|
Bortskaffelse af havnesediment 10. Beskrivelse af bortskaffelsesmetoder
Der er en række faktorer der er afgørende for valg af bortskaffelsesmetode. Forureneningsgraden af sedimentet er afgørende for, hvilke miljømæssige krav der stilles til bortskaffelsen, mens sedimentets karakter er afgørende for hvilke metoder der er mulige at anvende. Samtidig kan der være andre interesser som f.eks. behov for opfyldningsmateriale, der kan have betydning for valget. Der udover kan lokale forhold udelukke en ellers teknisk god løsning. Bortskaffelsesmetoderne kan generelt opdeles i 3 hovedgrupper :
På de følgende sider er de nævnte bortskaffelsesmetoder nærmere beskrevet i skemaer. Informationen for udarbejdelse af skemaerne er indhentet gennem samtale med danske entreprenører, fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført i efteråret 2000, og fra en række rapporter (Bernard WD, 1978; Dansk geoteknik, 1989; Nørgård H.; PIANC, 1986; PIANC, 1998; Statsadministrationen Frederikshavn, 1989), konferenceoplæg og fra egne erfaringer. Der er ikke opgivet kildehenvisning under de enkelte skemaer men relevant litteratur er opgivet i litteraturlisten og firmaer der har bidraget med information er listet i bilag 1. Økonomi Økonomien, der er beskrevet for de enkelte metoder, er vejledende overslagspriser der varierer meget afhængig af de lokale forhold. Specielt i de tilfælde, hvor der skal etableres egentlige konstruktioner, som for eksempel i forbindelse med spulefelter, specialdepoter og lossepladsdepoter. Priserne angiver niveauet for efteråret 2000. Miljøpåvirkninger For de enkelte bortskaffelsesmetoder er der beskrevet, hvilke miljøpåvirkninger der kan forventes fra deponeringen. 10.1 Klapning
|
Beskrivelse af metode Ved kontrolleret klapning anvendes de førnævnte metoder til klapning. Klapningen foretages dog kontrolleret, så påvirkningen af miljøet mindskes. Dette kan gøres ved, at man reducerer spredningen af sedimentet ved hjælp af siltgardiner (spærremembran) eller ved beluftningsslanger. Siltgardiner Siltgardiner anvendes specielt til at mindske overfladenær spredning af det fineste materiale. Siltgardiner består af geotekstiler, der ophænges rundt om klappladsen. Siltgardinet holdes på plads med flydetanke i toppen og ballastkæder i bunden, samt trækkabler. Da hele klappladsen kan være omkranset af siltgardiner, skal der etableres en sektion, der kan åbnes, hvis der skal sejles ind til klappladsen.
Siltgardiner i forbindelse med klapning. Tegnet efter Barnard, W.D (1978) Beluftningsslanger Beluftningsslangen er fyldt med huller og under tryk sendes luft igennem slangen, hvorved der vil komme en mængde luftbobler, der søger op mod vandoverfladen. Herved mindskes massefylden i det beluftede område og sediment vil derved hurtigt synke mod bunden. Beluftningsslangerne kan udlægges rundt om deponeringspladsen. Når et fartøj skal sejle ind i området slukkes for lufttrykket, hvorved det kan sejle uhindret ind. Metoden bruges meget sjældent. |
||||||
Drift af anlæg Som ved kapning. Håndtering af siltgardinerne er meget vanskelig og mandskabskrævende. |
||||||
Forudsætninger for etablering Metoden anvendes, hvis der er risiko for stor spredning af sediment eller hvis der generelt er krav om at minimere spredningen. |
||||||
Miljøforhold Metoden giver en væsentlig reduktion i spredning af sediment. |
||||||
Økonomi Etableringsomkostninger Omkostningerne afhænger meget af de aktuelle forhold, men metoden er generelt dyr. Driftsomkostninger Som beskrevet ved klapning. |
||||||
Nødvendige ansøgninger Som beskrevet ved klapning. |
||||||
Afgifter Som beskrevet ved klapning. |
||||||
Fordele/Ulemper Fordel :
Ulempe :
|
10.3 Kapning
Beskrivelse af metode Kapning anvendes til overdækning af klappladser, specielt hvis der er tale om forurenet materiale på klappladsen. Kapningen udføres med et rent fyldmateriale og udføres med præcisionsudstyr for at sikre, at hele klappladsen er dækket med rent fyldmateriale i den ønskede tykkelse. Tykkelsen varierer afhængigt af de lokale strømforhold mm. Metoden anvendes sjældent og vil normalt kun blive valgt for svagt forurenet sediment.
