Miljøkonsekvenser ved nedsivning af spildevand renset i økologiske renseanlæg sammenlignet med traditionel nedsivning

2. Undersøgelsesprogram

2.1 Generelt
2.2 Udvælgelse af anlæg
2.3  Placering og udførelse af boringer
2.4 Prøveudtagning
2.5 Analyseprogram

2.1 Generelt

Undersøgelsesprogrammet er generelt koncentreret om at afdække faktiske danske forhold og via litteraturstudie at supplere disse oplysninger med erfaringer fra undersøgelser udført andre steder med tilsvarende klima, jord og grundvandsforhold, specielt fra nordiske lande.

2.2 Udvælgelse af anlæg

Det blev tilstræbt at finde 6 egnede nedsivningsanlæg for husspildevand udfra følgende grundlæggende kriterier:
Anlægget skal så vidt muligt være opbygget i overensstemmelse med nedsivningsvejledningens retningslinier,
Anlægget skal have været i brug i mindst et år,
Anlægget skal helst kun betjene een husstand,
Både tætte og åbne jordarter skal være repræsenteret,
Både anlæg med gravitations- og tryksystemer skal være repræsenteret
Anlæg opbygget med sandmile skal være repræsenteret

2.3 Placering og udførelse af boringer

Placeringen af de enkelte boringer fremgår af bilag 1.
Typer af boringer, filtersætning m.v. er nærmere beskrevet i bilag 3.

Ved hver anlæg er udført i alt 8 boringer:

2 stk. referenceboringer placeret minimum 10 meter opstrøms anlægget
6 stk. prøveboringer under/omkring anlægget

Principplacering af boringerne fremgår af Figur 2.

Figur 2:
Principplacering af boringerne

Proceduren ved placering og udførelse af boringerne har været følgende:

Først blev udført en referenceboring og en boring direkte under anlægget til en dybde 1-2 meter under grundvandsspejlet på udførelsesdagen. Boringerne blev udført som geotekniske boringer. Der blev udtaget jordprøver for hvert skift i jordtype, dog mindst en jordprøve hver halve meter. Filtersætning ca. 0-50 cm under grundvandsspejlet.

Referenceboringen blev placeret opstrøms nedsivningsanlægget udfra en umiddelbar vurdering af retningen for grundvandsstrømningen. Denne vurdering blev foretaget på basis af topografiske forhold, det overordnede grundvandspotentiale, cirkeldiagramkort samt vurderinger på stedet udfra lokale forhold og eventuelle oplysninger fra ejeren eller naboer.

Alle jordprøver blev undersøgt i laboratoriet og karakteriseret. For jordprøverne udtaget i niveau med bunden af nedsivningsanlægget blev endvidere lavet sigteanalyser (hydrometeranalyse) for optegning af kornkurve.

Efter et par uger blev disse boringer pejlet for bestemmelse af grundvandsspejlets beliggenhed og verificering af grundvandsstrømningen. På basis heraf blev udført seks 1" rammeboringer med filtersætning 0-20 cm under det aktuelt pejlede grundvandsspejl. En boring blev placeret som reference ved referenceboringen for jordprøver, en boring blev placeret midt i anlægget og de resterende fire boringer placeret 2-3 meter fra "hjørnerne" af nedsivningsarealet.

Til alle boringer, foringer, filtersætninger og prøveslanger blev anvendt rengjorte materialer, som ikke indeholdt stoffer, der kunne påvirke analyseresultaterne.

2.4 Prøveudtagning

Der blev udtaget følgende prøver til analyse:
Referenceboring ved alle anlæg
Mest forurenede grundvand under hvert anlæg
Indløbsprøver ved to anlæg (udløbet fra septictanken)

Med henblik på at undersøge effekten af evt. forrensning i et "økologisk" anlæg blev udtaget indløbs- og udløbsprøver ved to rodzoneanlæg.

For nogle anlæg og prøvesteder blev udtaget en ekstra prøveserie til kontrol og forbedret dokumentation af de fundne resultater der blev fundet i første omgang.

Prøver fra boringer blev udtaget ved meget langsom pumpning, hvor det blev sikret at der aldrig forekom vakuum, ikke blev suget luft ind og at grundvandsspejlet ikke blev sænket mere end ca. 10 cm i og omkring boringen. Dette skulle sikre at prøverne kun indeholdt det helt øverste og direkte påvirkede grundvand uden ret megen fortynding. Principielt skal prøven repræsentere det spildevand der umiddelbart har forladt den umættede zone.

Prøver fra udløb fra septictanke, indløb- og udløb fra rodzone anlæg blev udtaget som enkeltprøver.

Alle prøver blev udtaget og opbevaret efter laboratoriets forskrifter og emballeret i udstyr udleveret fra laboratoriet.

