle forhold, eksempelvis hvor kødkvæg går ude en stor del af året, skal opbevaringskapaciteten minimum svare til den periode, hvor dyrene er på stald.

    Stk. 4. Anlæg, der udelukkende anvendes til opbevaring af ensilagesaft og spildevand, skal have tilstrækkelig opbevaringskapacitet til, at udbringning kan ske miljømæssigt forsvarligt.

    Stk. 5. Kravet i stk. 1 om opbevaringskapacitet kan opfyldes ved, at der foreligger skriftlige aftaler om levering af husdyrgødning til opbevaring på anden ejendom eller levering til fælles biogasanlæg, gødningsbehandlingsanlæg eller gødningsopbevaringsanlæg. Sådanne opbevaringsaftaler skal have en varighed af mindst 5 år. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere krav til aftalernes udformning.

    § 9. En opgørelse af den tilstrækkelige opbevaringskapacitet, jf. § 8, skal indsendes til kommunalbestyrelsen senest 31. december 1994. For ejendomme, der skal opfylde opbevaringskapaciteten tidligere, jf. § 36, skal opgørelse indgives sammen med anmeldelse af byggeriet til kommunalbestyrelsen. Såfremt der foretages ændringer efter 1. januar 1995, som har indflydelse på kapaciteten jf. § 8, skal der indsendes en ny opgørelse til kommunalbestyrelsen. Kopi af aftaler efter § 8, stk. 5, skal ligeledes indsendes til kommunalbestyrelsen.

Kapitel 5

Opbevaring af fast gødning

    § 10. Oplagring af fast gødning må kun ske på møddinger, der er indrettet efter bestemmelserne i §§ 12-13, eller i en lukket container, placeret på et befæstet areal med tæthed, som angivet i § 13, og afløb til en møddingsaftbeholder eller lignende, jf. dog § 11.

    § 11. Kompost med et tørstofindhold på mindst 30 pct. må dog oplagres i marken, såfremt oplaget er overdækket. Oplaget skal opfylde afstandskravene i § 6, stk. 1, og må ikke medføre risiko for forurening af grund- eller overfladevand.

    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, for landbrugsejendomme i landsbyer, i særlige tilfælde tillade opbevaring af fast gødning i markmødding, hvis det godtgøres, at det ikke er muligt at opnå en miljømæssig tilfredsstillende opbevaring i tilknytning til staldene.

    Stk. 3. En tilladelse skal være ledsaget af sådanne vilkår for placering, indretning og drift af markmøddingen, at der ikke opstår risiko for forurening af grundvandet, og at der ikke kan ske afledning til vandløb (herunder dræn), søer og havet. For markmøddinger gælder i øvrigt afstandsbestemmelserne i § 6, stk. 1.

    § 12. Møddinger skal indrettes således, at overfladevand fra omliggende arealer og tage ikke kan løbe ind på møddingarealet. Møddingsaft skal bortledes gennem dertil indrettede afløb, jf. kapitel 8.

    § 13. Møddingens sidebegrænsning skal bestå af en mindst 1 m høj mur eller en mindst 2 m bred randbelægning. Møddingbund og randbelægning samt belægning ved indkørsel i møddingen skal have mindst 3 pct. fald mod afløb.

    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tillade en anden form for begrænsning, der giver tilsvarende sikkerhed for opsamling af møddingsaften, jf. § 12.

    Stk. 3. Møddingbund og sidebegrænsning skal være udført af et for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt materiale og skal udføres således, at de kan modstå påvirkningerne, dels fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning, dels fra den oplagrede gødning.

Kapitel 6

Opbevaring af ensilage

    § 14. Saftgivende ensilage, herunder ensilage af roetop, roeaffald og ikke-forvejret græs, skal opbevares på ensilageplads eller i ensilagesilo.

    § 15. Ensilagepladser skal opfylde krav, svarende til bestemmelserne for møddinger med randbelægning i §§ 12-13.

    § 16. Ensilagesiloer skal have en bund, der er udført af et for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt materiale.

    Stk. 2. De skal endvidere være udført af bestandige materialer og skal kunne modstå påvirkninger fra indholdet og fra indlægning og udtagning. De skal indrettes, så ensilagesaft kun kan afledes gennem dertil indrettede afløb, jf. kapitel 8.

