Udvikling med omtanke - fælles ansvar
5. Biologisk mangfoldighed
Naturbeskyttelse og adgang til naturen
En bæredygtig udvikling betyder at vi af hensyn til fremtidige generationer sikrer naturens udviklingsmuligheder. Vigtige midler er styrket og målrettet beskyttelse af arter og af genetisk mangfoldighed, udvikling af et sammenhængende net af naturområder og naturgenopretning.
Der bør endvidere skabes forståelse for at visse naturværdier i tilknytning til kultur- og naturlandskaber, naturtyper og variationen af arter og genpuljer er enestående og uerstattelige. Vi skal begrænse udledning af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, og vi må udnytte naturen på en måde så fremtidige generationer har adgang til naturressourcer i samme omfang, som vi har det.
Friluftsliv og naturoplevelser har betydning for befolkningens velbefindende og livskvalitet. Det er vigtigt at befolkningen bakker op om en bæredygtig natur- og miljøpolitik. Derfor skal befolkningen have bedre adgang til både egentlig natur, skove og det øvrige åbne land.
Siden Rio-konferencen i 1992 har Danmark forstærket indsatsen for at imødegå forringelser af naturen og styrke den biologiske mangfoldighed. Biodiversitetsstrategien fra 1995 var udgangspunktet for den forstærkede indsats.
Gennem Naturbeskyttelsesloven er sårbare naturtyper svarende til 9 procent af landets areal beskyttet, og 4,5 procent af landets areal er fredet. På ti år er mere end 14.000 ha nye arealer med natur, skov eller friluftsområder i landbrugslandskabet kommet til. Privat skovrejsning har skabt 13.000 ha ny skov. Der er udlagt 194 internationale naturbeskyttelsesområder som led i at gennemføre EF's direktiv om at beskytte planter og dyr og deres levesteder (Habitatdirektivet). Siden 1994 er antallet af vildtreservater fordoblet, så de udgør 330.000 ha. Gennem denne indsats er nedgangen i størrelsen af Danmarks naturarealer bremset, og det går fremad for nogle arter som Danmark har internationalt ansvar for at beskytte, for eksempel vandfugle.
Naturkvaliteten i landbrugslandet, i havet og i de naturbeskyttede områder er imidlertid løbende blevet forringet. Blandt de plante- og dyregrupper som er behandlet i Rødliste 1997 over forsvundne, truede, sårbare og sjældne planter og dyr i Danmark, er ca. 30 procent "akut truede og sårbare". 1.500 arter er i så stor tilbagegang at deres eksistensmuligheder i landet er truet. Der er også konstateret en negativ udvikling for en række mere almindelige arter og for en række af de naturtyper som er prioriteret i EF's habitatdirektiv.
Naturtyper og artsrigdom er udsat for skadelige påvirkninger fra for eksempel næringsstoffer og miljøfarlige stoffer eller fysiske påvirkninger. Én udfordring er at sikre at disse påvirkninger mindskes betydeligt. Det vil kræve at alle sektorer der påvirker naturen - landbrug, skovbrug, fiskeri, husholdninger, transport og energisektoren - får ansvar for at gennemføre de naturpolitiske mål og integrerer naturhensyn i deres virksomhed. Der skal udvikles strategier og produktionsmetoder der i højere grad tager hensyn til naturkvaliteterne, i særlig grad inden for jordbrug og fiskeri.
Der er også behov for at gendanne halvkulturarealer og fremme en række arter gennem naturgenopretning og øget beskyttelse blandt andet i sammenhængende netværk af naturområder, hvis vi vil undgå at miste flere arter eller naturtyper. En stigende udfordring er forekomsten af genmodificerede organismer og indførsel af fremmede arter både på landjorden, i søer og vandløb og i havet.
I 1998 blev et naturgenopretningsprojektet i Varde Ådal og Ho Bugt Enge startet på initiativ af landbruget i håb om at den sjældne vandhøne engsnarren skulle vende tilbage. I dag kan engsnarrens kalden igen høres i Varde Ådal. Projektet har givet et sammenhængende net af våde enge i ådalen.
Ekstensiv græsning øger dynamik og variation i området og sikrer samtidigt høj
biologisk mangfoldighed. I dag fremstår store dele af ådalen som en mosaik af lysåbne,
fugtige, ikke gødskede græs/ høenge og områder med kraftigere vegetation. Med godt 9,5
kroner har Skov- og Naturstyrelsen sammen med EU (LIFEnature) bidraget til denne
naturgenopretning, men der er også fra lokal side gjort en stor indsats for at nå dette
mål. |
Desuden kan de menneskeskabte klimaændringer få stor betydning for plante- og dyrelivets
udvikling i årene fremover.
Autentiske natur- og kulturoplevelser er en del af velfærden i det moderne samfund.
For at skabe forståelse for kulturmiljøerne er det vigtigt at synliggøre lokal kultur og identitet. Landsbyer, gravhøje og middelalderkirker er eksempler på vigtige identitetselementer i såvel lokal som national kulturhistorie. Kulturmiljøer kan være udgangspunktet for at forene lokalområdernes og turisternes behov og kan medvirke til at fastholde og udvikle levende lokalsamfund. Der skal være en balance mellem bevaringshensyn og benyttelse.
Mål og indsats 2001-2006
Indsatsen for at bevare og genskabe levesteder, for hjemmehørende planter og dyr så de findes i store levedygtige bestande både på land og i de ferske og marine vandmiljøer. Indsatsen skal rumme områder hvor naturen får lov til at udfolde sig på egne præmisser og uden væsentlig menneskelig påvirkning.
Regeringen har nedsat et bredt sammensat udvalg (Wilhjelmudvalget) som skal tilvejebringe det faglige grundlag for at prioritere indsatsen for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. På denne baggrund vil regeringen i 2001 udarbejde en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse for yderligere at følge op på konventionen om biologisk mangfoldighed.
Handlingsplanen skal lægge rammen for de kommende års arbejde for at sikre, styrke og målrette indsatsen for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. Det skal blandt andet ske ved at aktiviteter i landbrug, skovbrug og fiskeri og andre sektorer foregår på et bæredygtigt grundlag og ved at tage hensyn til naturen og den biologiske mangfoldighed. Handlingsplanen skal arbejde på forskellige muligheder for at gøre den nuværende indsats mere målrettet. Herunder at udvikle et sammenhængende, grønt net af beskyttede naturområder, fortsat beskytte arter og den genetiske mangfoldighed og støtte en forebyggende indsats mod indførsel af fremmede arter i naturen.
Forskning og naturovervågning udbygges for at forbedre det videnmæssige grundlag for at bevare og udnytte af naturen bæredygtigt. Den udbyggede naturbeskyttelse skal ske i dialog mellem myndigheder og berørte borgere, ligesom undervisning og anden formidling af forvaltningen af den biologisk mangfoldighed og naturen skal fremmes.
Friluftsliv giver sundhed og livskvalitet, naturoplevelser og større forståelse for natur og kulturmiljø. Det er vigtigt at befolkningen har gode muligheder for at komme ud i naturen. Målet er at skabe reelle forbedringer for befolkningens muligheder for oplevelser i det åbne land og i skovene. Forberedelsen af en strategi for dette sker i et bredt sammensat adgangsudvalg nedsat af miljø- og energiministeren. Arbejdet afsluttes i 2001.
Der vil blive arbejdet for at skabe sammenhængende stinet og for at etablere ny skov nær gamle købstæder og større byer. Naturvejledere og naturskoler eller lignende skal øge børns naturviden. Formidling via www.naturnet.dk skal omfatte lettilgængelige oplysninger om mulighed for friluftsliv.
Den lokale, regionale og nationale kulturelle identitet skal styrkes, og der skal skabes dynamik mellem udvikling og historie. Regeringen har derfor nedsat et tværministerielt udvalg om den faste kulturarv. I løbet af 2001 udformes grundlaget for en koordineret og samlet politisk vision med en handlingspræget strategi for den fremtidige statslige politik for den faste kulturarv.