Inden prøveudtagningen ved de enkelte anlæg blev alle 8 boringer pejlet for verifikation af grundvandsstømmens retning og der blev målt ledningsevne (klorid) for bestemmelse af den mest påvirkede boring.

Et enkelt sted resulterede denne verifikation i at det blev valgt at etablere en ny referenceboring.

Ved de to anlæg hvor der samtidig med grundvandsprøverne blev udtaget prøver af udløbet fra septictank/fordelerbrønd, skal man være opmærksom på at det analyserede grundvand stammer fra tilledninger, der ligger flere dage eller uger tilbage i tiden. Der er således ikke en direkte sammenhæng mellem den udtagne indløbsprøve og grundvandsprøven. Det kan dog med stor sikkerhed antages at indløbsprøven er rimeligt repræsentativ for det spildevand der normalt afledes fra ejendommen, idet der normalt sker en stor udligning/opblanding i septictanken hvilket bl.a. bekræftes af længere analyseserier (Højenvang, J.C. et al. 1999).

2.5 Analyseprogram

Alle prøver blev analyseret for følgende hovedgrupper:
miljøfremmede stoffer (ca. 20 stk., inklusive grupper)
traditionelle parametre (COD, BI5, NH3-N, NO3-N, Tot-N, Tot-P)
tungmetaller (7 stk.)
hygiejniske parametre (udvalgte bakterier og kimtal).

Ved den ekstra prøverunde i foråret 2000, blev prøverne dog ikke analyseret for alle parametre ved alle anlæg, men kun for de parametre eller parametergrupper, hvor man ønskede yderligere dokumentation for niveauernes størrelse eller kontrol for eventuelle fejlkilder. Nedenfor er analyseparametrene samt de tilhørende detektionsgrænser angivet.

Miljøfremmede stoffer:

PAH-forbindelser:

 

 

Naphthalen

mg/l

0,01

Methylnaphthalener

mg/l

0,02

Dimethylnaphthalener

mg/l

0,05

Trimethylnaphthalener

mg/l

0,05

Acenaphthen

mg/l

0,01

Fluoren

mg/l

0,01

Phenanthren

mg/l

0,01

Fluoranthen

mg/l

0,01

Pyren

mg/l

0,01

Benzfluoranthener (b+j+k)

mg/l

0,01

Benz(a)pyren

mg/l

0,01

Indeno(1,2,3-cd)pyren

mg/l

0,01

Benz(ghi)perylen

mg/l

0,01

Sum af PAH

mg/l

-

Blødgørere:

 

 

Diethylphthalat (DEP)

mg/l

0,2

Di-n-butylphthalat (DBP)

mg/l

0,5

Di-(2-ethylhexyl)-adipat (DEHA)

mg/l

0,1

Di-(2-ethylhexyl)- phthalat (DEHP)

mg/l

0,5

Detergenter:

 

 

Nonylphenoler

mg/l

0,1

Nonylphenolmono-ethoxylater (NPEO1)

mg/l

0,1

Nonylphenoldi-ethoxylater (NPEO2)

mg/l

0,1

Sum af nonylphenoler (NPE)

mg/l

-

LAS

mg/l

2/20*

Phenoler og chlorphenoler:

 

Phenol

mg/l

0,1

Cresoler

mg/l

0,1

2,4-dichlorphenol

mg/l

0,1

2,4,5-trichlorphenol

mg/l

0,1

2,4,6-trichlorphenol

mg/l

0,1

Alkylbenener:

 

 

Benzen

mg/l

0,05

Toluen

mg/l

0,05

Ethylbenzen

mg/l

0,05

Xylener

mg/l

0,05

Traditionelle parametre:

 

 

pH

mg/l

Detektionsgrænse

Chlorid

mg/l

3

Sulfat

mg/l

0,1

COD

mg/l

10

BI5

mg/l

1

NH3/NH4-N

mg/l

0,1

NO3-N

mg/l

0,1

Total-N

mg/l

0,1

Total-P

 

0,01

Tungmetaller:

 

 

Bly (Pb)

mg/l

1

Cadmium (Cd)

mg/l

0,1

Chrom (Cr)

mg/l

1

Kobber (Cu)

mg/l

1

Kviksølv (Hg)

mg/l

0,05

Nikkel (Ni)

mg/l

2

Zink (Zn)

mg/l

1

Hygiejniske parametre:

 

 

Kimtal 21°C

pr. ml

 

Kimtal 37°C

pr. ml

 

Coliforme 37°C

pr. 100 ml

 

Termotol. Coli. 44°C

pr. 100 ml

 

Fækale streptokokker

pr. 100 ml

 

Clostridium perfringens

pr. ml

 

Pseudomonas aeruginosa

pr. 100 ml

 

Salmonella

i 100 ml

 

Campylobacter

 

 

*) 2 for rene prøver og 20 for spildevandsprøver

En nærmere beskrivelse af analysemetoderne m.v. findes i bilag 2.