4. Håndteringssystemer, Miljøstyrelsen

Vurdering af muligheder og begrænsninger for
recirkulering af næringsstoffer fra by til land

4. Håndteringssystemer

4.1	Introduktion
4.2	Inddeling i komponenter, proces- og systemdiagrammer
4.3	Udvalgte teknologier
4.4	Systemdiagrammer
4.5	Systemdiagrammer for etableret bebyggelse
4.6	Systemdiagrammer for nybyggeri

Håndteringssystemerne omfatter teknologier der kan anvendes til håndtering af fast organisk køkkenaffald, urin og fækalier samt det grå spildevand fra køkken, bad og vask. Fækalie- og urindelen kan indeholde skyllevand eller opsamles tørt i et komposttoilet

Systemerne beskrives med hensyn til bl.a. funktion, ydeevne, stofbalancer, genanvendelsespotentialer, energiforbrug og økonomi.

Til beskrivelse af datagrundlaget og de enkelte komponenter henvises til det teknologiske informationsværktøj der udarbejdes under aktionsplanens Tema 1 projekt "vurdering af bæredygtig spildevandshåndtering i kloakløse bebyggelser" (Eilersen et. al., 2001).

Systemafgrænsningen for dette projekt lægges omkring håndteringssystemet. Håndteringssystemet er det system, der anvendes til opsamling, transport, behandling og bortskaffelse af spildevand og relateret affald. Håndteringssystemet omfatter alle håndteringer af affald fra det produceres lige indtil det endeligt bortskaffes - enten ved spredning, deponering eller genanvendelse. Systemafgrænsningen omfatter således ikke sidste led af håndteringen, den endelige bortskaffelse.

4.2 Inddeling i komponenter, proces- og systemdiagrammer

Enhver håndtering af affald er opbygget af en række komponenter, så som samletank, tankvogn, biogasreaktor, lagertank osv.

De enkelte komponenter kan sammensættes til et procesdiagram der beskriver håndteringen af et givent affaldspprodukt.

Et eksempel er håndteringen af organisk affald ved bioforgasning. Heri indgår følgende komponenter:
Rør og brønde + samletank + transport + biogasreaktor + transport + lagertank

Beskrivelserne af procesdiagrammerne, der er samlet i bilag 2, omfatter bl.a.:

Relationer til andre komponenter.

assebalance for stoffer (indløb og emissioner på flydende form, gasform og fast form).

Energiforbrug

Potentiale for recirkulering af næringsstoffer.

Økonomi

De enkelte procesdiagrammer kan sammensættes til et systemdiagram der beskriver håndteringen af alle affaldsformerne. Et systemdiagram redegør for håndteringen af urin, fækalier, gråt spildevand og fast organisk køkkenaffald.

Et eksempel på et systemdiagram er sammensætningen af procesdiagrammet for bioforgasning af fast organisk køkkenaffald, urin og fækalier med et procesdiagram for håndtering af gråt spildevand på konventionelt renseanlæg.

4.3 Udvalgte teknologier

De valgte teknologier er opbygget af kendte komponenter, der vurderes at kunne leve op til minimums krav m.h.t. sundhed, komfort, økonomi, driftsikkerhed m.m. Teknologierne er valgt ud fra en ingeniørmæssig vurdering af at de ville kunne fungere og accepteres i samfundet i dag. Der er både valgt løsninger med lokal og central håndtering af affaldsprodukter.

Ved lokal håndtering af det grå spildevand er det valgt at nedsive spildevandet. Dette valg er udelukkende foretaget for at begrænse antallet af teknologier, og ikke fordi det nødvendvis er den bedste løsning. Der kan ligeså godt vælges pileanlæg eller rodzone anlæg. For disse teknologier var datamaterialet dog mangelfuldt. I områder hvor nedsivning ikke er muligt/tilladt kan et rodzone eller pileanlæg være en mulighed.

Der er ikke beskrevet systemer med central kompostering af fækalier, da en sådan løsning er pladskrævende og det er omkostningsfuldt at etablere toiletter med tør opsamling af fækalier.

For bymæssig bebyggelse er følgende affaldshåndteringer blevet identificeret:
Konventionelt renseanlæg

til håndtering af alt husholdnings spildevand

til håndtering af gråt spildevand og fækalier

til håndtering af gråt spildevand

Biogasanlæg

til håndtering af fast køkkenaffald og fækalier

til håndtering af fast køkkenaffald, fækalier og urin

Tørkompostering

lokalt af fast køkkenaffald

lokalt af fast køkkenaffald og fækalier

centralt af fast køkkenaffald

Vådkompostering

af fast køkkenaffald, fækalier

af fast køkkenaffald, fækalier og urin

Urinopsamling

via urin opsamlende toiletter

Infiltrationsanlæg

til nedsivning af gråt spildevand og fækalier

til nedsivning af gråt spildevand

4.4 Systemdiagrammer

Ved opstilling af systemdiagrammer for bymæssig bebyggelse må man gøre sig klart, at der kan være fysiske begrænsninger for hvad der kan lade sig gøre i det pågældende byggeri. Det kan f.eks. være svært at få plads til et nedsivningsanlæg i en tæt bykerne.

Ved opbygningen af systemdiagrammerne er der skelnet mellem systemer for etableret byggeri og for nybyggeri. Dette er sket på baggrund af de meget forskelige forhold der gælder for etableret og nybyggeri, med hensyn til etableret kloaknet, tilgængelige arealer og muligheder for indarbejdning af ny teknologi i projekteringsfasen.

For det etablerede byggeri indgår det eksisterende kloaknet og renseanlæg i systemdiagrammerne. Her er forskellige muligheder for anvendelse af det eksisterende kloaknet og renseanlæg til håndtering af spildevand blevet undersøgt. Kolonihaver er dog en form for etableret byggeri der kan være med eller uden kloaknet. Der er derfor også inkluderet et håndteringssystem uden tilslutning til kloaknettet i løsningerne for etableret byggeri.

Ved nybyggeri i ikke kloakerede områder kan man allerede i projekteringsfasen se på mulighederne for etablering af håndteringssystemer uden tilslutning til kloaknet. Bortledning af spildevand via kloaknet og rensning på konventionelt rensningsanlæg kan dog forventes at være en løsning i tæt nybyggeri. Der er derfor for nybyggeri også inkluderet to håndteringssystemer med tilslutning til kloaknettet.

Opdelingen i systemer for etableret byggeri og for nybyggeri er udelukkende vejledende. Det er klart at hvert af systemerne kan anvendes uafhængigt af den her fastlagte opdeling.

Som reference system er valgt de "state of the art" teknologier, der kendes for byer i dag. For etableret byggeri er dette central kompostering af køkkenaffald og behandling af alt spildevandet på konventionelt renseanlæg. Centralkompostering er valgt da der i eksisterende byggeri ofte er begrænset areal til lokal recirkulering.
For nybyggeri er der valgt lokalkompostering og behandling af alt spildevandet på konventionelt renseanlæg.

Lokalkompostering er valgt på grund af brugerne her deltager i sorteringen og anvendelsen og derved får indsigt i næringsstofkredsløbet. Dertil kommer det mindre energi forbrug på grund af et mindre transportbehov.

Systemerne vurderes bredt ud fra følgende 11 kriterier, der anses for af være af central betydning ved valg af håndteringssystem. Valg af kriterier er delvist baseret på (Eilersen et. al. 1999b)

De enkelte kriterier kan deles op i de kvantitative kriterier der umiddelbart kan beregnes og de kvalitative der vurderes ud fra et skøn.

Kvantitative kriterier
Energi - rummer drift af anlæg, transport og substitution af kunstgødnings produktion. Energiforbrug til anlægsarbejde er ikke medregnet. Det endelige energiforbrug kan blive opgjort som negativt i det øjeblik energi produceres som ved biogasproduktion, og/eller hvis energisubstitutionen af produktionen af kunstgødning overstiger energiforbruget til den øvrige affaldshåndtering.

Økonomi - dækker investering og drift af teknologier. Økonomien er både opgjort i priser i kr./(person�år) og nutidsværdi/person.

Recirkulering - beskriver potentialet for recirkulering af næringsstofferne N, P og K. Der er her kun medregnet de affaldsfraktioner der p.t. er praktisk mulighed for at recirkulere. Tab af næringssalte under transport er ikke medregnet.

Kvantitative kriterier
Sundhedsmæssige forhold lokalt - sandsynlighed for kontakt og dermed smitte for brugere.

Professionelle arbejdsforhold - i hvor høj grad lever teknologien op til krav om gode arbejdsforhold. Alle anlæg skal leve op til myndighedernes krav for arbejdsforhold.

Driftsikkerhed og vedligeholdelse - dækker over såvel driftsikkerhed som krav til vedligeholdelse. Herunder antal stop p.g.a. driftproblemer og krav til faglig kunskab.

Teknologisk stade - hvor udviklet er teknologien. Er det en konventionel eller en ny teknologi.

Brug og renholdning - hvor god er komforten mht. lugt, støj og træk, samt hvor nemt er det at bruge og renholde teknologien i forhold til konventionelle teknologier.

Lokal deltagelse - dækker forhold som mulighed for selvforvaltning, lokal kompetenceudvikling samt synliggørelse og forståelse af kredløb.

Robusthed - robusthed overfor ændringer i affaldets tilførsel og sammensætning.

Fleksibilitet - mulighed for at tilpasse teknologien til fremtidige krav og ændringer i affaldshåndteringen.

4.5 Systemdiagrammer for etableret bebyggelse

Følgende systemdiagrammer er opstillet for etableret bebyggelse:

E 1.	Central kompostering af køkkenaffald. Spildevand ledes til konventionelt renseanlæg.
E 2.	Lokal kompostering af køkkenaffald. Urin opsamling. Fækalier og gråt spildevand til konventionelt renseanlæg.
E 3.	Central kompostering af køkkenaffald. Urin opsamling. Fækalier og gråt spildevand til konventionelt renseanlæg.
E 4.	Vådkompostering af køkkenaffald, urin og fækalier. Gråt spildevand til konventionelt renseanlæg.
E 5.	Vådkompostering af køkkenaffald og fækalier. Urin opsamling. Gråt spildevand til konventionelt renseanlæg.
E 6.	Bioforgasning af køkkenaffald, fækalier og urin. Gråt spildevand til konventionelt renseanlæg.
E 7.	Bioforgasning af køkkenaffald og fækalier. Urin opsamling. Gråt spildevand til konventionelt renseanlæg.
E 8.	Lokal kompostering af køkkenaffald og fækalier. Urin opsamling. Nedsivning af gråt spildevand.

E 1. Køkkenaffald komposteres centralt. Spildevand ledes til konventionelt renseanlæg

Beskrivelse af systemet

Central kompostering af køkkenaffald og central rensning af sort og gråt spildevand, er en udbredt håndteringsmetode til spildevand og køkkenaffald. Indsamling af køkkenaffald til centralkompostering foregår i alle typer bybebyggelse. Sammenblandingen af det sorte spildevand med grå samt industrispildevand har medført at en stor del af det slam der genereres i renseanlæg ikke kan anvendes til landbrugsformål. Det centralt komposterede køkkenaffald kan anvendes i landbruget.

Tabel E 1.1
Energiforbrug, økonomi og recirkuleringspotentiale/(person � år).

	Enhed	Konventionelt renseanlæg	Milekompostering af køkkenaffald	I alt
Energiforbrug	KWh	-0,3	5,4	5,1
Økonomi:
Person/år	Kr.	2.044	240	2.284
Nutidsværdi	Kr.	27.493	2.747	30.240
Recirkulerings -potentiale:	Kg N Kg P Kg K	0,83 0,81 0,09	0,30 0,10 0,15	1,13 0,91 0,24
Se bilag		2A	2B

Ved beregning af nutidsværdi:
Der er anvendt anlægsomkostninger til renseanlæg fra Winther et al. 1998 (figur 9.6).
Anlægsomkostninger til rør og brønde på grunden er anslået til 20.000 pr. husstand, og der regnes med 3 personer pr. husstand � 6.700 kr/person.
Anlægsudgifter til det offentlige kloaknet financieres ved tilslutningsbidraget på 30.000 kr. / ejendom. Med 3 personer/husstand � 10.000 kr/person.

Ved beregning af driftudgifter:
Der er anvendt driftudgifter til renseanlæg fra Winther et al. 1998 (figur 9.7).
Driftudgifter til rør og brønde på grunden er beregnet ud fra enforventet levetid på 30 år � 3,33% skal renoveres pr.år � 223 kr./(år�person).
Driftudgifter til det offentlige kloaknet er beregnet ud fra enforventet levetid på 30 år � 3,33% skal renoveres pr.år � 333 kr./(år�person).

Tabel E 1.2
Vurdering af systemet

Kriterium	Vurdering 1=dårligst 10=bedst	Vurdering i ord
Sundhedsmæssige forhold lokalt	9	Det er kun køkkenaffaldet der skal sorteres lokalt.
Professionelle arbejdsforhold	8	Kloakarbejdere og ansatte på renseanlæg har ofte direkte kontakt med spildevandet.
Driftsikkerhed og vedligeholdelse	8	Driftsikkerheden for den enkelte boligejer, og for renseanlægget er rimelig stor. Driftsikkerheden for det centrale komposteringsanlæg er dog mindre, mens kravet til vedligeholdelse er stort.
Teknologisk stade	8	Teknologien har været afprøvet igennem de sidste 50 år. Erfaringerne herhjemme med central kompostering er dog begrænsede.
Brug og renholdning	9	Toilettet er et almindelig vandskyllende toilet som brugerne er vandt til. Ingen større krav til brug og rengøring.
Lokal deltagelse	3	Der er stort set ikke nogen lokaldeltagelse med det sorte spildevand. Køkkenaffaldet skal derimod sorteres.
Robusthed	8	Spildevandsdelen er meget robust, kan håndtere hvad brugerne end tilfører det. Komposteringsdelen afhænger af at brugerne sorterer affaldet i de rigtige fraktioner.
Fleksibilitet	3	Ikke særligt fleksibelt overfor ændringer i affaldshåndteringen.

E 2. Lokal kompostering af køkkenaffald. Urin opsamling. Fækalier og gråt spildevand til konventionelt renseanlæg

Beskrivelse af systemet

Lokalkompostering af køkkenaffald er en udbredt metode til håndtering af køkkenaffald. Lokal kompostering af køkkenaffald foretages fortrinsvis i rækkehus og villaområder, men der er også eksempler på at det foregår i tætbykerne. Det lokalt komposterede køkkenaffald anvendes lokalt. Urinen ledes fra det urinsorterende toilet til urintanken, der tømmes 1-2 gange pr. år afhængigt af belastningen.
Fækalier og det grå spildevand ledes via kloaknettet til renseanlægget, hvorfra det rensede spildevand ledes til en recipient og slammet slutdisponeres på landbrugsmark.

Tabel E 2.1
Energiforbrug, økonomi og recirkuleringspotentiale/(person � år).

	Enhed	Konventionelt renseanlæg	Lokal kompostering af køkkenaffald	Urin opsamling	I alt
Energiforbrug	kWh	-3,8	-4,1	-45,1	-53
Økonomi:
Person/år	Kr.	1.380	44	1.372	2.796
Nutidsværdi	Kr.	18.666	499	16.213	35.378
Recirkulerings -potentiale	kg N kg P kg K	0,72 0,26 0,08	0,24 0,10 0,15	3,60 0,55 0,90	4,56 0,91 1,13
Se bilag		2A	2C	2D

Tabel E 2.2
Vurdering af systemet

Kriterium	Vurdering 1=dårligst 10=bedst	Vurdering i ord
Sundhedsmæssige forhold lokalt	6	Køkkenaffald sorteres og komposteres lokalt. Urinen sorteres lokalt.
Professionelle arbejdsforhold	6	Kloakarbejdere og ansatte på renseanlæg har ofte direkte kontakt med spildevandet. Der kan opstå problemer ved arbejde med urin opsamlingstanken.
Driftssikkerhed og vedligeholdelse	7	Driftsikkerheden for den enkelte boligejer, og for renseanlægget er rimelig stor. Driftsikkerheden for urin opsamlingssystemet er dog mindre, og kravet til vedligeholdelse større.
Teknologisk stade	6	Erfaringerne herhjemme med urinopsamling er begrænsede. For de øvrige teknologier har de været afprøvet igennem de sidste 50 år.
Brug og renholdning	6	Toilettet er et urin sorterende toilet som brugerne er ikke er vandt til. Toilettet og urin opsamlingssystemet stiller større krav til brug og rengøring.
Lokal deltagelse	6	Køkkenaffaldet skal sorteres og komposteres. Urin-opsamlingen stiller krav til valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Robusthed	6	Spildevandsdelen er meget robust, kan håndtere hvad brugerne end tilfører det. Komposteringsdelen afhænger af at brugerne sorterer affaldet i de rigtige fraktioner. Urin opsamlingsdelen afhænger af korrekt valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Fleksibilitet	7	Relativt fleksibelt overfor ændringer i affaldshåndteringen.

E 3. Central kompostering af køkkenaffald. Urin opsamling. Fækalier og gråt spildevand til konventionelt renseanlæg - Se her!

Beskrivelse af systemet

Køkkenaffaldet indsamles og milekomposteres centralt. Metoden har været anvendt gennem en årrække. Efter komposteringen anvendes komposten enten i landbrug eller hentes af private til haveformål. Urinen sorteres fra i toilettet, ledes til en husstandstank hvorfra den hentes en til to gange om året. Fækalier og det grå spildevand ledes til renseanlægget det rensede spildevand udledes i en recipient slammet slutdisponeres på landbrugsjord.

Tabel E 3.1
Energiforbrug, økonomi og recirkuleringspotentiale /(person � år).

	Enhed	Konventionelt renseanlæg	Milekom- postering af køkkenaffald	Urin opsamling	I alt
Energiforbrug	kWh	-3,8	5,4	-45,1	-43,5
Økonomi:
Person/år	Kr.	1.380	240	1.372	2.992
Nutidsværdi	Kr.	18.666	2.747	16.213	37.626
Recirkulerings- potentiale	kg N kg P kg K	0,72 0,26 0,08	0,30 0,10 0,15	3,60 0,55 0,90	4,62 0,91 1,13
Se bilag		2A	2B	2D

Tabel E 3.2
Vurdering af systemet

Kriterium	Vurdering 1=dårligst 10=bedst	Vurdering i ord
Sundhedsmæssige forhold lokalt	8	Køkkenaffald og urinen sorteres lokalt.
Professionelle arbejdsforhold	6	Kloakarbejdere og ansatte på renseanlæg har ofte direkte kontakt med spildevandet. Der kan opstå problemer ved arbejde med urin-opsamlingstanken.
Driftsikkerhed og vedligeholdelse	7	Driftsikkerheden for den enkelte boligejer, og for renseanlægget er rimelig stor. Driftsikkerheden for urin opsamlingssystemet er dog mindre, og kravet til vedligeholdelse større.
Teknologisk stade	5	Erfaringerne herhjemme med urinopsamling og central kompostering er begrænsede. Teknologien for konventionelt renseanlæg er velafprøvet.
Brug og renholdning	6	Toilettet er et urin sorterende toilet som brugerne er ikke er vandt til. Toilettet og urin opsamlingssystemet stiller større krav til brug og rengøring.
Lokal deltagelse	5	Køkkenaffaldet skal sorteres. Urin-opsamlingen stiller krav til valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Robusthed	5	Spildevandsdelen er meget robust, kan håndtere hvad brugerne end tilfører det. Komposteringsdelen afhænger af at brugerne sorterer affaldet i de rigtige fraktioner. Urin opsamlingsdelen afhænger af korrekt valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Fleksibilitet	6	Relativt fleksibelt overfor ændringer i affaldshåndteringen.

E 4. Vådkompostering af køkkenaffald, urin og fækalier. Gråt spildevand til konventionelt renseanlæg

Beskrivelse af systemet

Tabel E 4.1
Energiforbrug, økonomi og recirkuleringspotentiale/(person�år).