Kapitel 7

Opbevaring af flydende husdyrgødning samt ensilagesaft og spildevand

    § 17. Beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderne skal dimensioneres for lasten af indholdet, og der skal tages hensyn til eventuelle kræfter på beholdervæg og -bund, herunder fra anlæg for omrøring og mekanisk bearbejdning. Beholderne skal endvidere udformes således, at de kan modstå påvirkninger fra omrøring og tømning.


    § 18. Beholdere for flydende husdyrgødning uden tæt flydelag skal være lukkede med anden tæt overdækning.

    Stk. 2. Åbne gyllebeholdere, hvortil gylle pumpes, skal have dykket indløb, der er sikret mod tilbageløb. Andre fyldningssystemer skal udføres, så at flydelaget ikke brydes.

    Stk. 3. Beholdere, der udelukkende anvendes til opbevaring af møddingsaft, ensilagesaft eller spildevand, kan dog være åbne.

    Stk. 4. Nye beholdere må ikke være udstyret med spjæld eller lignende forbindelse til fortank.

Kapitel 8

Indretning af afløb

    § 19. Afløb fra stalde, møddinger og ensilageoplag, samle- og pumpebrønde skal føres gennem tætte, lukkede ledninger. Afløb, der kommer under pumpetryk, skal udføres således, at de kan modstå påvirkninger fra pumpetrykket. Afløb med tilhørende brønde skal udføres af autoriserede kloakmestre i overensstemmelse med forskrifter for afløb, som er anført i det af Boligministeriet udfærdigede bygningsreglement.

    § 20. Afløb fra stalde skal føres til beholder for flydende husdyrgødning.

    Stk. 2. Spildevand fra vask af produkter fra husdyrhold, malkemaskiner, foderrekvisitter og lignende kan føres til en beholder for flydende husdyrgødning eller til en separat beholder.

    § 21. Afløb fra møddinger og ensilageoplag skal udføres således, at der er afløb fra disses laveste sted(er), at tilstopning undgås, og at der kan bortledes en vandmængde pr. time, svarende til mindst 100 mm nedbør. Afløbet skal føres til beholder, der opfylder bestemmelserne i kapitel 7.

Kapitel 9

Drift og vedligeholdelse

    § 22. Opbevaringsanlæg for husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand skal tømmes så ofte, at de ikke løber over.

    Stk. 2. Er møddingen begrænset af en randbelægning, må der ikke lægges gødning på denne. Møddingen skal i øvrigt benyttes på en sådan måde, at der ikke er risiko for, at gødningen flyder uden for møddingen.

    Stk. 3. På en ensilageplads må der ikke lægges ensilage på randbelægningen.

    § 23. De i bekendtgørelsen nævnte anlæg skal renholdes og vedligeholdes, herunder beskyttes mod tæring, så at de til enhver tid overholder bekendtgørelsens krav.

Kapitel 10

Anvendelse af husdyrgødning og ensilagesaft

    § 24. Husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand, der tilføres jord, må kun anvendes til gødskningsformål.

    Stk. 2. Husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand må ikke udbringes i skove.

    Stk. 3. Undtaget for bestemmelsen i stk. 2 er pyntegrøntarealer samt skovrejsningsarealer, hvor beplantningen er mindre end 10 år gammel.


§ 25.
Gylle må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål.

    Stk. 2. Udbringning af husdyrgødning m.v. må ikke give anledning til unødige gener.

    § 26. I perioden fra høst til 1. februar må der ikke udbringes flydende husdyrgødning. Undtaget herfra er udbringning fra høst til 1. oktober på etablerede, overvintrende græsarealer, samt på arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps.

    Stk. 2. I perioden fra høst til 20. oktober må der kun udbringes fast gødning til arealer, hvor der er afgrøder den følgende vinter.

    Stk. 3. I perioden fra høst til 1. november må der ikke udbringes ensilagesaft, medmindre udbringningen sker på bevoksede arealer eller på arealer, hvor der er afgrøder den følgende vinter.

    Stk. 4. I perioden fra 1. september til 1. februar må der ikke udbringes flydende husdyrgødning på de i § 24, stk. 3, omtalte arealer.


    § 27. Flydende husdyrgødning og ensilagesaft, der udbringes på ubevoksede arealer, skal nedbringes hurtigst muligt og inden 12 timer. Kan dette, grundet uforudseelige omstændigheder, ikke lade sig gøre, skal nedbringningen finde sted, så snart det igen bliver muligt.

