Kilder fra atmosfæren
Emissioner til atmosfæren fra kraftværker, industrier og private boliger mv.
medfører et forøget indhold af forureningskomponenter på såvel gasform som form af
fine partikler. Nogle forureningskomponenter kan afsættes på overflader i tørvejr,
såkaldt tørdeposition, mens andre forbliver i atmosfæren under disse betingelser og
udvaskes og afsættes på jorden stort set kun i forbindelse med nedbør, den såkaldte
våddeposition. Våddepositionen er i reglen størst, men da der er tørvejr en meget
større del af tiden kan tørdepositionen ikke negligeres.
Kilder fra befæstede arealer
Der afsættes mange typer af forureningskomponenter lokalt på de befæstede arealer.
Det gælder ikke mindst trafikrelateret forurening hidrørende fra bilernes udstødning,
slid på dæk og asfalt, glatførebekæmpelse mv., men der tilføres også forskellige
former for støv og snavs, fækalier fra dyr, bilplejemidler, diverse former for spild,
bekæmpelsesmidler samt sker afgivelse ved nedbrydning/korrosion af konstruktioner og
byggematerialer (f.eks. zink fra tagrender).
Materiale i afløbssystemer
I afløbssystemer findes forskellige aflejringer, fra organisk biofilm
("kloakhud") over fint cementeret materiale til groft materiale såsom grus og
sten. Sammensætningen af materialerne i afløbssystemer varierer meget og hænger sammen
med afløbssystemets karakteristika. Generelt er separate regnvandssystemer næsten fri
for materialer, mens forureningen fra fællessystemer for nogle afløbssystemer og nogle
forureningstyper kan være den dominerende kilde.
Koncentrationer af NPO stoffer
For nogle forureningskomponenter er der væsentlig forskel på
koncentrationsniveauerne, afhængigt af afløbssystemets type. For fællessystemer er der
et højere indhold af de traditionelle NPO-stoffer i de regnbetingede udledninger, se
Tabel 2.1. For fællessystemer er opgivet overvandskoncentrationer, dvs. en beregnet
værdi der inkluderer alle kilderne, også resuspensionen i afløbssystemet.
Koncentrationen i det udledte vand beregnes ved vægtning af forholdet mellem spildevand
og afstrømmet regnvand. De angivne koncentrationer benyttes ved almindelige
afløbssystemer uden særlige renseforanstaltninger.
Tabel 2.1
Anbefalede typetal for NPO-stoffer i overvand fra fællessystemer og i separate
regnudledninger (Miljøstyrelsen, 1999, 2000a).
Koncentrationer af tungmetaller
I løbet af 1980erne blev det erkendt, at det var relevant at se på effekterne af
også andre forureningskomponenter end lige NPO-stofferne. En vigtig erkendelse i den
sammenhæng var, at i disse tilfælde var forskellen mellem koncentrationsniveauerne i de
separate regnudledninger og overløb fra fællessystemerne ikke nær så store som for
NPO-stofferne. I 1990 kom der en samlet bearbejdning af alle danske data indtil da, hvor
der blev anbefalet typetal for bly, zink, cadmium og kobber (Miljøstyrelsen, 1990). Det
væsentlige i den bearbejdning var ikke mindst, at koncentrationsniveauerne for alle
stoffer var stort set ens for alle fire tungmetaller.
Koncentrationer af miljøfremmede stoffer
I Danmark er der kun meget begrænsede erfaringer med betydningen for recipienterne af
miljøfremmede stoffer i regnbetingede udledninger, mens der internationalt findes en del
data om forekomsten af sådanne stoffer i sådanne udledninger. I et nyligt
litteraturstudie opregnes en række koncentrationer for miljøfremmede stoffer i udløb
fra afløbsssytemer (Miljøstyrelsen, 2000b). Der er flest målinger på separate
regnudledninger, bl.a. fordi der i USA og Canada er stor opmærksomhed på problemet og
der i Nordamerika i høj grad afledes vand i separate regnvandssystemer. Miljøprojekt 355
(Miljøstyrelsen 1997) resumerer studier fra Europa og Nordamerika om indholdet af
tungmetaller og miljøfremmede stoffer i sådanne systemer.
