|
Vurdering af muligheder og begrænsninger for 5. Vurdering af håndteringssystemer i forhold til 5 boligtyper
5.1 Formålet med vurderingenFormålet med vurderingen er at identificere de systemer der egner sig bedst til de forskellige boligtyper. De forskellige systemer der er blevet behandlet i det foregående kapitel, har hver deres styrker og svagheder, hvilket i høj grad afhænger af hvilken boligtype de bliver implementeret i. Der er stor forskel på om man skal opbygge et håndteringssystem for et etagebyggeri eller for en kolonihave forening. I dag anvendes ét system til alle boligtyper, i fremtiden vil systemvalget sandsynligvis være afhængigt af den boligtype det skal anvendes i. 5.2 VurderingsgrundlagI kapitel 4 blev systemerne beskrevet i forhold til 11 kriterier. Her foretages nu en sammenlignende vurdering af systemerne. Vurderingen foretages på baggrund af de 11 kriterier som blev anvendt til beskrivelse af systemerne i kapitel 4. Kriterierne er: økonomi, recirkulering, energi, sundhedsmæssige forhold lokalt, professionelle arbejdsforhold, driftsikkerhed og vedligeholdelse, teknologisk stade, brug og renholdning, lokal deltagelse, robusthed, og fleksibilitet. Dernæst vurderes de arealkrav der er til de enkelte løsninger. Vurderingen er baseret på de oplysninger omkring de 5 boligtyper der er beskrevet i kapitel 2.2. Det plantedækkede areal og det ubebyggede areal sammenholdes med arealkrav til lokal recirkulering og til implementering af komponenterne. Ved implementering af nye teknologier må det vurderes om det nødvendige areal er til rådighed. Areal kravene er:
Endeligt foretages en prioritering af systemer for de enkelte boligtyper. Prioriteringen baseres dels på den sammenlignende vurdering af systemerne og dels på vurderingen af arealkrav. 5.3 Sammenlignende vurdering af systemerSom vurderingsmetode anvendes en multi-kriterie vurdering. Ved denne sammenlignende vurdering af de udvalgte teknologier, normaliseres kriterierne først. Normalisering udføres ved at værdisætte hvert kriterie, ved tildeling af en værdi fra 1 til 10. Disse værdier indikerer styrker og svagheder ved teknologien. Derefter vægtes vurderingen i forhold til aktørernes prioritering af kriterierne. Herved tydeliggøres i hvilken grad teknologierne tilfredsstiller de forskellige aktørers krav til et system for affaldshåndtering. Teknologierne kan herved sammenlignes indbyrdes, hvilke scorer højt og hvilke lavt. Desuden fremgår det hvor enige eller uenige aktørerne i deres vurdering af de enkelte teknologiske løsninger. Hvis samtlige aktører er enige om at en løsning scorer højt, ville denne løsning generelt kunne tilfredsstille alle interessenters krav til et affaldshåndteringssystem. Er aktørerne meget uenige omkring hvor god en løsning er, kan implementeringen af en sådan løsning føre til utilfredshed og interessekonflikter. For at kunne vurdere de 11 kriterier i forhold til hinanden defineres en fælles skala for kriterierne. Hvert kriterium normaliseres ved at tildeles en score i forhold til en skala fra 1 til 10. Hvor 1 står for dårligste og 10 for bedste præstation. Dette er vist i tabellerne 5.3.1 og 5.3.2 og figurerne 5.3.1 og 5.3.2 for hhv. etableret byggeri og nybyggeri. Kriterierne økonomi, recirkulering og energi er så vidt muligt normaliseret objektivt, mens de resterende kriteriers tildeling af score er sket rent subjektivt. For økonomi, recirkulering og energiforbrug er beregningerne foretaget på baggrund af de valgte intervaller på hhv. fra 1.500 kr. til 4.500 kr. i årlig udgift pr. person; fra 0 til 6 kg kvælstof recirkuleret/(person·år), og energi forbruget fra -200 kWh/(person·år) til 50 kWh/person·år). Der regnes med lineær sammenhæng mellem score og hhv. udgifter, kvælstof recirkuleret og energiforbrug. Som det ses af tabellerne 5.3.1 og 5.3.2 og figurerne 5.3.1 og 5.3.2 er der en meget stor spredning af score for alle systemerne. Da der kun er udvalgt systemer der fra et ingeniørmæssigt synspunkt ser fornuftige ud kunne man måske have forventet en noget mindre spredning, idet mendste på de kvantitative paramentre. Spredningen er især stor for E4, E5 og N3, (E8 er lig med N3), med jævn fordeling af score over hele skalaen. For system E,1 der er lig med N8, falder score i to grupper en med