| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afprøvning af jordvask

3. Resultater

3.1 Indledning

Der blev på anlægget i Rødby forsøgsrenset jord i perioden maj til september 1999. De indledende forsøg blev gennemført af K.K. Miljøteknik A/S, og efterfølgende blev EKJ og Miljøstyrelsens Teknologipulje involveret i forsøgene. De indledende forsøg var ikke omfattet af Teknologi puljeprojektet, og der eksisterer derfor ikke så mange kemiske analyser af jorden, som der gør fra det sidste forsøg. Teknologi puljeprojektet blev afbrudt, da det tyske firma Werner Frantzen gik konkurs Alligevel er resultaterne af de indledende rensningsforsøg medtaget i denne rapport for at opnå et bedre og mere nuanceret billede af resultaterne på jordvaskeanlægget.

I forsøget med rensning af jord under Teknologipuljen blev muligheden for fraktionering af jordprøver inden rensning (Ind-prøver) overvejet. Dette var med baggrund i ønsket om at afklare, hvorvidt den fysiske påvirkning ved jordvask medførte, at forureningen blev mobiliseret og dermed flyttet fra store partikler til små partikler, eller om der ved jordvask udelukkende er tale om en størrelsesfraktionering/-sortering af jorden.

Analyseresultaterne er behandlet og præsenteret på to forskellige måder i det efterfølgende og i bilagene. Det første resultat angiver den koncentration, som laboratoriet har konstateret ved analyserne altså i mg/kg jord TS (tørstof). Det andet resultat angiver koncentrationen i forhold til størrelsen af fraktionen. For eksempel måles 200 mg bly/kg i finfraktion af laboratoriet. Men hvis finfraktionens størrelse er 40%, så kan indholdet af bly vægtes i forhold til fraktionens størrelse til (200 mg/kg · 0,40) 80 mg/kg jord. Dermed vil den "sande" koncentration i den samlede jord kunne findes ved at lægge koncentrationerne af de vægtede koncentrationer fra de enkelte fraktioner sammen.

3.2 Forsøgsjord

I nedenstående skema ses de forsøgsrensede jordtyper og deres karakteristika er kort angivet.

Tabel 3.1
Oversigt over behandlede jordtyper på jordvaskeanlæg i Rødby. Jord nr. 5 og 6 er den samme, men kun de 50 tons som jord nr. 6 blev kørt under Teknologi puljeprojektet.

3.2.1 Sigteanalyser på jord 6

På alle jordtyper er der inden behandling bestemt kornstørrelsesfordeling ved sigteanalyse (kornkurver). For Jordtype 6, der blev kørt som Teknologipuljeprojekt, blev der udført 3 kornkurvebestemmelser af jorden inden rensning på jordvaskeanlægget. De to af korn-kurverne blev udført efter Dansk Standard 405.9, hvor fraktionen < 0,063 mm vaskes ud af jorden. Den tredje kornkurve blev forsøgsvis udført som en tørsigtning af hele prøven, idet der var usikkerhed om, hvorvidt vådsigtning påvirkede forureningskomponenternes binding til partikelfraktionerne og derved flyttede forureningskomponenterne fra de fraktioner, hvor de naturligt var bundet. De tre kornkurver kan ses i nedenstående figur 3.1.

Figur 3.1   Ses her!
Figuren viser de tre kornkurver, hvoraf to er udført på traditionel vis ved vådsigtning og den tredje er udført som tørsigtning.

Som illustreret i figur 3.1 er jorden i pose 2 fremkommet efter en tørsigtning, og af figuren fremgår det, at en tørsigtning ikke giver samme fraktionering af prøven som vådsigtning. Det skyldes, at en del af finfraktionen ikke er udskilt fra de grovere fraktioner, og dermed vil analyserne af prøverne fejlagtigt give et forhøjet indhold af forureningskomponenter i de grovere fraktioner. Sammenholdt med risikoen for, at vådsigtning er en minivask og derfor medfører, at forureningen flytter sig, vurderes det alligevel mest korrekt at vælge en vådsigtning, hvis man skal fraktionere jorden inden vask i anlægget. Den fysiske påvirkning af jorden ved vådsigtning vurderes at være væsentlig mindre i forhold til en jordvask.

Efter fraktionering af jorden blev der fra alle tre sigteforsøg udtaget prøver til kemisk analyse, kaldet Ind-prøver fra Jord 6. Fra de øvrige fem jordtyper er Ind-prøverne en prøve af jorden inden fraktionering, hvilket altså svarer til en normal jordprøve med alle fraktioner inkluderet. Analyser af prøverne ses i bilag A. Nedenstående figur illustrerer fordelingen af forureningskomponenter på de forskellige fraktioner inden, at jorden behandles i jordvaskeanlægget. Kun prøverne fra pose 1 og 3 er benyttet til denne illustration, idet pose 2 vurderedes ikke at være anvendelig på grund af ovenstående nævnte fraktionering.

Figur 3.2
Fordelingen af hhv. tungmetaller og kulbrinter på de forskellige fraktioner i Ind-prøverne. Koncentrationer er angivet i mg/kg TS og resultaterne kan ses i bilag A.

Ved fraktionering som følge af vådsigtning skal man være opmærksom på, at man ikke som i en jordvaske-proces får separeret de organiske fraktioner fra de uorganiske fraktioner. Dermed indeholder både store og små fraktioner organisk materiale. Dette formodes at være årsagen til, at fraktionen 0,5-2 mm har et forholdsvist højt indhold af kulbrinter og den samme tendens kan anes for tungmetallerne.

3.3 Resultater af jordrensning

3.3.1 Analyser af stenfraktionen, 32-100 mm

Analyser af de store sten viste sig at være lidt problematisk, idet laboratoriet ikke umiddelbart havde nemt ved at analysere så store sten. Laboratoriet blev under Teknologi puljeprojektet anmodet om, at 1 prøve blev analyseret inden knusning, således at man kunne vurdere risikoen for udvaskning af de vaskede materialer. Derefter blev prøven sendt til knusning sammen med de øvrige stenprøver således, at man får oplysninger om stenenes totale indhold af forureningskomponenter. Resultaterne af analyserne af stenene før og efter knusning ses i nedenstående figur. Der er kun konstateret indhold af tungmetaller, mens indholdet for både kulbrintefraktioner og PAH’er lå under detektionsgrænsen.

Figur 3.3
Fordelingen af tungmetaller i stenfraktionen (32-100 mm) før og efter stenprøven er knust. Koncentrationer er angivet i mg/kg TS og resultaterne kan ses i bilag A.

Man kan tydeligt se, at indholdet af tungmetaller i prøven analyseret før knusning er markant lavere, end når stenene er knust. Der må altså sidde tungmetal på/i stenene, som ikke umiddelbart er tilgængeligt. Hvis det totale indhold af forureningskomponenter i prøven skal bestemmes, skal indholdet før knusning lægges til indholdet efter knusning og forskellen på de to fremgangsmåder ved analysen er derfor endnu større, end den ses på figuren.

Ved en jordvaske-proces må man formode, at alt afvaskelig forurening bliver fjernet. Derfor vil risikoen for udvaskning, hvis stenene genbruges i et bygge- eller anlægsprojekt, formodentlig være meget begrænset. Det vurderes på den baggrund, at hvis man skal vurdere mulighederne for, at stenfraktionen kan genanvendes, vil det give et langt mere reelt billede af genanvendeligheden, hvis man får lavet en analyse uden knusning af stenene fremfor den traditionelle form, hvor man laver en totalanalyse af de knuste sten. Alternativt kunne man anvende udvaskningstests.

