Udvikling og afprøvning af SealCoat som mekanisk antibegroningsmiddel i Danmark

1. Mekanisk hindrende bundbehandling af skibe m.m.

1.1 Testmetode
1.1.1 Miljøtest
1.1.2 Funktionstest
1.2 Observationer
1.2.1 Miljøtest
1.2.2 Funktionstest
1.3 Sammenfatning funktionstest

SealCoat Danmark A/S har i perioden juni 1999 til juni 2000 ladet foretage såvel miljø- som funktionstest af SealCoat systemet i sin færdige form.

Formålet med forsøgene var at klarlægge produktets miljømæssige egenskaber, bevise fibrenes begroningshindrende effekt, samt finde den til formålet optimale fibertype, defineret ved art, længde og tykkelse.

Figur 1.
Kampen mod begroning er indledt.

1.1 Testmetode

1.1.1 Miljøtest

Testerne gennemførtes som migrationsanalyser ved såvel 20 som 120 gr. Celsius, og tog sigte på at konstatere om et antal identificerede stoffer i råvarerne blev bundet til den udhærdede epoxy, eller om de helt eller delvist blev frigivet til vandmiljøet.

1.1.2 Funktionstest

Funktionstesten blev udført med 4 forskellige fibertyper, benævnt A, B, C og D. Som bindemiddel anvendtes SealCoat opløsningsmiddelfri epoxy.

De anvendte typebetegnelser for fibrene dækker over følgende karakteristika:

A Mørkerød. Kode: 110030

B Mørkerød. Kode 120030

C Mørkeblå. Kode 130030

D Sort. Kode 130030

De ydre forhold var således, at 1999 var kendetegnet ved et vådt forår, med stor udvaskning gennem afvandingssystemet til følge, efterfulgt af en lang, meget varm og solrig sommer. De danske farvande var således på grund af næringsrigdom og høje temperaturer særdeles fremmende for begroning.

Forsøgene blev afholdt i:
Limfjorden
Skagerrak
Svendborgsund
Østersøen

I LIMFJORDEN deltog 2 sejlbåde på 31 og 33 fod. Deres farter er max. 6 knob. Disse både blev belagt med fibertype A.
Den ene båd sejlede en aften hver uge samt en 3- ugers togt i juli, medens den anden overvejende lå i havn. I Struer havn blev der samtidig udsat 2 stk. testplader (60x60 cm), belagt med fibertype C og D. Endvidere anlagdes SealCoat på et ror med fibertype B.

I SKAGERRAK deltog 2 stk. fiskefartøjer, længde 25 meter, fart max. 9 knob. Disse fartøjer blev belagt med fibertype A og B.
Begge fartøjer har fisket i hele perioden, og var på havet ca. 5 dage om ugen.

I SVENDBORGSUND deltog en jolle, længde 4 meter, fart max. 6 knob, som blev belagt med fibertype D.
Fartøjet sejlede regelmæssigt i perioden medio juni til primo november.

I ØSTERSØEN deltog en jolle og en motorbåd, farter max. 31 og 21 knob. Jollen blev belagt med fibertype A og motorbåden med fibertype C. Jollen har regelmæssigt været anvendt til sejlads, hvorimod motorbåden primært har ligget i havn.

1.2 Observationer

1.2.1 Miljøtest

Testen ved 20 gr. Celsius godtgjorde, at alene Benzylalkohol blev frigivet til vandmiljøet, og kun i ringe og aftagende mængde. Ingen af de andre søgte stoffer blev frigivet i målelige mængder.

1.2.2 Funktionstest

Fartøjerne i Limfjorden blev taget på land primo august for kontrol, bl. overvåget af Dansk Sejlunion. Der konstateredes kraftig græsvækst på hele bunden. Der var ganske få rurer, alle under 3 mm. Al begroning lod sig let fjerne med højtryksrenser.

Da fartøjerne midt i november blev taget på land for vinteren, konstateredes en del langhalse på den ikke sejlende båd. Der var ganske få rurer, alle under 3 mm (se figur 2).
På den sejlende båd var der lige under vandlinien en smule slimet
algevækst, dog ikke noget til hinder for normal sejlads. Der var ganske få rurer, alle under 3 mm. Kølen var helt ren.

Figur 2.
Langhalse og søgræs i vandlinien efter een sæson med mellemliggende afrensning.(stilleliggende båd).

testpladerne, som blev inspiceret ugentligt, dannedes i starten af sæsonen en smule slim, senere også græsbegroning. Såvel slim som græs blev jævnligt skyllet væk af skruevand fra passerende fartøjer. Fra slutningen af oktober har overfladerne været rene.

I Skagerrak fik to trawlere pålagt SealCoat i juli måned (se figur 3). Den ene udviklede en del græsvækst i sæsonens løb, og mistede ca. 1 knob af sin fart (fibertype A). Den anden havde ingen fart- eller andre problemer (fibertype B). Fartøjerne blev taget på land for inspektion i november. På den ene, der havde minimum fibertæthed, var der udviklet en del græsbevoksning, og den havde tabt ca. 1 knob i fart. På den anden med god fibertæthed, var der ingen begroning, ligesom farten var uændret.

Fartøjerne blev højtryksrenset, dels for rengøring, dels for kontrol af belægningens modstandsdygtighed mod mekanisk slid. Belægningerne har vist sig at være overordentligt modstandsdygtige over for mekanisk slid, og begge kunne efter få timer sættes i vandet igen med intakt belægning..

Figur 3.
Nyanlagt SealCoat belægning på trawler

I Svendborgsund anlagdes SealCoat belægningen på en jolle i begyndelsen af juni med fibertype D. Jollens fart er max. 6 knob, og den har været anvendt et par gange om ugen i hele perioden frem til medio november. Ved landtagning viste det sig, at bunden var total fri for begroning (se figur 4). Jollen har ikke haft fartproblemer.

Figur 4:
SealCoat efter 5 måneder i vandet. Billedet er taget inden afrensning..

I Østersøen blev testbelægningerne anvendt på en jolle samt en motorbåd med fibertyperne A og C (se figur 5). Begge havde ingen begroninger af nogen art ved landtagning i november. Den hurtigtgående jolle har mistet ca. 1 knob af sin fart.

Figur 5.
Ny SealCoat belægning på jolle

SealCoat Danmark A/S har parallelt med ovenstående tests udført test af tilsvarende belægninger på vagere i samarbejde med Farvandsvæsenet (fibertype A). Resultaterne af disse test underbygger fuldstændigt de konklusioner, de her omtalte funktionstests viser (se figur 6).

Figur 6.
Ny SealCoat belægning på vager

1.3 Sammenfatning funktionstest

Fibertype A: Anvendt på fartøjer i Struer, et i Rønne og et fiskefartøj. Endvidere på 2 vagere i Aggersund.

Med undtagelse af jollen i Rønne har de resterende udviklet en kraftig græsvækst i sæsonens løb. Denne type har vist sig at være uhensigtsmæssig. Jollen har gennem sæsonen kunnet holde sig selv ren ved hjælp af sin høje fart.

Fibertype B: Anvendt på 1 fiskefartøj samt et ror i Struer.

Denne type har vist sig at være bedre til at modstå blød begroning end fibertype A. Dog har der været nogen begroning på begge emner.

Fibertype C: Anvendt på motorbåd i Neksø og testplade i Struer.

Resultaterne er her fine, idet der ikke har været spor af begroning på motorbåden, selvom den har ligget stille i havn i lange perioder. I Struer havn har testpladen vist en tendens til blød begroning, men i ringe grad, og begroningen har siddet så løst, at den let lod sig fjerne på grund af strømmene i havnen.

Fibertype D: Anvendt på jolle i Svendborgsund samt testplade i Struer.

Jollen har været helt begroningsfri i løbet af hele sæsonen, medens testpladen i Struer havn havde anløb til bløde begroninger, der forsvandt af sig selv i sommerens løb.

Andre steder i verden udføres funktionstests på skibe m.m.. På figur 7 ses en prøveflade på det tyske forskningsskib BUISE med sort SealCoat til højre og et andet firmas produkt i venstre side. SealCoat overfladen er helt fri for begroning, medens den anden overflade er fyldt med hård begroning i form af rurer. Skibet har været i søen i 6 måneder. Se også mere om disse tests i www.sealcoat.dk under rapporter

Figur 7.
BUISE-testen (ref. b)