høje score mellem 8 og 9 og en med lave score mellem 2 og 3. Endelig er der systemer der med en smallere fordeling af score (E2, E3 og N2, N9 er lig med E3). Det er stor forskel på hvor højt systemerne scorer på et givent kriterie, ligesom de forskellige kriterier scorer meget forskelligt for et givent system. Der er ikke et system der gennemgående scorer enten højt eller lavt på alle kriterier Table 5.3.1 Se her! Tabel 5.3.2 Se her! Figur 5.3.1. Se her! Figur 5.3.2. Se her De forskellige aktører i affaldshåndteringen vil ikke lægge samme vægt på de forskellige kriterier, de vil prioritere forskelligt. For fire grupper af aktører er opstillet en vægtning af de 11 kriterier, se tabel 5.3.3. Vægtningen er dels foretaget af deltagerne på dialogværkstedet, se afsnit 7.2., og dels på baggrund af en vægtning udført af projektdeltagerne. Tabel 5.3.3.
De score som de forskellige håndteringssystemer har opnået ved normaliseringen til en værdi mellem 0 og 10 vægtes nu efter de fire aktørers prioritering/vægtning. Der opnås herved en vægtet normaliseret score, se figur 5.3.3 og 5.3.4. Disse figurer illustrerer, i hvilken grad de forskellige aktørers prioriteringer tilgodeses ved de forskellige håndteringssystemer. Desuden kan det ses hvor robuste løsningerne er i forhold til de forskellige aktørers prioriteringer. Det fremgår således at aktørerne er forholdsvis enige om hvilken score system 2 skal have, mens der er større uenighed om hvor god en løsning system 1 er.
Figur 5.3.3
Figur 5.3.4 Udfaldsrummet for de vægtede normaliserede score er meget snævert, værdierne falder mellem 4,5 og 7,5. Langt de fleste systemer scorer værdier tæt på 6. Dette skyldes at der kun er valgt systemer der fra et ingeniørmæssigt synspunkt virker fornuftige. Hvis systemer, med en mere uhensigtsmæssig opbygning og håndtering, blev inkluderet i den sammenlignende vurdering, vil udfaldsrummet udvides. På baggrund af robustheden af de vægtede normaliserede score, vist i tabellerne 5.3.3 og 5.3.4, vil håndteringssystemerne E2 og E3 være at fortrække frem for E1. Der er større enighed blandt aktørerne om hvor gode løsningerne E2 og E3 er end for løsning E1. Af samme årsag vil system N2 være at foretrække frem for N1, ligesom N9 vil foretrækkes fremfor N8. 5.4 Arealkrav til teknologierI det følgende gennemgås arealkrav til teknologierne. I tabel 5.3.1 og 5.3.2 vises arealkrav for de enkelte håndteringssystemer for henholdsvis etableret byggeri og nybyggeri. Det beregnede arealkravet til lokal recirkulering, sammenholdes med det plantedækkede areal. Ved beregning af arealkravet til etablering af underjordiske tanke, er det antaget at tankene er kugleformede. Tværsnitsarealet af denne kugle ganges med to, for at få arealkravet over jorden. Ved beregning af arealkravet til etablering af beholdere over jorden, er tværsnitsarealet ligeledes ganget med 2. Tabel 5.3.1 Se her! Tabel 5.3.2 Se her! 5.5 Prioritering af løsninger for de enkelte boligtyper
På baggrund af den sammenlignende vurdering af håndteringssystemerne og disses arealkrav i relation til boligtyper, foretages en samlet vurdering af hvilke håndteringssystemer, der skal prioriteres for hver boligtype. Vurderingen af potentialet for lokal recirkulering er baseret på tabel 2.2.3, der viser andelen af det plantedækkede areal der kan gødes med bygødning. Vurderingen af arealkravet til implementering af teknologier er baseret på tabellerne 2.2.1, 5.3.1 og 5.3.2 der viser boligtypernes fordeling af arealer og arealkrav ved implementering af nye teknologier. For at finde frem til hvilke håndteringssystemer der skal prioriteres for de forskellige boligtyper, sammenholdes det ubebyggede areal der er tilrådighed i bebyggelsen med systemernes arealkrav, vist i tabel 5.3.1 og 5.3.2. Tæt bykerne I tæt bykerne er det ubebyggede areal meget begrænset. Dertil kommer at tilkørselsforholdene kan være problematiske på grund af smalle gader og kørselsforbud. Teknologier med lokal recirkulation eller stort plads og transport behov kan derfor være problematisk at implementere i denne boligtype. Arealkrav ved lokal recirkulering Lokal recirkulering af affaldsprodukter kan kun ske for et begrænset antal beboere. Recirkulering af komposteret fast køkkenaffald kan foretages af omkring 25% af beboerne. Her er det forudsat af kvælstof mængden reduceres med 60% ved kompostering. Arealkrav til etablering af beholdere, tanke og nedsivningsanlæg I tæt bykerne er ingen problemer med hensyn til arealkrav ved implementering af de teknologier der er udvalgt for det etablerede byggeri, undtagen løsningen med nedsivning af gråt spildevand, (E8). Ved nybyggeri er der ingen problemer ved implementering af håndteringssystemer, med rensning af fækalier og gråt spildevand på konventionelt renseanlæg, (N1, N8 og N9). Her komposteres det organiske køkkenaffald central eller lokalt. Urinen ledes enten med det øvrige spildevand til renseanlæg eller opsamles for senere genanvendelse uden for lokalområdet. For de øvrige systemer er det angivne ubebyggede areal for tæt bykerne ikke tilstrækkeligt til etablering af nedsivningsanlæg. Ved etablering af systemer med tanke og beholdere vil 14-17% af det ubebyggede areal skulle inddrages til formålet. Ved etablering af systemer med nedsivningsanlæg, tanke og beholdere vil det være omkring 50% af det ubebyggede areal der skulle inddrages. Skal det grå spildevand nedsives, vil det optage uforholdsmæssigt meget plads og det kan derfor være nødvendigt at erhverve yderligere arealer til varetagelse af denne opgave. Vurdering af systemløsninger På grund af det begrænsede ubebyggede areal kan systemer med lokal recirkulation og lokal nedsivning af gråt spildevand ikke umiddelbart implementeres. Systemer med opsamling i tanke forudsætter gode tilkørsels forhold, hvilket ofte kan være et problem i ældre bydele.
For etableret byggeri vil der på denne baggrund kun være muligheder for systemer med
central kompostering af det organiske køkkenaffald, rensning af fækalier og gråt
spildevand på konventionelt renseanlæg. Der vil for de fleste eksisterende tætte
bykerner være mulighed for etablering af tanke til urin opsamling. Hvor der ikke er
mulighed for dette må urinen ledes med det øvrige spildevand til renseanlæg. Anbefaling af systemer til tæt bykerne For etableret byggeri anbefales systemerne der omfatter central kompostering af det organiske køkkenaffald, rensning af fækalier og gråt spildevand på konventionelt renseanlæg. Urinen ledes enten med det øvrige spildevand til renseanlæg eller opsamles for senere genanvendelse uden for lokalområdet (E1 og E3). For nybyggeri er der ingen af de opstillede systemer der omfatter nedsivning af spildevand eller lokal kompostering der umiddelbart kan anbefales ud fra de angivne data for tæt bykerne. For nybyggeri anbefales derfor ligeledes systemerne der omfatter central kompostering af det organiske køkkenaffald, rensning af fækalier og gråt spildevand på konventionelt renseanlæg. Urinen ledes enten med det øvrige spildevand til renseanlæg eller opsamles for senere genanvendelse uden for lokalområdet (N8 og N9 der er lig med E1 og E3). Åben bykerne Arealkrav ved lokal recirkulering Lokal recirkulering af affaldsprodukter kan kun ske for et begrænset antal beboere. Recirkulering af komposteret fast køkkenaffald kan foretages af omkring 33% af beboerne, forudsat at kvælstof mængden reduceres med 60% ved kompostering. Arealkrav til etablering af beholdere, tanke og nedsivningsanlæg I åben bykerne er ingen problemer med hensyn til arealkrav ved implementering af de teknologier der er udvalgt for det etablerede byggeri, undtaget løsningen med nedsivning af gråt spildevand, (E8). Ved nybyggeri er der ingen problemer ved etablering af systemer bestående af lokal eller central kompostering af organisk køkkenaffald og rensning af spildevand på konventionelt renseanlæg (N1, N8 og N9). Urinen ledes enten med det øvrige spildevand til renseanlæg eller opsamles for senere genanvendelse uden for lokalområdet. For de øvrige systemer er der bedre plads til etablering af tanke, beholdere og nedsivningsanlæg end i tæt bykerne. Dog vil 10-13% af det ubebyggede areal skulle inddrages ved etablering af systemer med tanke og beholdere. Ved etablering af systemer med nedsivningsanlæg, tanke og beholdere vil det være omkring 33% af det ubebyggede areal der skulle inddrages. Skal det grå spildevand nedsives, vil det optage uforholdsmæssigt meget plads og det kan derfor være nødvendigt at erhverve yderligere arealer til varetagelse af denne opgave.