    Stk. 2. Fast husdyrgødning, der udbringes på ubevoksede arealer, skal nedpløjes umiddelbart efter udbringning.

    Stk. 3. Husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand må ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for, at gødningen, ensilagesaften eller spildevandet strømmer til søer eller vandløb, herunder dræn, ved tøbrud eller regnskyl.

    § 28. Inden for en landbrugsbedrift, der drives som svinebrug, og på bedrifter uden husdyrproduktion, må den samlede mængde af husdyrgødning, som produceres på bedriften eller tilføres fra andre bedrifter indtil den 1. august 2002 højst udgøre 1,7 dyreenheder pr. ha. pr. år. Fra den 1. august 2002 må den samlede mængde højst udgøre 1,4 dyreenheder pr. ha. pr. år.

    Stk. 2. Inden for en landbrugsbedrift, der drives som kvægbrug, må den samlede mængde af husdyrgødning som produceres på bedriften eller tilføres fra andre bedrifter indtil den 1. august 2002 højst udgøre 2,1 dyreenheder pr. ha pr. år, jf. dog stk. 3. Fra den 1. august 2002 må den samlede mængde højst udgøre 1,7 dyreenheder pr. ha pr. år, jf. dog stk. 3.

    Stk. 3. Inden for en landbrugsbedrift, der drives som kvægbrug, må den samlede mængde husdyrgødning, som produceres på bedriften eller tilføres fra andre bedrifter, højst udgøre 2,3 dyreenheder pr. ha. pr. år, hvis over 70 pct. af arealet til rådighed for udbringning udgøres af roer, græs og græsefterafgrøder.

    Stk. 4. Inden for andre husdyrbrug må den samlede mængde af husdyrgødning, som produceres på bedriften eller tilføres fra andre bedrifter indtil den 1. august 2002 højst udgøre 2,0 dyreenheder pr. ha. pr. år. Fra den 1. august 2002 må den samlede mængde højst udgøre 1,4 dyreenheder pr. ha. pr. år.

    Stk. 5. Inden for enhver 12 måneders periode skal der være arealer til rådighed som sikrer, at den samlede mængde af gødning, som produceres eller tilføres fra andre bedrifter i perioden, ikke overstiger de stk. 1-4 angivne mængder pr. ha. pr. år, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Hvis der i perioden fra 1. februar-31. juli foretages etableringer eller udvidelser af dyreholdet, som medfører, at kravene i stk. 1-4 ikke længere kan overholdes, er det tilstrækkeligt, at der er indgået aftale om køb eller forpagtning af det fornødne areal eller er indgået aftale om afsætning af husdyrgødningen i medfør af stk. 8, som sikrer at det fornødne areal er til rådighed senest førstkommende 1. august. Disse aftaler skal være indgået senest samtidig med etableringen eller udvidelsen.

    Stk. 7. Ved opgørelse af de arealer, der skal være til rådighed efter stk. 1-6, fraregnes de arealer, som ikke må tilføres gødning i henhold til denne bekendtgørelse og anden lovgivning, samt arealer, hvor husdyrgødning under normale omstændigheder ikke kan udbringes.

    Stk. 8. Hvis en landbrugsbedrift har en større mængde husdyrgødning til rådighed, herunder gødning modtaget fra andre bedrifter, end der må være til rådighed på bedriftens areal, jf. stk. 1-7, skal der foreligge aftale, der sikrer, at overskydende gødning afsættes og anvendes på anden bedrift eller afsættes til fællesanlæg eller biogasanlæg. Sådanne aftaler skal også indgås ved afsætning af gødning fra fællesanlæg, biogasanlæg og lign. Både leverandør og modtager af husdyrgødningen skal opbevare eksemplar af aftalen.

    Stk. 9. Aftaler i medfør af stk. 8, samt forpagtningsaftaler om arealer som indgår i landbrugsbedriftens areal, skal være skriftlige og indeholde oplysning om aftaleparternes navn, adresse og momsnummer (SE-nr.). Aftaler skal gælde for mindst et år ad gangen regnet fra 1. august. 1-årige aftaler og 1-årige forpagtningsaftaler kan dog højst etableres for i alt 35 ha. For den del af det nødvendige areal, jf. stk. 1-7, som ikke ejes eller dækkes af 1-årige aftaler eller 1-årige forpagtningsaftaler, skal der foreligge skriftlige aftaler, der til enhver tid dokumenterer, at der til brug for bedriften kan disponeres over det fornødne areal mindst 3 år frem i tiden.

