|
Miljøvurdering af kemiske stoffer i byggevarer 2. Metoder til vurdering af kemiske stofferDer eksisterer et stort antal forenklede vurderingsmetoder. Her er det valgt at fokusere på metoder, der falder i tre hovedtyper, listning af stoffer, mængde af forskellige kategorier af stoffer samt scoremetoder, hvor der tildeles en score for emission og en for effekt. Tabel 5 giver en oversigt over de anvendte metoder. Tabel 5. Overview of simple methods used.
De nævnte metoder baserer sig på oplysninger om indhold af farlige stoffer i byggevaren, og det kan derfor overses, at kemiske stoffer forsvinder, når tokomponentprodukter blandes. Det fremgår heller ikke umiddelbart, at der dannes kemiske stoffer senere i byggevarens livsforløb. 2.1 Listning af stofferVed listning af stoffer benyttes de officielle lister. En listning af stoffer baserer sig på klassificering af farlige stoffer, som gives i sikkerhedsdatablade. Ud fra tilgængelige oplysninger har eksperter vurderet hvilke kemiske stoffer, der (evt. i en given anvendelsessituation) er farlige/risikable. I Danmark findes flere lister, men der er valgt at anvende tre lister, som afspejler den generelle farlighed af stofferne:
Miljøstyrelsen har udarbejdet en liste over stoffer, som anses for at have særligt betænkelige sundheds- og/eller miljømæssige effekter, den såkaldte effektliste. Effektlisten (Weddebye et al., 2000) indeholder ca. 1.400 stoffer, som er udvalgt fra en liste på 9.400 stoffer, der enten er "high production volume" (HPV) stoffer eller indgår i produkter, der er anmeldt til Kontoret for Produktdata. Effektlisten indeholder en lang række stoffer, hvor der savnes data, men som på baggrund af QSAR1 computerberegninger vurderes at være miljøskadelige. Kriterierne for udvælgelse af sundhedsskadelige stoffer til Effektlisten fremgår af tabel 7. Listen over uønskede stoffer, (Miljøstyrelsen, 2000) indeholder ca. 68 stoffer eller stofgrupper, som er udvalgt fra Effektlisten, fordi de anvendes i stor mængde (> 100 t/år) og repræsenterer således stoffer, som danske myndigheder på sigt ønsker at forbyde eller begrænse anvendelsen af. Liste over farlige stoffer (Bekendtgørelse nr.733, 2000) indeholder stoffer, der ud fra fastlagte kriterier klassificeres som farlige stoffer. Stofferne på listen har ikke tidligere været vurderet med hensyn til miljøfare, men nu klassificeres stofferne også ud fra risiko for miljøeffekter. I dag skal en producent eller importør af kemiske produkter (som f.eks. maling, fugemasse, vandtætningssystemer, spartelmasser, lim m.m.) fremskaffe oplysninger om farlige stoffer i produkterne. Indeholder produktet farlige stoffer, skal det mærkes korrekt, og der udarbejdes et sikkerhedsdatablad, som følger produktet. Oplysningerne skal indberettes til Kontoret for Produktdata, hvor de indlægges i en database. Der findes en række andre lister, som Arbejdstilsynet benytter, f.eks. liste over stoffer, som er klassificeret som kræftfremkaldende. Proaktive virksomheder inden for byggesektoren har udarbejdet lister over stoffer, som man på langt sigt ønsker at udfase eller begrænse brugen af. Listerne kan benyttes til at stille krav til byggevarer, (i appendiks 7.2 er der givet en oversigt over stoffer i disse lister). 2.2 Mængde af forskellige kategorier af stofferI sikkerhedsdatabladene angives indhold af farlige stoffer, og herudfra kan mængde af forskellige kategorier af stoffer beregnes. Der foretages en første sortering af stofferne i tre kategorier afhængig af deres sundheds- og miljømæssige egenskaber, f.eks. mængde af type 1, 2 og 3 stoffer eller mængde af uønskede (U), problematiske (P) og håndterbare stoffer (H). 2.2.1 Mængde af type 1, 2 og 3 stoffer I Håndbog i miljøvurdering af produkter, (Miljøstyrelsen, 2001) er der valgt at inddele i følgende kategorier på basis af stoffernes fareklassifikation: Type 1: Yderst problematiske stoffer
Type 2: Problematiske stoffer
Type 3: Mindre problematiske stoffer
Kriterierne er etableret i forbindelse med udvikling af en forenklet trinvis metode til livscyklusvurderinger af produkter i små og mellemstore virksomheder, og er beskrevet i Håndbog i miljøvurdering af produkter (Miljøstyrelsen, 2001). 2.2.2 Mængde af U, P og H stoffer I UPH-metoden udnyttes ligeledes fareklassifikationen af de kemiske stoffer, jf. tabel 7. Stoffer, som har særligt skadelige egenskaber, tildeles et U (Uacceptabel), og stoffer med skadelige egenskaber tildeles et P (Problematisk), mens dem, som har begrænset skadelige virkninger, f.eks. hudirritation, tildeles et H (håndterbare). Når det drejer sig om miljømæssige egenskaber, inddeles stofferne i A, B og C stoffer i henhold til Vejledning vedrørende tilslutning af spildevand til kommunale spildevandsanlæg, (Miljøstyrelsen, 1994). Denne vejledning indeholder dog ikke særlig mange stoffer, og UPH-metoden benyttes derfor her til vurdering af sundheden. Kriterierne er fastlagt i et projekt, som havde til formål at prioritere kemikalier, der anvendes i industrivirksomheder, (Erhvervsfremmestyrelsen, 1996). UPH-metoden anvendes også i et forslag til miljøvaredeklarationer, (Toldsted et al., 1997). 2.3 ScoremetoderScoremetoder anvendes til at screene kemiske stoffer i forhold til deres farlighed, og der fokuseres således på de stoffer, som har de største potentielle skadevirkninger. Der findes mange scoremetoder (Davis et al., 1994), nogle er udviklet i Danmark (f.eks. UMIP-screeningsmetode) og nogle i EU's kemiske kontor (EURAM-metoden). Metoderne er udviklet for at kunne prioritere kemiske stoffer. De nævnte metoder giver en score for eksponering og en for effekt. For begge metoder bygger effektscoren for sundhed på risikosætninger for kemiske stoffer. Effektscoren for miljø fastlægges primært ud fra toksicitetsværdier for vandlevende organismer LC50 (dvs. den koncentration, hvor 50 % af organismerne dør). I scoremetoder gives der en score for eksponering, men scoren er ikke et mål for eksponering i de enkelte faser af livsforløbet. Det antages enten, at alt stoffet emitteres, dvs. at scoren reelt baserer sig på farlighed udtrykt ved risikosætninger, eller at scoren fastlægges på baggrund af beregninger, hvori der indgår mængde af stoffet, der anvendes, stoffets nedbrydelighed i miljøet (bionedbrydelighed) og dets evne til at koncentrere i levende organismer (bioakkumulering). I UMIP-screeningsmetode (Hauschild et al., 1998a og 1998b) tildeles scoren for eksponering en værdi ud fra, om stoffet forventes udledt, om stoffet kan forventes at forblive i miljøet (ikke let-bionedbrydeligt, R53), eller om det forventes at kunne ophobes i levende organismer (bioakkumulerende, R58), jf. tabel 6. Principielt indgår mængden af stoffet ikke i denne metode, men den kan modificeres, således at den anvendte mængde multipliceres med scoren, UMIP-mængde screeningsmetode. Tabel 6. Score for exposure in the EDIP screening method (Environmental Design of Industrial Products, EDIP) is based on an assessment of expected exposure and risk-phrases.
1) Pow: Oktanol/vand fordelingskoefficient.EURAM-metoden (Hansen et al., 1999) beregner stoffets fordeling i miljøet. Når det drejer sig om eksponering af mennesker, er den udelukkende baseret på mængde, damptryk/kogepunkt og oktanol/vand fordelingskoefficient. Når det gælder eksponering i miljøet, anvendes flere parametre til beregningen bl.a. damptryk, vandopløselighed, nedbrydelighed og oktanol/vand fordelingskoefficient. Eksponeringsscoren i EURAM-metoden er forklaret nærmere i appendiks 7.1. 2.3.2 Score for sundhedseffekter Scoren baserer sig på fareklassifikation af stoffer. Der er forskel på, hvor stor en vægt de enkelte metoder tillægger de forskellige effekter, se tabel 7. En væsentlig egenskab ved EURAM-metoden i forhold til de andre metoder er, at der lægges betydelig større vægt på kroniske skader som kræft, skader på arveanlæg og reproduktion end på akutte skader. I indeklimaet, hvor der oftest vil være tale om meget små emissioner over lang tid, er det rimeligt også at lægge vægt på de kroniske skader, idet det ikke er sandsynligt, at der optræder koncentrationer, der kan give akutte effekter bortset fra lugtgener og slimhindeirritation. Det vurderes derfor, at scoren i EURAM-metoden er relevant for indeklimaet i det omfang, det drejer sig om skadelige langtidsvirkninger af stofferne. Scoren i EURAM-metoden vil også være yderst relevant for produkters sundhedsskader, f.eks. i arbejdsmiljøet. Tabel 7. Scores for human health in the simple methods are based on risk phrases.
Slimhindeirritation er ikke nødvendigvis fareklassificeret, men stoffer klassificeret med R37 vil have denne effekt (samt ofte stoffer med R34-35-36-38-41).
I UMIP-screeningsmetoden tildeles scorer for effekter i miljø efter stoffets fareklassifikation, jf. tabel 8. Tabel 8. Parameters for the effect score in the EDIP screening method.
EURAM-metoden fastsætter en score ud fra stoffets giftighed over for organismer i miljøet. Der anvendes data for NOEC (NO Effect Concentration, dvs. den koncentration, der ikke giver effekter ved længere tids påvirkning), eller LC50 (Lethal Concentration, dvs. koncentrationen, hvor 50 % af organismerne dør). Hvis ingen af disse data er til rådighed, anvendes der en standardværdi på 10 ng/l (0,000000001 g/l). QSAR betyder kvantitative strukturaktivitetrelationer. Ved hjælp af computersimuleringer kan det på baggrund af viden om lignende stoffer forudsiges, hvilke egenskaber et stof har i miljø- og sundhedsmæssig sammenhæng.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