Klapning med kapning. Tegnet efter PIANC (1986). |
||||||
Drift af anlæg Udover miljøtilsyn/overvågning er der ingen drift af anlægget |
||||||
Forudsætninger for etablering For at bibeholde den ønskede effekt af kapningen, skal fyldmaterialet have en kornstørrelsesfordeling og massefylde, der svarer til det materiale, der skal overdækkes. Derudover skal klappladsen være beliggende i et område, hvor der ikke optræder bølge- og vindforhold, der kan ødelægge kapningen. Kapningen skal være så tyk, at der ikke er risiko for at gravende dyr, stormvejr eller skruevand ødelægger kapningen og åbner mulighed for udsivning. Hvis det klappede sediment er sætningsfølsomt, skal kapningen udføres så langsomt, at det kan blive jævnt fordelt på pladsen. Dette gøres for ikke at få lokale store belastninger af sedimentet, så der kan forekomme brud i sedimentet med følgende ødelægges af kapningen. |
||||||
Miljøforhold Kapningen giver en god indkapsling af forurenet sediment, hvorved spredning af forureningen mindskes. Det er svært at føre tilsyn med om kapningen er intakt, samt at vurdere om der sker udsivning. |
||||||
Økonomi Etableringsomkostninger Kapningen kan udføres for ca. 60-80 kr/m2 overdækket areal. Sammenholdt med udgiften for klapning afhænger prisen pr. m3 klappet sediment meget af klappladsens udformning (tykkelse og udstækning). Driftsomkostninger Der er ingen driftsudgifter forbundet med kapning, bortset fra tilsynsmyndighedernes miljøtilsyn/overvågning. Der kan blive stillet krav om overvågning i en længere periode. |
||||||
Nødvendige ansøgninger Amtsrådet skal ansøges om tilladelse til at tage en ny kapplads i brug. Amtsrådet ansøges om tilladelse til kapningen Kystinspektoratet skal vurdere, om der skal gennemføres en VVM-procedure. |
||||||
Afgifter Kapning af havbundsmateriale på klappladser er ikke forbundet med nogen afgifter |
||||||
Fordele/Ulemper Fordel :
Ulempe :
|
10.4 Spulefelt
Beskrivelse af metode Spulefelter kan inddeles efter 3 hovedprincipper : 1. Spulefelt på land Spulefelt på land Ved etablering af et spulefelt på land omkranses området med dæmninger, hvorved der dannes et depot. Havnesedimentet pumpes ind i depotet og afvandes ved gravitation. Overskudsvandet opsamles og udledes til recipient.
