Sammenfatning, Miljøstyrelsen

Havnesedimenters indhold af miljøfremmede organiske forbindelser

Sammenfatning

Formålet med denne undersøgelse har været dels at beskrive forureningen af havnesedimenter med miljøfremmede organiske forbindelser, dels at kortlægge nuværende strategier og fremtidige behov for klapning og deponering af havnesedimenter.

Forureningen af havnesedimenter med miljøfremmede organiske forbindelser er undersøgt i industrihavne (Frederiksholmløbet, Odense Havn, Vejle Havn, Kolding Havn og Åbenrå Havn), oliehavne (Prøvestenen og Århus Havn), fiskerihavn (Århus Fiskerihavn) og lystbådehavne (Svanemøllen Lystbådehavn, Fåborg Lystbådehavn, Marselisborg Lystbådehavn og Sønderborg Lystbådehavn). Af de i alt 113 stoffer, der blev analyseret for i havnesedimenterne, er kun 34 stoffer påvist, og det er stort set de samme stoffer, som forekommer i alle havnesedimenterne. Forekomsten indenfor forskellige stofgrupper er opsummeret i tabel:

Stofgruppe	Antal parametre målt	Antal parametre påvist	Fundet i antal sedimentprøver
Blødgørere	11	5	2-12
Nonylphenoler	1	1	12
Chlorbenzen	8	1	2
Phenol	14	1	10
PAH	18	18	9¹
PCB	7	2	1
LAS	1	1	10
Antibegroningsmidler	8	6	12²
Hydrocarboner	1	1	12

^{1 I tre prøver er en eller flere af
PAH’er under detektionsgrænsen.
^{2 En prøve under detektionsgrænsen for irgarol.
Fem prøver under detektionsgrænsen for dibutyltin og 8 prøver under detektionsgærnsen
for monobutyltin.
Forekomsten af phosphat-triestere (3), chlorerede pesticider (16) og pesticider og
diverse organiske stoffer (27) i havnesedimenterne var alle under detektionsgrænserne.
Antibegroningsmidlerne atrazin og simazin var ligeledes under detektionsgrænsen i alle
prøver.}}

Belastningen i de enkelte havne er meget afhængig af hvilke stof, som man ser på. Der er fundet de højeste koncentrationer (rækkefølgen er med aftagende indhold) af

blødgørere i Frederiksholmløbet, Århus Fiskerihavn, Odense Havn, Kolding Havn og Svanemøllen Lystbådehavn;

nonylphenol i Frederiksholmsløbet og Odense Havn;

3/4-methylphenol i Vejle Havn og Kolding Havn;

sum PAH’er i Århus Fiskerihavn, Svanemøllen Lystbådehavn, Odense Havn og Århus Havn;

LAS i Frederiksholmløbet, Åbenrå Havn, Odense Havn og Kolding havn;

diuron i Marselisborg Lystbådehavn, Vejle Havn og Odense Havn;

irgarol i Marselisborg Lystbådehavn og Sønderborg Lystbådehavn;

TBT i Århus Havn og Odense Havn;

DBT i Århus Havn;

kobber i Svanemøllen Lystbådehavn, Frederiksholmløbet, Århus Fiskerihavn, Marselisborg Lystbådehavn og Odense Havn;

total hydrocarboner i Svanemøllen Lystbådehavn, Århus Havn og Odense Havn.

Nedbrydningsprodukterne fra TBT, som er mono- og dibutyltin, fandtes i sedimenterne fra Århus Oliehavn, Frederiksholmløbet, Åbenrå Havn og Marselisborg Lystbådehavn. Dibutyltin blev ligeledes påvist i Svanemøllen, Fåborg og Sønderborg lystbådehavne.

Korrelationsanalyser viser, at der generelt ikke er en sammenhæng mellem glødetabet af sedimentet og de fundne stofkoncentrationer, samt at der ikke er en entydig sammenhæng imellem de fundne koncentrationer og havnenes anvendelse.

Strategier vedr. klapning/deponering af havnesedimenter, herunder nuværende og fremtidige behov for klapning hhv. deponering er kortlagt ved en spørgeskemaundersøgelse udsendt til amter samt Københavns Kommune og Statshavne. I næsten alle amter er der foretaget undersøgelse af kobberindholdet (samt andre tungmetaller) i havnesedimenter i forbindelse med klaptilladelser. Seks amter har undersøgt indholdet af antibegroningsmidlet TBT (DBT og MBT) i havnesedimenter; mens kun et amt har rapporteret analyser af antibegroningsmidlet irgarol. Fem amter har undersøgt indholdet af total hydrocarboner i havnesedimenter.

Næsten alle amter anvender en grænseværdi for kobber for klapning af havnesediment. De fleste anvender en grænseværdi lig med to gange diffust belastet sediment baseret på glødetab. Generelt findes der ingen grænseværdier for organiske forureninger, LAS og total hydrocarboner. Kun Vejle Amt og delvist Århus Amt har udarbejdet en strategi for klapning/deponering af havnesedimenter.

Hovedparten af amterne har rapporteret de klappede mængder i 1998-99, hvor 800-900.000 t er blevet klappet pr. år. Det skønnede behov for 2000-2003 varierer fra 1,5 mill. t i 2000 til 0,8 mill t i 2003. Gedser, Esbjerg, Hanstholm og Hirtshals Havn klapper årligt 150-300.000 t pr. havn bestående hovedsageligt af sandet uforurenet sediment.

De fleste klappladser ligger i områder, hvor det klappede materiale borttransporteres af moderat til stærk strøm. Meget få klappladser ligger i sedimentationsbassiner, hvor sedimentet bliver liggende. De fleste klappladser har derfor mindst 10 års kapacitet eller ubegrænset kapacitet. Ni amter har etableret 24 landdepoter/kystdepoter eller indspulingsbassiner. I 1998 er der deponeret ca. 230.000 t forurenet sediment og i 1999 ca. 425.000 t. Det skønnede behov er i 2000 ca. 340.000 t og i 2001-2003 ca. 240.000 t pr. år. Det opgravede sediment pumpes som regel til depotet. Nogle depoter er midlertidige for at afvande sedimentet, hvorefter det deponeres på kontrolleret losseplads. Ingen depoter har membraner. De fleste depoter har et overløb, hvor overskydende vand udledes til havet efter en vis opholdstid for at reducere indholdet af partikler.