En del af de trafikrelaterede forureningskomponenter vides at forekomme i betydelige
koncentrationer. Det gælder bl.a. bly, PAH og andre oliekomponenter, ligesom chlorid kan
forekomme i væsentlige koncentrationer i forbindelse med glatførebekæmpelse.
Ud over at gennemgå den internationale litteratur afrapporterer Miljøprojekt 355
også en undersøgelse foretaget i 1996 i det nordlige København af tungmetaller og et
betydeligt antal miljøfremmede stoffer i regnbetingede udledninger fra separate
regnudledninger. I tabel 2.3 er vist udvalgte måledata (gennemsnit af 6 prøvetagninger)
fra undersøgelsen.
Tabel 2.3
Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer, hhv. en
motovejsstrækning og et villaområde i Nordkøbenhavn, 1996. Gennemsnit af 6 målerunder.
(Miljøprojekt 355, Miljøstyrelsen 1997).
*: Sum af 9 specifikke PAHer, jf. slambekendtgørelsen
Forekomst af first flush
I nogle afløbssystemer forekommer der en systematisk variation af koncentrationerne af
forureningskomponenterne i løbet af en regnhændelse. Som regel vil koncentrationerne
være størst i begyndelsen af regnafstrømningen. Denne effekt benævnes first flush.
Størrelsen af en eventuel first flush afhænger bl.a. af ledningsssystemet og
overfladerne, hvorpå kilderne aflejres.
Arealanvendelsen i Danmark er intensiv. Vandindvinding til byer og landbrug mindsker
vandføringen i vandløb og øger opholdstiden i søer, tilledning af varmt spildevand
øger temperaturen, det intensive landbrug øger udledningen af forureningsstoffer og
udretningen af vandløb og hårdhændet grødeskæring mindsker diversiteten af dyre- og
planteliv i recipienterne. Recipienterne er således i forvejen stressede, og den ekstra
belastning i form af regnbetingede udledninger kan derfor have stor betydning for
betingelserne for dyre- og planteliv i recipienterne.
Effekter af regnbetingede udledninger kan opdeles efter mange principper, f.eks. efter
effekternes tidsskala og arten af udledningen. I det følgende vil de væsentligste typer
af påvirkninger blive diskuteret. Påvirkningerne er opdelt i fire typer: Æstetisk
påvirkning, kraftig forøgelse af vandføringen, NPO-stoffer og toksiske og
miljøfremmede stoffer.
Udledninger fra fællessystemer indeholder "ristestof", dvs. de store og
særdeles synlige komponenter i spildevand, såsom hygiejnebind, kondomer, vatpinde,
fækalier mv. I forbindelse med rekreativ anvendelse af recipienter vil disse komponenter
opleves som uacceptable.
Vandføringen i vandløb varierer naturligt langsomt over året med maksimum i
foråret. Sidst på sommeren er der den mindste vandføring. De regnbetingede udledninger
påvirker dog med kraftige pulser, der kortvarigt kan forøge vandføringen betydeligt.
På Figur 2.1 er angivet et eksempel på regnpåvirkningen af et vandløb i
sommerhalvåret. Det ses, at den regnbetingede udledning er af meget kort varighed. For
det pågældende vandløb er vandføringen stort set normaliseret senest 24 timer efter
regnen er ophørt.
Den kraftige afstrømning medfører ændringer i morfologien
Den kraftige forøgelse af vandføringen har uheldige konsekvenser mht. erosion af
vandløb og resuspension af tidligere aflejret materiale. Det er veldokumenteret, at
erosionen i nogle tilfælde medfører betydelige ændringer i morfologien i vandløb.
Figur 2.1
Variationer i vandføringen fra et regnpåvirket vandløb. Data er fra Usserød Å i
2000.
Oversvømmelser
I nogle tilfælde kan afstrømningen til vandløb efter en nedbørsepisode eller
afsmeltning af sne være så kraftig, at der sker oversvømmelser af lavtliggende
områder. Dette forekommer dog relativt sjældent i Danmark og bør ikke ske som følge af
regnbetingede udledninger, der er underlagt bestemmelserne i vandløbslovgivningen.
Oversvømmelser har dog også miljømæssigt positive sider; de udjævner spidserne i
afstrømningen og bevirker fjernelse af næringssalte. Sidstnævnte effekt udnyttes f.eks.
i Vandmiljøplan II.