Princip i spulefelt. Tegnet efter Dansk Geoteknik A/S (1989). Landvinding bag diger ved kysten Ved landvinding bag diger ved kysten, etableres der diger ude i vandet. Efter etableringen kan depotområdet bag digerne tømmes helt eller delvis for vand. Den efterfølgende deponering foregår ved indpumpning af sedimentet. Indpumpningen kan fortsættes til over kote nul, hvorved man får gavn af en landvinding. Metoden er specielt velegnet i lavvandede områder, da udgifterne til etablering af digerne vokser voldsomt med vanddybden. Kunstig ø bag diger ved hav/fjord Den kunstige ø etableres ved omkransning af et område med diger med top over havoverfladen. Herefter foretages deponeringen ved indpumpning af sediment. Metoden kræver, specielt på store vanddybder, meget store diger og der opnås derfor normalt ikke et stort depotvolumen. Metoden kan være nyttig, hvis man af andre årsager har behov for en kunstig ø og sedimentet er af en sådan karakter at det kan benyttes til det aktuelle behov. Ved spulefelter på land og ved landvinding bag diger skal det sikres, at der ikke sker forurening af grundvand, i områder der har betydning for vandindvindingsinteresser. Med fordel kan depoterne etableres i områder, hvor der er tætte lerforekomster, der kan sikre mod nedsivning af forurenende stoffer. De omkransene volde / diger bør ligeledes udføres med ler, således at udsivningen mindskes. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at etablere en bundmembran og et drænsystem til opsamling af forurenet vand. Normalt vil man vælge at inddele spulefeltet i mindre spulefelter, da disse er lettere at håndtere. Da deponeringen foretages ved pumpning, vil der være en stor mængde af overskudsvand i spulefeltet. Dette overskudsvand skal ledes tilbage til recipienten. Overskudsvandet må først ledes tilbage til recipienten, når de fineste partikler er bundfældet, da denne fraktion normalt indeholder størstedelen af de forurenede stoffer. Den opholdstid, der er nødvendig for at opnå tilstrækkelig sedimentation, er afhængig af sedimentets og forureningens karakter. Normalt vil der være tale om opholdstider på mellem 1 og 7 døgn. Der kan være en del lugtgener forbundet med deponeringen. Under deponeringen bør der derfor konstant være ca. 1 m vand over sedimentet. Efter endt deponering skal spulefeltet overdækkes med rene materialer. Overdækningen skal udføres således, at der ikke er risiko for grundbrud i det normalt meget bløde sediment. I forbindelse med overdækningen kan det indpumpede fyld eventuelt være dækket med vand, hvorved belastningen på sedimentet mindskes. Når spulefeltet er så konsolideret, at der er opnået en tilstrækkelig styrke, etableres en tæt (ler)membran ovenpå. Membranen udføres med fald mod spulefeltets sider for at aflede overfladevand og derved mindske udvaskningen af eventuel forurening. Afsluttende kan spulefeltet overdækkes med en topografi og beplantning e.lign, der svarer til den fremtidige anvendelse af området. Området kan f.eks. anvendes til rekreativt område, men anvendelse til bebyggelse o.lign. vil være begrænset p.g.a. dårlig bæreevne i sedimentet. |
||||||||||||
Drift af anlæg Etableringen omfatter den afsluttende overdækning med indpumpning af rent fyld, lermembran og eventuelt yderlige jord for at opnå en bestemt topografi. Den største driftsomkostning er håndteringen af overskudsvandet. Afledning af overskudsvand skal kontrolleres løbende. Hvis kontrollen viser, at afledningskravet selv efter lang opholdstid ikke kan overholdes, kan der etableres sedimentationsbassiner med plads til at overskudsvandet kan få den fornødne opholdstid. Ved stærkt forurenet sediment kan det vise sig nødvendig at etablere og drive et egentligt drænsystem med rensning, svarende til hvad man kender fra lossepladser. |
||||||||||||
