3 Kortlægning af nuværende og fremtidige behov for klapning og deponering af havnesedimenter, Miljøstyrelsen

Havnesedimenters indhold af miljøfremmede organiske forbindelser

3 Kortlægning af nuværende og fremtidige behov for klapning og deponering af havnesedimenter

3.1	Tidligere undersøgelser for miljøfremmede stoffer i havnesedimenter
3.2	Grænseværdier for miljøfremmede stoffer
3.3	Nuværende og fremtidige behov for klapning og deponering
3.4	Beskrivelse af nuværende klapområdet
3.5	Landdeponering af havnesediment
3.6	Diskussion af klapning kontra deponering på land
3.7	Konklusion på spørgeskemaundersøgelsen

Den anden del af projektet har bestået i at foretage en gennemgang af amternes nuværende strategi for klapning og deponering af havnesedimenter, herunder en oversigt over det fremtidige behov for oprensning af sediment og deponeringsmulig-heder. Et spørgeskema blev udarbejdet og fremsendt af Miljøstyrelsen til alle amterne, Miljøkontrollen og Statshavneadministrationen. I det følgende gives et oversigt over de indkomne svar.

3.1 Tidligere undersøgelser for miljøfremmede stoffer i havnesedimenter

I tabel 7 er givet en oversigt over svarene på spørgsmål no. 4:

"Er havnesedimenter blevet analyseret for antibegroningsmidler, LAS, total olie og organiske forureninger. I givet fald bedes man rapportere de fundne niveauer for de undersøgte havnesedimenter, samt tørstof og glødetabsværdier for prøverne."

Antallet af havne, som er blevet undersøgt i de forskellige amter, varierer fra en enkelt havn til flere havne. Glødetabet er altid blevet analyseret sammen med de øvrige analyser. Hovedparten af amterne har undersøgt indholdet af kobber i havnesedimenterne, fordi det har indgået i undersøgelser af andre tungmetaller i havnesedimenter. Undersøgelser af indholdet af TBT er blevet foretaget af amterne i København, Frederiksborg, Fyn, Sønderjylland, Ribe og Nordjylland, som vist i tabel 7. Det er stort set kun Lillebæltsamterne, 1998, og Århus Amt, 1998, der har undersøgt sedimenter for organiske forureninger. Fem amter har undersøgt indholdet af total hydrocarboner i havnesedimenter.

Sammenslutningen af danske Havne har svaret på spørgeskemaet, som blev sendt til Statshavneadministrationen. De har udarbejdet en fyldig oversigt over analyse af total tin, org. tin, TBT, DBT og MBT. Oplysninger er hovedsaglig baseret på tidligere publiceret materiale (Miljøstyrelsen, 1998 og 1993, Sønderjyllands Amt, 1998), samt undersøgelser foretaget af Fyns Amt af sedimenter fra Odense Havn og Lindøværftet. Desuden er inkluderet data fra endnu ikke rapporterede undersøgelse foretaget af DMU i samarbejde med Ribe og Sønderjyllands Amt samt Esbjerg Havn over antibegroningsmidler i Vadehavet samt Esbjerg og Rømø Havn. I tabel 8 er også inkluderet data fra denne oversigt. Data fra Miljøstyrelsen, 1998 og 1993, er ikke inkluderet i tabel 8.

Det fremgår af tabel 8, at meget høje koncentrationer af TBT er fundet i Rungsted Havn (1844 mg Sn/kg TS), Årøsund Fiskerihavn (48-1500 mg Sn/kg TS) og Lindøværftet (343-5712 mg Sn/kg TS). I nærværende undersøgelse er der fundet op til 1122 mg Sn/kg TS i Århus Havn (figur 8). De fundne niveauer ved Lindøværftet er meget høje. Desuden er der fundet en meget højt indhold af irgarol i Augustenborg Lystbådehavn (380 mg Sn/kg TS). Dette indhold er meget forhøjet i forhold til nærværende undersøgelse, hvor der maximalt er fundet 23 mg Sn/kg TS (figur 7).

Tabel 7
Oversigt over analyserede havnesedimenter

Amt	Kobber	TBT¹	Irgarol/ Diuron/ Triazin	Organiske forure- ninger	Total hydro- carboner	Havne undersøgt
Københavns Kommune	ja	Sn/TBT	nej	nej	nej	Svanemøllen+ 0rientbassinet
København	ja	TBT	nej	nej	nej	Hvidovre
Frederiks- borg	ja	Sn/TBT	nej	nej	ja	Lynæs, Rungsted, Hundested, Gilleleje, Nivå (THC), Helsingør Skibsværft (THC)
Roskilde	ja	Sn	nej	få analyser	ja	Garderhøj Lystbådehavn, Køge Lystbådehavn, Køge Nordhavn, Roskilde Havn
Vestsjælland	?	nej	nej	phenol, cresol, xylenol	ja	Stigsnæs, Kalundborg
Storstrøm	nej	nej	nej	nej	nej	nej
Bornholm	nej	nej	nej	nej	nej	nej
Fyn	ja	ja	nej	ja²	3	Marstal, Søby, Bagenkop, Fåborg, Ærøskøbing, Lindø Værft, Sejlrende Odense Fjord, Kerteminde og Lundeborg.
Sønderjyl- land	ja	TBT	Irgarol	ja²	nej	Rømø, Augustenborg lystb., Kalvø, Årøsund, Haderslev, Augustenborg, Sønderborg Lystb. og Åbenrå Lystb.
Ribe	ja	4	4	4	ja	Esbjerg
Vejle	ja	nej	nej	ja²	nej	²
Århus	ja	Sn	nej	ja	Århus Havn, 1989	Århus og Randers samt Århus Bugt, Stavns Fjord, Randers Fjord, Mariager Fjord
Ringkøbing						Ingen besvarelse, da Amtet har højere prioriterede opgaver.
Viborg	nej	nej	nej	nej	nej	nej
Nordjylland	ja	TBT	nej	nej	nej	Gjøl Lystbådehavn (TBT) og Frederikshavn ved at blive undersøgt for TBT,

¹	Sn/TBT betyder, at total tin og/eller TBT er blevet analyseret.
²	Lillebælssamarbejdet, 1998, har foretaget undersøgelser af sedimenterne i kystområder samt i det åbne Lillebælt.
³	Fyns Amt har undersøgte enkelte havnesedimenter for indhold af PAH’er.
⁴	DMU er ved at færdiggøre en rapport til Ribe og Sønderjyllands Amt over antibegroningsmidler og PAH’er i Vadehavet samt Esbjerg og Rømø Havn.

3.2 Grænseværdier for miljøfremmede stoffer

I dette afsnit resumeres i tabel 9 svarene på spørgsmålet:

"Beskriv de grænseværdier, som amtet anvender for klapning af havnesediment med indhold af ovennævnte stoffer, og/eller beskriv amtets fremtidige strategi for klapning/deponering af havnesedimenter indeholdende disse stoffer."

Tabel 9 viser, at de fleste amter har grænseværdier for kobber vedr. klapning af opgravet sediment. Derimod har ingen af amterne fastsat grænseværdier for de øvrige miljøfremmede stoffer med undtagelse af Fyns Amt, som har anvendt en grænseværdi for TBT, som nu er under revision. Vejle Amt og delvist Århus Amt har udarbejdet en strategi for klapning/deponering af forurenede havnesedimenter. Flere amter efterlyser, at Miljøstyrelsen udarbejder ensartede retningslinier for fastlæggelse af grænseværdier for de undersøgte stoffer vedr. klapning/deponering af opgravede havnesedimenter.

Tabel 8
Oversigt over analyser af TBT, DBT, MBT og Irgarol i havnesedimenter (mg Sn/kg TS). <d.l. = koncentration lavere end detektionsgrænsen. IK = ikke kvantificeret.