Vurdering af systemløsninger På grund af at det plantedækkede areal er begrænset, kan systemer med lokal recirkulation ikke umiddelbart implementeres. Det er muligt at nedsive spildevand lokalt, men det kan det være vanskeligt at finde areal hertil, da dette vil optage en stor del af friarealet. Tilkørselsforholdene og det tilgængelige ubebyggede areal tillader opsamling af affaldsprodukter i tanke. Systemer med opsamling i to tanke (E5, E7, N5 og N7), hører dog til de mere pladskrævende. For etableret byggeri vil der på denne baggrund ikke være muligheder for systemer med
lokal kompostering af det organiske køkkenaffald, (E2 og E8). Alle de øvrige
systemløsninger for etableret byggeri er mulige. Af den sammenlignende vurdering af
systemløsningerne, se figur 5.3.3, fremgår det at systemmet med bioforgasning af
køkkenaffald, urin og fækalier, (E6), er den løsning der vurderes at være bedst.
Derudover vurderes løsningerne der omfatter central kompostering af det organiske
køkkenaffald, samt rensning af fækalier og gråt spildevand på konventionelt
renseanlæg, også relativt højt, (E1 og E3). Urinen ledes enten med det øvrige
spildevand til rensningsanlæg eller opsamles for senere genanvendelse uden for
lokalområdet. I nybyggeri er der mulighed for at etablere bedre tilkørselsforhold. Ved inddragelse af nærliggende arealer vil der yderligere være mulighed for etablering af nedsivningsanlæg på et fælles areal. Forudsat at nedsivning er mulig det pågældende sted. Løsninger med lokal kompostering af affald, kan ikke implementeres med mindre det plantedækkede areal udvides. Alle de øvrige systemløsninger for nybyggeri er mulige. Af den sammenlignende vurdering af systemløsningerne, se figur 5.3.4, fremgår det at systemet med bioforgasning af køkkenaffald, urin og fækalier, er den løsning der vurderes at være bedst (N6). Derudover vurderes løsningerne med central kompostering af det organiske køkkenaffald, rensning af fækalier og gråt spildevand på konventionelt renseanlæg relativt højt. Urinen ledes enten med det øvrige spildevand til renseanlæg eller opsamles for senere genanvendelse uden for lokal området (N8 og N9).Løsningen vådkompostering af køkkenaffald, urin og fækalier, (N4), og bioforgasning af køkkenaffald og fækalier samt opsamling af urin, (N7) vurderes knapt så højt. Anbefaling af systemer til åben bykerne For etableret byggeri anbefales løsningen med bioforgasning af køkkenaffald, urin og fækalier, (E6). Samt systemerne der omfatter central kompostering af det organiske køkkenaffald, samt rensning af fækalier og gråt spildevand på konventionelt renseanlæg, (E1 og E3). Urinen ledes enten med det øvrige spildevand til renseanlæg eller opsamles for senere genanvendelse uden for lokal området. For nybyggeri anbefales systemerne med bioforgasning af køkkenaffald, urin og
fækalier, (N6 ), og løsningen med vådkompostering af, (N4). Desuden anbefales
løsningerne med central kompostering af det organiske køkkenaffald, rensning af
fækalier og gråt spildevand på konventionelt renseanlæg Lejligheder I lejlighedsbyggeri er der, i forhold til de ovenfor omtalte boligtyper, et større ubebygget areal, og dermed bedre plads til opsamlingstanke og systemer med lokal recirkulation.
