| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder og begrænsninger for
recirkulering af næringsstoffer fra by til land 

6. Metode til valg af håndteringssystemer

Ved valg af håndteringssystemer for en given by skal der tages hensyn til de lokale forhold. I dette kapitel beskrives en metode til hvordan der kan vælges håndteringssystemer for forskellige boligområder i en by. For at kunne vælge håndteringssystemer skal boligmassen karakteriseres, affalds-mængden skal fastlægges og det skal kortlægges hvordan boligtyperne fordeler sig. Det endelige systemvalg foretages på baggrund af boligtypernes karakteristika og de vurderinger af håndteringssystemerne der er foretaget i kapitel 5. Metoden blev anvendt på Hillerød by i kapitel 7.

6.1 Karakterisering af boligmassen

Boligmassen i byen karakteriseres med hensyn til husstandsstørrelse, opholdstiden i boligen med m.m vist i tabel 6.1.1.Ved karakteriseringen af boligtyperne skal der såvidt det er muligt anvendes lokale data. Hvor det ikke er muligt at finde lokale data anvendes de generelle data fra tabel 2.2.1.

Tabel 6.1.1.
Boligtypernes karakteristika

6.2 Fastlæggelse af affaldsproduktionen

Ved fastlæggelse af affaldsproduktionen i boligen tages udgangspunkt i hvor mange timer /døgn og hvor mange dage om året husstanden er beboet.
For urinen antages at den del der afleveres i hjemmet er ækvivalent med antal timer i døgnet beboerne er hjemme. For de øvrige fraktioner antages det at hovedparten afleveres i boligen, da madlavning, tøjvask og større toiletbesøg hovedsageligt foretages i hjemmet.

Som udgangspunkt kan benyttes de generelle data i kapitel 2, for afleveret andele af affald i husstanden:

50 % af urinen
75 % af fækalierne
90 % af køkkenaffaldet
90 % af det grå spildevand

Hvis de generelle antagelser benyttes kan der opsamles følgende affaldsmængder i husholdninger se tabel 6.2.1.

Tabel 6.2.1.
Affaldsmængder for husholdninger opdelt på kilder, opgivet som kg/(person× år). Baseret på Tabel 2.1.1.

6.3 Boligtypernes fordeling i boligområder

For at kunne opstille geografisk sammenhængende håndteringssystemer skal boligtypernes antal og beliggenhed fastlægges. Antallet af de enkelte boligtyper kan fastlægges på baggrund af eksisterende statistisk materiale, det kan f.eks. gøres ved at samkøre bygnings- og boligregistret med folkeregistret.

For at fastlægge boligtypernes beliggenhed inddeles byen i områder. Antallet af de forskellige boligtyper i områderne fastlægges. Det kan f.eks. gøres ved hjælp af kommunes inddeling af byen i skoledistrikter. Findes der ikke eksakte opgørelser for alle boligtyperne kan de resterende boligtypers beliggenhed skønnes udfra strukturkort fra kommunen eller lignende.

6.4 Gruppering af boligområderne

For at få større sammenhængende områder med en homogen boligmasse kan boligområderne grupperes i boliggrupperinger.

På baggrund af opgørelsen af boligtyper i boligområder, grupperes de boligområder der indeholder de samme boligtyper. Boligtyper der udgør mindre end 20% af boligmassen i en boliggruppering kan evt. udelades fra beskrivelsen af den pågældende boliggruppering.

En boliggruppering kan bestå af en til flere boligtyper, ligesom den kan bestå af flere områder. Disse områder er ikke nødvendigvis sammenhængende.

6.5 Identificering af håndteringssystemer

Ved vurdering af arealbehovet til lokal recirkulering anvendes opgørelsen af det det plantedækkede areal fra tabel 6.1.1, mens det ubebyggede areal fra tabel 6.1.1, anvendes til at vurdere andelen af det ubebyggedeareal der skal anvendes til implementering af teknologierne i boligtyperne. Valget af håndteringssystemer til de enkelte boliggrupperinger bygger derudover på prioriteringen af systemerne foretaget i kapitel 5.5.

Arealkarvet til lokal recirkulering kan opgøres i en tabel svarende til tabel 6.5.1. De opgjorte arealkrav kan derefter sammenholdes med oplysningerne der foreligger omkring plantedækket areal for boligtyperne i den pågældende by. Det kan derefter beregnes hvor stor en andel af affaldet der kan recirkuleres lokalt i de enkelte boligtyper.

Tabel 6.5.1.
Arealkrav ved lokal recirkulering.

Arealkravet til etablering af de forskellige systemer kan opgøres i en tabel svarende til tabel 6.5.2. Andelen af det ubebyggede areal der skal inddrages til etablering af beholdere, tanke og nedsivningsanlæg kan herefter beregnes.

Tabel 6.5.2
Andelen af det ubebyggede areal i boligtyperne der skal inddrages til etablering af systemerne

På baggrund af ovenstående beregninger af arealkrav samt vurderingen og prioriteringen af systemer for boligtyperne i kapitel 5, identificeres mulige teknologier til implementering i boliggrupperingerne.

6.6 Valg af håndteringssystemer

Valg af systemer til boliggrupperingerne foretages dels på baggrund af identificeringen af systemerne i foregående afsnit og dels på baggrund af prioriteringen af systemerne i kapitel 5.5. Derudover må det vurderes om der kan være andre praktiske forhold der kan være afgørende for system valget f.eks. tilkørsles muligheder eller støjgener.

6.7 Tilpasning af systemerne i forhold til hinanden

Når håndteringssystemerne for boliggrupperingen er valgt kan der ofte opnås en bedre udnyttelse af indsamlings og behandlingsteknologierne ved at ændre på håndteringen for nogle af boliggrupperingerne. Der kan f.eks. være rationaliseringsgevinster ved at det samme materiel kan benyttes til indsamling i flere boliggrupperinger. Udgiften til behandling kan i nogle ligeledes nedbringes ved at ved at reducere antallet af forskellige behandlingsteknologier

6.8 Konsekvenser af omstilling

På baggrund af de lokale data justeres beregningerne af de energimæssige, økonomiske og næringsstofsmæssige konsekvenser af systemskiftet. Justeringen af system diagrammer fra kapitel 4 er foretaget for alle systemdiagrammerne i bilag 3 dog ikke for systemer med urinopsamling og vådkompostering da disse fik den laveste samlede vurdering i kapitel 5.3.

Energimæssige konsekvenser

Energiforbruget til transport reduceres svarende til reduktionen i affalds mængderne.

Substitution af energiforbruget til kunstgødning reduceres svarende til reduktionen i affalds mængderne.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til anlæg og drift for: rør og brønde, konventionelt renseanlæg og nedsivningsanlæg reduceres ikke.
Den øvrige økonomi for anlæg og drift reduceres i forhold til reduktionen i affalds volumen.

Næringsstofsmæssige konsekvenser

Recirkuleringspotentialet beregnes på baggrund af fastlæggelsen af affaldsproduktionen i tabel 6.2.1