3.3.2 Resultater af rensning af de 6 jordtyper

Programmering af jordvaskeanlægget var det tyske firma Werner Frantzens opgave og foregik primært på baggrund af sigtekurven for den pågældende jordtype. På trods af forsøg fra K.K. Miljøteknik A/S på at få udleveret driftsbetingelser, lykkedes det ikke. Det vides derfor ikke, hvordan anlæggets indstillinger blev ændret mellem hver jordrensning.

I nedenstående figurer er gengivet resultaterne af rensning på de seks jordtyper. Jord 5 og Jord 6 er som tidligere beskrevet den samme jord, men vil i beskrivelsen af rensningens effektivitet blive beskrevet i separate afsnit. Teknologi puljeprojektet for Jord 6 er refereret først på grund af det bedre datagrundlag. Først herefter er de øvrige resultater præsenteret. Tungmetaller er for hver jordtype af pladshensyn gengivet i samme figur. For kulbrinter er indholdet angivet som stolpediagrammer, hvor de enkelte stolper er delt op i mindre dele, som hver repræsenterer en kulbrintefraktion. Figurerne gengiver de koncentrationer, man får ved direkte analyse af jorden, og for hver jordtype vurderes jordvaskens effektivitet.

I bilag A-F ses for hver jordtype det samlede sæt analyseresultater samt kornkurver af jorden inden rensning.

Jord 6 er en fyldjord fra København med ca. 28-30 % finfraktion. Forsøgsrensningen blev udført under Teknologipuljen, hvor udtagningen af prøver var intensiv ved rensning af ca. 50 ton jord. Der blev gennemført et omfattende analyseprogram for både Ind- og Ud-prøver. I nedenstående tabel er vist de gennemsnitlige koncentrationer bestemt på råjorden inden rensning.

Tabel 3.2
Indhold af hhv. organiske komponenter og tungmetaller i Ind-prøverne til jordvaskeanlægget for Jord 6. Koncentrationer er angivet i mg/kg TS og resultaterne kan ses i bilag A.

På trods af, at der er tale om den samme jord som Jord 5, er der væsentligt lavere indhold af tungmetallerne kobber og bly, end der er konstateret ved Jord 5. Dette skyldes sandsynligvis, at forureningen er meget inhomogent fordelt i jorden. Ved evalueringen af resultaterne for rensningseffekten, vil der kun blive vurderet i forhold til de prøver, der er udtaget fra det aktuelt rensede jordparti, og altså ikke blive kigget på indanalyserne af Jord 5 ved vurderingen af Jord 6.

Resultaterne af jordrensning ses i nedenstående figur 3.4, og resultaterne er et gennemsnit af de tre prøver, der blev udtaget fra hver fraktion. Kun forureningskomponenter på forhøjede koncentrationsniveauer, i forhold til Miljøstyrelsens kvalitetskriterier, er medtaget i figurerne og altså ikke alle de analyserede parametre. Det komplette analyseprogram ses i bilag A.

Figur 3.4
Fordelingen af hhv. organiske komponenter og PAH’er i de seks fraktioner efter jordvask. Koncentrationer er angivet i mg/kg TS og resultaterne kan ses i bilag A.

Indholdet af kulbrinter efter rensningen viser, at forureningsniveauet var højere end før rensning. Det vurderes at skyldes jordens inhomogenitet, og at jorden efter rensning havde en mere homogen struktur, og prøverne er derfor mere repræsentative for jordpartiet.

Indholdet af PAH’er i stenfraktionen er noget højere, end man skulle forvente. Da fraktionen blev nærmere undersøgt, viste det sig, at der var asfaltklumper blandet i stenene, og dette vil naturligt vise et højt indhold af PAH’er ved en kemisk analyse. Indholdet af PAH’er i form af asfaltklumper vil være mindre problematisk i forbindelse med genanvendelsesproblematikken, idet materialet til genanvendelse i givet fald skal benyttes f.eks. som man benytter slagger eller stabilgrus under belægninger.

I forvejen formodes udvaskningen af PAH’er at være begrænset, og analysen til vurdering af egnetheden ved genanvendelse, bør derfor revurderes som beskrevet i afsnit 3.3.1.

Figur 3.5
Fordelingen af kulbrinterne i de seks fraktioner, når indholdet vægtes i forhold til fraktionens størrelse. Koncentrationer er angivet i mg/kg TS og resultaterne kan ses i bilag A.

I figur 3.5 er indholdet af kulbrinter vist, når fraktionens størrelse tages i betragtning. Samtidig er vist den vægtede Indkoncentration af det samlede kulbrinteindhold. Det ses, at den overvejende del af forureningen findes i den finere organiske fraktion (0,063-2 mm). Den organiske fraktion (0,063-2 mm) udgør 32,8 % af jordpartiet efter vask, og med de målte koncentrationer findes dermed ca. 50 % af forureningen i denne fraktion og knap 30 % i finfraktionen. Sammenlignet med den vægtede koncentration inden vask, er der genfundet ca. 3½ gang mere efter rensning, end der var i jorden før rensning.

I figur 3.6 ses illustreret indholdet af tungmetaller i Jord 6 efter vask, når der ikke tages hensyn til fraktionens størrelse.

Figur 3.6
Fordelingen af tungmetallerne kobber, bly og zink i de seks fraktioner efter jordvask. Koncentrationer er angivet i mg/kg TS og resultaterne kan ses i bilag A.

Resultatet af rensningen var som vist i figur 3.5 acceptabel, idet ca. 80 % af kulbrinteforureningen efter rensning, findes i finfraktionen og i den fine organiske fraktion. Samtidig var rensningen for tungmetaller jf. figur 3.6 også god, idet specielt bly og kobber blev opkoncentreret i finfraktionen, men også for zink sås en mindre opkoncentrering.

Det høje indhold af organisk og uorganisk finfraktion i jorden inden vask (ca. 30 %) medførte, at indholdet af de genbrugelige sten- og sandfraktioner efter vask kun var på 27 % af den mængde jord, der var ført ind i anlægget. Resten fandtes som organiske fraktioner og uorganisk finfraktion. Den genanvendelige del af jordpartiet var derved begrænset, og derfor vurderes jorden alligevel ikke, at være særlig velegnet til rensning ved jordvask.

"Jord 1" er blandet fyldjord fra København med et indhold på 15 % finfraktion. Koncen-trationen af kulbrinter er inden rensning målt til 115 mg/kg, indholdet af bly til 370 mg/kg og indholdet af kobber til 113 mg/kg. Resultatet er et gennemsnit af 3 prøver, og prøverne repræsenterer knap 900 ton jord.

Figur 3.7
Fordelingen af hhv. organiske komponenter og tungmetaller i de seks forskellige fraktioner jord efter jordvask er gennemført. Koncentrationer er angivet i mg/kg TS.

Af resultaterne ses, at der sker en opkoncentrering af kulbrinter i de organiske fraktioner og ligeledes af bly i den organiske fraktion (0,063-2 mm), samt i den fine fraktion (< 0,063 mm). Kobber er ikke opkoncentreret på samme vis, idet den højeste koncentration af kobber findes i stenfraktionen. Indholdet er dog under de 500 mg/kg, som er kriteriet i Miljøstyrelsens Vejledning /4/ for jord ved følsom arealanvendelse.

Sand- og stenfraktionerne efter vask udgør over 65 % af jord-volumet. Koncentrationsniveauerne af forureningskomponenter i de genanvendelige fraktioner i Jord 1 er på trods af opkoncentreringen ikke helt tilfredsstillende, idet indholdet af bly i stenfraktionen er tæt ved 400 mg/kg og indholdet af kulbrinter er tæt ved 200 mg/kg, hvilket er i overkanten af det acceptable. I sandfraktionen er indholdet af bly på 183 mg/kg, hvilket også er lige i overkanten, hvis sandet skal kunne genanvendes i bygge- og anlægsprojekter. Rensning af Jord 1 ved jordvask er derfor ikke helt tilfredsstillende, men baggrunden for dette kan ikke umiddelbart forklares af de data, der er til rådighed. Hvis problemet ved rensning af jord 1 skulle findes i slagger, så ville man forvente, at også indholdet af kulbrinter ville være væsentlig højere. Problemet må derfor være indhold af bly enten som frit metal eller bly adsorberet til sten- og sandfraktionen.

Jord 2 stammer fra en akkumulatorfabrik, men har også karakter af fyldjord. Indholdet af finfraktion er bestemt til ca. 20 % før rensning. Koncentrationen af total kulbrinter er bestemt til 295 mg/kg og indholdet af bly til 1700 mg/kg, som et gennemsnit af 2 jordprøver, repræsenterende ca. 1140 ton jord.

Der blev ikke udtaget prøver til analyse af sten- og grusfraktionen, så i nedenstående figur ses kun indholdet i de finere fraktioner.

Figur 3.8
Fordelingen af hhv. organiske komponenter og tungmetaller i de finere fraktioner jord efter første jordvask er gennemført. Koncentrationer er angivet i mg/kg TS.

Resultaterne af jordvasken var, som det ses i figur 3.8, ikke tilfredsstillende. Efter første vask svarer grus- og sandfraktionen til omtrent halvdelen af den jord, der blev ført ind i anlægget. Det blev besluttet at gennemføre endnu en vask af sten- og sandfraktionen. Stenfraktionen er nødvendig, for at få en god opslæmning af materialet i vasketromlen. Da det kun er sten- og sandfraktionen der vaskes, er finfraktionen og organiske fraktioner allerede udskilt fra materialet. Da der imidlertid blev fundet rene blyklumper i nogle af fraktionerne efter første vask, justeredes anlægget med henblik på, at fjerne materiale med høj vægtfylde. Det andet sæt klassifikationsspiraler, der sorterer materiale med høj vægtfylde fra sandfraktionen, blev derfor taget i anvendelse. Den "organiske" fraktion 0,063-2 mm er derfor efter anden vask en fraktion, der indeholder materiale med høj vægtfylde som f.eks. ren bly jf. figur 3.9.

Figur 3.9
Fordelingen af hhv. organiske komponenter og tungmetaller i de fem fraktioner jord efter jordvask er gennemført. Den "organiske" fraktion består efter denne vask af sand indeholdende frit bly. Koncentrationer er angivet i mg/kg TS.

Efter 2. vask findes hovedparten af bly i de ønskede fraktioner. Hovedparten findes i fraktionen med høj vægtfylde (0,063-2 mm), som udgør 28 % af den jordmængde, der vaskes anden gang, samt i finfraktionen (< 0,063 mm), der udgør ca. 17 % af den jordmængde, der vaskes anden gang. Der findes i begge fraktioner en del sand.

Isoleret set udgør de genanvendelige fraktioner, efter anden vask ca. 55 % af det tilførte materiale, men set i sammenhæng med første vask, udgør de genanvendelige fraktioner kun ca. en fjerdedel af den oprindeligt tilførte jordmængde. Dermed bliver behandlingsmetoden, jordvask ikke velegnet, idet 75 % af jorden skal deponeres eller renses.

En generel erfaring fra dette forsøg er, at metallisk materiale er vanskeligt at håndtere i et jordvaskeanlæg, hvilket bekræftedes af den tyske operatør på anlægget. Metallisk materiale bliver i første vask, stort set kun sorteret efter størrelse og ender dermed i den fraktion, som metallet størrelsesmæssigt tilhører. I anden vask sorteres på vægtfylde og generelt kræver vægtfyldesortering, at der er stor vægtfyldeforskel (>2x) på de materialer, der skal adskilles. Når man i dette anlæg skal adskille sand i et stort størrelsesinterval (0,063-2 mm) fra bly i samme størrelsesinterval, vil der således komme en del af de større sandpartikler ud, sammen med de mindste blypartikler, hvorved der fås store affaldsfraktioner.

Jord 3 stammer fra en grund forurenet med malerslam, og indholdet af finfraktion er før vask bestemt til ca. 14 %. Koncentrationen af total kulbrinter er bestemt til 440 mg/kg, og indholdet af bly er som gennemsnit bestemt til ca. 500 mg/kg, men flere prøver viser indhold på op til 1300 mg/kg. Koncentrationen af kobber var gennemsnitligt på 6400 mg/kg. Der blev behandlet i alt 264 ton jord.

Der blev kun udtaget prøver til kemisk analyse af sand- og finfraktionen, hvorfor alle resultater er samlet i nedenstående figur 3.10.

Figur 3.10
Fordelingen af hhv. organiske komponenter og tungmetaller i sand- og finfraktionen efter jordvask er gennemført. I finfraktionen er dog kun analyseret for bly. Koncentrationer er angivet i mg/kg TS.

Sten- og sandfraktionen udgjorde i denne jord mere end 55 % af den mængde jord, der var ført ind i anlægget. Derved skulle jorden være meget velegnet til jordvask. Resultaterne før vask indikerer, at der er tale om en meget inhomogen jord med blyindhold mellem 49 og 1300 mg/kg. Efter rensning er indholdet af både kulbrinter, bly og kobber højere end det acceptable niveau for renset jord, og der er stadig meget stor inhomogenitet i bly- og kobberanalyserne, se bilag D. Der ses dog en kraftig opkoncentrering af bly i finfrak-tionen (dog på baggrund af 1 kemisk analyse), hvilket kunne indikere, at der er flyttet forurening fra de store fraktioner over i de små fraktioner.

Det vurderes, at årsagen til de forholdsvis dårlige resultater med jordvask af denne jord kan skyldes stor inhomogenitet i fordelingen af forureningen i jordmatricen. Derved vil store klumper af forurening ikke få den ekstra tid i f.eks. anlæggets vasketromle, som der kunne være brug for, hvis det skal sikres, at alle forureningsklumper findeles og fordeles til de rette fraktioner.

Jorden stammer fra en støberigrund, og indholdet af finfraktion blev bestemt til ca. 18 %. Indholdet af kulbrinter er bestemt til knap 400 mg/kg, indholdet af bly til ca. 1300 mg/kg og indholdet af kobber til ca. 1000 mg/kg. Der blev renset ca. 380 ton jord.

Figur 3.11
Fordelingen af hhv. organiske komponenter og tungmetaller i de analyserede fraktioner efter jordvask er gennemført. Koncentrationer er angivet i mg/kg TS.

Rensningen af jorden for kulbrinter var meget tilfredsstillende, idet forureningen efter rensning fandtes opkoncentreret i de organiske fraktioner samt finfraktionen. Rensningen for bly og kobber var også tilfredsstillende, idet samme opkoncentrering fandt sted. Sten- og sandfraktionen udgjorde efter rensningen 66 % af den indførte mængde, det vil sige, at kun 34 % af jorden skulle deponeres eller renses efterfølgende. Jord 4 blev altså renset ved jordvask med et tilfredsstillende resultat.

De gode resultater med rensning af Jord 4 kan ikke entydigt forklares i forhold til Jord 1 til 3, men resultaterne af de to kemiske analyser udtaget af jorden inden rensning er på samme niveau, hvilket kan have forårsaget den bedre rensning. Sigtekurver og driftsforhold i forhold til de øvrige jordtyper er ikke væsentligt forskellige.

Forureningens oprindelse er ukendt, men jorden er en almindelig fyldjord fra København sandsynligvis også forurenet, som følge af industrielle aktiviteter. Finfraktionen udgør ca. 30 % af den samlede jordmængde. Jord 5 og Jord 6 er som tidligere beskrevet den samme jord, men vil i beskrivelsen af rensningens effektivitet blive beskrevet i separate afsnit. Der blev renset ca. 250 ton jord. Der var i jorden forinden konstateret ca. 210 mg kulbrinter/kg, 1300 mg bly/kg og ca. 1500 mg kobber/kg.

Der blev kun udtaget prøver af sandfraktionen og den organiske samt finfraktionen, og der blev ikke analyseret for kobber. Resultaterne af analyserne ses i nedenstående figur 3.12.

Figur 3.12
Fordelingen af hhv. organiske komponenter og tungmetaller i de tre analyserede fraktioner jord efter jordvask er gennemført. Koncentrationer er angivet i mg/kg TS.

Indholdet af kulbrinter var på baggrund af en kemisk analyse før vask, bestemt til 210 mg/kg. Der er kun analyseret på sandfraktionen og på de to fine fraktioner efter vask, og her ses en opkoncentrering af kulbrinter i de to fine fraktioner. I sandfraktionen er indholdet 140 mg/kg, og på det forholdsvis spinkle grundlag vurderes det, at rensningen for kulbrinter var acceptabel. Indholdet af bly var før rensning i jordprøver bestemt til gennemsnitlig 1300 mg/kg, svingende mellem 890 til 2200 mg/kg. Indholdet er altså mindre efter rensning, men det formodes at skyldes jordens inhomogenitet, idet der ikke er mulighed for ophobning i anlægget. På baggrund af at indholdet af bly i sandfraktionen gennemsnitlig er under 400 mg/kg, dvs. at jorden vil kunne deponeres på almindelig fyldplads, så vurderes rensningsresultatet at være acceptabelt.

Rensning af de seks jordtyper forløb med meget vekslende succes. Kun 680 ton af de i alt 3600 ton renset jord blev renset til så lavt et koncentrationsniveau, at rensningen kunne siges at være tilfredsstillende. Samtidig var det dog de sidste 3 jordtyper, som gav de bedste resultater, så det kan ikke udelukkes, at erfaring med danske jordtyper kan give bedre resultater.

For tre ud af de seks jordtyper lykkedes det at få en affaldsmængde (det vil sige finfraktion + organiske fraktioner) på ca. 35 %, i et tilfælde på ca. 58 % og i de to sidste tilfælde på ca. 75 %. For højt indhold af finfraktion (Jord 2 samt 5/6) viste tydeligt at have en uheldig indflydelse på mængden af affald efter jordvask. Det var i disse tre forsøg, at de største affaldsmængder fremkom. Der var ikke nogen betydelig forskel på hovedbeskrivelserne af de seks jordtyper, jf. tabel 3.1.

For Jord 2 var der desuden et problem med indhold af metallisk bly, hvilket anlægget ikke var bygget til at frasortere. Hvis anlægget skulle håndtere denne form for forureninger, skulle der nødvendigvis indbygges en sortering efter vægtfylde på anlægget, så metallisk bly ikke frasorteres sammen med grus og småsten.

Der viste sig ofte mere forurening totalt set i Ud-prøverne end i Ind-prøverne. De forskellige koncentrationsniveauer formodes, at skyldes inhomogen fordeling af forureningen i jorden inden jordvask, hvilket også normalt kan volde problemer ved oprydninger. Som hovedregel er det i nærværende rapport antaget, at koncentrationerne i Ud-prøverne er det mest korrekte koncentrationsniveau. Det skyldes både, at der ikke kan tilføres forurening til jorden, mens den er i anlægget samt, at der er meget større overensstemmelse mellem resultaterne af de tre Ud-prøver end der er mellem Ind-prøverne i Jord 6. Det er på baggrund af ovenstående svært at vurdere effektiviteten af jordvask.

Der viser sig ingen markant forskel på rensning af tungmetaller og på rensning af tunge kulbrinter. Begge stofgrupper vurderes på den baggrund, at være lige velegnede til jordvask.

3.3.3 Flytning af forurening mellem fraktionerne

Et af formålene med at analysere på jordens fraktioner inden rensning af Jord 6 var at undersøge, om forurening blev flyttet mellem fraktionerne eller, om der ved jordvask udelukkende forekom en størrelsesfraktionering af jorden. I nedenstående figur er fordelingen af det totale kulbrinteindhold illustreret. For at illustrere flytningen mellem fraktionerne, er anvendt de vægtede analyseresultater således, at koncentrationen viser indholdet af forurening pr. kg jord, og ikke, som tidligere indhold af forurening pr. kg fraktion. Idet man ved sigtning af Ind-prøverne ikke kan adskille organisk materiale fra uorganisk materiale, er resultaterne i figur 3.12 samlet for tre fraktioner:

Kulbrinter

Massebalancen for kulbrinter viste, at der var 3-4 gange mere kulbrinteforurening efter rensning end før rensning og det er derfor valgt at vise fordelingen procentvis. Det antages derved, at Indresultaterne, på trods af det lavere forureningsniveau illustrerer en realistisk fordelingen af kulbrinter i mellem fraktionerne, men der er i princippet intet egentlig belæg for denne antagelse.

Figur 3.13
Den procentvise fordelingen af total kulbrinter i fraktioner før og efter jordvask.

Som det fremgår af figur 3.13, er niveauet af total kulbrinter før og efter jordvask nogenlunde det samme i de enkelte fraktioner. Det tyder således ikke på, at der er sket en væsentlig flytning af den organiske forurening fra de grovere fraktioner til de finere fraktioner.

Idet Ind-prøverne, som tidligere nævnt, ikke kunne opdeles i organiske og uorganiske fraktioner, har det ikke været muligt at belyse, om forureningen er flyttet fra de uorganiske fraktioner til de organiske fraktioner.

Tungmetaller

I nedenstående figurer ses resultaterne for tungmetaller illustreret. Massebalancen for tungmetaller viste, at der var nogenlunde overensstemmelse i forureningsniveauet mellem Ind- og Ud-prøver. For at illustrere flytningen mellem fraktionerne er igen anvendt de vægtede analyseresultater. Idet man ved sigtning af Ind-prøverne ikke kan adskille organisk fra uorganisk materiale, er resultaterne ligeledes i denne figur samlet for tre fraktioner

I figur 3.14 ses en svag tendens til, at der er mere kobber og bly i den fine fraktion efter vask, end der var før vask. Tendensen følges dog ikke for zink. På baggrund af kun dette ene forsøg skal det derfor ikke forsøges at udlede nogen klar konklusion på, om der flyttes tungmetalforurening mellem fraktionerne.

Figur 3.14
Fordelingen af tungmetallerne kobber, bly og zink i tre fraktioner efter jordvask sammenlignet med indholdet før jordvask. Koncentrationer er angivet i mg/kg TS.

3.3.4 Analyse til vurdering af egnethed til jordvask

Et af de sekundære formål med projektet var at udvikle en metode til test af jordens egnet-hed til jordvask. Det er ikke muligt på foreliggende grundlag, at drage endelige konklu-sioner om testmetoden, på grund af den afkortede projektperiode. Men af de, i nærværende rapport refererede, resultater ses det, at udover at jordens indhold af finfraktion (< 0,063 mm) har stor betydning, så har indholdet af naturligt organisk materiale også indflydelse på restfraktionens størrelse. Det vurderes derfor, at en sigteanalyse, suppleret med en analyse for organisk indhold, vil være et skridt på vejen til at vurdere jordens egnethed til vask.

Jordens indhold af organisk materiale bestemmes ved enten en analyse for glødetab eller en TOC-analyse. Begge analyser har dog den ulempe, at et evt. indhold af olie/tjæreprodukter vil fremstå som naturligt organisk indhold på analyseblanketten. Man må derfor forestille sig, at der vil være behov for samtidigt at gennemføre en GC-FID analyse, til bestemmelse af forureningskoncentrationen og trække denne koncentration fra det totale indholdet af organisk materiale i prøven.