Havnesedimenters indhold af miljøfremmede organiske forbindelser

Forord

Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med projektet " Havnesedimenters indhold af miljøfremmede organiske forbindelser". Projektet er gennemført for Miljøstyrelsens midler for forskning og udvikling. Projektet er udført af DHI - Institut for Vand og Miljø med Arne Jensen som projektleder og Kim Gustavson som projektmedarbejder.

Nærværende rapport er udarbejdet af DHI - Institut for Vand og Miljø. Formålet med projektet har været:
at få en beskrivelse af forureningen af havnesedimenter i udvalgte havne med miljøfremmede organiske forbindelser;
at foretage en kortlægning af amternes nuværende strategi for klapning og deponering af havnesedimenter, herunder en oversigt over det fremtidige behov for oprensning af sediment og deponeringsmuligheder.

Projektet har været fulgt af en styregruppe, der har afholdt 2 styregruppemøder i løbet af projektperioden. Styregruppen havde følgende medlemmer:

Kjeld Frank Jørgensen (formand) Miljøstyrelsen
Alf Aagaard, Miljøstyrelsen
Britta Pedersen Danmarks Miljøundersøgelser
Christian A. Jensen Århus Amt
Jan Rasmussen (andet møde) Miljøkontrollen, Københavns Kommune
Jan Burgdorf Nielsen (første møde) Miljøkontrollen, Københavns Kommune
Tom Knudsen Sønderjyllands Amt, repræsentant for Lillebæltssamarbejdet
Arne Jensen (projektleder) DHI-Institut for Vand og Miljø (sammenslutningen af DHI og VKI pr. 1. januar 2000)
Kim Gustavson DHI-Institut for Vand og Miljø (sammenslutningen af DHI og VKI pr. 1. januar 2000)

 
Styregruppens medlemmer takkes for et konstruktivt samarbejde under udførelsen af projektet. Desuden takkes Fyns Amt, Miljøkontrollen, Sønderjyllands Amt, Vejle Amt og Århus Amt for arbejdet med prøvetagningen af sedimenter i de udvalgte havne samt for levering af beskrivelse af disse havne. Alle amterne takkes for besvarelserne af de udsendte spørgeskemaer. Endvidere takkes Sammenslutningen af Danske Havne for deres bidrag.

Hørsholm, den 29. august 2000

Arne Jensen Kim Gustavson