Miljøkonsekvenser ved nedsivning af spildevand renset i økologiske renseanlæg sammenlignet med traditionel nedsivning

7. Nedsivning gennem sandmile

To af de undersøgte anlæg, anlæg 5 og 6, er forsynet med en sandmile, der hæver bunden af nedsivningsanlægget henholdsvis ca. 0,3 og ca. 0,2 m over oprindeligt terræn.

Anlæg 5 har sandmilen placeret over lerjord primært af hensyn til en bedre fordeling og rensning af spildevandet, mens anlæg 6 har sandmilen over sandjord for at opnå en større afstand til grundvandet.

Effekten af sandmilen er svær at spore i analyseresultaterne, idet anlæg 6 i forvejen skiller sig kraftigt ud fra de øvrige anlæg ved at være eneste anlæg på sandjord. Anlæg 6 på sandjord og med en afstand til grundvandet på ca. 1,2 m fra bund af sivegrøft, renser omkring 100% for de fleste parametre. Anlægget renser markant dårligere for total-kvælstof end anlæggene på lerjord. Der sker dog som forventet en meget stor, og næsten total, omdannelse af ammonium til nitrit-nitrat.

Anlæg 5, på lerjord og en 0,3 m sandpude, renser fuldt ud lige så godt som de øvrige anlæg på lerjord, men ikke signifikant bedre. Dog ses en kraftig afvigelse fra de andre anlæg for fosfor, hvor koncentrationen under anlæg 5, ligger ca. 10 gange højere end ved de øvrige anlæg. Dette regnes dog ikke at have noget med sandmilen at gøre.

Det er tvivlsomt om de to anlæg, under de givne forhold, ville have kunnet rense tilsvarende godt, hvis der ikke var etableret sandmile for at opnå en større umættet zone/bedre fordeling.