Forudsætninger for etablering Ved alle typer gælder at spulefeltet skal være placeret ved kysten, således at sedimentet kan pumpes ind i området. Der bør ikke være vandindvindingsinteresser i området. Det er ikke realistisk at anvende metoden i områder med store vanddybder. |
||||||||||||
Miljøforhold Der kan forekomme spild i forbindelse med indpumpningen. Udsivning fra spulefeltet minimeres ved bundmembran enten naturlig eller udlagt. Partikel størrelsen af det udsivende materiale er afhængig af opbygningen af digerne. Eventuelle tungmetaller der ikke er bundet til sedimentet vil blive bundet til leret og der vil derfor ikke forekomme udsivning af tungmetaller, Dansk Geoteknik (1989). Overskudsvandet skal kontrolleres og kan eventuelt renses. |
||||||||||||
Økonomi Etableringsomkostninger Indpumpning til spulefelt kan udføres for ca. 8-15 kr/m3. Etablering koster ca. 10 kr/m3, men kan ved særlig vanskelige forhold kan blive 30–50 kr/m3. Driftsomkostninger Driften kan normalt udføres for ca. 2–5 kr/m3. |
||||||||||||
Nødvendige ansøgninger Amtsrådet skal :
Hvis havneslammet skal afleveres til et spulefelt som er godkendt, skal der ikke ansøges om godkendelse hos en miljømyndighed. I godkendelsen af et spulefelt vil der ofte være vilkår, med angivelse af hvilke forurenede stoffer der kan accepteres i det materiale, der skal deponeres. |
||||||||||||
Afgifter Der skal betales afgift til amtet for godkendelse og tilsyn med anlægget. Der skal ikke betales statsafgift af havbundsmateriale som deponeres i et spulefelt. Hvis der udledes overskudsvand direkte til recipient, skal Told og Skat afgøre om der skal betales afgift. Hvis overskudsvandet ledes til eksisterende afløbssystem, afgør kommunen afledningstilladelsen. |
||||||||||||
Fordele/Ulemper Fordel :
Ulempe :
|
10.5 Specialdepot i kystzonen, evt. som udvidelse af havneareal
Beskrivelse af metode Specialdepoter i kystzonen kan benyttes, hvis man skal have etableret et nyt havneområde. Arbejdet udføres ved at etablere en tæt spunsvæg eller et dige/dæmning omkring det område hvori der ønskes deponeret. Hvis forholdene tillader det, kan der anvendes en tæt membran. Sedimentet kan enten pumpes eller losses med gravemaskine ind i depotet. Ved anvendelse af dige/dæmning skal opbygningen vælges således, at udsivning af materiale minimeres. Dette gøres ved at stille krav om opfyldelse af filterkriterier. Depotet skal overdækkes med rent fyld og der skal etableres overfladeafvanding for at reducere nedsivning gennem sedimentet og dermed reducere risko for udvaskning. |
||||||||||
Drift af anlæg Når depotet er etableret, er der, bortset fra miljø tilsyn og overvågning, ingen egentlige driftsomkostninger. Hvis der deponeres stærkt sætningsgivende slam, kan der være tale om løbende supplering med tilfyldningsmateriale. |
||||||||||
Forudsætninger for etablering Metoden vil være specielt egnet, hvis der er tale om sandholdigt sediment, da dette er velegnet som fyld i arealer, der senere skal anvendes til havneaktiviteter. |
||||||||||
Miljøforhold Udsivningen gennem spunsvæggen vil være tilnærmelsesvis nul og kortvarig, da eventuelle utætheder i spunsvæggen vil blive lukket til af sediment. Udsivningen vil reduceres yderligere, hvis der opretholdes samme vandstand på begge sider af spunsvæggen. Udsivningen vil normalt kun omfatte lerfraktionen. Ved etablering af dige/dæmning er overholdelse af filterkriteriet altafgørende for udsivningen. Der kan eventuelt suppleres med en lermembran e.lign på indersiden af depotet. |
||||||||||
Økonomi Etableringsomkostninger Udgifter til etablering af spunsvæg eller dige/dæmning er stærkt afhængige af bl.a. jordbundsforhold og vanddybde. Prisen vil normalt ligge i størrelsesordenen kr. 10.000 - 40.000,- pr. løbende meter spunsvæg. Prisen for dige/dæmning afhænger af, hvilke materialer der skal anvendes til overholdelse af filterkriteriet, men metoden er ikke nødvendigvis billigere end en spunsvæg. Ved opfyldning med indpumpet sediment er udgifterne ca. 8-15 kr/m3. Hvis sedimentet sejles til på pramme og skal losses med gravemaskine er udgifterne ca. 20-30 kr/m3. Prisen for afdækning med rent sand er meget afhængigt af mængden Driftsomkostninger Der er driftsomkostninger i forbindelse med overvågningen af bl.a. perkolatet. |
||||||||||
Nødvendige ansøgninger Amtsrådet skal :
Hvis der afledes vand til det kommunale afløbssystem, skal kommunen meddele en tilslutningstilladelse. |
||||||||||
Afgifter Der skal betales en årlig afgift til amtet for godkendelse og tilsyn af anlægget. Der skal ikke betales statsafgift af havbundsmateriale som deponeres i et specialdepot, hvis der kun deponeres havbundsmateriale i depotet. Hvis der udledes overskudsvand direkte til recipient, skal Told og Skat afgøre, om der skal betales afgift. Ved miljøgodkendelse og tilsyn med et depot kræves brugerbetaling. |
||||||||||
Fordele/Ulemper Fordel :
Ulempe :
|
10.6 Deponering på losseplads
Beskrivelse af metode Ved deponering på losseplads skal der etableres et traditionelt affaldsdepot eller der kan deponeres i et eksisterende egnet affaldsdepot. Depotet skal etableres med tæt bundmembran, samt et drænsystem til opsamling af forurenet vand fra depotet. Der vil være krav om en dobbelt membran, hvor der skal suppleres med en plastmembran af polymer. Det opsamlede drænvand skal ledes til renseanlæg.
Princip i deponering på losseplads Deponeringen skal foretages ved aflæsning fra lastbiler. Det er nødvendigt, at sedimentet er så stabilt, at det kan deponeres som traditionelt affald. Umiddelbart efter oprensning vil sedimentet normalt være meget vandholdigt og uegnet til deponering på losseplads. Sedimentet kan derfor med fordel mellemdeponeres i et tørrefelt inden deponering på losseplads. Tørrefelterne udformes med dæmninger omkring depotet. I bunden af depotet etableres et drænsystem og et 0,5 á 1,0 m tykt lag af grovkornet sand. Samtidig etableres et system til rensning og afledning af overskudsvand. I løbet af ca. 6 måneder er sedimentet tørt nok til at det kan deponeres på losseplads. |
||||||||||
Drift af anlæg Driften af anlægget svarer til drift af en almindelig losseplads. Dette indebærer håndtering/indbygning af sedimentet, afledning og rensning af perkolat, afslutning med slutafdækning og retablering af depotet. |
||||||||||
Forudsætninger for etablering Det er nødvendigt, at sedimentet er stabilt nok til deponering. Depotet skal være placeret tæt ved kysten, så transporten afstanden minimeres. |
||||||||||
Miljøforhold Metoden er meget miljøvenlig, da det er muligt at kontrollere udsivning og at oprense det opsamlede vand. |
||||||||||
Økonomi Etableringsomkostninger Etablering af et lossepladsdepot kan udføres for ca. 250 – 350 kr/m2 depot. Driftsomkostninger Den samlede udgift til deponering indeholdende, etablering af depotet, håndtering, rensning af perkolat og slutafdækning, er ca. 175–225 kr/tons sediment. Såfremt der bliver stillet krav om separat rensning af perkolatet, skal der tillægges yderligere ca. 50 kr/tons. |
||||||||||
Nødvendige ansøgninger Amtsrådet skal :
Hvis der afledes vand til det kommunale afløbssystem, skal kommunen meddele en tilslutningstilladelse. Hvis havneslammet skal afleveres til et depot som er godkendt, skal der ikke ansøges om godkendelse hos en miljømyndighed. |
||||||||||
Afgifter Der skal betales afgift til amtet for godkendelse og tilsyn med anlægget. Hvis der modtages flere forskellige typer affald på depotet, skal der betales en deponeringsafgift til staten på 375 kr/ton. Told og Skat eller kommunen skal afgøre, om der skal betales afgift. |
||||||||||
Fordele/Ulemper Fordele :
Ulempe :
|