    Stk. 10. På de arealer, som er omtalt i § 24, stk. 3, må den samlede tilførsel af næringsstoffer ikke overstiger 50 kg totalkvælstof pr. ha. om året og 40 kg totalfosfor pr. ha. om året. Kvælstofdoseringen kan beregnes som et gennemsnit over maximalt 10 år, fosfordoseringen kan beregnes som et gennemsnit over maksimalt 5 år.

Kapitel 11

Forhåndsanmeldelse

    § 29. Inden etablering, udvidelse eller ændring af et af de i kapitel 3-8 omhandlede anlæg, skal der indgives anmeldelse af byggeriet til kommunalbestyrelsen. Det samme gælder for pelsdyrhaller til kødædende pelsdyr.

    Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde konstruktionstegninger m.v., som anført i bygningsreglementet, dokumentation for, at de i kapitel 3-8 nævnte krav til styrke, tæthed og bestandighed opfyldes, samt angivelse af anlæggets placering i forhold til vandindvindingsanlæg, vandløb (herunder dræn), søer, omgivende ejendomme, bebyggelse og eksisterende, eller ifølge kommuneplanen, fremtidigt udlagt byzone- og sommerhusområde, samt områder, der i kommuneplanen og/eller lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner og lignende.

    Stk. 3. Anmeldelsespligten anses for opfyldt, når der er indgivet anmeldelse i medfør af bygningsreglementet, og når denne anmeldelse indeholder de i stk. 2 nævnte oplysninger. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmeldelse skal ske på særlige skemaer.

    Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen ikke inden 2 uger fra anmeldelsen gjort indsigelse, kan arbejdet bringes til udførelse. Såfremt byggearbejdet kræver dispensation, tilladelse eller godkendelse efter denne bekendtgørelse, skal der ansøges herom i forbindelse med anmeldelsen. Arbejdet må, uanset bestemmelsen i 1. pkt., ikke påbegyndes, medmindre dispensation, tilladelse eller godkendelse er meddelt.

    Stk. 5. Har kommunalbestyrelsen gjort indsigelse, må bygge- og anlægsarbejder ikke påbegyndes, før kommunalbestyrelsen har meddelt afgørelse om, under hvilke nærmere betingelser projektet kan gennemføres.

    § 30. Inden etablering, udvidelse eller ændring af dyrehold inden for eksisterende anlæg omfattet af kapitel 3-8, skal der indgives anmeldelse heraf til kommunalbestyrelsen. Det samme gælder for pelsdyrhold inden for eksisterende pelsdyrhaller.

    Stk. 2. Anmeldelsen skal angive anlæggets placering i forhold til vandindvindingsanlæg, vandløb (herunder dræn), søer, omgivende ejendomme, bebyggelse og eksisterende, eller ifølge kommuneplanen, fremtidigt udlagt byzone- og sommerhusområde, samt områder, der i kommuneplanen og/eller lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner og lignende.

    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmeldelse skal ske på særlige skemaer.

    Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen ikke inden 2 uger fra modtagelsen af anmeldelsen gjort indsigelse, kan etableringen, ændringen eller udvidelsen bringes til udførelse. Hvis forholdet kræver dispensation, tilladelse eller godkendelse efter denne bekendtgørelse, skal der ansøges herom i forbindelse med anmeldelsen. I så fald må etableringen, udvidelsen eller ændringen, uanset bestemmelsen i 1. punktum, ikke påbegyndes, medmindre dispensation, tilladelse eller godkendelse er meddelt.

    Stk. 5. Har kommunalbestyrelsen gjort indsigelse, må etablering, udvidelse eller ændring ikke påbegyndes, før kommunalbestyrelsen har meddelt afgørelse om, under hvilke nærmere betingelser projektet kan gennemføres.

Kapitel 12

Tilsyn, håndhævelse m.v.


    § 31. Konstaterer kommunalbestyrelsen under tilsynet nærliggende risiko for sprængning eller lignende af en beholder til ensilagesaft, husdyrgødning eller spildevand, skal kommunalbestyrelsen umiddelbart meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger eller eventuelt nedlægge forbud mod drift af anlægget.

    Stk. 2. Er en af de i stk. 1 nævnte beholdere anbragt således, at driftsforstyrrelser eller uheld kan medføre alvorlige skader på vandindvindingsanlæg, vandløb og søer, kan kommunalbestyrelsen påbyde særlige foranstaltninger.

