Vurderingsstrategier i forbindelse med håndtering af forurenede sedimenter

Sammenfatning og konklusioner

"Vurderingsstrategier i forbindelse med håndtering af forurenede sedimenter" er en litteraturudredning om havbundsmaterialer og havneslam, især når de materialer skal bortskaffes gennem klapning.

Der gennemgås udvalgte fremgangsmåder ved vurdering og håndtering af (forurenet) sediment i Danmark, vore nabolande og andre lande vi ofte sammenligner os med. Metoderne udmønter de internationale konventioner og aftaler på området, som Danmark også er forpligtet af. Forskellige kvalitetskriterier for metaller og organiske miljøfremmede stoffer som gælder i disse lande er præsenteret.

Der er især to tilgange til fastsættelse af kvalitetskriterier til vurdering indholdet af miljøfarlige stoffer i sediment. Værdier fastsættes for enkeltstoffer baseret på indholdet af stoffet i "uforurenet" sediment: baggrundsværdier. Den anden metode beror på kriterieværdier, også for enkeltstoffer, baseret på information om deres toksicitet i vand eller sediment.For tre eksempelstoffer (tributyltin, kobber og benzo(a)pyren) er der ikke store forskelle i baggrundsværdierne og "nul-effekt" niveauet. For tributyltin er der dog store forskelle mellem de få publicerede værdier.

En række mulige kriterier, som kan indgå i en fremtidig revideret vurderingsstrategi for sedimenter i Danmark, er gennemgået. Det vurderes, at anvendelse af kriterier for tilladt belastning af klappladser bør ikke bruges uden fastsættelse af totale belastningsacceptkriterier for miljøet. Stoffer på "sorte lister" eller med "nul udledningskrav" kan være vanskelige at indpasse i vurderingsstrategier uden accept af "bagatelgrænser". Beregning af samlet toksicitet fra en blanding af enkeltstoffer i sedimenter kan ske på basis af "predicted no-effect concentration" (PNEC) eller sedimentkvalitetskriterier (SKK). Eksempler viser at (ikke-klappet) materiale fra havne generelt indeholder samlede koncentrationer over de samlede PNEC eller SKK.

I rapporten er det beregnet hvilken konsekvens brugen af forslag til baggrundsbaserede eller toksicitetsbaserede kriterier for de tre ovennævnte eksempelstoffer vil give for bortskaffelsen af sediment i Danmark. Der er defineret tre bortskaffelsesmuligheder: klapning, depoter i kyst eller havområdet, samt bortskaffelse på land.

De valgte kriterieværdier er taget fra eksisterende information og er ikke baseret på omfattende selvstændig udredning, men tjener til at give et billede af konsekvenserne ved kriterier i sandsynlige niveauer. Der er medtaget et eksempel på norske kriterier til sammenligning. Generelt er tributyltinindholdet den afgørende parameter for klapmaterialets skæbne.

Med en baggrundsbaseret strategi forventes det, at kan omkring 65.000 tons/år kan klappes til havs (hertil kommer klapbart materiale fra sejlrender på den jyske vestkyst som ikke medregnes). I kystnære depoter placeres ca. 740.000 tons/år og i kontrollerede lossepladser placeres ca. 20.000 tons/år. Der er indholdet af TBT der virker begrænsende.

Med et toksicitetskriterie forventes at ca. 65.000 tons/år kan klappes til havs havs (også her tilkommer klapbart materiale fra sejlrender på den jyske vestkyst som ikke medregnes). Med smalle intervaller (kun faktor 10 mellem klapning og deponering) vil intet materiale kunne placeres i kystnære depoter. På kontrollerede lossepladser må placeres ca. 770.000 tons/år. Der er igen indholdet af TBT der virker begrænsende.

Der peges i rapporten på en række behandlings- og deponeringsfaciliteter, krav til prøvetagning, analyser m.m. som vil være en integreret del af overvejelsen om en revideret strategi for håndtering af forurenet sediment i Danmark.