Miljøkonsekvenser ved nedsivning af spildevand renset i økologiske renseanlæg sammenlignet med traditionel nedsivning

Bilag 3 Boremetoder og filtersætning

Rammeboringer

Boringerne udføres ved hjælp af en unimog med påmonteret borerig og hammer, der rammer boringerne ned til den ønsket dybde, der benyttes 2 tommers vandrør til at ramme ned, med en løs spids i enden. En snegleboret referenceboring viser en ca. niveau af grundvandsspejlet i området. Ved arbejdet med etablering af rammeboringerne er der benyttet sterile handsker ved kontakt med filterstrækningen.

Boringerne etableres som følger:

Vandrør rammes så top af spids (der efterlades i jorden) står 30 cm under forventet vandspejl.

Teflon filterslange og 20 mm plastrør føres ned i jernrør. Jernrør trækkes op ca. ½ m op.

Der fyldes filtersand i 20 mm plastrør i små portioner samtidig med at plastrør langsomt trækkes ½ m. op, så det sikres at filteret på prøveslangen bliver siddende helt i bunden af boringen.

Jernrøret trækkes ½ til 1 m op og der fyldes med opslemmet bentonit samtidig med at plastrøret også trækkes ½ m op

Jernrør trækkes helt op. Plastrør trækkes næsten helt op, samtidig med at der fyldes filtersand ned.

Boringen afsluttes med en ½ m bentonit pulver som vandes forsigtigt under tilfyldning for at sikre at overfladevand ikke trænger ned langs boringen. Prøveslangen lukkes ved at bukke slangen ned og lukke med en strib.

6" boringer

Boringerne udføres ved hjælp af Unimog med påmonteret borerig. Når boringen har den ønskede dybde, placeres rør med opslidsning (filterdel) i den vandmættede del af boringen. Der tilsættes kvartssand omkring rørets filterdel, efterfulgt af bentonit til sikring mod uønsket indtrængning af overfladevand.

Prøvetagningsmetode

Prøverne blev udtaget ved hjælp af prenartpumper. Prenartpumper fungerer efter vacummprincippet. Ved rammeboringerne er der placeret sterile teflon-slanger under udførelsen af boringerne. Ved 6" boringerne medbringes sterile teflon-slanger ved prøvetagningen. Prøvene opsamles prøveembalage, udleveret af laboratoriet og ved et lavt vacuum. Det lave vacuum skyldes, at prøverne opsamles i tynde slanger og med lille løftehøjde. Der suges til vacuumtrykket falder, hvorefter pumpen standses indtil nyt vand er løbet til. Herefter pumpes igen. Der blev benyttet sterile handsker under prøvetagningsarbejdet.

Efter endt prøveudtagning, blev prøverne pakket i køletasker med køleelementer, således at prøverne kunne transporteres til laboratoriet ved en temperatur på under 4 gr. Celcius.