    § 32. For tilsyn, håndhævelse m.v. gælder reglerne i miljøbeskyttelsesloven.

    Stk. 2. Plantedirektoratet udfører tilsynet med, at reglerne i § 28 overholdes. For Plantedirektoratets tilsyn og håndhævelse m.v. gælder reglerne i miljøbeskyttelsesloven.

Kapitel 13

Beslutninger, klager og straf

    § 33. For beslutninger i sager efter denne bekendtgørelse gælder bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10.

    § 34. Klager efter denne bekendtgørelse indgives senest 4 uger efter afgørelsens meddelelse til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Denne myndighed videresender klagen til Skov- og Naturstyrelsen med sine eventuelle bemærkninger. Klagesagen afgøres efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11.

    Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 6, stk. 3-4, § 29 og § 30 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal, forinden der efter bestemmelserne i § 6, stk. 3-4, træffes afgørelse, som ikke kan indbringes for højere administrativ instans, gøre berørte naboer bekendt med sagen og give dem adgang til at udtale sig inden en frist på 2 uger. Amtet skal tilsvarende høres i sager vedrørende ændring af de i § 6, stk. 1, nr. 1-3, omtalte afstandskrav.

    Stk. 4. Påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 72 vedrørende tilsynsmyndighedens adgang til forpagtningsaftaler samt aftaler indgået i medfør af § 28, stk. 7, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

    § 35. Skov- og Naturstyrelsen kan efter indstilling fra Statens Jordbrugs Forskning eller Landbrugets Rådgivningscenters afdeling for bygninger godkende, at visse anlæg og staldsystemer, beskrevet i landbrugets byggeblade, ikke behøver at overholde kravene i bekendtgørelsens kapitel 3-8. Der kan stilles krav om, at nærmere angivne driftsforskrifter skal overholdes.

    § 36. Skov- og Naturstyrelsen kan ændre bekendtgørelsens bilag 1.

    § 37. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder bestemmelserne i § 3, stk. 1, § 5, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 10, § 11, § 12, § 13, stk. 1 og 3, §§ 14-27, og § 28,

2) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 6, stk. 4, og § 31,

3) undlader at indhente nødvendig tilladelse efter § 4, stk. 1,

4) påbegynder bygge- og anlægsarbejder ved et af de i kapitel 3-8 nævnte anlæg i strid med bestemmelserne i § 29,

5) etablerer, udvider eller ændrer dyrehold i strid med bestemmelserne i § 30,

6) undlader at indsende oplysninger eller regnskaber, herunder hindrer at give tilsynsmyndigheden adgang til et ajourført regnskab over gødningsleverancer, omfattet af §§ 8 og 9 eller tilsidesætter krav til aftalernes udformning, jf. § 8, stk. 5,

7) etablerer sådanne anlæg og staldsystemer, som efter § 35 er fritaget for at overholde kravene i kapitel 3-8, i strid med beskrivelserne i landbrugets byggeblade, eller overtræder fastsatte driftsvilkår, eller

8) overtræder vilkår i tilladelser, godkendelser eller dispensationer.

    Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

    Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 14

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.m.

    § 38. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. december 1998.

    Stk. 2. Sager om udvidelse, ændring eller etablering af husdyrbrug, herunder stalde og lignende, og gødningsopbevaringsanlæg, hvortil der inden 1. august 1998 er indgivet anmeldelse efter §§ 29 eller 29 a, færdigbehandles efter de indtil da gældende regler i § 4 i bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.

    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udfører tilsyn og håndhævelse m.v. med, at reglerne i § 28 overholdes for så vidt angår forhold, der ligger forud for 1. august 1998.

    Stk. 4. Miljøstyrelsen udøver indtil 31. december 1998 de beføjelser, der er tillagt Skov- og Naturstyrelsen i § 35 og § 36. Indtil 31. december 1998 indsendes klager, jf. § 34, til Miljøstyrelsen.