	Enhed	Konventionelt renseanlæg	Vådkom postering	I alt
Energiforbrug	kWh	-1	15,7
Økonomi:
Person/år	Kr.	1.332	1616
Nutidsværdi	Kr.	18.125	21.042
Recirkulerings- potentiale	kg N kg P kg K	0,40 0,08 0,04	5,00 0,85 1,45	40 0,93 1,49
Se bilag		2A	2E

Tabel E 4.2
Vurdering af systemet

Kriterium	Vurdering 1=dårligst 10=bedst	Vurdering i ord
Sundhedsmæssige forhold lokalt	8	Køkkenaffald, fækalier og urinen opsamles lokalt.
Professionelle arbejdsforhold	8	Kloakarbejdere og ansatte på renseanlæg har ofte direkte kontakt med spildevandet. Der kan opstå problemer ved arbejde med samletanken.
Driftsikkerhed og vedligeholdelse	4	Driftsikkerheden for renseanlægget er rimelig stor. Driftsikkerheden for opsamlingssystemet til urin, fækalier og køkkenaffald er mindre, og kravet til vedligeholdelse større. Det samme gælder for selve vådkomposterings teknologien.
Teknologisk stade	3	Erfaringer herhjemme med våd kompostering findes ikke (Norge og Sverige). Teknologien for konventionelt renseanlæg er velafprøvet.
Brug og renholdning	6	Vådkomposterings-systemet stiller større krav til brug og rengøring. Toilettet skal være vandbesparende.
Lokal deltagelse	5	Køkkenaffaldet skal sorteres. Vådkomposteringen stiller krav til valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Robusthed	4	Håndteringen af det grå spildevand er meget robust, teknologien kan håndtere hvad brugerne end tilfører det. Vådkomposteringsdelen afhænger af at brugerne sorterer køkkenaffaldet i de rigtige fraktioner, og af korrekt valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Fleksibilitet	6	Relativt fleksibelt overfor ændringer i affaldshåndteringen.

E 5. Vådkompostering af køkkenaffald og fækalier. Urin opsamling. Gråt spildevand til konventionelt renseanlæg Se her!

Beskrivelse af systemet

Fækalier og skyllevand suges via et urinsorterende vakuum toilet til en samletank. Urinen løber fra toilettet ved hjælp af gravitation til en urintank. Køkkenaffald opsamles i samme samletank som fækalierne og de transporteres til vådkompostreaktoren med tankvogn. I vådkompostreaktoren omsættes det organiske materiale under udvikling af varme herved homogeniseres og hygiejniseres det organisk affald hvorefter det kan anvendes til gødningsformål.
Det grå spildevand ledes via kloaknettet til renseanlægget, hvorfra det rensede spildevand ledes til en recipient og slammet slutdisponeres på landbrugsmark.

Tabel E 5.1
Energiforbrug, økonomi og recirkuleringspotentiale /(person�år).

	Enhed	Konventionelt renseanlæg	Vådkom postering	Urinop samling	I alt
Energiforbrug	KWh	-1	28,1	-45,1	-18
Økonomi:
Person/år	Kr.	1.332	1.325	1.372	4.029
Nutidsværdi	Kr.	18.125	17.198	16.213	51.536
Recirkulerings- potentiale	Kg N Kg P Kg K	0,40 0,08 0,04	1,00 0,30 0,50	3,60 0,55 0,90	5,0 0,93 1,44
Se bilag		2A	2E	2D

Tabel E 5.2
Vurdering af systemet

Kriterium	Vurdering 1=dårligst 10=bedst	Vurdering i ord
Sundhedsmæssige forhold lokalt	8	Køkkenaffald og fækalier opsamles lokalt. Urinen sorteres lokalt.
Professionelle arbejdsforhold	6	Kloakarbejdere og ansatte på renseanlæg har ofte direkte kontakt med spildevandet. Der kan opstå problemer ved arbejde med samletankene.
Driftsikkerhed og vedligeholdelse	3	Driftsikkerheden for renseanlægget er rimelig stor. Driftsikkerheden for opsamlingssystemet til hhv. urin alene, og fækalier og køkkenaffald sammen er mindre, og kravet til vedligeholdelse større. Det samme gælder for selve vådkomposterings teknologien.
Teknologisk stade	2	Erfaringerne herhjemme med urinopsamling er begrænsede. Erfaringer herhjemme med våd kompostering findes ikke (Norge og Sverige). Teknologien for konventionelt renseanlæg er velafprøvet.
Brug og renholdning	5	Vådkomposterings-systemet stiller større krav til brug og rengøring. Toilettet skal være urinsorterende og vandbesparende.
Lokal deltagelse	6	Køkkenaffaldet skal sorteres. Vådkomposteringen stiller krav til valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Robusthed	3	Håndteringen af det grå spildevand er meget robust, teknologien kan håndtere hvad brugerne end tilfører det. Vådkomposteringsdelen afhænger af at brugerne sorterer køkkenaffaldet i de rigtige fraktioner, og af korrekt valg og anvendelse af rengøringsmidler. Urin opsamlingsdelen afhænger af korrekt valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Fleksibilitet	7	Relativt fleksibelt overfor ændringer i affaldshåndteringen.

E 6. Bioforgasning af køkkenaffald, fækalier og urin. Gråt spildevand til konventionelt renseanlæg Se her!

Tabel E 6.1
Energiforbrug, økonomi og recirkuleringspotentiale /(person�år).

	Enhed	Konventionelt renseanlæg	Bioforgasning	I alt
Energiforbrug	KWh	-1	-194
Økonomi:
Person/år	Kr.	1.332	1704
Nutidsværdi	Kr.	18.125	19.550
Recirkulerings- potentiale	Kg N Kg P Kg K	0,40 0,08 0,04	5,00 0,80 1,40	5,4 0,88 1,44
Se bilag		2A	2F

Tabel E 6.2
Vurdering af systemet

Kriterium	Vurdering 1=dårligst 10=bedst	Vurdering i ord
Sundhedsmæssige forhold lokalt	8	Køkkenaffald, fækalier og urin opsamles lokalt.
Professionelle arbejdsforhold	8	Kloakarbejdere og ansatte på renseanlæg har ofte direkte kontakt med spildevandet. Der kan opstå problemer ved arbejde med samletankene.
Driftsikkerhed og vedligeholdelse	6	Driftsikkerheden for renseanlæg og biogasanlæg er rimelig stor. Der kan være problemer med bioforgasning ved den høje ammonium koncentration urinen giver anledning til. Driftsikkerheden for opsamlingssystemet til urin, fækalier og køkkenaffald er mindre, og kravet til vedligeholdelse større.
Teknologisk stade	7	Teknologierne er velafprøvede.
Brug og renholdning	5	Biogasanlægget stiller større krav til brug og rengøring. Toilettet skal være vandbesparende.
Lokal deltagelse	6	Køkkenaffaldet skal sorteres. Bioforgasningen stiller krav til valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Robusthed	5	Håndteringen af det grå spildevand er meget robust, teknologien kan håndtere hvad brugerne end tilfører det. Bioforgasningsdelen afhænger af at brugerne sorterer køkkenaffaldet i de rigtige fraktioner, og af korrekt valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Fleksibilitet	6	Relativt fleksibelt overfor ændringer i affaldshåndteringen.

