| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder og begrænsninger for
recirkulering af næringsstoffer fra by til land 

10. Diskussion

Potentialet ved ændring af byernes stofkredsløb
Med den betydelige omsætning af næringsstoffer der er i landbruget i Danmark i dag er det altovervejende næringsstof rigelighed frem for næringsstofmangel der er problemet. Næringsstofomsætningen i dansk landbrug svarer til udskillelsen fra 120 millioner mennesker. Derfor har det i dag ringe gødskningsmæssig betydning i Danmark at der tabes næringsstoffer fra 5 millioner mennesker, men globalt set er problemet med tab af næringsstoffer fra menneskers affald af væsentlig betydning. I Danmark er det kun de økologiske landmænd der i stigende grad bekymrer sig for hvordan de skal skaffe næringsstoffer tilbage fra byerne. Det er derimod et problem for hele samfundet at der skal bruges store ressourcer på at rense spildevandet for næringsstoffer for at hindre ødelæggelse af vandmiljøet. Imidlertid er det i et større globalt perspektiv ganske uholdbart hvis indretningen af fremtidens byer hindrer tilbageførsel af næringsstoffer fra by til land.

Der er en række grunde til at det er relevant at arbejde frem mod recirkulerende byer højere grad af recirkulering mellem by og land:

Dette er ikke blot miljømæssige og etiske spørgsmål, men repræsenterer også langsigtede forretningsmæssige muligheder ved eksport af viden og teknologi. Globalt er behovet for byudvikling i det 21. århundrede nærmest grænseløst, og mulighederne for at implementere vel gennemprøvede økologisk baserede løsninger vil øges, i takt med at samfundene i stigende grad vil betone bæredygtig udvikling.

I Sverige har der været meget fokus på tilbageførsel af human urin, som repræsenterer den mest næringsholdige, og sundhedsmæssigt mindst komplicerede bygødningsfraktion. I dette arbejde har vi set på hele spildevandskredsløbet samt det organiske affald fra husholdningerne for at finde frem til helhedsløsninger ved omstilling af kredsløb. Det er vigtigt at anvende helhedsperspektivet, for at sikre at der skabes en løsning fremfor blot en flytning af problemet. Vi kan dog ikke påstå at vi her har løst alle problemerne, men vi har identificeret muligheder og barrierer ved ændring af kredsløb. Der gøres opmærksom på at der i de opstillede løsningsmodeller ikke er foretaget konkrete sundhedsmæssige vurderinger.

Det er således ikke uden sundhedsmæssige problemer at ændre kredsløb. Projektet har i begrænset omfang bidraget til at øge vores forståelse af dette problemkompleks, ved at fokusere på kemiske og mikrobiologiske indikatorer i opsamlet human urin. Resultaterne tyder på at anvendelse af lagret urin som gødning synes at udgøre en yderst ringe risiko for bakterielt-betingede mavetarm infektioner hos dyr og mennesker ved håndtering af urin, samt ved indtagelse af afgrøder gødet med urin (Dalsgaard og Tarnow, 2001). De kemiske undersøgelser viser at den indsamlede urin havde en gunstig fordeling af plantenæringsstoffer, og at indholdet af tungmetaller og organiske fremmedstoffer var 100-1000 gange lavere end det der findes i spildevandsslam, samt komposteret husholdningsaffald. Yderligere undersøgelser er påkrævet til fastlæggelse af forekomst og overlevelse af parasitter og virus i lagret urin.

Der er en række teknologiske problemer ved at ændre kredsløb. Udvalget af systemløsninger er baseret på kendte, prøvede delløsninger. De er udvalgt udfra en forudsætning om at projektmedarbejderne selv var villige til at leve med dem, givet at de blev implementeret under de rette lokale betingelser. Fordi forholdene varierer både med den geografiske lokalitet, som fra boliger i tæt bykerne til villaer, er der udarbejdet en vifte af løsninger, fremfor en patent teknologi. Disse løsninger er vurderet bredt, udfra en række kvantitative såvel som kvalitative kriterier.

Når systemernes egnethed i forskellige bebyggelser vurderes, viser det sig ikke overraskende, at mulighederne indsnævres i takt med bebyggelses tætheden. Ydermere viser det sig at der ikke er særlig stor forskel i den sammenlignende vurdering af systemerne, da der kun er udvalgt systemer der udfra et ingeniørmæssigt synspunkt anses for fornuftige. Derved er helt ekstreme løsninger blevet fravalgt i udgangspunktet.

Der er i rapporten opstillet en generel metode til valg af systemer for byer, som er anvendt på en konkret by (Hillerød). Havde vi valgt andre byer, ville udfaldet være blevet anderledes. Eksemplet har vist at der er betydelige samspils muligheder mellem de enkelte system løsninger, som derfor i hovedparten af tilfældene implementeres i modificeret form.

Det er givet ingen guldgrube (på kort sigt) at skifte teknologi. Der kræves en investering af samfundet. På den anden side tyder de økonomiske beregninger på at en del af løsningerne kan implementeres uden særlige ekstra omkostninger i nybyggeri. Som ovenfor anført må den samfundsøkonomiske investering vurderes i lyset af ønsket om bæredygtig udvikling, samt de eksportmuligheder, der kan følge af velgennemført forskning og udvikling.

Udover de muligheder og barrierer for recirkulering som naturligt blev identificeret gennem projektet, gjorde vi en indsats for at mobilisere myndigheder, teknikere og landmænd på et dialog værksted .

Generelt er der et behov for etablering af relevante håndteringssystemer i mindre byområder, så de kan afprøves og videreudvikles. En række af de systemløsninger der er identificeret i dette projekt er særdeles relevante i forbindelse med realisering af regeringens Affaldsplan 21, ifølge hvilken 7% af det samlede organiske køkkenaffald skal bioforgasses efter år 2004.

Endeligt er der behov for at se nærmere på modeller for erhvervsmæssig organisering af en ændret affaldshåndtering i byerne, herunder inddragelse af bynære landbrug, som interessenter i denne håndtering.