Udledninger af organisk stof medfører en forøget biologisk aktivitet i
recipienten. I vandløb er der i flere tilfælde rapporteret om kritiske
iltkoncentrationer forårsaget af regnbetingede udledninger. Et af disse tilfælde er vist
på Figur 2.2. Udledningen ses at have en kraftig, men kortvarig effekt. Et kortvarigt dyk
i iltkoncentrationen kan dog medføre kraftige påvirkninger af dyrelivet i recipienten.
Næringssalte har langvarig effekt
Udledninger af næringssalte har ingen væsentlige kortvarige effekter, undtagen
udledninger af ammoniak. Det er dog særdeles veldokumenteret, at længere tids
udledninger af næringssalte nedsætter antallet af trofiske niveauer og påvirker
artssammensætningen i recipienter.
Figur 2.2
Variation i iltindhold før, under og efter en periode med regn i Usserød Å i 1997.
Iltindholdet varierer fra 4-9 mg O2/l i tørvejr mens der under regn opstår næsten
iltfrie forhold på den ene station. De to stationer ligger nedstrøms væsentlige
regnbetingede udledninger (PH-Consult, 1998).
Regnbetingede udledninger kan være akut toksiske
Den nuværende viden om effekten af toksiske og miljøfremmede stoffer i regnbetingede
udledninger er ringe. I Nordamerika har der været interesse for emnet gennem et stykke
tid og man har gennemført flere undersøgelser. Resultaterne fra en af disse, der er
udført i Canada, er vist på figur 2.3.
Figur 2.3
Undersøgelse af akut toksicitet fra regnbetingede udledninger fra i alt 14 oplande i
Ontario, Canada. Der er udtaget 15-125 prøver i hvert opland.
Data fra Marsalek et al (1999).
Resultaterne indikerer, at der kan være en væsentlig akut toksisk effekt fra nogle af
de regnbetingede udledninger, især de separate regnudledninger. Der er benyttet fem typer
af bioassays. Ved test med dafnier blev en væsentlig akut toksisk effekt defineret som
minimum en EC50-værdi på den ufortyndede prøve (Marsalek et al, 1999).
Undersøgelsen er fremhævet, fordi den står i modsætning til den almindelige
antagelse om, at regnbetingede udledninger ikke har nogen akut toksisk effekt. Det bør
nævnes, at alle oplande ligger i et område med megen tung industri, og at de to separate
regnudledninger med størst toksisk effekt har en trafikbelastning, der ligger væsentligt
over de mest trafikerede danske motorveje. Endvidere er der forhold ved prøveudtagningen,
der gør det umuligt at reproducere resultaterne og svært at generalisere målingerne,
også for de enkelte oplande.
Mange miljøfremmede stoffer bindes til organisk materiale
Årsagen til, at udløbene fra de separate oplande måske er mere toksiske menes at
være, at de toksiske fraktioner i fællessystemer ledes til renseanlægget. Det skyldes
dels first flush, dels at nogle toksiske stoffer bindes til tunge organiske partikler, der
strømmer nærmest bunden i afløbsledningen og derfor ikke så let løber over en
overløbskant fra et fællessystem.
Usikkerhed omkring langtidseffekterne
Der er stor opmærksomhed på risikoen for, at der kan være længerevarende effekter
af regnbetingede udledninger. Selvom de fleste af de udledte stoffer ikke forekommer i
koncentrationer, der bevirker akutte giftvirkninger nedbrydes en del af dem til gengæld
så langsomt i miljøet og nogle kan akkumuleres i sedimentet eller i organismer, hvor de
efterhånden vil kunne påvirke faunaen og vegetationen i de akvatiske miljøer. Det er
endnu meget ringe viden om risikoen for langtidseffekter som følge af stoffer indeholdt i
regnbetingede udledninger.
Udledningstilladelser gives af amterne
Udledning af vand fra tekniske anlæg til recipienter, herunder regnbetingede
udledninger, kan kun ske efter tilladelse fra amtet efter Miljøbeskyttelsesloven og/eller
andre love. Retningslinierne for administration af tilladelser er fastlagt i
regionplanerne, der revideres hvert 4. år. Retningslinierne er vejledende for den
konkrete sagsvurdering.