Arealkrav ved lokal recirkulering Her er det muligt at recirkulere alt komposteret fast køkkenaffald. Der er dog ikke plads til at recirkulere fækalier komposteret sammen med fast køkkenaffald. Arealkrav til etablering af beholdere, tanke og nedsivningsanlæg I lejlighedsbyggeri er ingen problemer med hensyn til arealkrav ved implementering af de teknologier der er udvalgt for det etablerede byggeri. Ved nybyggeri er der ingen problemer ved implementering af systemer med rensning af spildevand på konventionelt renseanlæg, (N1, N8 og N9). Ved etablering af systemer med tanke og beholdere vil 4-5% af det ubebyggede areal skulle inddrages til formålet. Ved etablering af systemer med nedsivningsanlæg, tanke og beholdere vil det være omkring 14% af det ubebyggede areal der skulle inddrages. Vurdering af systemløsninger Lokal recirkulering af komposteret køkkenaffald er mulig, men ikke lokal recirkulering af komposteret køkkenaffald og fækalier. Det er her muligt at nedsive spildevand lokalt, og tilkørselsforholdene og størrelsen af det tilgængelige ubebyggede areal tillader opsamling af affaldsprodukter i beholdere og tanke. For etableret byggeri er alle systemløsninger for etableret byggeri mulige, undtagen systemet med lokal recirkulering af komposteret køkkenaffald og fækalier, (E8). Af den sammenlignende vurdering af systemløsningerne, se figur 5.3.3, fremgår det at systemmet med bioforgasning af køkkenaffald, urin og fækalier (E6), er den løsning der vurderes at være bedst. Løsningerne med kompostering af køkkenaffaldet og rensning af spildevandet på konventionelt reseanlæg, evt. kombineret med urinopsamling, (E1, E2 og E3), vurderes ligeledes højt. Endelig vurderes løsningen med bioforgasning af køkkenaffald og fækalier kombineret med urin opsamling (E7) mindre højt For nybyggeri vil der ikke være mulighed for systemet med lokal kompostering af både
det organiske køkkenaffald og fækalier, (N3). Anbefaling af systemer til lejlighedsbyggeri For etableret byggeri anbefales systemerne der omfatter bioforgasning af køkkenaffald, urin og fækalier, (E6). Ligeledes anbefales løsningerne med kompostering af køkkenaffaldet og rensning af spildevandet på konventionelt rensningsanlæg, (E1, E2 og E3), evt. kombineret med urinopsamling. For nybyggeri anbefales systemet med bioforgasning af køkkenaffald, fækalier og urin, (N6),og løsningerne med lokal kompostering af køkkenaffald, hvor spildevandet enten ledes til konventionelt renseanlæg (N1), eller hvor urinen opsamles mens det resterende spildevand nedsives (N2). Endelig anbefales løsningerne med central kompostering af det organiske køkkenaffald, rensning af fækalier og gråt spildevand på konventionelt renseanlæg relativt højt. Urinen ledes enten med det øvrige spildevand til renseanlæg eller opsamles for senere genanvendelse uden for lokal området (N8 og N9). Rækkehuse Ved rækkehuse er der et stort ubebygget areal og dermed god plads til opsamlingstanke og kompostbeholdere til systemer med lokal recirkulation .
