Statistik for hjemmekompostering

Sammenfatning

I "Statistik for hjemmekompostering 1999" skønnes antallet af kommunale ordninger for hjemmekompostering, antallet af husstande omfattet af ordninger for hjemmekompostering, og endelig mængden af organisk dagrenovation, der håndteres gennem ordninger for hjemmekompostering.

I 1999:
har 91 kommuner oplyst ordninger for hjemmekompostering, der totalt har omfattet 238.000 husstande.
skønnes det, at 202.000 af disse husstande aktivt deltager i en ordning for hjemmekompostering, mens 36.000 husstande skønnes ikke at deltage aktivt med hjemmekompostering.
skønnes de deltagende husstande gennemsnitlig at kompostere 2,7 kg pr. husstand pr. uge.
skønnes det, at der håndteres 28.400 tons vegetabilsk dagrenovation gennem ordninger for hjemmekompostering.