Vilkår for udledningstilladelser
Vilkårene for en udledningstilladelse gives principelt afhængigt af recipientens
målsætning. Målsætningen opdeles i skærpet, generel og lempet målsætning, i nogle
tilfælde med underinddelinger. En lempet målsætning kan skyldes en kraftig menneskabt
påvirkning fra f.eks. vandindvinding eller en naturlig tilstand, såsom et okkerpåvirket
vandløb. Der er i praksis meget stor variation i kravene til de regnvandsbetingede
udledninger mellem de forskellige amter og landsdele. Variationerne er delvist betinget af
de lokale forhold og de aktuelle recipienter, men det synes ikke at forklare hele
forskellen.
Dimensionering af separate regnudledninger
Afstrømningen fra omtrent 2/3 af arealer med separate regnvandssystemer er udelukkende
dimensioneret med henblik på en tilstrækkelig afvanding af det kloakerede område og
udledes herefter direkte til recipienten (Miljøstyrelsen, 1999). Den resterende
afstrømning er ledt igennem et bassin eller anden udjævningsmekanisme. Der er ikke i
Danmark foretaget store systematiske undersøgelser af, om og i givet fald hvor store
stofmængder der tilbageholdes i bassinerne. Bassinløsninger har endvidere den ulempe, at
de ofte indrettes, så spidserne af de lange og kraftige regnhændelser ikke dæmpes ret
meget, fordi bassinerne da allerede er fyldt op af den første del af regnhændelsen. I
nogle tilfælde erstattes bassiner af vådområder/laguner. Lagunernes volumen
dimensioneres på samme måde som almindelige bassiner, men har en renseeffekt på det
udledte vand. Etablering af laguner er ikke uproblematisk, fordi disse typisk har stor
rekreativ effekt og/eller indgår i dyrs levesteder. Lagunerne er da punktkilder med en
relativt høj forurening.
Dimensionering af overløb fra fællessystemer
Andelen af overløb fra fællessystemer med bassiner er omtrent 1/3, altså svarende
til de separate regnudledninger. Bassinerne betyder her, at udledningerne af vand og stof
til den lokale recipient mindskes, fordi bassinerne tømmes til renseanlæg. Der foregår
i disse år en betydelig udvikling i retning af at foretage en lokal rensning af
overløbsvand, altså at mindske udledningen af forureningskomponenter mest muligt uden
samtidigt at mindske udledningen af vand. Der er flere årsager til denne udvikling. Dels
er bassinløsninger på fællessystemer dyre fordi bassinerne typisk skal være
overdækkede og hyppigt også kræver vedligeholdelse, og dels fordi store bassiner kan
medføre hydraulisk overbelastning af renseanlæggene. Derved kan en mindsket udledning af
forureningskomponenter ved overløbsbygværkerne resultere i en forringet rensning ved
renseanlægget.
Spildevandskomitéen fastlægger god dimensioneringspraksis
Der er i Danmark tradition for, at der ikke er faste dimensioneringsregler for
fællessystemer mht. miljøbelastning, men at man opstiller en række retningslinier for
god praksis som kommunikeres via Spildevandskomitéens skrifter. Spildevandskomitéen har
nedsat et udvalg, der specifikt undersøger, hvorvidt det er muligt at opstille en række
kriterier for dimensionering og indretning af regnbetingede udløb. Udvalget påregner at
aflevere en rapport om dette emne i løbet af 2001.
Sammenlignelighed af dimensioneringskriterier
Der er tradition for, at dimensionering af tiltag i forbindelse med regnvandsbetingede
udledninger er baseret på middelværdibetragtninger. Et eksempel herpå er
dimensioneringskriteriet for iltsvind. Kravkurven for iltindhold i vandløb er fastlagt af
et krav til tørvejr og små regnhændelser, samt af at iltkoncentration som minimum skal
være svarende til LC50 med en gentagelsesperiode på 8-16 år, afhængigt af
recipientmålsætningen (Spildevandskomitéen, 1985). Ved vurdering af betydningen af
miljøfremmede stoffer anlægges der ofte en mere konservativ vurdering idet der tages
udgangspunkt i såkaldte "nul-effekt"-koncentrationer i recipienten. Denne
forskel i tankegang og tradition hos afløbsteknikere og økotoksikologer er væsentlig og
bør tages i betragtning når forskellige kriteriesæt sammenlignes.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|