Arealkrav ved lokalrecirkulering Det plantedækkede areal i rækkehuse er relativt stort. Her kan både fækalier og køkkenaffald recirkuleres lokalt. Arealkrav til etablering af beholdere, tanke og nedsivningsanlæg I rækkehuse er der ingen problemer med hensyn til arealkrav ved implementering af de udvalgte teknologier for både etableret byggeri og nybyggeri. Ved etablering af nedsivningsanlæg, tanke og beholdere skal omkring 4% af det totale ubebyggede areal afstås hertil. Vurdering af systemløsninger Lokal recirkulering af komposteret køkkenaffald eller samkomposteret køkkenaffald og fækalier er mulig. Der er plads til at nedsive spildevand lokalt. Der er gode tilkørselsforhold og det tilgængelige ubebyggede areal tillader opsamling af affaldsprodukter i tanke. Alle systemløsninger i etableret byggeri er mulige. Af den sammenlignende vurdering af systemløsningerne, se figur 5.3.3, fremgår det at systemet med bioforgasning af køkkenaffald, urin og fækalier (E6), er den løsning der vurderes at være bedst. Derudover vurderes løsningerne med kompostering af køkkenaffaldet og rensning af spildevandet på konventionelt renseanlæg, evt. kombineret med urinopsamling, (E1, E2 og E3),også relativt højt. Endelig vurderes kan løsningen med vådkompostering af køkkenaffald, urin og fækalier (E4),og løsningen med bioforgasning af køkkenaffald og fækalier kombineret med urin opsamling (E7) mindre højt. Alle systemer for nybyggeri er ligeledes mulige, forudsat at nedsivning er mulig på det pågældende sted. Af den sammenlignende vurdering af systemløsningerne, se figur 5.3.4, fremgår det at system N6, bioforgasning af køkkenaffald, urin og fækalier, er den løsning der vurderes at være bedst. Derudover vurderes løsningerne med lokal kompostering af køkkenaffald (N1 og N2) også relativt højt. Løsningerne med central kompostering af køkkenaffald og spildevand til konventionelt renseanlæg, evt. kombineret med urinopsamling (N8 og N9), er de løsninger der kommer lige efter i vurderingen. Endelig kan løsningen med vådkompostering af køkkenaffald, urin og fækalier, N4 også komme i betragtning. Anbefaling af systemer til rækkehuse For etableret byggeri anbefales systemerne med bioforgasning af organisk affald (E6), samt systemerne med kompostering af køkkenaffaldet og rensning af spildevandet på konventionelt renseanlæg (E1, E2 og E3). For nybyggeri anbefales systemerne med bioforgasning af køkkenaffald, urin og fækalier (N6), lokal kompostering af køkkenaffald (N1 og N2), central kompostering af køkkenaffald og spildevand til konventionelt renseanlæg, (N8 og N9), og vådkompostering af køkkenaffald, urin og fækalier (N4). Villaer Ved villaer er der et stort ubebygget areal og dermed god plads til opsamlingstanke og kompostbeholdere til systemer med lokal recirkulation.
Arealkrav ved lokal recirkulering Det plantedækkede areal pr. indbygger er ligeledes stort. Her kan både fækalier og køkkenaffald recirkuleres lokalt. Arealkrav til etablering af beholdere, tanke og nedsivningsanlæg I villaer er der ingen problemer med hensyn til arealkrav ved implementering af de udvalgte teknologier for både etableret byggeri og nybyggeri. Ved etablering af nedsivningsanlæg og tanke skal omkring 4% af det totale ubebyggede areal afstås hertil. Vurdering af systemløsninger Lokal recirkulering af komposteret køkkenaffald er muligt og lokal recirkulering af komposteret køkkenaffald og fækalier er muligt. Der er plads til at nedsive spildevand lokalt. Der er gode tilkørselsforhold og det tilgængelige ubebyggede areal tillader opsamling af affaldsprodukter i tanke. Alle systemløsninger i etableret byggeri er mulige. Af den sammenlignende vurdering af systemløsningerne, se figur 5.3.3, fremgår det at systemmet med bioforgasning af køkkenaffald, urin og fækalier (E6), er den løsning der vurderes at være bedst. Derudover vurderes løsningerne med kompostering af køkkenaffaldet og rensning af spildevandet på konventionelt renseanlæg, evt. kombineret med urinopsamling, (E1, E2 og E3), også relativt højt. Endelig kan løsningerne med vådkompostering af køkkenaffald, urin og fækalier (E4), og løsningen med bioforgasning af køkkenaffald og fækalier kombineret med urin opsamling (E7), også tages i betragtning. Alle systemer for nybyggeri er ligeledes mulige, forudsat at nedsivning er mulig på det pågældende sted. Af den sammenlignende vurdering af systemløsningerne, se figur 5.3.4, fremgår det at system N6, bioforgasning af køkkenaffald, urin og fækalier, er den løsning der vurderes at være bedst. Derudover vurderes løsningerne med lokal kompostering af køkkenaffald (N1 og N2) også højt. Løsningerne med central kompostering af køkkenaffald og spildevand til konventionelt renseanlæg, evt. kombineret med urinopsamling (N8 og N9), vurderes ligeledes relativt højt. Endelig kan løsningen med vådkompostering af køkkenaffald, urin og fækalier, N4 også komme i betragtning. Anbefaling af systemer til villaer For etableret byggeri anbefales systemet med bioforgasning af organisk affald (E6), kompostering af køkkenaffaldet og rensning af spildevandet på konventionelt renseanlæg (E1, E2 og E3), samt vådkompostering af køkkenaffald, urin og fækalier (E4). For nybyggeri anbefales systemerne med bioforgasning af køkkenaffald, urin og fækalier (N6), lokal kompostering af køkkenaffald (N1 og N2), samt central kompostering af køkkenaffald og spildevand til konventionelt renseanlæg, (N8 og N9). Kolonihaver Ved kolonihaver er der et stort ubebygget areal og dermed god plads til opsamlingstanke og kompostbeholdere til systemer med lokal recirkulation. Dog kan tilkørselsforholdene være problematiske på grund af smalle stier og kørselsforbud.