E 7. Bioforgasning af køkkenaffald og fækalier. Urin opsamling. Gråt spildevand til konventionelt renseanlæg

Tabel E 7.1
Energiforbrug, økonomi og recirkuleringspotentiale /(person�år).

	Enhed	Konventionelt renseanlæg	Biofor gasning	Urin opsamling	I alt
Energiforbrug	KWh	-1	-135,1	-45,1	-181,2
Økonomi:
Person/år	Kr.	1.332	1451	1.372	4.155
Nutidsværdi	Kr.	18.125	16.651	16.213	50.989
Recirkulerings-potentiale	kg N kg P kg K	0,40 0,08 0,04	1,00 0,30 0,50	3,60 0,55 0,90	5,0 0,93 1,44
Se bilag		2A	2F	2D

Tabel E 7.2
Vurdering af systemet

Kriterium	Vurdering 1=dårligst 10=bedst	Vurdering i ord
Sundhedsmæssige forhold lokalt	8	Køkkenaffald, fækalier og urin opsamles lokalt.
Professionelle arbejdsforhold	6	Kloakarbejdere og ansatte på renseanlæg har ofte direkte kontakt med spildevandet. Der kan opstå problemer ved arbejde med samletankene.
Driftsikkerhed og vedligeholdelse	6	Driftsikkerheden for renseanlægget og biogasanlæg er rimelig stor. Driftsikkerheden for opsamlingssystemet til hhv. urin alene, og fækalier og køkkenaffald sammen er mindre, og kravet til vedligeholdelse større.
Teknologisk stade	5	Erfaringerne herhjemme med urinopsamling er begrænsede. Teknologien for biogasanlæg og konventionelt renseanlæg er velafprøvet.
Brug og renholdning	5	Biogasanlægget stiller større krav til brug og rengøring. Toilettet skal være urinsorterende og vandbesparende.
Lokal deltagelse	6	Køkkenaffaldet skal sorteres. Urin opsamlingen og bioforgasningen stiller krav til valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Robusthed	5	Håndteringen af det grå spildevand er meget robust, teknologien kan håndtere hvad brugerne end tilfører det. Bioforgasningsdelen afhænger af at brugerne sorterer køkkenaffaldet i de rigtige fraktioner, og af korrekt valg og anvendelse af rengøringsmidler. Urin opsamlingsdelen afhænger af korrekt valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Fleksibilitet	7	Relativt fleksibelt overfor ændringer i affaldshåndteringen.

E 8. Lokal kompostering af køkkenaffald og fækalier. Urin opsamling. Nedsivning af gråt spildevand. Se her!

Beskrivelse af systemet

Lokalkompostering af køkkenaffald og fækalier, foretages kun få steder i Danmark. Ved komposteringen reduceres fækaliernes og køkkenaffaldets masse. Urinen ledes fra det urinsorterende toilet til urintanken, der tømmes 1-2 gange pr. år afhængigt af belastningen.

Det grå spildevand ledes til en septiktank, hvor en del af det suspenderede stof fjernes så nedsivningsanlægget ikke tilstoppes. Spildevandet ledes til nedsivningsanlægget ved gravitation, og siver her ned i jorden via et infiltrationsområde. Det behandlede vand ledes til grundvandszonen.

Tabel E 8.1
Energiforbrug, økonomi og recirkuleringspotentiale /(person�år).

	Enhed	Nedsivnings- anlæg	Lokal kompostering af køkkenaffald og fækalier	Urin opsamling	I alt
Energiforbrug	KWh	1	-7,8	-45,1	-51,9
Økonomi:
Person/år	Kr.	780	87	1.372	2.239
Nutidsværdi	Kr.	8.930	1477	16.213	26.620
Recirkulering spotentiale	kg N kg P kg K	0,06 0,02 0,03	0,40 0,30 0,40	3,60 0,55 0,90	4,06 0,87 1,33
Se Bilag		2G	2C	2D

Tabel E 8.2
Vurdering af systemet

Kriterium	Vurdering 1=dårligst 10=bedst	Vurdering i ord
Sundhedsmæssige forhold lokalt	2	Køkkenaffald sorteres og komposteres sammen med det indsamlede fækalier lokalt. Urinen sorteres lokalt. Det grå spildevand nedsives lokalt.
Professionelle arbejdsforhold	1	Der vil være betydelige hygiejnemæssige problemer i forbindelse med håndteringen af fækalier. Der kan opstå problemer ved arbejde med urin-opsamlingstanken.
Driftsikkerhed og vedligeholdelse	4	Driftsikkerheden for nedsivningsanlægget er rimelig. Driftsikkerheden for urinopsamlings- og komposterings-systemet er dog mindre, og kravet til vedligeholdelse større.
Teknologisk stade	6	Erfaringerne herhjemme med urinopsamling er begrænsede. For de øvrige teknologier har de været afprøvet igennem de sidste 50 år.
Brug og renholdning	6	Toilettet er et urin sorterende toilet uden vandskyl, som brugerne er ikke er vandt til. Toilettet og urin-opsamlingssystemet stiller større krav til brug og rengøring.
Lokal deltagelse	9	Køkkenaffaldet skal sorteres og komposteres sammen med de indsamlede fækalier. Både urin-opsamlingen og nedsivningen stiller krav til valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Robusthed	5	Komposteringsdelen afhænger af at brugerne sorterer køkkenaffaldet i de rigtige fraktioner og det ikke tilføres dele/stoffer der kan hæmme processen. Nedsivnings- og urin opsamlingsdelen afhænger af korrekt valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Fleksibilitet	9	Fleksibelt overfor ændringer i affaldshåndteringen.