    § 39. Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 550 af 24. juli 1998 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. og bekendtgørelserne nr. 677 af 16. september 1998 og nr. 696 af 29. september 1998 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Bilag 1

Ved beregning af dyreenheder, jf. § 2, anvendes følgende omregningsfaktorer:

Husdyrart

Enhed

Antal til
1 dyreenhed

Dyreenheder
pr. dyr

Kvæg:

 

 

 

 

Malkekøer

tung race

1 årsko

    

0,85

    

1,18

Malkekøer

Jersey

1 årsko

    

1

    

1

Kvier og stude

tung race

1 årsdyr

    

2,9

    

0,34

Kvier og stude

Jersey

1 årsdyr

    

4

    

0,25

Ammekøer uden opdræt

 

1 årsdyr

    

1,9

    

0,52

Ammeko med opdræt

 

1 KPE1)

    

1

    

1

Tyre

fra fødsel til 250 kg

1 prod. dyr

    

7,5

    

0,13

Tyre

fra fødsel til 350 kg

1 prod. dyr

    

4,4

    

0,23

Tyre

fra fødsel til 450 kg

1 prod. dyr

    

2,9

    

0,35

Svin:

 

 

 

 

Søer med grise til 25 kg2)

 

1 årsso

    3

    0,33

Søer med grise

til frav. ved 7 uger

1 årsso

    4,2

    0,24

Søer med grise

til frav. ved 4 uger

1 årsso

    4,6

    0,22

Smågrise

7,5-25 kg

prod. dyr

    180

    0,0056

Smågrise

7,5-30 kg

prod. dyr

    136

    0,0074

Slagtesvin

25-95 kg

prod. dyr

    30

    0,033

Slagtesvin

25-98 kg

prod. dyr

    28

    0,036

Slagtesvin

30-98 kg

prod. dyr

    30

    0,033

Slagtesvin

30-110 kg

prod. dyr

    24

    0,042

Fjerkræ:

 

 

 

 

Høner til konsumægproduktion og HPR3)

 

1 årsdyr

    150

    0,0067

Hønniker til konsumægproduktion, stald m/dybstrøelse

 

opdræt

    1.600

    0,0006

Hønniker til HPR3), stald m/dybstrøelse

 

opdræt

    1.100

    0,0009

Slagtekyllinger

36 dage

prod.

    3.500

    0,0003

Slagtekyllinger

39 dage

prod.

    2.900

    0,0003

Slagtekyllinger

42 dage

prod.

    2.500

    0,0004

Kalkun

mini

prod.

    850

    0,0012

Kalkun

store

prod.

    200

    0,005

Ænder

 

prod.

    700

    0,0014

Gæs

 

prod.

    250

    0,004

Andre:

 

 

 

 

Moderfår med lam

 

1 årsfår

    8

    0,12

Heste

Under 450 kg

1 årshest

    2,6

    0,38

Heste

450-700 kg

1 årshest

    2,0

    0,5

Heste

Over 700 kg

1 årshest

    1,6

    0,63

Mink, ildere o.lign.

 

1 årstæve

    40

    0,025

Ræve

 

1 årstæve

    15

    0,067

1) KPE (kødproducerende enhed) = 1 ammeko + 1,02 kvie + 0,453 tyr

2) Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr i egen besætning er indeholdt i »søer«, dvs. polte tæller som søer fra 1. løbning. Indtil 98 kg beregnes polte som slagtesvin.

3) HPR = Hvid Plymouth Rock

Ved slagtevægtsgrænser imellem bilagets slagtevægtsgrænser for tyre og svin, og ved slagtealdre imellem de i bilaget angivne slagtealdre for fjerkræ (angivet i dage) skal omregningsfaktoren findes ved interpolation mellem de i bilaget angivne omregningsfaktorer for de to nærmeste slagtevægtgrænser/slagtealdre henholdsvis under og over den faktiske slagtevægt/slagtealder.

For slagtevægtgrænser/slagtealdre der ligger ud over de i bilaget angivne for tyre, svin og fjerkræ, skal omregningsfaktoren for nærmeste slagtevægtsgrænse/slagtealder anvendes. Dog kan omregningsfaktoren i stedet findes ved forholdsmæssig beregning (ekstrapolation) ud fra de i bilaget angivne omregningsfaktorer.

For andre arter af husdyr end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra gødningsproduktionens beregnede indhold af plantenæringsstoffer, idet et indhold på 100 kg N ab lager inklusiv den mængde der afsættes på marken, svarer til 1 dyreenhed, jf. § 2, nr. 11.

For afgasset gylle fra fællesbiogasanlæg kan der foretages omregning til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N, hvis det ikke er muligt at foretage omregning ud fra de i bilaget angivne omregningsfaktorer.

Miljø- og Energiministeriet, den 10. december 1998

Svend Auken

    /Erik Lindegaard

Officielle noter

Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 91/676-EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget.