Bortskaffelse af havnesediment

10. Beskrivelse af bortskaffelsesmetoder

10.1 Klapning
10.2 Kontrolleret klapning
10.3 Kapning
10.4 Spulefelt
10.5 Specialdepot i kystzonen, evt. som udvidelse af havneareal
10.6 Deponering på losseplads


Metodevalg

Der er en række faktorer der er afgørende for valg af bortskaffelsesmetode. Forureneningsgraden af sedimentet er afgørende for, hvilke miljømæssige krav der stilles til bortskaffelsen, mens sedimentets karakter er afgørende for hvilke metoder der er mulige at anvende. Samtidig kan der være andre interesser som f.eks. behov for opfyldningsmateriale, der kan have betydning for valget. Der udover kan lokale forhold udelukke en ellers teknisk god løsning.

Bortskaffelsesmetoderne kan generelt opdeles i 3 hovedgrupper :

1. Klapning i / på havbunden
klapning direkte på havbunden
klapning direkte på havbunden, men mellem undersøiske dæmninger
klapning i hul i havbunden
kontrolleret klapning
klapning med kapning (overdækning)
2. Deponering i kystzonen
spulefelter på land
landindvinding bag diger ved kysten
landindvinding ved kunstig ø
specialdepot i kystzonen, evt. som udvidelse af havneareal
3. Deponering på land
deponering på losseplads.

På de følgende sider er de nævnte bortskaffelsesmetoder nærmere beskrevet i skemaer. Informationen for udarbejdelse af skemaerne er indhentet gennem samtale med danske entreprenører, fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført i efteråret 2000, og fra en række rapporter (Bernard WD, 1978; Dansk geoteknik, 1989; Nørgård H.; PIANC, 1986; PIANC, 1998; Statsadministrationen Frederikshavn, 1989), konferenceoplæg og fra egne erfaringer. Der er ikke opgivet kildehenvisning under de enkelte skemaer men relevant litteratur er opgivet i litteraturlisten og firmaer der har bidraget med information er listet i bilag 1.

Økonomi

Økonomien, der er beskrevet for de enkelte metoder, er vejledende overslagspriser der varierer meget afhængig af de lokale forhold. Specielt i de tilfælde, hvor der skal etableres egentlige konstruktioner, som for eksempel i forbindelse med spulefelter, specialdepoter og lossepladsdepoter. Priserne angiver niveauet for efteråret 2000.

Miljøpåvirkninger

For de enkelte bortskaffelsesmetoder er der beskrevet, hvilke miljøpåvirkninger der kan forventes fra deponeringen.

10.1 Klapning

Beskrivelse af metode

Klapning er bortskaffelse direkte på eller i hul i havbunden. Der skelnes mellem 3 typer klapning :

klapning direkte på havbunden

klapning direkte på havbunden, men mellem undersøiske dæmninger

klapning i hul i havbunden.

Selve klapningen udføres normalt ved klapning fra en spilt- eller klappram, ved pumpning fra skib eller lukket pram, eller ved losning med gravemaskine. Hvis klappladsen ligger tæt på oprensningsstedet, kan klapningen udføres ved pumpning i rør. Ved store vanddybder eller stærk strøm, kan klapningen fordelagtigt foretages ved brug af rørledning, der føres helt ned til havbunden.

De 3 typer kan alle suppleres med kapning (overdækning) der er beskrevet nærmere i afsnittet om kapning.

Klapning direkte på havbunden

Ved klapning direkte på havbunden ligger sedimentet helt ubeskyttet. Sedimentet er specielt på lavt vand, udsat for påvirkninger fra strøm og bølger.

Klapning direkte på havbunden. Tegnet efter PIANC (1986)

Klapning direkte på havbunden, men mellem undersøiske dæmninger

Ved klapning direkte på havbunden men mellem undersøiske dæmninger, startes klapningen ved etablering af dæmninger rundt om klapområdet. Dæmningerne beskytter sedimentet mod påvirkninger fra strøm og bølger og derved mindskes spredning af det klappede materiale. Arbejdet bør udføres i en stille periode, så sedimentet kan konsolideres, inden der optræder storme.

Klapning direkte på havbunden, men mellem undersøiske dæmninger. Tegnet efter PIANC (1986).

Klapning i hul i havbunden

Klapning i hul i havbunden kan enten udføres i et område med en naturlig fordybning i havbunden, eller i et menneskeskabt hul, f.eks. fra råstofudgravning.

Klapning i hul i havbunden. Tegnet efter PIANC (1986).

Drift af anlæg

Efter etableringen er der ingen egentlig drift af anlægget. Normalt foretager tilsynsmyndighederne (normalt amtet) dog miljøtilsyn og overvågning.

Forudsætninger for etablering

Forud for etableringen skal der foretages en række vurderinger med henblik på at vælge en egnet klapplads. Dels skal der foretages en række miljømæssige/

lovgivningsmæssige vurderinger. Men der skal også foretages en række tekniske vurderinger og undersøgelser. Som en del af de tekniske kriterier der vægtes ved valg af placering af klapplads kan nævnes :

økonomiske / tekniske årsager der gør, at pladsen med fordel kan placeres tæt på havnen. Flere mindre havne kan eventuelt anvende samme klapplads.

at klappladsen placeres på et sted, hvor sedimentet ikke naturligt ledes tilbage til oprensningsstedet eller til andre områder der kræver oprensning. Med fordel kan vælges et område, hvor der i forvejen forekommer naturlig sedimentation. Dette kan vurderes på baggrund af strømmålinger, jordbundsundersøgelser, modelberegninger mm.

at sedimentet der skal klappes bør have en kornstørrelsesfordeling, indhold af organisk stof og massefylde, der minder om det materiale der forefindes på klappladsen.

at klapning ikke bør udføres i områder med stærkt sætningsgivende aflejringer eller på undersøiske skrænter.

Miljøforhold

Ved klapning direkte på havbunden vil den fineste sediment fraktion normalt blive spredt over et større område. For at minimere spredningen af sediment i forbindelse med brug af rørledning, kan der etableres skørter e. lign på rørmundingen.

For klapning direkte på havbunden, men mellem undersøiske dæmninger, er den beskyttende læeffekt minimal i en afstand på ca. 10-20 gange dæmningernes højde. På lave vanddybder vil det være svært at vedligeholde dæmningerne pga. strøm- og bølgepåvirkninger.

For klapning i hul i havbunden vil spredningen af sediment være mindre end ved klapning imellem volde. Hvis hullet ikke fyldes helt op, er der mulighed for, at sedimentet vil blive dækket af naturlig sedimentation af det omkring liggende materiale.

Generelt gælder det for de 3 typer klapning, at udgravningen og klapningen bør foretages, således at det mest forurenede sediment opgraves og klappes først, hvorefter det dækkes med mindre forurenet sediment.

Økonomi

Etableringsomkostninger

Klapning direkte på havbunden kan udføres for ca. 8–15 kr/m3. Prisen for klapning og indspuling i rørledning er stort set ens.

Klapning direkte på havbunden mellem dæmninger er forbundet med større omkostninger end klapning direkte på havbunden. Det er dog meget vanskeligt at prissætte dette generelt, da det er stærkt afhængigt af depotets størrelse og forholdene i øvrigt.

Klapning i hul i havbunden kan udføres for ca. 8-15 kr/m3, svarende til klapning direkte på havbunden.

Driftsomkostninger

Der er ingen driftsudgifter forbundet med klapning, bortset fra tilsynsmyndighedernes miljøtilsyn / overvågning.

Nødvendige ansøgninger

Der skal ansøges om tilladelse til at bruge en ny klapplads hos amtsrådet.

Der skal ansøges om tilladelse til klapning hos amtsrådet.

Kystinspektoratet skal vurdere, om der skal gennemføres en VVM-procedure for klappladsen.

Afgifter

Der er ikke lagt afgift på klapning af rent havnesediment

Fordele/Ulemper

Klapning direkte på havbunden

Fordel :

Klapning direkte på havbunden er en teknisk nem løsning og økonomisk fordelagtig løsning.

Med rolige strøm og bølgeforhold vil spredning af sediment være begrænset.

Ulempe :

Med ugunstige strøm og bølge forhold kan der ske en relativ stor spredning af sedimentet efter klapningen.

Anlægget kan beskadiges af storme.

Det er svært at vurdere og kontrollere langtids påvirkningerne af det omgivende miljø fra anlægget.

Eventuelle forurenede stoffer kan frigives fra sedimentet til vandfasen.

Klapning direkte på havbunden mellem undersøiske dæmninger

Fordel :

Dæmningerne giver en bedre beskyttelse mod spredning af sedimentet end hvis der klappes direkte på havbunden.

Ulempe :

Løsningen er teknisk vanskelig og er økonomisk dyrere end direkte klapning.

De undersøiske dæmninger kan være vanskelige at etablere, specielt på større vanddybder og de beskyttende dæmninger kan beskadiges af storme.

Da den beskyttende læeffekt er minimal i en afstand på ca. 10-20 gange dæmningernes højde, kan metoden kun anvendes til mindre anlæg.

Klapning i hul på havbunden

Fordel :

Klapning i hul på havbunden er en teknisk nem og økonomisk billig løsning.

Klapningen kan fjerne iltsvindshuller fra havbunden

Spredning af sedimentet er relativ lille.

Der er mulighed for naturlig sedimentation (kapning) oven på sedimentet.

Ulempe :

Det kan være svært at finde en naturlig fordybning/menneskeskabt fordybning i passende afstand fra oprensningsstedet.


10.2 Kontrolleret klapning

Beskrivelse af metode

Ved kontrolleret klapning anvendes de førnævnte metoder til klapning. Klapningen foretages dog kontrolleret, så påvirkningen af miljøet mindskes. Dette kan gøres ved, at man reducerer spredningen af sedimentet ved hjælp af siltgardiner (spærremembran) eller ved beluftningsslanger.

Siltgardiner

Siltgardiner anvendes specielt til at mindske overfladenær spredning af det fineste materiale. Siltgardiner består af geotekstiler, der ophænges rundt om klappladsen. Siltgardinet holdes på plads med flydetanke i toppen og ballastkæder i bunden, samt trækkabler. Da hele klappladsen kan være omkranset af siltgardiner, skal der etableres en sektion, der kan åbnes, hvis der skal sejles ind til klappladsen.

Siltgardiner i forbindelse med klapning. Tegnet efter Barnard, W.D (1978)

Beluftningsslanger

Beluftningsslangen er fyldt med huller og under tryk sendes luft igennem slangen, hvorved der vil komme en mængde luftbobler, der søger op mod vandoverfladen. Herved mindskes massefylden i det beluftede område og sediment vil derved hurtigt synke mod bunden. Beluftningsslangerne kan udlægges rundt om deponeringspladsen. Når et fartøj skal sejle ind i området slukkes for lufttrykket, hvorved det kan sejle uhindret ind. Metoden bruges meget sjældent.

Drift af anlæg

Som ved kapning. Håndtering af siltgardinerne er meget vanskelig og mandskabskrævende.

Forudsætninger for etablering

Metoden anvendes, hvis der er risiko for stor spredning af sediment eller hvis der generelt er krav om at minimere spredningen.

Miljøforhold

Metoden giver en væsentlig reduktion i spredning af sediment.

Økonomi

Etableringsomkostninger

Omkostningerne afhænger meget af de aktuelle forhold, men metoden er generelt dyr.

Driftsomkostninger

Som beskrevet ved klapning.

Nødvendige ansøgninger

Som beskrevet ved klapning.

Afgifter

Som beskrevet ved klapning.

Fordele/Ulemper

Fordel :

Ved kontrolleret klapning opnås en væsentlig reduktion i spredning af det fineste sediment.

Ulempe :

Metoden er ikke velegnet i på store vanddybder eller i områder med meget strøm.

Metoden er vanskelig at håndtere og er dyr.


10.3 Kapning

Beskrivelse af metode

Kapning anvendes til overdækning af klappladser, specielt hvis der er tale om forurenet materiale på klappladsen. Kapningen udføres med et rent fyldmateriale og udføres med præcisionsudstyr for at sikre, at hele klappladsen er dækket med rent fyldmateriale i den ønskede tykkelse. Tykkelsen varierer afhængigt af de lokale strømforhold mm. Metoden anvendes sjældent og vil normalt kun blive valgt for svagt forurenet sediment.

Klapning med kapning. Tegnet efter PIANC (1986).

Drift af anlæg

Udover miljøtilsyn/overvågning er der ingen drift af anlægget

Forudsætninger for etablering

For at bibeholde den ønskede effekt af kapningen, skal fyldmaterialet have en kornstørrelsesfordeling og massefylde, der svarer til det materiale, der skal overdækkes. Derudover skal klappladsen være beliggende i et område, hvor der ikke optræder bølge- og vindforhold, der kan ødelægge kapningen.

Kapningen skal være så tyk, at der ikke er risiko for at gravende dyr, stormvejr eller skruevand ødelægger kapningen og åbner mulighed for udsivning.

Hvis det klappede sediment er sætningsfølsomt, skal kapningen udføres så langsomt, at det kan blive jævnt fordelt på pladsen. Dette gøres for ikke at få lokale store belastninger af sedimentet, så der kan forekomme brud i sedimentet med følgende ødelægges af kapningen.

Miljøforhold

Kapningen giver en god indkapsling af forurenet sediment, hvorved spredning af forureningen mindskes. Det er svært at føre tilsyn med om kapningen er intakt, samt at vurdere om der sker udsivning.

Økonomi

Etableringsomkostninger

Kapningen kan udføres for ca. 60-80 kr/m2 overdækket areal. Sammenholdt med udgiften for klapning afhænger prisen pr. m3 klappet sediment meget af klappladsens udformning (tykkelse og udstækning).

Driftsomkostninger

Der er ingen driftsudgifter forbundet med kapning, bortset fra tilsynsmyndighedernes miljøtilsyn/overvågning. Der kan blive stillet krav om overvågning i en længere periode.

Nødvendige ansøgninger

Amtsrådet skal ansøges om tilladelse til at tage en ny kapplads i brug.

Amtsrådet ansøges om tilladelse til kapningen

Kystinspektoratet skal vurdere, om der skal gennemføres en VVM-procedure.

Afgifter

Kapning af havbundsmateriale på klappladser er ikke forbundet med nogen afgifter

 

Fordele/Ulemper

Fordel :

Kapning er en teknisk og økonomisk overkommelig metode til minimering af spredning af forurenet sediment.

Ulempe :

Kaplaget kan beskadiges af storme og der er risiko for at bunddyr kan perforere kapningen.

Metoden er ikke så sikker til deponering af forurenet sediment som deponering i spulefeltet og lossepladsdepoter.


10.4 Spulefelt

Beskrivelse af metode

Spulefelter kan inddeles efter 3 hovedprincipper :

1. Spulefelt på land
2. Landvinding bag diger ved kysten
3. Landvinding ved kunstig ø

Spulefelt på land

Ved etablering af et spulefelt på land omkranses området med dæmninger, hvorved der dannes et depot. Havnesedimentet pumpes ind i depotet og afvandes ved gravitation. Overskudsvandet opsamles og udledes til recipient.

Princip i spulefelt. Tegnet efter Dansk Geoteknik A/S (1989).

Landvinding bag diger ved kysten

Ved landvinding bag diger ved kysten, etableres der diger ude i vandet. Efter etableringen kan depotområdet bag digerne tømmes helt eller delvis for vand. Den efterfølgende deponering foregår ved indpumpning af sedimentet. Indpumpningen kan fortsættes til over kote nul, hvorved man får gavn af en landvinding. Metoden er specielt velegnet i lavvandede områder, da udgifterne til etablering af digerne vokser voldsomt med vanddybden.

Kunstig ø bag diger ved hav/fjord

Den kunstige ø etableres ved omkransning af et område med diger med top over havoverfladen. Herefter foretages deponeringen ved indpumpning af sediment. Metoden kræver, specielt på store vanddybder, meget store diger og der opnås derfor normalt ikke et stort depotvolumen. Metoden kan være nyttig, hvis man af andre årsager har behov for en kunstig ø og sedimentet er af en sådan karakter at det kan benyttes til det aktuelle behov.

Ved spulefelter på land og ved landvinding bag diger skal det sikres, at der ikke sker forurening af grundvand, i områder der har betydning for vandindvindingsinteresser. Med fordel kan depoterne etableres i områder, hvor der er tætte lerforekomster, der kan sikre mod nedsivning af forurenende stoffer. De omkransene volde / diger bør ligeledes udføres med ler, således at udsivningen mindskes. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at etablere en bundmembran og et drænsystem til opsamling af forurenet vand. Normalt vil man vælge at inddele spulefeltet i mindre spulefelter, da disse er lettere at håndtere.

Da deponeringen foretages ved pumpning, vil der være en stor mængde af overskudsvand i spulefeltet. Dette overskudsvand skal ledes tilbage til recipienten. Overskudsvandet må først ledes tilbage til recipienten, når de fineste partikler er bundfældet, da denne fraktion normalt indeholder størstedelen af de forurenede stoffer. Den opholdstid, der er nødvendig for at opnå tilstrækkelig sedimentation, er afhængig af sedimentets og forureningens karakter. Normalt vil der være tale om opholdstider på mellem 1 og 7 døgn.

Der kan være en del lugtgener forbundet med deponeringen. Under deponeringen bør der derfor konstant være ca. 1 m vand over sedimentet. Efter endt deponering skal spulefeltet overdækkes med rene materialer. Overdækningen skal udføres således, at der ikke er risiko for grundbrud i det normalt meget bløde sediment. I forbindelse med overdækningen kan det indpumpede fyld eventuelt være dækket med vand, hvorved belastningen på sedimentet mindskes.

Når spulefeltet er så konsolideret, at der er opnået en tilstrækkelig styrke, etableres en tæt (ler)membran ovenpå. Membranen udføres med fald mod spulefeltets sider for at aflede overfladevand og derved mindske udvaskningen af eventuel forurening.

Afsluttende kan spulefeltet overdækkes med en topografi og beplantning e.lign, der svarer til den fremtidige anvendelse af området. Området kan f.eks. anvendes til rekreativt område, men anvendelse til bebyggelse o.lign. vil være begrænset p.g.a. dårlig bæreevne i sedimentet.

Drift af anlæg

Etableringen omfatter den afsluttende overdækning med indpumpning af rent fyld, lermembran og eventuelt yderlige jord for at opnå en bestemt topografi.

Den største driftsomkostning er håndteringen af overskudsvandet. Afledning af overskudsvand skal kontrolleres løbende. Hvis kontrollen viser, at afledningskravet selv efter lang opholdstid ikke kan overholdes, kan der etableres sedimentationsbassiner med plads til at overskudsvandet kan få den fornødne opholdstid. Ved stærkt forurenet sediment kan det vise sig nødvendig at etablere og drive et egentligt drænsystem med rensning, svarende til hvad man kender fra lossepladser.

Forudsætninger for etablering

Ved alle typer gælder at spulefeltet skal være placeret ved kysten, således at sedimentet kan pumpes ind i området. Der bør ikke være vandindvindingsinteresser i området. Det er ikke realistisk at anvende metoden i områder med store vanddybder.

Miljøforhold

Der kan forekomme spild i forbindelse med indpumpningen. Udsivning fra spulefeltet minimeres ved bundmembran enten naturlig eller udlagt. Partikel størrelsen af det udsivende materiale er afhængig af opbygningen af digerne. Eventuelle tungmetaller der ikke er bundet til sedimentet vil blive bundet til leret og der vil derfor ikke forekomme udsivning af tungmetaller, Dansk Geoteknik (1989). Overskudsvandet skal kontrolleres og kan eventuelt renses.

Økonomi

Etableringsomkostninger

Indpumpning til spulefelt kan udføres for ca. 8-15 kr/m3. Etablering koster ca. 10 kr/m3, men kan ved særlig vanskelige forhold kan blive 30–50 kr/m3.

Driftsomkostninger

Driften kan normalt udføres for ca. 2–5 kr/m3.

Nødvendige ansøgninger

Amtsrådet skal :

ansøges om en miljøgodkendelse til etablering af et spulefelt.

meddele tilladelse til udledning af procesvand direkte til recipient.

vurdere om der skal gennemføres en VVM-procedure

Hvis depotet etableres som en udvidelse på søterritoriet, skal kystinspektoratet meddele tilladelse hertil.

Hvis havneslammet skal afleveres til et spulefelt som er godkendt, skal der ikke ansøges om godkendelse hos en miljømyndighed. I godkendelsen af et spulefelt vil der ofte være vilkår, med angivelse af hvilke forurenede stoffer der kan accepteres i det materiale, der skal deponeres.

Afgifter

Der skal betales afgift til amtet for godkendelse og tilsyn med anlægget.

Der skal ikke betales statsafgift af havbundsmateriale som deponeres i et spulefelt.

Hvis der udledes overskudsvand direkte til recipient, skal Told og Skat afgøre om der skal betales afgift. Hvis overskudsvandet ledes til eksisterende afløbssystem, afgør kommunen afledningstilladelsen.

Fordele/Ulemper

Fordel :

Efter deponeringen er afsluttet, kan spulefelterne anvendes til andre formål.

Ved etablering med bundmembran er spredningen af forurening begrænset.

Ulempe :

Der kan optræde lugtgener.

I de kystnære områder er ofte følsomme plante og dyreliv og der kan være risiko for forurening af grundvandet.

I forbindelse med storme er kan digerne blive beskadiget.

Metoden er forbundet med driftsudgifter


10.5 Specialdepot i kystzonen, evt. som udvidelse af havneareal

Beskrivelse af metode

Specialdepoter i kystzonen kan benyttes, hvis man skal have etableret et nyt havneområde. Arbejdet udføres ved at etablere en tæt spunsvæg eller et dige/dæmning omkring det område hvori der ønskes deponeret. Hvis forholdene tillader det, kan der anvendes en tæt membran. Sedimentet kan enten pumpes eller losses med gravemaskine ind i depotet.

Ved anvendelse af dige/dæmning skal opbygningen vælges således, at udsivning af materiale minimeres. Dette gøres ved at stille krav om opfyldelse af filterkriterier.

Depotet skal overdækkes med rent fyld og der skal etableres overfladeafvanding for at reducere nedsivning gennem sedimentet og dermed reducere risko for udvaskning.

Drift af anlæg

Når depotet er etableret, er der, bortset fra miljø tilsyn og overvågning, ingen egentlige driftsomkostninger. Hvis der deponeres stærkt sætningsgivende slam, kan der være tale om løbende supplering med tilfyldningsmateriale.

Forudsætninger for etablering

Metoden vil være specielt egnet, hvis der er tale om sandholdigt sediment, da dette er velegnet som fyld i arealer, der senere skal anvendes til havneaktiviteter.

Miljøforhold

Udsivningen gennem spunsvæggen vil være tilnærmelsesvis nul og kortvarig, da eventuelle utætheder i spunsvæggen vil blive lukket til af sediment. Udsivningen vil reduceres yderligere, hvis der opretholdes samme vandstand på begge sider af spunsvæggen. Udsivningen vil normalt kun omfatte lerfraktionen.

Ved etablering af dige/dæmning er overholdelse af filterkriteriet altafgørende for udsivningen. Der kan eventuelt suppleres med en lermembran e.lign på indersiden af depotet.

Økonomi

Etableringsomkostninger

Udgifter til etablering af spunsvæg eller dige/dæmning er stærkt afhængige af bl.a. jordbundsforhold og vanddybde. Prisen vil normalt ligge i størrelsesordenen kr. 10.000 - 40.000,- pr. løbende meter spunsvæg. Prisen for dige/dæmning afhænger af, hvilke materialer der skal anvendes til overholdelse af filterkriteriet, men metoden er ikke nødvendigvis billigere end en spunsvæg.

Ved opfyldning med indpumpet sediment er udgifterne ca. 8-15 kr/m3. Hvis sedimentet sejles til på pramme og skal losses med gravemaskine er udgifterne ca. 20-30 kr/m3.

Prisen for afdækning med rent sand er meget afhængigt af mængden

Driftsomkostninger

Der er driftsomkostninger i forbindelse med overvågningen af bl.a. perkolatet.

Nødvendige ansøgninger

Amtsrådet skal :

ansøges om en miljøgodkendelse til etablering af et specialdepot.

meddele tilladelse til udledning af procesvand direkte til recipient

vurdere om der skal gennemføres en VVM-procedure

Hvis depotet etableres som en udvidelse på søterritoriet, skal kystinspektoratet meddele tilladelse hertil.

Hvis der afledes vand til det kommunale afløbssystem, skal kommunen meddele en tilslutningstilladelse.

Afgifter

Der skal betales en årlig afgift til amtet for godkendelse og tilsyn af anlægget.

Der skal ikke betales statsafgift af havbundsmateriale som deponeres i et specialdepot, hvis der kun deponeres havbundsmateriale i depotet.

Hvis der udledes overskudsvand direkte til recipient, skal Told og Skat afgøre, om der skal betales afgift. Ved miljøgodkendelse og tilsyn med et depot kræves brugerbetaling.

Fordele/Ulemper

Fordel :

Hvis sedimentet stammer fra oprensning/uddybning i samme havn, som depotet er planlagt i, vil transportafstanden til depotet være lille.

Efter deponeringen kan depotet gøre gavn i forbindelse med udvidelse af havne e.lign.

Det er muligt at kontrollere udsivning af forurening.

Ved anvendelse af spunsvæg kan depotet anvendes som kajanlæg.

Ulempe :

Ved etablering af dige/dæmning går der en del depotvolumen tabt i selve konstruktionen.


10.6 Deponering på losseplads

Beskrivelse af metode

Ved deponering på losseplads skal der etableres et traditionelt affaldsdepot eller der kan deponeres i et eksisterende egnet affaldsdepot. Depotet skal etableres med tæt bundmembran, samt et drænsystem til opsamling af forurenet vand fra depotet. Der vil være krav om en dobbelt membran, hvor der skal suppleres med en plastmembran af polymer.

Det opsamlede drænvand skal ledes til renseanlæg.

Princip i deponering på losseplads

Deponeringen skal foretages ved aflæsning fra lastbiler. Det er nødvendigt, at sedimentet er så stabilt, at det kan deponeres som traditionelt affald. Umiddelbart efter oprensning vil sedimentet normalt være meget vandholdigt og uegnet til deponering på losseplads. Sedimentet kan derfor med fordel mellemdeponeres i et tørrefelt inden deponering på losseplads. Tørrefelterne udformes med dæmninger omkring depotet. I bunden af depotet etableres et drænsystem og et 0,5 á 1,0 m tykt lag af grovkornet sand. Samtidig etableres et system til rensning og afledning af overskudsvand. I løbet af ca. 6 måneder er sedimentet tørt nok til at det kan deponeres på losseplads.

Drift af anlæg

Driften af anlægget svarer til drift af en almindelig losseplads. Dette indebærer håndtering/indbygning af sedimentet, afledning og rensning af perkolat, afslutning med slutafdækning og retablering af depotet.

Forudsætninger for etablering

Det er nødvendigt, at sedimentet er stabilt nok til deponering. Depotet skal være placeret tæt ved kysten, så transporten afstanden minimeres.

Miljøforhold

Metoden er meget miljøvenlig, da det er muligt at kontrollere udsivning og at oprense det opsamlede vand.

Økonomi

Etableringsomkostninger

Etablering af et lossepladsdepot kan udføres for ca. 250 – 350 kr/m2 depot.

Driftsomkostninger

Den samlede udgift til deponering indeholdende, etablering af depotet, håndtering, rensning af perkolat og slutafdækning, er ca. 175–225 kr/tons sediment.

Såfremt der bliver stillet krav om separat rensning af perkolatet, skal der tillægges yderligere ca. 50 kr/tons.

Nødvendige ansøgninger

Amtsrådet skal :

ansøges om en miljøgodkendelse til etablering af et depot.

meddele tilladelse til udledning af vand direkte til recipient.

vurdere om der skal gennemføres en VVM-procedure, inden anlægget kan miljøgodkendes.

Hvis der afledes vand til det kommunale afløbssystem, skal kommunen meddele en tilslutningstilladelse.

Hvis havneslammet skal afleveres til et depot som er godkendt, skal der ikke ansøges om godkendelse hos en miljømyndighed.

Afgifter

Der skal betales afgift til amtet for godkendelse og tilsyn med anlægget.

Hvis der modtages flere forskellige typer affald på depotet, skal der betales en deponeringsafgift til staten på 375 kr/ton. Told og Skat eller kommunen skal afgøre, om der skal betales afgift.

Fordele/Ulemper

Fordele :

Udsivning af forureningen vil være minimal og det er muligt at overvåge og kontrollere en eventuel udsivning.

Hvis sedimentet er tørret, er det muligt at deponere i højden og derved få et stort depotvolumen på et lille areal.

Depotet kan efterfølgende anvendes til f. eks. rekreativt område.

Ulempe :

Metoden er teknisk vanskeligere end de øvrige deponeringsmetoder og vil normalt kræve en mellemdeponering eller tørring/behandling på anden vis.

Det er en dyr form for deponering.