Udvikling med omtanke - fælles ansvar
Tværgående indsats
4. Klimaændringer
På lang sigt skal atmosfærens indhold af drivhusgasser stabiliseres på et niveau som kan forhindre farlig menneskeskabt indvirkning på klimasystemet. De klimaændringer der synes uundgåelige, skal ske så langsomt at økosystemerne kan tilpasse sig, og uden at fødevareproduktionen trues. Samtidig skal den økonomiske udvikling fortsætte på et bæredygtigt grundlag.
Danmark har internationalt set et højt udslip af CO2 pr. indbygger. Det giver os en særlig forpligtelse. Med aftalen om at begrænse udslippet af seks drivhusgasser med 21 procent fra 1990 til 2008-12 vil Danmark derfor yde et væsentligt bidrag til Kyoto-protokollen og dermed til at imødegå de globale klimaændringer. På grund af problemets omfang er der et markant behov for at mindske udledningerne yderligere efter 2012. Derfor er regeringens pejlemærke, at Danmarks udledning af CO2 skal halveres inden 2030.
De seneste analyser fra FN's klimapanel understreger at klimaproblemet anses som det største globale miljøproblem og måske den største globale udfordring i dette århundrede. CO2 -koncentrationen i atmosfæren er i dag cirka 30 procent højere end den var før industrialiseringen. En fordobling i forhold til det før-industrielle niveau kan forventes inden for få årtier. Den globale middeltemperatur er i samme periode steget 0,6°C ledsaget af ændringer i sne- og isdække, kraftige nedbørsforekomster og andre klimaforhold der tilsammen viser, at klimaændringer med stor sandsynlighed allerede er en realitet.
Klimapanelet konkluderer i den seneste rapport, at vi kan forvente yderligere stigninger i den globale temperatur på mellem 1,5°C og 6°C i løbet af de næste 100 år. Følgerne vil være klimaændringer, yderligere stigning af havet på mellem 15 og 95 cm ændrede nedbørsforhold og formodentlig øget forekomst af ekstreme vejrforhold. De største negative virkninger af klimaændringer forventes i udviklingslandene - ikke mindst i lyset af trusler om oversvømmelser og forringede muligheder for fødevareproduktion. I Danmark kan klimaændringen på lang sigt resultere i varmere vintre, øget nedbør og flere storme. Det kan have konsekvenser for den biologiske mangfoldighed og for blandt andet jord- og skovbrug samt fiskerierhvervet. Og lavtliggende områder kan blive oversvømmet som følge af vandstandsstigninger.
Siden 1990 har Danmarks nationale målsætning om at mindske CO2 -udledningen med 20 procent i 2005 i forhold til 1988 været grundlaget for den danske politik. Handlingsplanen Energi 21 fra 1996 har styrket Danmarks rolle som frontløber på energiområdet. Også inden for andre sektorer, som transport, landbrug, skovbrug og affald, har de vedtagne strategier og handlingsplaner stor betydning for at begrænse udledning af drivhusgasser.
Med vedtagelsen af Kyoto-protokollen i 1997 blev det aftalt at industrilandenes samlede udledning af drivhusgasser skal begrænses med mindst 5 procent i 2008-2012 i forhold til 1990. Sammenlignet med en situation hvor Kyoto-protokollen ikke gennemføres, svarer det til en reduktion på 20-30 procent. Kyoto-protokollen er det første vigtige skridt mod virkeliggørelsen af FN's klimakonvention fra 1992. Flere spørgsmål i forhold til virkemidlerne i Kyoto-protokollen skal dog afklares, før aftalen kan forventes at træde i kraft.
På baggrund af konklusionerne fra FN's klimapanel har EU's miljøministre anbefalet, at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren stabiliseres på et niveau der svarer til lidt under en fordobling af koncentrationerne fra før industrialiseringen satte ind. Og den globale temperaturstigning bør ikke overskride 2°C i forhold til det førindustrielle niveau. Skal denne anbefaling efterkommes, må industrilandenes udledning af drivhusgasser inden næste århundredeskifte formodentlig komme ned på et niveau der svarer til 10-15 procent af udledningen i dag. Det betyder at der er behov for betragtelige begrænsninger i udledningen af drivhusgasser - mellem 2 og 2,5 procent årligt.
Fra 1988 til 2000 faldt CO2 -udledningerne (korrigeret for klimaudsving og nettoeleksport) med 11 procent. Der er sket en "dobbelt afkobling": I en periode med betydelig økonomisk fremgang er energiforbruget næsten stagneret, og CO2 -udledningerne er faldet mærkbart. En vigtig forklaring på faldet i CO2 udledningerne er at produktionen af vedvarende energi i samme periode er steget betydeligt fra knap 6 procent til knap 11 procent af det samlede bruttoenergiforbrug. Målet er, at denne andel skal stige til 35 procent i 2030. Elproduktionen fra vindmøller er firedoblet fra 1994-2000.Værdien af
produktionen af vindmøller udgør nu over 13 mia. kr. Langt størstedelen af
vindmøllerne går til eksport. |
Det stiller krav om en drastisk reduktion af ressourceforbruget. Det skal ske ved betydelige teknologiske fremskridt, men det er også nødvendigt at ændre forbrugs- og produktionsmønstre i industrilandene. Samtidig er det klart at der på længere sigt også må ske væsentlige begrænsninger i udviklingslandene, som kan forvente en fortsat befolkningstilvækst og væsentlig økonomisk udvikling.