4.6 Systemdiagrammer for nybyggeri

Følgende systemdiagrammer for nybyggeri gennemgås i det følgende afsnit:

N 1.	Lokal kompostering af køkkenaffald. Spildevand ledes til konventionelt renseanlæg.
N 2.	Lokal kompostering af køkkenaffald. Urin opsamling. Nedsivning af gråt spildevand og fækalier.
N 3.	Lokal kompostering af køkkenaffald og fækalier. Urin opsamling. Nedsivning af gråt spildevand, (lig systemdiagram E 8).
N 4.	Vådkompostering af køkkenaffald, urin og fækalier. Gråt spildevand nedsives.
N 5.	Vådkompostering af køkkenaffald og fækalier. Urin opsamling. Gråt spildevand nedsives.
N 6.	Bioforgasning af urin, fækalier og køkkenaffald. Gråt spildevand nedsives.
N 7.	Bioforgasning af fækalier og køkkenaffald. Urin opsamling. Gråt spildevand nedsives.
N 8.	Central kompostering af køkkenaffald. Spildevand ledes til konventionelt renseanlæg, (lig systemdiagram E 1).
N 9.	Central kompostering af køkkenaffald. Urin opsamling. Fækalier og gråt spildevand til konventionelt renseanlæg, (lig systemdiagram E 3).

N 1. Køkkenaffald komposteres lokalt. Spildevand ledes til konventionelt renseanlæg.

Beskrivelse af systemet

Lokalkompostering af køkkenaffald og central rensning af sort og gråt spildevand, er en udbredt håndtering af spildevand og køkkenaffald. Lokal kompostering af køkkenaffald foretages fortrinsvis i rækkehus og villaområder, men der er også eksempler på at det foregår i tætbykerne. Sammenblandingen af det sorte spildevand med gråt samt industrispildevand har medført at en stor del af det slam der genereres i renseanlæg ikke kan anvendes til jordbrugsformål. Det lokalt komposterede køkkenaffald anvendes lokalt og der sker derved ikke en recirkulering af næringsstoffer fra by til land.

Tabel N 1.1
Energiforbrug, økonomi og recirkuleringspotentiale/(person�år).

	Enhed	Konventionelt renseanlæg	Lokal kompostering af køkkenaffald	I alt
Energiforbrug	KWh	-0,3	-4,1	-4,4
Økonomi:
Person/år	Kr.	2.044	44	2.088
Nutidsværdi	Kr.	27.493	499	27.992
Recirkulerings- potentiale	Kg N Kg P Kg K	0,83 0,81 0,09	0,24 0,10 0,15	1,07 0,91 0,24
Se bilag		2A	2C

Tabel N 1.2
Vurdering af systemet.

Kriterium	Vurdering 1=dårligst 10=bedst	Vurdering i ord
Sundhedsmæssige forhold lokalt	7	Køkkenaffaldet sorteres og komposteres lokalt.
Professionelle arbejdsforhold	7	Kloakarbejdere og ansatte på renseanlæg har ofte direkte kontakt med spildevandet.
Driftsikkerhed og vedligeholdelse	7	Driftsikkerheden for den enkelte boligejer, og for renseanlægget er rimelig stor. Driftsikkerheden for det lokale komposteringsanlæg er dog mindre, mens kravet til vedligeholdelse er stort.
Teknologisk stade	9	Teknologien har været afprøvet igennem de sidste 50 år.
Brug og renholdning	9	Toilettet er et almindelig vandskyllende toilet som brugerne er vandt til. Ingen større krav til brug og rengøring.
Lokal deltagelse	5	Der er stort set ikke nogen lokaldeltagelse med det sorte spildevand. Køkkenaffaldet skal dog sorteres og komposteres lokalt.
Robusthed	7	Spildevandsdelen er meget robust, kan håndtere hvad brugerne end tilfører det. Komposteringsdelen afhænger af at brugerne sorterer affaldet i de rigtige fraktioner.
Fleksibilitet	5	Ikke særligt fleksibelt overfor ændringer i affaldshåndteringen.

N 2. Lokal kompostering af køkkenaffald. Urin opsamling. Nedsivning af gråt spildevand og fækalie

Kriterium	Vurdering 1=dårligst 10=bedst	Vurdering i ord
Sundhedsmæssige forhold lokalt	7	Køkkenaffaldet sorteres og komposteres lokalt.
Professionelle arbejdsforhold	7	Kloakarbejdere og ansatte på renseanlæg har ofte direkte kontakt med spildevandet.
Driftsikkerhed og vedligeholdelse	7	Driftsikkerheden for den enkelte boligejer, og for renseanlægget er rimelig stor. Driftsikkerheden for det lokale komposteringsanlæg er dog mindre, mens kravet til vedligeholdelse er stort.
Teknologisk stade	9	Teknologien har været afprøvet igennem de sidste 50 år.
Brug og renholdning	9	Toilettet er et almindelig vandskyllende toilet som brugerne er vandt til. Ingen større krav til brug og rengøring.
Lokal deltagelse	5	Der er stort set ikke nogen lokaldeltagelse med det sorte spildevand. Køkkenaffaldet skal dog sorteres og komposteres lokalt.
Robusthed	7	Spildevandsdelen er meget robust, kan håndtere hvad brugerne end tilfører det. Komposteringsdelen afhænger af at brugerne sorterer affaldet i de rigtige fraktioner.
Fleksibilitet	5	Ikke særligt fleksibelt overfor ændringer i affaldshåndteringen.

Lokal tørkompostering af køkkenaffald Se her!

Beskrivelse af systemet

Lokalkompostering af køkkenaffald er en udbredt metode til håndtering af køkkenaffald. Lokal kompostering af køkkenaffald foretages fortrinsvis i rækkehus og villaområder, men der er også eksempler på at det foregår i tætbykerne. Det lokalt komposterede køkkenaffald anvendes lokalt. Urinen ledes fra det urinsorterende toilet til urintanken, der tømmes 1-2 gange pr. år afhængigt af belastningen.
Det grå spildevand og fækalierne ledes til en septiktank hvor en del af det suspenderede stof fjernes så nedsivningsanlægget ikke tilstoppes. Spildevandet ledes til nedsivningsanlægget ved gravitation, og siver her ned i jorden via et infiltrationsområde. Det behandlede vand ledes til grundvandszonen

Tabel N 2.1
Energiforbrug, økonomi og recirkuleringspotentiale/(person�år).

	Enhed	Nedsivnings- anlæg	Lokal kompostering af køkkenaffald	Urin opsamling	I alt
Energiforbrug	KWh	1,4	-4,1	-45,1	-47,8
Økonomi:
Person/år	Kr.	910	44	1.372	2.326
Nutidsværdi	Kr.	10.466	499	16.213	27.178
Recirkulerings -potentiale	kg N kg P kg K	0,09 0,04 0,07	0,24 0,10 0,15	3,60 0,55 0,90	3,93 0,69 1,12
Se bilag		2G	2C	2D

Tabel N 2.2
Vurdering af systemet

Kriterium	Vurdering 1=dårligst 10=bedst	Vurdering i ord
Sundhedsmæssige forhold lokalt	5	Køkkenaffald sorteres og komposteres lokalt. Urinen sorteres lokalt. Fækalier og det grå spildevand nedsives lokalt.
Professionelle arbejdsforhold	7	Der kan opstå problemer ved arbejde med urin-opsamlingstanken.
Driftsikkerhed og vedligeholdelse	5	Driftsikkerheden for nedsivningsanlægget er rimelig. Driftsikkerheden for urin opsamlingssystemet er dog mindre, og kravet til vedligeholdelse større.
Teknologisk stade	6	Erfaringerne herhjemme med urinopsamling er begrænsede. For de øvrige teknologier har de været afprøvet igennem de sidste 50 år.
Brug og renholdning	6	Toilettet er et urin sorterende toilet som brugerne er ikke er vandt til. Toilettet og urin opsamlingssystemet stiller større krav til brug og rengøring.
Lokal deltagelse	8	Køkkenaffaldet skal sorteres og komposteres. Både urin-opsamlingen og nedsivningen stiller krav til valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Robusthed	6	Komposteringsdelen afhænger af at brugerne sorterer affaldet i de rigtige fraktioner. Nedsivnings- og urin opsamlingsdelen afhænger af korrekt valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Fleksibilitet	9	Fleksibelt overfor ændringer i affaldshåndteringen.

N 3. Lokal kompostering af køkkenaffald og fækalier. Urin opsamling. Nedsivning af gråt spildevand, (Er lig systemdiagram E 8 Se denne).

N 4. Vådkompostering af køkkenaffald, urin og fækalier. Gråt spildevand nedsives.
Vådkompostering af urin, fækalier og køkkenaffald

Beskrivelse af systemet

Urin og fækalier ledes til den samme samletank. For at reducere skyllevandsmængden mest muligt er installeret et urinsorterende vakuumtoilet. Køkkenaffald tilføres samme samletank som urin og fækalier samles i.
I vådkompostbeholderen omsættes det organiske materiale under udvikling af varme herved homogeniseres og hygiejniseres det organisk affald hvorefter det kan anvendes til gødningsformål.
Det grå spildevand ledes til en septiktank hvor en del af det suspenderede stof fjernes så nedsivningsanlægget ikke tilstoppes. Slammet fra septiktanken transporteres til vådkomposteringsbeholderen hvor det behandles med det øvrige affald. Spildevandet ledes til nedsivningsanlægget ved gravitation og siver her ned i jorden via et infiltrationsområde. Det behandlede vand ledes til grundvandszonen.

Tabel N 4.1
Energiforbrug, økonomi og recirkuleringspotentiale /(person�år).

	Enhed	Nedsivningsanlæg	Vådkompostering	I alt
Energiforbrug	kWh	1	15,7
Økonomi:
Person/år	Kr.	780	1.616
Nutidsværdi	Kr.	8.930	21.042
Recirkulerins- Potentiale	kg N kg P kg K	0,06 0,02 0,03	5,00 0,85 1,45	5,06 0,87 1,48
Se bilag		2G	2E

Tabel N 4.2
Vurdering af systemet.

Kriterium	Vurdering 1=dårligst 10=bedst	Vurdering i ord
Sundhedsmæssige forhold lokalt	7	Køkkenaffald, fækalier og urinen opsamles lokalt.
Professionelle arbejdsforhold	6	Der kan opstå problemer ved arbejde med samletanken.
Driftsikkerhed og vedligeholdelse	4	Driftsikkerheden for nedsivningsanlægget er rimelig. Driftsikkerheden for opsamlingssystemet til urin, fækalier og køkkenaffald er rimeligt. For selve vådkomposterings teknologien anslås driftsikkerheden som noget lavere og kravet til vedligeholdelse som noget større.
Teknologisk stade	4	Erfaringer herhjemme med våd kompostering findes ikke (Norge og Sverige). Teknologien for nedsivning er velafprøvet.
Brug og renholdning	6	Vådkomposterings-systemet stiller større krav til brug og rengøring. Toilettet skal være vandbesparende.
Lokal deltagelse	5	Køkkenaffaldet skal sorteres. Vådkomposteringen og nedsivningen stiller krav til valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Robusthed	4	Håndteringen af det grå spildevand er relativt robust. Vådkomposteringsdelen afhænger af at brugerne sorterer køkkenaffaldet i de rigtige fraktioner, og af korrekt valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Fleksibilitet	7	Relativt fleksibelt overfor ændringer i affaldshåndteringen.

N 5. Vådkompostering af køkkenaffald og fækalier. Urin opsamling. Gråt spildevand nedsives.

fign6.gif (11582 bytes)

Beskrivelse af systemet

Fækalierne skylles og suges via et urinsorterende vakuum toilet til en samletank. Urinen løber fra toilettet ved hjælp af gravitation til en urintank. Køkkenaffald opsamles i samme samletank som fækalierne og de transporteres til vådkompostreaktoren med tankvogn. I vådkompostreaktoren omsættes det organiske materiale under udvikling af varme herved homogeniseres og hygiejniseres det organisk affald hvorefter det kan anvendes til gødningsformål.
Det grå spildevand ledes til en septiktank hvor en del af det suspenderede stof fjernes så nedsivningsanlægget ikke tilstoppes. Slammet fra septiktanken transporteres til vådkomposteringsanlægget hvor det behandles med det øvrige affald. Spildevandet ledes til nedsivningsanlægget ved gravitation og siver her ned i jorden via et infiltrationsområde. Det behandlede vand ledes til grundvandszonen.

Tabel N 5.1
Energiforbrug, økonomi og recirkuleringspotentiale /(person�år).

	Enhed	Nedsivnings- anlæg	Vådkom- postering	Urin opsamling	I alt
Energiforbrug	kWh	1	28,1	-45,1	-16,0
Økonomi:
Person/år	Kr.	780	1.325	1.372	3.477
Nutidsværdi	Kr.	8.930	17.198	16.213	42.341
Recirkulerings potentiale	kg N kg P kg K	0,06 0,02 0,03	1,00 0,30 0,50	3,60 0,55 0,90	4,66 0,87 1,43
Se bilag		2G	2E	2D

Tabel N 5.2
Vurdering af systemet

Kriterium	Vurdering 1=dårligst 10=bedst	Vurdering i ord
Sundhedsmæssige forhold lokalt	7	Køkkenaffald og fækalier opsamles lokalt. Urinen sorteres lokalt.
Professionelle arbejdsforhold	6	Der kan opstå problemer ved arbejde med samletankene.
Driftsikkerhed og vedligeholdelse	3	Driftsikkerheden for nedsivningsanlægget er rimelig stor. Driftsikkerheden for opsamlingssystemet til hhv. urin alene, og fækalier og køkkenaffald sammen er mindre, og kravet til vedligeholdelse større. Det samme gælder for selve vådkomposterings teknologien.
Teknologisk stade	2	Erfaringerne herhjemme med urinopsamling er begrænsede. Erfaringer herhjemme med våd kompostering findes ikke (Norge og Sverige). Teknologien for nedsivning er velafprøvet.
Brug og renholdning	5	Vådkomposterings-systemet stiller større krav til brug og rengøring. Toilettet skal være urinsorterende og vandbesparende.
Lokal deltagelse	6	Køkkenaffaldet skal sorteres. Vådkomposteringen og nedsivning stiller krav til valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Robusthed	4	Håndteringen af det grå spildevand er relativt robust. Vådkomposteringsdelen afhænger af at brugerne sorterer køkkenaffaldet i de rigtige fraktioner, og af korrekt valg og anvendelse af rengøringsmidler. Urin-opsamlingsdelen afhænger af korrekt valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Fleksibilitet	7	Relativt fleksibelt overfor ændringer i affaldshåndteringen.

N 6. Bioforgasning af urin, fækalier og køkkenaffald. Gråt spildevand nedsives

Beskrivelse af systemet

Urin og fækalier ledes til den samme samletank, for at reducere skyllevandsmængden mest muligt er installeret et urinsorterende vakuumtoilet. Køkkenaffald tilføres samme samletank som urin og fækalier samles i.
I biogasanlægget omsættes det organiske materiale under udvikling af metan. Omsætningen har derudover til formål at homogenisere og hygiejnisere det organisk affald hvorefter det kan anvendes til gødningsformål.
Det grå spildevand ledes til en septiktank hvor en del af det suspenderede stof fjernes så nedsivningsanlægget ikke tilstoppes. Slammet fra septiktanken transporteres til biogasanlægget hvor det behandles med det øvrige affald. Spildevandet ledes til nedsivningsanlægget ved gravitation og siver her ned i jorden via et infiltrationsområde. Det behandlede vand ledes til grundvandszonen.

Tabel N 6.1
Energiforbrug, økonomi og recirkuleringspotentiale/(person�år).

	Enhed	Nedsivning sanlæg	Bioforg asning	I alt
Energiforbrug	kWh	1	-194
Økonomi:
Person/år	Kr.	780	1.704
Nutidsværdi	Kr.	8.930	19.550
Recirkulerings -potentiale	kg N kg P kg K	0,06 0,02 0,03	5,00 0,80 1,40	5,06 0,82 1,43
Se bilag		2G	2F

Tabel N 6.2
Vurdering af systemet

Kriterium	Vurdering 1=dårligst 10=bedst	Vurdering i ord
Sundhedsmæssige forhold lokalt	7	Køkkenaffald, fækalier og urin opsamles lokalt.
Professionelle arbejdsforhold	7	Der kan opstå problemer ved arbejde med samletankene.
Driftsikkerhed og vedligeholdelse	4	Driftsikkerheden for nedsivningsanlægget og biogasanlæg er rimelig stor. Der kan være problemer med bioforgasning ved den høje ammonium koncentration urinen giver anledning til. Driftsikkerheden for opsamlingssystemet til urin, fækalier og køkkenaffald er mindre, og kravet til vedligeholdelse større.
Teknologisk stade	7	Teknologierne er velafprøvede.
Brug og renholdning	5	Biogasanlægget stiller større krav til brug og rengøring. Toilettet skal være vandbesparende.
Lokal deltagelse	6	Køkkenaffaldet skal sorteres. Bioforgasningen stiller krav til valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Robusthed	5	Håndteringen af det grå spildevand er rimelig robust. Bioforgasningsdelen afhænger af at brugerne sorterer køkkenaffaldet i de rigtige fraktioner, og af korrekt valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Fleksibilitet	7	Relativt fleksibelt overfor ændringer i affaldshåndteringen.

N 7. Bioforgasning af fækalier og køkkenaffald. Urin opsamling. Gråt spildevand nedsives.

Beskrivelse af systemet

Fækalierne skylles og suges via et urinsorterende vakuum toilet til en samletank. Urinen løber fra toilettet ved hjælp af gravitation til en urintank. Køkkenaffald opsamles i samme samletank som fækalierne og de transporteres til biogasanlægget med tankvogn. I biogasanlægget omsættes det organiske materiale under udvikling af metan omsætningen har derudover til formål at homogenisere og hygiejnisere det organisk affald hvorefter det kan anvendes til gødningsformål. Det grå spildevand ledes til en septiktank hvor en del af det suspenderede stof fjernes så nedsivningsanlægget ikke tilstoppes. Slammet fra septiktanken transporteres til vådkomposteringsanlægget hvor det behandles med det øvrige affald. Spildevandet ledes til nedsivningsanlægget ved gravitation og siver her ned i jorden via et infiltrationsområde. Det behandlede vand ledes til grundvandszonen.

Tabel N 7.1
Energiforbrug, økonomi og recirkuleringspotentiale /(person�år).

	Enhed	Nedsivnings- anlæg	Bioforgasning	Urin opsamling	I alt
Energiforbrug	kWh	1	-135,1	-45,1	-179,2
Økonomi:
Person/år	Kr.	780	1.451	1.372	3.603
Nutidsværdi	Kr.	8.930	16.651	16.213	41.794
Recirkulerings -potentiale	kg N kg P kg K	0,06 0,02 0,03	1,00 0,30 0,50	3,60 0,55 0,90	4,66 0,87 1,43
Se bilag		2G	2F	2D

Tabel E 7.2
Vurdering af systemet

Kriterium	Vurdering 1=dårligst 10=bedst	Vurdering i ord
Sundhedsmæssige forhold lokalt	7	Køkkenaffald, fækalier og urin opsamles lokalt.
Professionelle arbejdsforhold	6	Der kan opstå problemer ved arbejde med samletankene.
Driftsikkerhed og vedligeholdelse	3	Driftsikkerheden for nedsivnings- og biogas-anlæg er rimelig stor. Driftsikkerheden for opsamlingssystemet til hhv. urin alene, og fækalier og køkkenaffald sammen er mindre, og kravet til vedligeholdelse større.
Teknologisk stade	5	Erfaringerne herhjemme med urinopsamling er begrænsede. Teknologien for bioforgasning og nedsivning er velafprøvet.
Brug og renholdning	5	Biogasanlægget stiller større krav til brug og rengøring. Toilettet skal være urinsorterende og vandbesparende.
Lokal deltagelse	7	Køkkenaffaldet skal sorteres. Urin opsamlingen, nedsivningsanlægget og bioforgasningen stiller krav til valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Robusthed	5	Håndteringen af det grå spildevand er relativt robust. Bioforgasningsdelen afhænger af at brugerne sorterer køkkenaffaldet i de rigtige fraktioner, og af korrekt valg og anvendelse af rengøringsmidler. Urin-opsamlingsdelen afhænger af korrekt valg og anvendelse af rengøringsmidler.
Fleksibilitet	9	Relativt fleksibelt overfor ændringer i affaldshåndteringen.