| Forside | | Indhold | | Forrige
| | Næste |
Vurderingsstrategier i forbindelse med håndtering af forurenede sedimenter
"Vurderingsstrategier i forbindelse med håndtering af forurenede sedimenter"
er en litteraturudredning om havbundsmaterialer og havneslam, især når de materialer
skal bortskaffes gennem klapning.
Der gennemgås udvalgte fremgangsmåder ved vurdering og håndtering af (forurenet)
sediment i Danmark, vore nabolande og andre lande vi ofte sammenligner os med. Metoderne
udmønter de internationale konventioner og aftaler på området, som Danmark også er
forpligtet af. Forskellige kvalitetskriterier for metaller og organiske miljøfremmede
stoffer som gælder i disse lande er præsenteret.
Der er især to tilgange til fastsættelse af kvalitetskriterier til vurdering
indholdet af miljøfarlige stoffer i sediment. Værdier fastsættes for enkeltstoffer
baseret på indholdet af stoffet i "uforurenet" sediment: baggrundsværdier. Den
anden metode beror på kriterieværdier, også for enkeltstoffer, baseret på information
om deres toksicitet i vand eller sediment.For tre eksempelstoffer (tributyltin, kobber og
benzo(a)pyren) er der ikke store forskelle i baggrundsværdierne og "nul-effekt"
niveauet. For tributyltin er der dog store forskelle mellem de få publicerede værdier.
En række mulige kriterier, som kan indgå i en fremtidig revideret vurderingsstrategi
for sedimenter i Danmark, er gennemgået. Det vurderes, at anvendelse af kriterier for
tilladt belastning af klappladser bør ikke bruges uden fastsættelse af totale
belastningsacceptkriterier for miljøet. Stoffer på "sorte lister" eller med
"nul udledningskrav" kan være vanskelige at indpasse i vurderingsstrategier
uden accept af "bagatelgrænser". Beregning af samlet toksicitet fra en blanding
af enkeltstoffer i sedimenter kan ske på basis af "predicted no-effect
concentration" (PNEC) eller sedimentkvalitetskriterier (SKK). Eksempler viser at
(ikke-klappet) materiale fra havne generelt indeholder samlede koncentrationer over de
samlede PNEC eller SKK.
I rapporten er det beregnet hvilken konsekvens brugen af forslag til baggrundsbaserede
eller toksicitetsbaserede kriterier for de tre ovennævnte eksempelstoffer vil give for
bortskaffelsen af sediment i Danmark. Der er defineret tre bortskaffelsesmuligheder:
klapning, depoter i kyst eller havområdet, samt bortskaffelse på land.
De valgte kriterieværdier er taget fra eksisterende information og er ikke baseret på
omfattende selvstændig udredning, men tjener til at give et billede af konsekvenserne ved
kriterier i sandsynlige niveauer. Der er medtaget et eksempel på norske kriterier til
sammenligning. Generelt er tributyltinindholdet den afgørende parameter for
klapmaterialets skæbne.
Med en baggrundsbaseret strategi forventes det, at kan omkring 65.000 tons/år kan
klappes til havs (hertil kommer klapbart materiale fra sejlrender på den jyske vestkyst
som ikke medregnes). I kystnære depoter placeres ca. 740.000 tons/år og i kontrollerede
lossepladser placeres ca. 20.000 tons/år. Der er indholdet af TBT der virker
begrænsende.
Med et toksicitetskriterie forventes at ca. 65.000 tons/år kan klappes til havs havs
(også her tilkommer klapbart materiale fra sejlrender på den jyske vestkyst som ikke
medregnes). Med smalle intervaller (kun faktor 10 mellem klapning og deponering) vil intet
materiale kunne placeres i kystnære depoter. På kontrollerede lossepladser må placeres
ca. 770.000 tons/år. Der er igen indholdet af TBT der virker begrænsende.
Der peges i rapporten på en række behandlings- og deponeringsfaciliteter, krav til
prøvetagning, analyser m.m. som vil være en integreret del af overvejelsen om en
revideret strategi for håndtering af forurenet sediment i Danmark.
| Forside | | Indhold | | Forrige
| | Næste | | Top |