Uanset sådanne reduktioner er det en kendsgerning at klimaændringer ikke kan afværges, kun mindskes. Følgerne af klimaændringer kan imidlertid også mindskes gennem forudseende tilpasning. For at opnå bæredygtig udvikling er der brug for forskning og videnopbygning ikke kun om reduktionsmulighederne, men også om de fremtidige klimaændringer og deres virkninger, samt mulighederne for tilpasning. Dette er en vigtig forudsætning for at kunne leve op til den nationale og den internationale udfordring, især på længere sigt.
Mål og indsats 2001-2006
I 2005 er det målet at begrænse det danske CO2 udslip fra energiforbrug med 20 procent i forhold til niveauet i 1988. I henhold til aftaler i EU om fordeling af EU's reduktion af udslip under Kyotoprotokollen skal Danmark i 2008-12 mindske den samlede drivhusgasudledning med 21 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er desuden pejlemærket pejlemærket at industrilandenes drivhusgasudledninger skal halveres inden 2030. Hvis koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på længere sigt skal dæmpes yderligere, må der fastlægges internationale mål om langt større begrænsninger efter Kyoto-protollen udløber i 2012.
Regeringen overvåger løbende målopfyldelsen, og om de anvendte midler giver så meget miljø for pengene som muligt. For at leve op til Kyoto-protokollens mål har regeringen taget en række nye initiativer og forstærket eksisterende initiativer inden for samtlige sektorer. Det gælder blandt andet for energiproduktion, transport, landbrug, skovbrug, industri og husholdninger.
På energiproduktionssiden vil et grønt elmarked og nye CO2 -kvoter på elproduktion lede til en fortsat større anvendelse af vedvarende energi og naturgas.
Inden for transport er målet i 2010 at sektoren mindsker sine udledninger af CO2 med 7 procent i forhold til, hvordan udviklingen ville blive, hvis der ikke blev taget nye initiativer. Videreudvikling af mere energi-effektive transportteknologier understøttet af økonomiske virkemidler, adfærdspåvirkninger og bedre fysisk planlægning skal bidrage til at nå målet.
Også landbruget vil bidrage ganske betydeligt til at begrænse udledningen af klimagasser, blandt andet metan og lattergas. I foråret 2001 fremlagde regeringen en handlingsplan for ammoniak der vil bidrage til at nedbringe landbrugets udslip af klimagasser. Men også et initiativ som udbygning af biogasanlæg kan være med til at begrænse udslippet.
På skovbrugsområdet vil forøgelsen af skovarealet medføre et optag af CO2 under opvæksten af de nye skove og øge mulighederne for at anvende biomasse. Også derfor vil regeringen fordoble skovarealet inden for en trægeneration (80-100 år).
Det er nødvendigt at begrænse udledningerne af de kraftige industrielle drivhusgasser HFC'er, PFC'er og SF6. Derfor er der vedtaget afgifter på disse gasser.
Energispareloven fra 2000 lægger op til en styrket planlægning, koordinering og prioritering af den samlede indsats for energibesparelser.
På det internationale plan arbejder Danmark for at Klimakonventionen og Kyoto-protokollen bliver effektive redskaber i kampen mod klimaændringer. Dansk bistand under ulandsrammen og Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA) hjælper udviklingslande og østlande til at efterleve
Klimakonventionen, blandt andet med teknologioverførsel og kapacitetsopbygning. Aktiviteterne er og skal være i overensstemmelse med landenes prioriterede behov som det også er nærmere præciseret i konventionen.
Miljøbistanden kan også understøtte brugen af de fleksible mekanismer i Kyoto-protokollen ved at iværksætte projekter der opbygger en specifik viden og kapacitet i østlande og udviklingslande. Denne indsats kan blandt andet gøre samarbejdslandene bedre i stand til at vurdere bæredygtigheden af forskellige projekter. Danmark deltager for eksempel i et forsøgsprogram med det såkaldte Joint Implementation i Østersøområdet. De fleksible mekanismer bør dog kun udnyttes i det omfang, de medfører reelle miljøforbedringer.
Danmark støtter også Den Globale Miljøfacilitet (GEF) der siden 1991 har givet mere end 1,2 milliarder dollars i gavebistand på klimaområdet til østlande og udviklingslande. Endvidere støtter Danmark FN´s Miljøprograms (UNEP) samarbejdscenter om klima og energi på Risø.
Danmark foretager periodiske indberetninger til Klimakonventionen der omhandler forebyggelse af klimaændringer, forventede effekter af klimaændringerne, tilpasningsforanstaltninger, indsats med hensyn til forskning og overvågning samt Danmarks indsats med hensyn til teknologioverførsel og kapacitetsopbygning i udviklingslandene. Den tredje indberetning vil foreligge november 2001.
Det er en kendsgerning at klimaændringer ikke helt kan afværges kun mindskes. I lyset af Klimapanelets seneste udredning vil der blive gennemført en analyse af mulige klimaeffekter i Danmark, og mulige scenarier for udviklingen skal beskrives, så der etableres et grundlag for eventuelle beredskabsforanstaltninger. Det er således også behov for at satse på forskning i konsekvenser af klimaændringer. Større fokus på viden vil understøtte vigtige politiske beslutninger.