Der findes en række muligheder for miljøvenlig håndtering af forurenet sediment.
Ofte er det de økonomiske forhold knyttet til aktuelle opgaver, der begrænser
anvendelsen af disse mere miljøvenlige teknikker til oprensning og bortskaffelse af
sedimentet.
Denne rapport indeholder oversigtsskemaer med angivelse af de mest almindelige og
hyppigst anvendte oprensningsteknikker, transportmetoder og deponeringsmetoder, som
anvendes af danske entreprenører i forbindelse med håndtering af havnesediment.
I oversigtsskemaerne gøres rede for hvordan og under hvilke forhold den enkelte metode
fungerer og nogle miljømæssige forhold knyttet til anvendelsen af metoden. Der er
angivet et økonomisk overslag over, hvad det koster at benytte metoden. Disse oplysninger
er indhentet som overslagspriser i efteråret 2000 hos danske entreprenører, som har
præciseret at priserne varierer en del afhængigt af den enkelte opgave. Endelig er det
angivet, hvilke tilladelser der skal indhentes hos myndighederne, inden arbejdet kan
sættes i gang, og hvilke afgifter der vil være forbundet med arbejdet.
Når en aktuel opgave udbydes, vil metodevalget være afhængig af mange faktorer. Der
skal primært tages hensyn til mængden, typen og forureningsgraden af det sediment, der
skal oprenses, til adgangs- og arbejdsforholdene i området og til transportafstanden til
bortskaffelsesenheden.
Da alle disse faktorer spiller ind, er det vanskeligt at angive generelle
retningslinier for valg af metode. På baggrund af de indhentede oplysninger, kan
nedenstående overordnede metodevalg dog opstilles og benyttes som retningslinie ved
oprensning af rent sediment. Det skal præciseres, at kapaciteten af entreprenørernes
udstyr er af afgørende vigtighed, når det skal vurderes, hvilket udstyr der skal
anvendes til de konkrete opgaver. På denne baggrund, skal intervallerne, som er angivet
nedenfor, alene regnes som retningsgivende.
Ved oprensning af store mængder rent havnesediment (>
30.000 m3) kan spandkædemaskine med fordel benyttes frem for andre
oprensningsmetoder. Spandkædemaskinen er dyr at mobilisere, blandt andet fordi der skal
mobiliseres en pram som skal transportere det opsamlede sediment til bortskaffelse. Denne
metode vil derfor være uforholdsmæssig dyr at anvende ved oprensning af små mængder
sediment.
Ved oprensning af mængder mellem 10.000 m3 – 30.000 m3 rent
blødt sediment vil en slæbesuger med fordel kunne anvendes. Hvis lastekapaciteten
overskrides og transportdistancen til bortskaffelses området er lang, vil det dog blive
en forholdsvis dyr og langsommelig metode at anvende.
Da en stiksuger er mindre og billigere at mobilisere end en slæbesuger, vil den, ud
fra et økonomisk synspunkt og afhængig af opgavens art, være mere velegnet til
oprensning af mindre mængder sediment (~ 10.000 m3).
Mindre mængder sediment (< 10.000 m3) kan oprenses med skovl,
grab eller miljøgrab, da disse metoder er billigere at mobilisere end feks.
spandkædemaskine og slæbesuger.
Hvis der skal oprenses forurenet sediment, vil anbefalingerne overordnet være de
samme. Det skal blot sikres, at der ikke spredes forurenende stoffer til det omgivende
miljø, enten ved anvendelse af modificerede oprensningsmetoder eller ved anvendelse af
siltgardiner eller ved sedimentation ved beluftning.
Ved transport over lang afstand til bortskaffelses plads, skal der mobiliseres en pram.
Hvis det oprensede sediment skal klappes, anbefales det at der anvendes en splitpram /
klappram.
Hvis sedimentet er forurenet, bør transporten foregå enten i en lukket pram eller i
et rør, afhængigt af transportafstanden, mængden af sediment som skal oprenses og
lokale forhold. Hvis sedimentet er oprenset med en slæbesuger/stiksuger, er transport i
fartøjets lastrum også meget velegnet til forurenet sediment.
Sediment som er egnet til genanvendelse eller klapning bør ikke deponeres på land.
Der bør fokuseres på, at der kun deponeres forurenet sediment i tætte depoter, når
dette er nødvendigt af hensyn til det omgivende miljø. Der af følger, at sediment, som
kun er lettere forurenet, ikke optager kapacitet i tætte depoter, men i stedet placeres i
fx. spulefelter, hvor overskudsvandet passerer gennem en lervæg/lerdige, inden den når
recipienten. Lervæggen vil i vid udstrækning tilbageholde tungmetaller.
Da stærkt forurenet sediment deponeres i tætte depoter er det vigtigt at kunne
kontrollere, om depotet er tæt, og at have mulighed for at behandle overskudsvandet fra
sedimentet, inden det ledes til recipient.
Ved etablering af depoter, bør man overveje muligheden for etablering af ekstra
havneareal, eller etablering af kommende rekreative arealer. Hvis sedimentet
tørres/afvandes inden slutdeponering på land, kan der etableres specialdepoter, hvor
sedimentet deponeres højere end de omkransende volde, efter samme princip som deponering
på en losseplads.
Omkostninger forbundet med deponering er primært afhængig af, hvor tæt depotet skal
være - sekundært, hvor depotet skal placeres, samt omkostningerne ved drift og
overvågning af depotet.
Da det er dyrt at etablere mange små tætte depoter, bør det undersøges, om det er
muligt at etablere nogle store tætte depoter, som kan aftage forurenet sediment fra en
hel region.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |