|
Miljøvurdering af kemiske stoffer i byggevarer 3. EURAM-metode og modifikationer af denneI dette projekt afprøves EURAM-metoden på to vådrumsprodukter. EURAM-metoden (detaljeret beskrevet i Hansen et al., 1999), beregner en score for sundhed og miljø. Begge disse scorer fremkommer ved multiplikation af en score for eksponering og en for effekt. Eksponeringsscoren for sundhed beregnes ud fra mængde af stoffet, damptryk/kogepunkt og oktanol/ vand fordelingskoefficient, se figur 4. Effektscoren fastsættes ud fra risikosætninger (R-sætninger), jf. tabel 7 i kapitel 2. Eksponeringsscoren for miljø beregnes ud fra mængde, stoffets fordeling i miljøet, dets bionedbrydelighed samt evne til ophobning i organismer. Der udregnes desuden en effektscore ud fra stoffets giftighed over for organismer i vandmiljø.
Figur 4. The figure shows parameters for fixing scores for exposure and effect in the EURAM method (European Risk Ranking Method) and modifications of the EURAM method. The EURAM method is altered for assessing impacts from chemicals in indoor climate and by disposal of building materials. 3.1 Sundhedseffekter i indeklimaetKemiske stoffer i byggematerialer kan bidrage til problemer i indeklimaet, men det er meget vanskeligt at vurdere emission ud fra simple data som stoffernes kemiske og fysiske egenskaber (Nielsen & Wolkoff, 1993b; Bluyssen et al.,1997). Dette skyldes, at afgivelsen af flygtige og semiflygtige organiske stoffer i høj grad afhænger af diffusion af stoffet i materialet. Afgivelsen må derfor bestemmes ved laboratorieundersøgelser. I den danske indeklimamærkningsordning (Nielsen & Wolkoff, 1993a og 1993b) er dette erkendt, og afgasningen måles. Konsekvensen heraf er, at der i EURAM-metoden modifikation i figur 4 bruges den anvendte mængde af stoffet pr. m2 overflade som et mål for eksponeringen. Der tages således ikke hensyn til fordampning eller en tidsmæssig afgasning af stoffet. Effekter i indeklimaet fra kemiske stoffer er oftest komfortgener, dvs. primært lugt- eller helbredsgener i form af slimhindeirritation, hovedpine, træthed eller koncentrationsbesvær. Indeklimamærkningsordningen vurderer således i dag effekter som lugt og slimhindeirritation. Oplevelse af en ubehagelig lugt influerer på ens velbefindende, men der er endnu ikke dokumenteret en direkte sammenhæng mellem lugt- og helbredsgener. Slimhindeirritation repræsenterer en egentlig helbredsgene, som angives ved risikosætning R37 (irriterer luftvejene) og indgår derfor i EURAM-metoden. Der vælges at fastlægge scorer ud fra grænseværdier for lugt og/eller slimhindeirritation. I praksis vil det oftest være lugt, som optræder ved den laveste koncentration, og som derfor vil være den bestemmende faktor. Scoren defineres analogt med effektfaktorer i UMIP-modellen, dvs. omvendt proportional med grænseværdien, og der vælges at benytte logaritmen til grænseværdien for lugt, da sanseindtryk normalt afhænger af logaritmen til koncentration (logaritmisk normalfordelt):
I de tilfælde, hvor der ikke eksisterer en lugtgrænse for stoffet, er der brugt en default-værdi på 100 ppb. Ved afprøvningen er der også tildelt en score for effekt efter stoffernes klassificering, EURAM-metoden og modifikation 3, se figur 4. Den endelige score kan beregnes: Samlet score = Mængde * HEF I tabel 9 er EURAM-metoden sammenlignet med modifikationer af metoden, som er lavet i dette projekt. Tabel 9. Scores for human health in the EURAM method compared to parameters in the modifications of the EURAM method.
HEXV: Human EXposure Value; HEX: Human EXposure; DistHH : Distribution for Human Health; HEFV: Human EFfect Value; HEF: Human EFfect 3.2 Effekter i det ydre miljøDer kan forekomme udslip af kemiske stoffer i byggevarer til miljøet under brug af produkterne og ved deponering af nedknust byggeaffald på jord. Ved deponeringen er der mulighed for, at stofferne vil kunne udvaskes og nå grundvand og overfladevand. Selvom vandopløselighed og oktanol/vand fordelingskoefficient er stofegenskaber, som har væsentlig betydning for udvaskning, er der valgt at anvende mere generelle egenskaber for stoffets spredning i miljøet. Eksponeringspotentialet (EXP) beregnes ud fra anvendt mængde af stof pr. m2 overflade, bionedbrydelighed (BIO) og akkumuleringspotentiale (AP). I forhold til EURAM-metoden udelades således en beregning af stoffets fordeling i miljøet, jf. tabel 10.
I dette projekt benyttes den anvendte mængde af stoffet som et mål for den emitterede mængde. Der tages således ikke hensyn til, om stoffet virkelig emitteres. Den emitterede mængde kan være meget forskellig fra mængden af stoffet i produktet:
Der er ikke mange stoffer, som er undersøgt for effekt på organismer i jordmiljøet, hvorfor der i de fleste sammenhænge anvendes data vedrørende effekter på organismer i vandmiljø. Der vælges at basere vurderingen på værdier for toksicitet over for vandorganismer. Der er stor forskel på datagrundlaget, der ligger til grund for fastlæggelse af grænseværdier, og dermed pålideligheden af disse. Der anvendes derfor en vurderingsfaktorer, som afhænger af den tilgængelige datamængde (se appendiks 7.1):
Effektscoren normaliseres derefter i EURAM-metoden til at ligge mellem 0 og 10 ved hjælp af følgende udtryk:
Den samlede score beregnes derefter ved multiplikation af eksponeringsscoren med effektscoren: Samlet score = EXP * EEF
Tabel 10. Scores for ecological health in the EURAM method compared to scores in the modifications of the EURAM method.
EEXV: Environmental EXposure Value; AP: Accumulation Potential; EEX: Environmental EXposure; EEFV: Environmental EFfect Value; EEF: Environmental EFfect.
|
