| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Miljøkonsekvenser ved nedsivning af spildevand renset i økologiske
renseanlæg sammenlignet med traditionel nedsivning
Litteraturstudie
Der findes kun ganske få undersøgelser i felten, af konsekvenserne ved nedsivning af
spildevand indeholdende miljøfremmede stoffer. Konsekvenserne ved nedsivning af
spildevand indeholdende de traditionelle forureningsparametre, tungmetaller og patogener
er bedre belyst.
Tidligere undersøgelser
Generelt gælder at det er vanskeligt i felten at udtage repræsentative prøver med
den hastighed og i de mængder, det er nødvendigt for at kunne analysere for et stort
antal stoffer og patogener. De tidligere gennemførte undersøgelser har derfor ofte
koncentreret sig om ganske få stofgrupper og er ofte sket under stiliserede forhold, der
kan minde om laboratorieopstillinger.
Kun facts – ikke teori
Dette projekt har koncentreret sig om at udtage så repræsentative prøver som
praktisk muligt ved helt almindelige gennemsnitlige danske nedsivningsanlæg, for at
karakterisere den forureningssituation, der aktuelt findes i grundvandet, hvor dette er
mest påvirket af nedsivningen. På basis af denne aktuelle påvirkning, hvor spildevandet
er mekanisk forrenset, er det teoretisk vurderet, hvilken påvirkning der kan forventes
ved en supplerende økologisk forrensning eller nedsivning af gråt spildevand alene.
Ler kan godt bruges
Der synes generelt ikke at være stor forskel på renseeffekten af lerjord og sandjord,
hvis overfladebelastningen holdes i nærheden af eller under det der anbefales i
nedsivningsvejledningen og hvis anlæggene i øvrigt etableres i overensstemmelse med
nedsivningsvejledningen. Der kan dog ses en mindre forskel med hensyn til nedbrydning af
organisk stof og nitrifikation, hvor der sker en bedre omsætning ved sandanlæg, hvor
ilttilførslen teoretisk er bedst. Omvendt er der som forventet en bedre bindingskapacitet
med hensyn til bl.a. fosfor i lerede jorde.
Stor renseeffekt
De fleste undersøgte stoffer og patogener, reduceres meget ved passagen af den
umættede zone. De fleste stoffer nedbrydes eller tilbageholdes/bindes således i den
umættede zone med op til 100%. Koncentrationerne i det mest forurenede grundvand under
anlæggene ligger ofte tæt på eller under detektionsgrænsen for stofferne. Hvor
stofferne forekommer i højere koncentrationer, er det for de fleste stoffers vedkommende
med værdier, der ligger under kravet til drikkevand.
LAS mest kritisk
For de miljøfremmede stoffer giver belastningen med anioniske detergenter (LAS) fra
vaskemidler den mest kritiske påvirkning af grundvandet umiddelbart under anlægget,
vurderet udfra kravene til drikkevand. Selvom der i den umættede zone sker en nedbrydning
på 90-100% af LAS i de seks anlæg, er det ikke tilstrækkeligt til at komme ned på
kravet til drikkevand. Fortyndingsberegninger viser, at koncentrationen kan bringes ned
på et niveau svarende til kravet til udpumpet drikkevand, efter en fortyndingsafstand på
20-50 meter i den mættede zone nedstrøms anlægget (hvis der alene tages hensyn til
fortyndingen, mens den fortsatte nedbrydning/binding i den mættede zone ikke medtages).
N, P og kimtal kritisk
For de øvrige parametre er det næringssalte og de bakteriologiske parametre, især
kimtallet, der giver den største påvirkning set i forhold til kravet til drikkevand.
Indholdet af fosfor er dog allerede i referenceboringerne en del højere end kravet til
drikkevand, ligesom koncentrationen af NH3/NH4-N ligger omkring
kravværdien. Der er således ikke givet mulighed for bare en beskeden tilvækst uden at
dette vil medføre værdier højere end kravet til drikkevand. Kimtallet ligger generelt
10-50 gange højere under anlæggene end i referenceboringerne, og på et niveau ca. 130
gange højere end kravværdien til udpumpet drikkevand.
Tungmetal ikke kritisk
For flere tungmetaller findes, at indholdet i det nedsivende spildevand er lavere, end
indholdet i referenceboringerne, hvilket reelt vil sige at spildevandet fortynder
grundvandet for disse tungmetaller (bly, cadmium, chrom). Jorden tilføres dog disse
stoffer, og jorden vil derfor få et forøget indhold af bundet tungmetal.
Økologisk forrensning
Ved økologisk forrensning med ilttilførsel ændres sammensætningen af spildevandet,
idet de fleste let nedbrydelige stoffer omsættes mer eller mindre, mens visse stoffer
evt. bindes kemisk til det valgte filtermedie. De fleste stoffer er dog ved traditionel
bundfældning bragt ned på et niveau, der giver acceptable værdier efter nedsivning,
hvorfor en øget forrensning vil have en begrænset effekt, set i relation til accept
kriterierne. For de anioniske detergenter, herunder LAS, kan øget forrensning være en
fordel, idet indholdet af LAS ser ud til at blive halveret ved passage af et
rodzoneanlæg, som i denne forbindelse er sidestillet med økologisk rensning. Ønskes
kravet til drikkevand opfyldt umiddelbart under anlægget skal koncentrationerne af
anioniske detergenter reduceres noget mere. For ammonium/ammoniak og patogener vil der
være en positiv effekt set i forhold til kravet til drikkevand. Hvordan den ændrede
sammensætning af spildevandet påvirker reaktionerne under nedsivningen gennem den
umættede zone har ikke været undersøgt.
Gråt spildevand
Nedsivning af gråt spildevand alene (ingen tilledning af spildevand fra toilet), vil
tilsvarende medføre en sammensætning af spildevandet, der er væsentligt forskellig fra
det, der er målt på i dette projekt. Det høje BI5/N-forhold i det grå spildevand på
20-40 mod 1-4 i husspildevand, kan evt. betyde at de biologiske processer vil blive
begrænset af mangel på kvælstof. Der er dog ikke fundet eksempler på målinger der kan
bekræfte dette. Det største problem ved nedsivning af gråt spildevand knytter sig til
de anioniske detergenter, herunder LAS. Koncentrationerne er noget højere end i
almindeligt spildevand, samtidig med at der tillades nedsivning over et 40% mindre areal
end almindeligt spildevand. Umiddelbart vurderes dette at resultere i højere
koncentrationer i grundvandet, men mængdemæssigt kan påvirkningen eventuelt være
mindre end ved nedsivning af alt spildevand (dette er ikke dokumenteret ved
undersøgelser). For kvælstof og patogener vil der være en positiv effekt set i forhold
til kravet til drikkevand, idet indholdet af disse stoffer er noget lavere end i
almindeligt spildevand.
Samlet vurdering
Overordnet vurderes de miljømæssige konsekvenser ved nedsivning af husspildevand at
være knyttet til ganske få parametre i et forholdsvis begrænset nærområde under og
umiddelbart nedstrøms anlægget. Renseeffekten er overraskende god for de fleste
parametre, uanset jordtype, hvis anlægget i øvrigt etableres i overensstemmelse med
nedsivningsvejledningen. Resultaterne tyder endvidere på, at der i lerjorden under flere
af de undersøgte anlæg findes sprækker, rodhuller, ormehuller og lignende, som øger
afledningsmulighederne i forhold til det teoretisk opnåelige, samtidig med at de bidrager
til øget rensning, evt. som følge af øget ilttilførsel.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|