For jordvask generelt kan det konkluderes, at

	Når jorden har været behandlet i jordvaskeanlægget, findes forureningen primært, men ikke alene i finfraktionen og i jordens organiske fraktioner.
	Fyldjord fra byområder indeholder ofte asfaltklumper, som ved kemisk analyse fremstår som olie/tjæreprodukter, og asfalt/slaggeklumper vil efter rensning genfindes i de genanvendelige grus- og stenfraktioner.
	For højt indhold af finfraktion før vask medfører problemer med at opnå en tilstræk-kelig høj grad af genanvendeligt materiale efter jordvask.
	Der blev gennemsnitligt genereret ca. 50 % affaldsfraktioner fra de seks forsøgsrens-ninger. For at sikre at jordvask kan betale sig, i forhold til deponering af jord, skal prisen ligge på mellem 300 og 500 kr./ton og selvfølgelig helst i den lave ende.

For jordvaskeforsøg gennemført på det aktuelle anlæg kan følgende konkluderes:

	Der var ingen markant forskel på resultaterne af rensning for tungmetaller og for tunge olieprodukter.
	Jordvask som rensningsmetode gav acceptable resultater for Jord 4, 5/6, mens resultaterne for jord 1, 2 og 3 ikke var tilfredsstillende.
	En af forklaringerne på de ikke så tilfredsstillende resultater er, at anlægget meget vanskeligt kan frasortere frit metal, som derfor ender i de grove fraktioner.
	Det kan ikke på baggrund af kun et forsøg vurderes, om der sker en flytning af forureningskomponenter mellem fraktionerne ved jordvask (Jord 6).
	Det var vanskeligt at vurdere resultaterne af jordvaskeforsøgene, idet den meget inhomogene fordeling af forureningen i jorden inden jordvask betød, at Ud-prøverne viste 3-4 gange højere koncentrationer end Ind-prøverne.

Følgende anbefalinger udledes på baggrund af de opnåede resultater:

	Anvendelse af tørsigtning som et alternativ, giver en væsentlig anden sigtekurve og en anden fordeling af forureningskomponenterne i Indfraktionerne end opnået fra prøver med den traditionelle sigtning i henhold til Dansk Standard 405.9. Tørsigtning kan på den baggrund ikke anbefales.
	Hvis mulighederne for genanvendelse af sten- og grusfraktioner skal vurderes, bør der udføres en udvaskningstest eller lignende på fraktionen, frem for en analyse af total-indholdet i jorden.
	Det vurderes på baggrund af nærværende resultater, at hvis jorden skal testes for egnet-hed til jordvask, skal en sigteanalyse kombineres med en analyse for indhold af organisk materiale (f.eks. glødetabsanalyse) og en GC-FID analyse.
	Forbruget af olie lå på ca. 3,3 l pr. ton jord og forbruget af vand på ca. 0,4 m3 pr. ton jord behandlet på anlægget, hvilket svarer til en udgift på ca. 25 kr./ton. Forbrug i den størrelsesorden vurderes at være acceptabelt for en oprensning.
	Påvirkningen af det eksterne miljø vil primært komme fra generatoren, der leverer strøm til jordvaskeanlægget, men det var ikke noget problem ved anlægget i Rødby.

På baggrund af ovenstående vurderes der at være et potentiale for jordvask i Danmark, men der er brug for yderligere forsøg til at vise, om resultaterne kan forbedres i et anlæg evt. opbygget med supplerende enhedsoperationer, i forhold til det her behandlede anlæg fra Werner Frantzen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |