|
Miljøvurdering af kemiske stoffer i byggevarer 1. IndledningDer anvendes mange byggevarer med farlige stoffer. I 1995 anvendte bygge- og anlægssektoren således ca. 6.000 produkter med farlige stoffer, og følgende produkter indeholdt uønskede stoffer:
Det er i dag erkendt, at nogle kemiske stoffer i byggevarer giver anledning til sundhedsskader og/eller skader i det ydre miljø. Nogle af stofferne er i dag forbudt, eller der er krav om en begrænset anvendelse, men stofferne kan stadig i forbindelse med bortskaffelse af affald give risiko for skader. Der savnes oplysninger om kemiske stoffer. Således vil nogle stoffer ikke være klassificeret på grund af manglende data, og den lange levetid for produkterne i bygninger gør det sandsynligt, at flere kemiske stoffer i løbet af en bygnings levetid klassificeres som farlige. Det er derfor væsentligt at få overblik over hvilke byggevarer, der indeholder farlige stoffer. Det er ligeledes vigtigt, at denne information videregives på en overskuelig måde, idet den skal forstås og anvendes af de mange parter med forskellig baggrund, der involveres i løbet af en bygnings levetid. 1.1 Kemiske stoffer i livscyklusvurderingerLivscyklusvurderinger (LCA) omfatter beregning af alle potentielle effekter, der opstår ved brug af produkter set over hele livsforløbet, fra råstofudvinding til bortskaffelse af materialer eller fra natur til natur, se figur 2. Beregning af de potentielle effekter sker ved at multiplicere den emitterede mængde af et stof med en effektfaktor, der er specifik for det pågældende stof og effekt. Effektfaktoren fastlægges ud fra kendskab til både stoffets skæbne og dets potentielle effekter, men da kemiske stoffer kan forårsage mange forskellige effekter, må hvert enkelt stof vurderes med hensyn til dets potentielle effekter. Denne vurdering er særlig vanskelig, fordi alle kemiske stoffer i princippet kan bidrage til toksicitet, og fordi der kun for et fåtal af stofferne findes toksiske data. Effektfaktorer for human toksicitet og økotoksicitet varierer for de forskellige LCA-modeller, der anvendes i Europa. Figur 2. The figure shows the supply of resources (energy, materials, water and landscape) and impact categories in the life cycle of a building (greenhouse effects, acidification, eutrophication photochemical oxidants formation, human toxicity (water and air), ecotoxicity, human health in the work environment and in the indoor climate together with changed landscape). 1.1.1 Fremstilling af byggevare Der bruges kemiske stoffer ved fremstilling af byggevarer, f.eks. tilsættes der stoffer for at ændre byggevarens tekniske egenskaber. I dag er det som regel muligt at fremskaffe oplysninger om indholdet af farlige stoffer i byggevarer, og muligvis kan energiforbrug til fremstilling af disse stoffer skønnes. Der mangler imidlertid data for produktspecifikke emissioner ved fremstilling af stofferne, og det synes også i fremtiden at være overordentligt vanskeligt at fremskaffe disse data. På byggepladsen anvendes der byggevarer med kemiske stoffer til imprægnering og overfladebehandling, men der mangler data for emissioner til arbejdsmiljøet. Nyeste erfaringer viser, at det i livscyklusvurderinger er muligt at inkludere effekter i arbejdsmiljøet på brancheniveau, men ikke på produktniveau. I dag sker reguleringer af arbejdsmiljøet ved, at der angives en MAL-kode for et kemisk produkt med farlige stoffer. MAL-kode består af to tal (koder), hvortil der er knyttet regler for sikkerhedsforanstaltninger for at undgå henholdsvis skader ved indånding af dampe og skader på hud og øjne. For kemiske produkter med farlige stoffer udarbejdes der sikkerhedsdatablade, og i dag er der etableret en database, som samler sikkerhedsdatablade for produkter, der bruges under opførelse af bygninger, (en demoversion er tilgængelig på internettet: www.entrep-bst.dk). I "Center for kemikalier i industriel produktion" arbejdes der i tæt samarbejde med producenter med udvikling af modeller, der kan benyttes, når der skal ske en substitution af stoffer til mindre farlige stoffer. 1.1.3 Vedligehold og brug af bygningen Der bruges materialer til vedligehold og renovering af bygninger. Ud fra erfaringer fastsættes type og mængde af disse materialer. Oplysningerne indgår sammen med andre miljødata for materialerne i livscyklusvurderinger. Under brug kan der ske afgasninger fra byggevarer til indeklimaet, som kan give sundhedseffekter. I Dansk IndeklimaMærkningsordning (DIM) måles afgasninger, og ordningen vurderer effekter fra disse afgasninger. Der angives således en tid inden for hvilken, der kan være risiko for sundhedsbelastninger. Data fra DIM kan benyttes til at beregne effekter i indeklima efter samme paradigme som de øvrige effekter i den danske livscyklusmodel, UMIP-modellen (Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter) og således indgå i livscyklusvurderinger. Effekter i indeklimaet kan dermed tydeliggøres i oversigter over miljøbelastninger fra bygningsdele, og der kan således på et meget tidligt tidspunkt i bygningens livsforløb tages hensyn til indeklimaet. 1.1.4 Nedrivning og bortskaffelse I dag opgøres mængder af forskellige typer affald, der opstår ved nedrivning af bygningen. Der vurderes, om affaldet kan genbruges, om materialerne kan genindvindes, om energien i materialet kan udnyttes ved forbrænding af materialet, eller om affaldet skal deponeres. I livscyklusmodeller skelnes der mellem volumenaffald, farligt affald samt slagge og aske. Meget af byggeaffaldet benyttes i dag som delkomponent i veje (alternativ til stabilt grus), og der er således risiko for, at der kan ske udvaskning til miljøet, men der mangler data for udvaskning af byggeaffald. Der arbejdes i dag med modeller, der beregner effekter fra deponering af affald, men der arbejdes ikke specifikt med byggeaffald. 1.2 Mangler i LCAI dag indeholder livscyklusmodeller således ikke effekter fra kemiske stoffer, enten fordi der mangler data for emissioner, eller fordi der mangler modeller til beregning af potentielle effekter i visse dele af livsforløbet for et produkt. Det er et udbredt ønske i langt højere grad at kunne medtage effekter fra kemiske stoffer for dermed at motivere til et mindre forbrug af skadelige stoffer. Tabel 4. Lack of data and models for assessing chemicals in life cycle assessments.
LCA-vurderinger af bygningsdele giver derfor ikke et fuldstændigt billede af belastninger fra brug af kemiske stoffer i byggevarer. Der må derfor vælges en anden metode til vurdering af kemiske stoffer f.eks. en scoremetode. Det er vigtigt, at resultatet fra en sådan metode anvendes i miljøprofiler, og at resultaterne normaliseres og vægtes efter samme principper som de øvrige effekter.
GWP: Drivhuseffekt, AP: Forsuring, NP: Næringssaltbelastning, HT: Human toksicitet,
PT: Persistent toksicitet, TOX: Toksicitet af kemiske stoffer, muligvis i en anden enhed.
Transport: Råmaterialer til fabrik. PEM: Personækvivalenter vægtet efter målsatte
udledninger. GWP: Global warming potential, AP: Acidification potential, NP: Nitrification potential, HT: Human toxicity potential TOX: Toxicity of chemicals, in the future results from the score method. Figur 3. Inden for byggesektoren vanskeliggøres vurderingen af kemiske stoffer af:
Derfor eksisterer der et behov for at kunne vurdere miljøeffekter fra kemiske stoffer i byggevarer på en forenklet måde, f.eks. ved brug af scoremetoder i de faser, hvor der ikke er eller kan fremskaffes data, og hvor der ikke er udviklet modeller til effektvurderinger. 1.3 Projektets formål og indholdProjektets formål er at tilpasse og dernæst afprøve en allerede udviklet metode på kemiske stoffer i udvalgte byggevarer. Metoden bør omfatte alle faserne i en bygnings livsforløb, men her vil der blive lagt vægt på brugs- og bortskaffelsesfasen, idet disse er væsentlige for byggevarer. Arbejdsmiljøet er ikke medtaget, da det er vanskeligt at vurdere effekter i arbejdsmiljøet fra et enkelt produkt. Arbejdsmiljøet er desuden en parameter, som der allerede i udstrakt grad tages hensyn til. Der er ikke medtaget fremstilling af kemiske stoffer, da der arbejdes i et igangværende projekt med at fremskaffe miljødata for denne fase. Projektet omfatter en oversigt over forenklede metoder; væsentlige metoder er beskrevet i kapitel 2. Der vælges at tilpasse EURAM-metoden til vurdering af kemiske stoffer i byggevarer for effekter i indeklimaet og ved deponering af byggematerialer. EURAM-metoden og modifikationer heraf er beskrevet i kapitel 3. Metoden er afprøvet på to vandtætningssystemer til badeværelser, oversigt over vandtætningssystemer er givet i kapitel 4. Kapitel 5 giver resultaterne fra afprøvningen med den modificerede EURAM-metode. Til sammenligning gives også resultater fra afprøvningen med andre metode
|