Havn	År	TBT	DBT	MBT	Irgarol
Københavns Amt
Hvidovre Lystbådehavn	1999	222-274	62-102	151-220
Frederiksborg Amt
Lynæs Havn	1999	220� 2	47� 1	12� 2
Gilleleje C	1999	136	29	20
Gilleleje B	1999	58� 11	5,9� 0,7	<2
Rungsted S1	1998	1844� 76	211� 17
Rungsted S2	1998	890� 1	276� 1
Rungsted S3	1998	162� 18	106� 6
Sønderjyllands Amt
Rømø	1998	23-61	1,3-9,9	<1
Augustenborg Lystbådehavn	1998	205-291			380
Kalvø Havn	1998	54-120	11-23	7-22
Årøsund Fiskerihavn	1998	48-1500	6,7-170	2,3-32
Haderslev Havn	1998	47	78	11	3,5
Augustenborg Havn	1998	29	58	17	18,5
Sønderborg Lystbådehavn	1998	51	4	1	10
Åbenrå Lystbådehavn	1998	<d.l.	<d.l.	<d.l	<d.l
Fyns Amt¹
Marstal Færgehavn. 98, T	1998	33	10	IK
Søby industrihavn (værft), 97, A	1997	5201	1082	1185
Søby Fiskerihavn, 97, A	1997	1681	280	IK
Søby Færgehavn, 97, A	1997	1154	176	IK
Søby Lystbådehavn, 97, A	1997	1293	414	192
Bagenkop Færgehavn. 98, T	1998	11 – 17	IK-2,67	<d.l
Fåborg Værft, udenfor molen. 99	1999	82	34	23
Ærøskøbing Havn. 99, A	1999	757	145	56
Marstal Industrihavn. 99, A	1999	1.614	155	88
Lindø Terminal, svejebassin, før oprensning	1997	352-397	10-12	3-5
Lindø Terminal, svejebassin, efter oprensning	1998	155	22	<2
Sejlløb på fjorden, ved Flintholm	1996	170
Sejlløb på fjorden, ved Flintholm	1997	41	51	8
Sejlløb på fjorden, ved Flintholm	1997	198	434	28
Kanalen ved spulefelt	1997	49-72	<20	<20-38
Klapplads i Kattegat	1997	1-2	<20	<20
Lindøværftet	1998	343-5712	29-145	<24
Bagenkop Fiskerihavn, 99, A	1999	171	53	11
BagenkopHavn bassin 3, 99, A	1999	234	42	20
Kerteminde Lystbådehavn, 99	1999	38	14	14
Kerteminde Fiskerihavn, 99	1999	1908	307	161
Lundeborg Havn, 99	1999	128	13	3,3
Vejle Amt
Kolding, ny lystbådehavn	1999	38-103	<2-51	<2-10
DMU/Ribe og Sønderjyllands Amt
Rømø	1998	24-61	<1-10	<1
Vadehavet 10 forskellige lokaliteter	1998	<0,2-4,0	<0,2-2,5	<0,2-3
Esbjerg Havn – forskellige bassiner	1998	3-96	<2	<1
Nordjyllands Amt (Gjøl Havn)
Fruens Holm, st. 1	1998	2,50� 0,63	<0,3	<0,3
Fruens Holm,, st. 2	1998	0,47� 0,02	<0,3	<0,3
Gjøl st. 3	1998	0,18� 0,04	<0,3	<0,3
Gjøl sejlrende, st. 4	1998	0,07� 0,01	<0,3	<0,3
Nibe Bredning, st. 5	1998	0,19	<0,3	<0,3

Tabel 9
Oversigt over grænseværdier for klapning af miljøfremmede stoffer.

