| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bortskaffelse af havnesediment

7. Danske regler for håndtering

7.1 Overblik over lovgivning og myndigheder

I Danmark henhører lovgivningen omkring håndtering og deponering af sediment under en række forskellige ministerier. Ansøgeren skal dog kun fremsende ansøgningsmateriale til én myndighed. Denne myndighed sender materialet ud i høring til alle de øvrige ministerier, som skal forholde sig til den konkrete sag. Det har ikke været muligt at angive typiske sagsbehandlingstider, da disse i henhold til de adspurgte myndigheder varierer meget og afhænger af den konkrete sag. Det kan derfor anbefales ansøgeren at spørge om, hvornår der kan forventes en afgørelse i forbindelse med ansøgningen.

I skemaet nedenfor er der anført gældende lovgivning og godkendende myndighed, som skal kontaktes i forbindelse med ansøgninger om oprensning og bortskaffelse af sediment.

Modtagerne af ansøgningsmaterialet fremsender materialet til høring ved de relevante myndigheder, afhængigt af sagens art og omfang. Følgende forhold vurderes ved de respektive myndigheder:

1. Amtet vurderer de miljømæssige forhold i alle sager om håndtering af havbundsmateriale.
2. Kystinspektoratet, som hører under Trafikministeriet, vurderer forhold omkring etablering af anlæg på kystterritoriet og genanvendelse af rent sediment, når det anvendes til kystfodring.
3. Skov- og Naturstyrelsen, som hører under Miljø- og Energiministeriet, vurderer forhold omkring råstofindvinding, naturbeskyttelsesinteresser og arkæologiske forhold ved alle oprensnings-, uddybnings- og klapsager.
4. Farvandsvæsnet, som hører under Forsvarsministeriet, vurderer forhold omkring sejladssikkerhed og kabelinteresser. Farvandsvæsnet høres i alle sager om oprensning, uddybning og klapning.
5. Fiskeridirektoratet, som hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, vurderer konsekvenserne for de lokale fiskeinteresser. Fiskeridirektorat høres i alle sager om oprensning, uddybning og klapning af havbundsmateriale.
6. Søfartsstyrelsen, som hører under Erhvervsministeriet, vurderer forhold som vedrører sejladssikkerhed i forbindelse med etablering af arbejder på søterritoriet.

De lovgivningsmæssige bindinger, som er angivet i ovenstående skema vil blive gennemgået nærmere i de efterfølgende afsnit.

7.2 Sediment til klapning

Tilladelse

Det er amtsrådet i det amt hvori klapningen ønskes foretaget, der meddeler tilladelse til dumpning af oprenset havbundsmateriale i henhold til Lov om beskyttelse af havmiljøet § 26 stk. 1. Hvis oprensningen og klapning foregår i 2 forskellige amter, skal ansøgning om tilladelse sendes til det amt, som klapningen ønskes foretaget i.

Det fremgår af "Lov om beskyttelse af havmiljøet", bilag 1, hvilke forhold der skal tages med i vurdering ved meddelelse af en klap tilladelse. Det fremgår af lovens bilag 2, hvilke stoffer sedimentet kun må indeholde i uvæsentlige mængder og koncentrationer.

Det fremgår af §3 i "Bekendtgørelse om dumpning af oprenset havbundsmateriale", at en ansøgning skal indeholde oplysninger om:

1. Arten af materialet som ønskes klappet
2. Mængden angivet i m³
3. Tykkelsen af laget af materiale som skal oprenses og klappes
4. Angivelse af arbejdsområdet
5. Forslag til klapplads
6. Tidsplan for arbejdet

Når amtet har modtaget ansøgningen, sendes den til relevante høringsparter, som beskrevet i afsnit 7.1. I henhold til bekendtgørelsens §3 skal Fiskeridirektoratet, Farvandsvæsnet og Skov- og Naturstyrelsen høres. Hvis der skal klappes i et EF-beskyttelsesområde, eller i et område med en vanddybde på under 6 meter, skal miljøministeren meddele samtykke hertil.

Når amtet har modtaget ansøgningen, vil amtet vurdere om der skal udtages prøver af sedimentet for at undersøge sammensætningen af sedimentet og tilstedeværelsen af forurenende stoffer i sedimentet. Antallet af prøver der eventuelt skal udtages og antallet af parametre der analyseres for, vurderes i hver enkelt sag ud fra mængden, som skal oprenses, samt ud fra potentielle forureningskilder i området. Prøverne kan blive analyseret for en eller flere af de parametre, som fremgår af bilag 1 og 2 i "Bekendtgørelse om dumpning af oprenset havbundsmateriale" og "Lov om beskyttelse af havmiljøet". Amtet kan pålægge ansøgeren udgifterne til prøveudtagning og analyse.

Analyseresultaterne danner grundlag for amtets vurdering af om oprensningsmaterialet kan tillades klappet.

Ud fra oplysninger om klappladsen vurderes det, om sedimenttypen kan klappes på den foreslåede plads.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, hvilke forhold tilladelsen kan sætte vilkår for. Tilladelsen kan indeholde retningslinier for, hvilke forureningsbegrænsende foranstaltninger, der skal gennemføres i forbindelse med oprensning, transport og dumpning af havbundsmateriale. Foranstaltningerne skal sættes i værk for at sikre, at oprensning og transport påvirker området, hvor oprensningen finder sted mindst muligt. Tilladelsen kan indeholde vilkår om, at der skal udtages prøver under og efter oprensningen har fundet sted som dokumentation for, at de opstillede kriterier er opfyldt.

Amtet fører tilsyn med at klaptilladelsens vilkår overholdes.

Når der meddeles en afgørelse om klapning, skal denne indeholde en klagevejledning.

7.2.1 Etablering af klapplads

Amterne skal placere klappladser på dansk søterritorium, og klappladserne skal være optaget som retningslinie i amtsrådets regionplan, og udlagt med lempet målsætning. Gamle klappladser indeholdende forurenet materiale skal bevares i regionplanen, også efter at de ikke mere benyttes til klapning.

En klapplads er ikke et egentligt anlæg, men et område hvortil der i hver enkelt sag bliver givet en tilladelse til specifik anvendelse. Vilkår for anvendelse af pladsen opstilles i hver enkelt tilladelse. Derfor skal der ikke meddeles en miljøgodkendelse af disse klappladser.

Klappladsens egnethed vurderes i hver enkelt sag i henhold til "Bekendtgørelse om dumpning af oprenset havbundsmateriale"

7.3 Oprensning af forurenet sediment

Tilladelse til oprensning af forurenet havnesediment meddeles af amtsrådet i det amt oprensningen finder sted i henhold til "Lov om miljøbeskyttelse" § 27. stk.2.

Det fremgår ikke af bekendtgørelser eller vejledninger, hvilke oplysninger der skal fremsendes for at opnå tilladelsen. Det er dog praksis, at det som minimum skal oplyses:

1. Hvorfor oprensningen er nødvendig.
2. Arten af materialet.
3. Mængden angivet i m.³
4. Tykkelsen af laget af materiale som skal oprenses.
5. Angivelse af arbejdsområdet.
6. Forslag til metode til oprensning og evt. forslag til forureningsbegrænsende foranstaltninger.
7. Oplysninger om, hvortil materialet skal bortskaffes.
8. Tidsplan for arbejdet.

Når amtet har modtaget ansøgningen, sendes den til relevante høringsparter, som beskrevet i afsnit 7.1

Når amtet har modtaget ansøgningen, vil de vurdere om der skal udtages prøver af sedimentet for at undersøge sammensætningen af sedimentet, hvis sammensætningen ikke allerede er beskrevet tilstrækkeligt. Antallet af prøver der udtages, og antallet af parametre der analyseres for, vurderes i hver enkelt sag blandt andet ud fra mængden, som skal renses op, samt ud fra potentielle forureningskilder i området. Prøverne kan blive analyseret for de relevante parametre, der er anført i bilag 2 i "Lov om beskyttelse af havmiljøet". Ansøgeren kan pålægges at betale udgifterne til prøveudtagning og analyse.

Analyserne gennemføres for, at myndighederne har et grundlag for at afgøre, om der skal sættes vilkår for oprensningen for at minimere påvirkningen af omgivelserne. Analyseresultaterne skal også danne baggrund for beslutningen om, hvordan materialet skal bortskaffes, og om der skal fastsættes restriktioner i forbindelse med dette.

Tilladelserne kan indeholde vilkår for, hvilke forureningsbegrænsende foranstaltninger, der skal gennemføres omkring oprensningen og transporten af havbundsmaterialet. Foranstaltningerne skal sættes i værk for at oprensningen og transporten påvirker området mindst muligt. Tilladelsen kan indeholde vilkår om, at der skal udtages prøver under og efter oprensningen som dokumentation for at de opstillede kriterier er opfyldt.

Når der meddeles en afgørelse, skal denne indeholde en klagevejledning.

Amtet fører tilsyn med at tilladelsen vilkår efterleves.

7.4 Uddybning af havbunden

Tilladelse

Tilladelse til uddybning ud over offentliggjort dybde skal indhentes hos Kystinspektoratet. Tilladelsen meddeles i henhold til "Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver til Kystinspektoratet og om kundgørelse af ordensreglementer for havne" nr. 1051 § 4.

Det fremgår ikke af bekendtgørelser eller vejledninger, hvilke oplysninger der skal fremsendes for at opnå tilladelsen. Det skal dog som minimum oplyses

1. Hvor uddybning foretages
2. Hvorfor uddybning er nødvendig
3. Hvilken udstrækning uddybning skal have

Hvis det opgravede materiale ønskes klappet, deponeret eller genanvendt, skal der indhentes særskilt tilladelse hertil.

Afhængigt af sagens omfang sendes ansøgningen til høring hos relevante høringsparter jvf. afsnit 7.1

En tilladelse kan blandt andet indeholde krav om, at der foreligger en tilladelse til at bortskaffe det opgravede materiale, inden arbejdet kan påbegyndes.

Når der meddeles en afgørelse om uddybning, skal denne indeholde en klagevejledning.

VVM-procedure

Ved ansøgning om uddybning, skal Kystinspektoratet i henhold til § 6 i "Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver til Kystinspektoratet og om kundgørelse af ordensreglementer for havne" afgøre, om der skal gennemføres en VVM-procedure for det pågældende projekt. I "Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet(VVM)", er det beskrevet, hvilke anlæg der er omfattet, og hvilke oplysninger der skal ligge til grund for vurderingen af, om proceduren skal gennemføres.

Høringsparterne som udtaler sig om ansøgningsmaterialet skal også udtale sig om, hvorvidt de mener der skal gennemføres en VVM-vurdering. På baggrund af udtalelser fra høringsparter og egen vurdering træffer Kystinspektoratet en afgørelse som kan påklages.

7.5 Deponering i depot eller specialdepot

I henhold til "Lov om miljøbeskyttelse" er det amtsrådet der meddeler miljøgodkendelse til depoter, specialdepoter og spulefelter i henhold til "Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse" § 33. Amtsrådet meddeler også tilladelse til udledning af spildevand direkte til recipienten i henhold til § 28.

Det fremgår af "Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed", hvilke oplysninger ansøgningen skal indeholde, og hvilke forhold der kan stilles vilkår for i en miljøgodkendelse. En afgørelse skal indeholde en klagevejledning, da afgørelser kan påklages.

Det er amtet som fører tilsyn at med vilkårene i godkendelsen overholdes.

Hvis depotet etableres som en udvidelse i søterritoriet, skal Kystinspektoratet meddele tilladelse hertil.

Der skal betales en årlig afgift til amtet i henhold til "Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven". Afgiften ligger p.t. fra 500 – 224.000 kr.

I henhold til "Lov om planlægning" og "Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning" skal der gennemføres en VVM-procedure i forbindelse med etablering af depoter.

Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 1 og 2, hvilke anlæg der er omfattet af bekendtgørelsen. Hvis et depot er omfattet af bilag 1, skal der altid gennemføres en VVM-procedure. Er depotet i stedet omfattet af bilag 2, skal amtet foretage en vurdering af, om det er nødvendigt at gennemføre en VVM-procedure. Det fremgår af bilag 3, hvilke forhold der skal lægges til grund for denne vurdering.

Det er amtsrådet som træffer afgørelsen, og afgørelsen kan påklages.

7.6 Udledningstilladelse direkte til recipient

En ansøgning om en tilladelse til udledning af forurenet vand fra et depot, skal fremsendes til kommunen, hvori depotet skal etableres. Kommunen afgør, om ansøgningen skal sendes videre til behandling i amtet. Direkte udledning til recipient fra et depot vil i udgangspunktet blive behandlet i amtet. Det er den myndighed, som behandler sagen, der afgør, hvilke oplysninger ansøgningsmaterialet skal indeholde.

Det fremgår af "Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4", hvilke forhold, der kan reguleres i en udledningstilladelse.

En afgørelse fra myndigheden skal indeholde en klagevejledning.

I henhold til "Lov om afgift af spildevand", skal en virksomhed med en udledning af spildevand direkte til recipient og virksomheder som nedsiver spildevand, anmeldes hos Told og Skat. Denne myndighed vil påligne virksomheden en afgift, som afhænger af mængden af spildevand som udledes, og mængden af næringssalte og iltforbrugende stoffer i spildevandet.

7.7 Udledningstilladelse til kommunalt afløbssystem

En ansøgning om en tilladelse til at tilslutte spildevandsstrømmen fra et anlæg til det kommunale afløbssystem, skal fremsendes til kommunen.

Kommunen træffer afgørelse i henhold til "Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4" om, hvilke forhold der skal reguleres i en tilslutningstilladelse.

Kommunen meddeler, hvad afløbsafgiften for spildevandet skal være.

7.8 Andre regler

Transport

Der skal ikke meddeles særskilt tilladelse til selve transporten af det opgravede slam. Afgørelser om oprensning, uddybning og klapning vil dog ofte indeholde restriktioner omkring transporten, som skal efterleves.

Det er amtet som fører tilsyn med, at vilkårene overholdes.

Indberetning af opgravede mængder til klapning

Havbundsmateriale som klappes er ikke omfattet af kommunens affaldsregulativer og er ikke omfattet af de almindelige bestemmelser for affald.

I henhold til "Bekendtgørelse om dumpning af oprenset havbundsmateriale(klapning)", skal amtet underrettes om mængden i henholdsvis tons og m³, umiddelbart efter klapningen er udført. Amtet skal én gang årligt indberette til Miljøstyrelsen, hvor store mængder der er klappet det foregående kalenderår.

Indberetning af opgravede mængder forurenet havbundsmateriale

I henhold til "Bekendtgørelse om afgift på affald og råstoffer" nr. 570 af 3. august, §11, stk. 7 er anlæg til deponering af oprensningssedimenter fritaget for registrering. Dermed er disse virksomheder ikke omfattet af indberetningspligten(ISAG) i henhold til "Bekendtgørelse om affald" §15 – 19.

Hvis sedimentet modtages på et depot, hvor der modtages forskellige typer affald, skal det indberettes til Miljøstyrelsen, da disse virksomheder er registreringspligtige i henhold til "Bekendtgørelse om afgift på affald og råstoffer".

Registrering af transporterede mængder

I henhold til "Bekendtgørelse om affald" skal transportører af det havnesediment som hverken skal klappes eller genanvendes føre register over transporterede mængder, -type, affaldets producent og afleveringssted. Disse oplysninger skal opbevares i 5 år.

Det er affaldsproducenten, som oftest er kommune eller havn, der skal give disse oplysninger til transportøren. Hverken transportør eller affaldsproducent er pålagt indberetningspligt til Miljøstyrelsen. Dermed skal der ikke ske indberetning af mængden af opgravet forurenet sediment.

Afgifter

Hvis oprenset sediment afleveres på et depot som modtager blandet affald, vil det blive pålagt statsafgift i henhold til "Bekendtgørelse om afgift på affald og råstoffer"

Genanvendelse

Hvis oprensningsmaterialet anvendes i stedet for jomfruelige råstoffer, skal Skov- og Naturstyrelsen kontaktes med henblik på at få fritagelse for råstofafgiften ved anvendelse af materialet.

Beskrivelse af myndighedsbehandling i forbindelse med genanvendelse af produktet til f.eks. vejmateriale, strandfodring, jordforbedringsmiddel, rekreative områder som f.eks. fugle-ø, eller mursten er nærmere beskrevet i Miljøstyrelsens arbejdsrapport om nyttiggørelse, rensning og fraktionering af havneslam.