Afprøvning af jordvask

4. Ressourceforbrug

4.1 Sammenligning med prisen for deponering

Ved drift af et jordvaskeanlæg vil der være et vist ressourceforbrug, som bør tages med i overvejelserne om rensningsmetodens egnethed. I tabel 4.1 ses en oversigt over forbruget ved rensning af de 3600 tons jord, som blev renset på anlægget i hele forsøgsperioden. Det skal bemærkes, at da noget af jord 2 blev renset 2 gange, svarer de 3600 tons jord renset på anlægget ikke til den opgørelse, der ses i tabel 3.1.

Tabel 4.1
Oversigt over ressourceforbrug til drift af jordvaskeanlæg ved behandling af 3600 ton jord.

Antal tons jord

Antal driftstimer

Vandforbrug

Olieforbrug

3600 tons

60 dage * 8 timer/dag

1500 m3

12.000 liter

Omregnet til

Pr. ton

Ikke relevant

0,42 m3 / ton

3,33 liter/ton

Pr. time

7,5 tons / time

3,1 m3 / time

25 liter/time

Antallet af drifttimer pr. dag er skønnet til 8 timer/dag, og på den baggrund behandles der i anlægget 7,5 tons jord pr. time. Dette vurderes at være en acceptabel kapacitet på baggrund af, at man i projektets planlægning regnede med en kapacitet på ca. 10 ton/time.

Til drift af de mekaniske dele blev opstillet en generator. Generatorens olieforbrug var i hele driftsperioden på 12.000 liter, hvilket giver et forbrug på 3,33 liter olie/ton renset jord. Dette synes af forholdsvis meget, specielt da man hertil skal lægge energiforbruget til transport og forsortering af jorden. Olieforbruget skal dog holdes op imod, at man på anlægget renser kraftig forurenet jord for både tungmetaller og tunge olie-/tjærekom-ponenter, hvilket er problematisk at rense med andre metoder i dag. Det skal også medtages i vurderingen, at ca. 50 % af jorden (de store fraktioner) gerne skal kunne genanvendes i bygge- og anlægsprojekter

Der har samlet været et vandforbrug på 1500 m3, og fordelt på den 3600 ton jord svarer det til ca. 420 liter/ton renset jord. Det synes af forholdsvis meget, men vandet blev kun afledt til rensning, idet anlægget skulle nedtages og der ikke skulle renses mere jord i Rødby. Hvis anlægget var blevet stående og havde renset alt den planlagte jord, skulle det vand, der allerede var i anlægget, have været recirkuleret med kun en mindre indtag af rent vand svarende til spild.

Der blev renset i alt 3600 ton jord og dertil forbrugt 12.000 liter olie og 1500 m3 vand. Det svarer til et forbrug på 0,42 m3 vand og 3,3 l olie pr. renset ton jord. Ressourceudgift hertil er ca. 25 kr./ton. Ressourceforbruget vurderes på den baggrund, at være meget begrænset, selv om hertil skal lægges transport og håndtering af jord.

Støv og støj var generelt ikke noget problem, idet anlægget var opstillet på K.K. Miljøtekniks anlæg i Rødby, hvor der er langt til de nærmeste naboer. Støv vurderes sjældent at ville give problemer udover ved tilkørsel af jord til anlægget. I den resterende del af tiden er jorden i kontakt med vand og vil ikke forårsage støvgener.

Støj kan blive et problem, idet generatoren til at drive anlægget laver en del støj. Generatoren kan dog f.eks. placeres i en isoleret container og dermed dæmpes væsentligt. Det øvrige anlæg er placeret i containere og forårsager derfor ikke støj i det eksterne miljø.

4.1 Sammenligning med prisen for deponering

Hvis man skal lave en økonomisk sammenligning med andre rensningsmetoder, er det for tiden mest realistisk at sammenligne med prisen for deponering af jorden i klasse 4 depot. Prisen for deponering af en typisk tjære eller tungmetalforurenet jord i klasse 4 depot har hidtil ligget på mellem 1000 og 1500 kr./ton. I nedenstående beregninger er benyttet 1100 kr./ton som sammenligningsgrundlag.

For at opstille funktionen for beregning af prisen for deponering sammenholdt med prisen for jordvask opstilles følgende ligning:

Pris depot kl. 4 = Pris vask + mængde rent * pris rent + mængde affald * pris affald

Mængden af ren jord svarer til mængden af genanvendelige materialer. Mængden af affald svarer til mængden af finfraktion. Følgende indhold af tørstof kan udledes af de gennemførte forsøg, samt pris for afhænding af de genanvendelige materialer, som evt. afhændes til deponering på fyldpladser, idet kravene til ren jord sjældent kan overholdes:

Tørstofindhold i affald (finfraktion) = 70 %
Tørstofindhold i ren jord (genanvendelige materialer) = 90 %
Pris for deponering af jord på fyldplads (max. kl. 3) = 65 kr/ton

Eksempel på beregning ved 30 % affald:

Pris kl.4 depot = Pris vask + 70 % * (1/0,9) * 65 + 30 % * (1/0,7) * Pris kl.4 depot
ß
Pris kl.4 depot = 1,72 * Pris vask + 86,3

Denne funktion afbildes i en figur med vaskeprisen ud af X-aksen og deponeringsprisen for klasse 4 jord op af Y-aksen. Figuren illustrerer, at hvis en given jord vaskes, og der genereres 30 % finfraktion, så skal prisen for jordvask være mindre end 600 kr./ton for at være konkurrencedygtig overfor prisen for deponering af jorden. Eller sagt på en anden måde, at hvis det koster 400 kr./ton at vaske jord, så må det ikke resultere i mere end 40 % finfraktion, fordi så kan det bedre betale sig at deponere jorden.

Figur 4.1
Pris for deponering af klasse 4 jord sammenholdt med prisen for vask af jorden.

Genereringen af finfraktion ved de 6 forsøg har i gennemsnit ligget på ca. 50 %, og i de bedste tilfælde på omkring 35 %. Hvis jordvask skal være en attraktiv behandlingsform i Danmark, hvor et vist overskud på rensningen er nødvendig, skal prisen for jordrensning derfor ligge mellem 300- og 500 kr./ton. K.K. Miljøteknik AS betalte det tyske firma 300 kr./ton for rensning af jorden, men derudover kom udgiften til deponering af affaldsfraktionen.

Resultaterne af de gennemførte forsøg var, at jorden blev renset til klasse 2/3 niveau, det vil sige ned til 400 mg bly/kg og 300 mg olie/kg. Det lykkedes ikke på noget tidspunkt at rense jorden helt ren, og genanvendelsesmulighederne i Danmark for let forurenet jord er stadig meget begrænsede. Derfor skal der til behandlingsprisen sandsynligvis lægges 100-150 kr./ton til deponering af den rensede jord, hvilket yderligere presser den pris, som behandling af jorden må koste.