Amt	Kobber	TBT/ Irgarol/ Diuron/ Triazin	Organiske foruren- inger	Total hydro- carboner	Kommentarer
Københavns Kommune	nej	nej	nej	nej	Alle havnesedimenter er forurenede og deponeres på et depot ved Lynetten bortset fra en lille mængde fra Sundby Sejlforening. Derfor ingen grænse- værdier fastsat.
København	nej	nej	nej	nej	Ingen formulerede grænseværdier eller fremtidig strategi.
Frederiksborg	ja	nej	nej	nej	Grænseværdi for Cu svarende til diffust belastet sediment og afhængig af glødetab. Ingen fremtidig strategi.
Roskilde	nej	nej	nej	nej	Forventer at anvende detektionsgræn- serne som grænseværdi for klapning. For landdeponering skeles til "Vejledning i håndtering og bortskaffelse af forurenet og renset jord på Sjælland og Lolland-Falster.
Vestsjælland	ja	nej	nej	nej	Enkelte tilfælde anvendt 2x baggrundsværdien for Cu (ca. 10 mg Cu/kg). Fremtidig strategi ikke fastlagt, da udspil fra MST afventes.
Storstrøm	nej	nej	nej	nej	Problemer i fremtiden med mere forurenede sedimenter. Afventer vejledning fra MST.
Bornholm	nej	nej	nej	nej	ingen strategi p.g.a. få sager.
Fyn	ja	ja	nej	nej	Grænseværdi for Cu svarende til ca. 2x baggrundsværdi. Grænseværdi for TBT 190 mg/kg TS i 1998 og efterfølgende 100 mg/kg TS.
Sønderjylland	ja	nej	nej	nej	Cu sammenstilles med regional baggrundsværdier eller MST’s værdier for diffust belastet sediment.
Ribe	ja	nej	nej	nej	Grænseværdi for Cu svarende til ca. 2x baggrundsværdi.
Vejle	ja	nej	nej	nej	Grænseværdi for dumpning for Cu: 500 mg Cu/kg GT ved GT� 10%, 50 mg Cu/kg TS ved GT� 10%. Udarbejdet "Retningslinier for bortskaffelse af optagne havbunds- materialer, 1996."
Århus	ja	nej	nej	nej	I mange år: grænseværdi for Cu svarende til ca. 2x baggrundsværdi på GT-basis. Nu tages både koncentration og mængde i betragtning ved dumpning. I vandkvalitets- planen for Århus Amt, 1997, er udarbejdet en strategi/plan for klapning af opgravede sedimenter.
Ringkøbing					Ingen besvarelse, da Amtet har højere prioriterede opgaver.
Viborg	nej	nej	nej	nej	Planer om nedsættelse af fælles klapgruppe for Limfjordsamterne. Afventer vejledning fra MST.
Nordjylland	ja	nej	nej	nej	Grænseværdi for Cu: 34 mg/kg TS, bevirket, at materiale fra inderhavne er blevet deponeret, mens mindre belastet sediment er klappet.

3.3 Nuværende og fremtidige behov for klapning og deponering

I bilag 8 er vist svarene på spørgsmålet:

"Beskriv i nedenstående tabel de havne, hvor klapning/landdeponering er udført og skal udføres med et skøn over det fremtidige mængder."

Det fremgår af bilag 9, at hovedparten af amterne har opgivet de klappede mængder i 1998-99 samt det skønnede behov for klapninger i perioden 2000-2003. I 1998 er klappet ca. 870.000 t og i 1999 ca. 800.000 t. Det fremtidige behov i årene 2000-2001 er ca. 1,5 mill. tons pr. år, mens det falder til 1,2 mill. t i 2002 og 0,8 mill. t i 2003. De lavere tal for 2002 og 2003 skyldes formentlig manglende viden om behovet. I Gedser, Esbjerg, Hanstholm og Hirtshals havne klappes årligt fra hver havn 150.000-300.000 t, hovedsageligt uforurenet sand.

Indberetninger fra amterne til Miljøstyrelsen over klappede mængder har normalt ligget i intervallet 3-5 mill. tons pr. år. Det tyder på, at opgørelserne i denne rapport er for lave. Dette kan delvist være forårsaget af, at mange amter har angivet antal m³ klappet sediment, som i denne rapport er blevet omregnet til tons ved at gange med en faktor 1,25. Nogle amter har anvendt en faktor på 1,8.

3.4 Beskrivelse af nuværende klapområdet

I tabel 10 er vist en oversigt over svarene på spørgsmålet.

"Beskriv klapområdet for hver havn med angivelse af afstand til klapområdet.

Hvorledes transporteres det opgravede sediment til klappladsen?

Hvor længe forventes, at der forsat kan klappes i området?

Beskriv strømforholdene i klapområdet.

Beskriv sedimenttypen i klapområdet."

Det fremgår af tabel 10, at

det opgravede havnesediment enten transporteres med klappram eller skib (uddybningsfartøj) til klappladsen;

de fleste klappladser har fra mindst 10 års kapacitet til ubegrænset kapacitet;

de fleste klappladser ligger på mere end 10 m dybde;

på de fleste klappladser er der moderat til stærk strøm, hvilket bevirker, at sedimentet spredes fra klappladsen;

sedimenttyperne på klappladser er sand og silt og enkelte steder mudder. Meget få klappladser ligger i sedimentationsområder.

De fremsendte besvarelser viser, at de fleste klappladser ligger i områder, hvor det klappede materiale bliver borttransporteret, da områderne ikke er sedimentationbassiner.