Arealkrav ved lokal recirkulering Det plantedækkede areal pr. indbygger er stort. Her kan både fækalier og køkkenaffald recirkuleres lokalt. Arealkrav til Ved etablering af beholdere, tanke og nedsivningsanlæg I kolonihaver er der ingen problemer med hensyn til arealkrav ved implementering af de udvalgte teknologier for både etableret byggeri og nybyggeri. Vurdering af systemløsninger Lokal recirkulering af komposteret køkkenaffald eller af samkomposteret køkkenaffald og fækalier er mulig. Der er plads til at nedsive spildevand lokalt. Der er normalt ikke særligt gode tilkørselsforhold, derfor vil afhentning af affaldsprodukter i tankvogne være uhensigtsmæssigt. Kloakering af kolonihaveforeninger er ofte en uhensigtsmæssigt dyr løsning i forhold til de øvrige udgifter der er i forbindelse med kolonihaven og den tid brugerne opholder sig i den. 7 af de 8 systemløsninger der er til opstillet for etableret byggeri forudsætter
kloakering af kolonihaverne. På grund af de ofte dårlige tilkørselsforhold er ingen af
løsningerne med fælles opsamling af affald i tanke hensigtsmæssige, (E4, E5, E6 og E7).
Da der er et stort haveareal hvor alt urin og køkkenaffald kan bruges er der ingen grund
til at samle køkkenaffaldet ind til central kompostering, (E1 og E3). 6 af de 9 systemer for nybyggeri forudsætter at nedsivning er mulig på det pågældende sted. Systemer med fællesopsamling i tanke er, som ovenfor omtalt, ikke hensigtsmæssige på grund af dårlige tilkørsels forhold, N4, N5, N6 og N7). Da der er et stort haveareal hvor alt urin og køkkenaffald kan anvendes er vil det være en fordel at vil det være en fordel at håndtere affaldet lokalt fremfor at samle køkkenaffaldet ind til central kompostering, (N8 og N9). System N2 og N3 er derimod velegnede, da behandlingen i disse to systemer fortrinsvis finder sted på ejendommen. Som omtalt under etableret byggeri, behøver urinen ikke at blive transporteret væk, men kan anvendes lokalt. Ved at anvende en billigere samletank og eliminere transportudgiften og udgiften til lagertank for urin opnås betydelige økonomiske fordele. Ved urin opsamling i plastikdunke og lokal anvendelse af urinen, er den økonomiske besparelse på omkring 1.300 kr./(person·år), (Eilersen, 2001). Anbefaling af systemer til kolonihaver For kolonihaver, hvor der er etableret kloaknet, anbefales det system som omfatter lokal kompostering af det organiske køkkenaffald,og rensning af spildevand på konventionelt renseanlæg (E2). hvor der ikke er kloakeret anbefales løsningen med lokal kompostering af køkkenaffald og fækalier, urin opsamling og nedsivning af gråt spildevand (E8). For nybyggeri anbefales systemerne med urinopsamling og nedsivning af spildevand,
kombineret med lokal kompostering af enten køkkenaffald (N2), eller køkkenaffald og
fækalier sammen (N3).
En oversigt over anbefalingerne af håndteringssystemer for de seks boligtyper i hhv. etableret byggeri og nybyggeri viser i tablel 5.5.1 og 5.5.2. Tabel 5.5.1
Tabel 5.5.2
|