Se her!

3.5 Landdeponering af havnesediment

Amterne er også blevet bedt om at svare på følgende spørgsmål:

"Beskriv eventuelle deponeringsområder på land for hver havn med angivelse af afstand til deponeringsområdet.

Sker der afvanding af det opgravede sediment før deponering? Beskriv hvorledes?

Hvorledes transporteres det opgravede sediment til deponeringspladsen?

Hvor længe forventes det, at der kan deponeres i depotet?

Beskriv jordtype i deponeringsområdet.

Hvad er der foretaget/bliver foretaget for at forhindre evt. nedsivning til grundvandet (membran eller andre tiltag)?

Hvad er der foretaget for at forhindre udsivning til havet?"

Svarene på spørgsmålene kan resumeres som følger:

Ni amter har etableret 24 landdepoter/kystdepoter eller indspulingsbassiner;

i 1998 er der deponeret ca. 230.000 t og i 1999 ca. 425.000 t;

det skønnede behov er i 2000 ca. 340.000 t og i 2001-2003 ca. 240.000 t.

det opgravede sediment pumpes som regel til deponeringspladsen;

nogle depoter er midlertidige, hvor det opgravede sediment afvandes, hvorefter det afvandede sediment deponeres på kontrolleret losseplads;

København Havns depot ved Lynetten er det største kystnære, lukkede depot;

Ålborg havn har etableret et depot på et inddæmmet fjordareal, hvor der årligt deponeres ca. 170.000 t/år. Depotet er godkendt i 1990 og har tilladelse til at anvende depotet indtil 2010;

ingen depoter har membraner; men de er i de fleste tilfælde placeret langs kysten eller i havneområder, hvor der ikke er fare for grundvandsforurening;

ingen oplysninger er givet om jordtyper under depotet;

udsivning til havet er forhindret ved at opbygge dæmninger;

i mange depotet udledes overskydende vand til havet via et overløb. Der er i de fleste tilfælde i godkendelsen givet en minimum opholdstid for overskydende vand før udledning til havet. I landdepoter afvandes depotet ved nedsivning til grundvandet og ved fordampning. Depotet er normalt placeret tæt ved kysten, så grundvandet siver til havet.

Landdeponering af havnesedimenter er omfattet af Miljølovens bestemmelser for landdepoter. Dette betyder, at havnen skal have en miljøgodkendelse for depotet. I denne godkendelse indgår også krav til indholdet af forurenede stoffer i overløbs-/overskydende vand fra depotet.

3.6 Diskussion af klapning kontra deponering på land

I de fleste tilfælde er yderhavnen mindre forurenet end inderhavnen. Dette betyder, at sediment fra yderhavnen oftere kan klappes, mens sedimentet fra inderhavnen ofte er forurenet, så der ikke kan gives tilladelse til klapning. Det må derfor landdeponeres.

De store havne har økonomiske midler til at foretage undersøgelser af sedimenter, inden de fremsender en klaptilladelse. De får derved belyst omfanget af forureningen af det sediment, som skal opgraves. Derimod har små havne, som ofte har mindre områder at uddybe, vanskeligt ved at finansiere prøvetagning og de dyre kemiske analyser.

Havnesediment, som skal deponeres i et landdepot, er afgiftsfrit, hvis det kun bruges til havnesedimenter. Hvis depotet anvendes til andre formål, er der pålagt en affaldsafgift, som p.t. er 375 kr per ton, samt et gebyr som afhænger af lossepladsen. Derimod er der ingen afgift på klapning af havnesediment.

Analyseudgifterne vil blive væsentlig større, hvis der både skal analyseres for tungmetaller og organiske forureninger. Mange små havne vil derfor få et endnu større incitament til at landdeponere.

Der er lille incitament til at genanvende havnesedimenter, idet Skov- og Naturstyrelsen kan bevilge fritagelse for råstofafgift, som p.t er ca. 4-5 kr/m³.

3.7 Konklusion på spørgeskemaundersøgelsen

Miljøstyrelsen udsendte et spørgeskema om amternes strategi vedr. klapning/deponering af havnesedimenter til Københavns Kommune, alle amterne og Statshavneadmini-strationen (i det følgende benævnt amterne). Alle amterne har besvaret spørgeskemaet.

I næsten alle amter er der foretaget undersøgelse af kobberindholdet (samt andre tungmetaller) i havnesedimenter i forbindelse med klaptilladelser. Seks amter har undersøgt indholdet af antibegroningsmidlet TBT (DBT og MBT) i havnesedimenter; men kun Sønderjyllands Amt har rapporteret analyser af antibegroningsmidlet irgarol. Undersøgelser af organiske miljøfremmede stoffer er kun blevet foretaget af Lillebæltsamterne og Århus Amt. Fem amter har undersøgt indholdet af total hydrocarboner i havnesedimenter. Desuden har Sammenslutningen af danske Havne svaret på MST’s henvendelse til Statshavneadminstrationen, idet de har lavet en oversigt over TBT analyser udført i danske havne fra 1992-99. Hovedparten af disse data er publiceret i Miljøprojektrap-porter fra Miljøstyrelsen og er derfor ikke medtaget i denne rapport.

Meget høje koncentrationer af TBT er fundet i Rungsted Lystbådehavn (1844 mg Sn/kg TS), Årøsund Fiskerihavn (48-1500 mg Sn/kg TS) og Lindøværftet (343-5712 mg Sn/kg TS). Disse niveauer, især ved Lindøværftet, ligger væsentligt over denne undersøgelses resultater, hvor max. værdien er på 1122 mg Sn/kg TS. I Augustenborg Lystbådehavn er der fundet et meget højt indhold af irgarol (380 mg Sn/kg TS), hvor nærværende undersøgelse har fundet en max. værdi på 23 mg Sn/kg TS i Marselisborg Lystbådehavn.

Næsten alle amter anvender en grænseværdi for kobber for klapning af havnesediment. De fleste anvender en grænseværdi lig med to gange diffust belastet sediment baseret på glødetab. Derimod har ingen amter rapporteret grænseværdier for antibegroningsmidler, organiske forureninger, LAS og total hydrocarboner. Vejle Amt og delvist Århus Amt har udarbejdet en strategi for klapning/deponering af havnesedimenter. Flere amter efterlyser, at Miljøstyrelsen udarbejder ensartede retningslinier for fastlæggelse af grænseværdier for de undersøgte stoffer vedr. klapning/deponering af opgravede havnesedimenter.

Hovedparten af amterne har rapporteret de klappede mængder i 1998-99, hvor 800-900.000 t er blevet klappet pr. år. Det skønnede behov for 2000-2003 varierer fra 1,5 mill. t i 2000 til 0,8 mill t 2003. Gedser, Esbjerg, Hanstholm og Hirtshals Havn klapper årligt 150-300.000 t pr. havn bestående hovedsageligt af sandet, uforurenet, sediment.

I de fleste tilfælde transporteres det opgravede sediment til klappladsen med opgravningsfartøjet eller med klappram. De fleste klappladser ligger i områder, hvor det klappede materiale borttransporteres af moderat til stærk strøm. Meget få klappladser ligger i sedimentationsbassiner, hvor sedimentet bliver liggende. De fleste klappladser har derfor mindst 10 års kapacitet eller ubegrænset kapacitet.

Ni amter har etableret 24 landdepoter/kystdepoter eller indspulingsbassiner. I 1998 er der deponeret ca. 230.000 t forurenet sediment og i 1999 ca. 425.000 t. Det skønnede behov er i 2000 ca. 340.000 t og i 2001-2003 ca. 240.000 t pr. år. Det opgravede sediment pumpes som regel til depotet. Nogle depoter er midlertidige for at afvande sedimentet, hvorefter det deponeres på kontrolleret losseplads. Ingen depoter har membraner. De fleste depoter har et overløb, hvor overskydende vand udledes til havet efter en vis opholdstid for at reducere indholdet af partikler.

^{1I skemaet er de havne, hvor
det målte indhold af TBT har givet anledning til et afslag på ansøgning om
klaptilladelse mærket med A og de havne, hvor der efter målingen er udstedt
klaptilladelse er mærket med T. Der er endnu ikke truffet afgørelse i sagerne om
Lundeborg Havn og Kerteminde Havn. De havne som ikke er mærket med A eller T er havne,
hvor andre forurenende stoffer ( f.eks. tungmetaller) har givet anledning til et afslag.}