Dokumentation af offentlige grønne indkøb

5. Ordforklaringer

Elektronisk handel Defineret som handel, hvor selve bestillingen af varen/tjenesteydelsen er foretaget via Internettet, med undtagelse af bestillinger via e-mails, der i den forbindelse sidestilles med brugen af en telefax.
Grønne indkøb og grønne varer Grønne indkøb og grønne varer er ikke veldefinerede begreber. For at give et ensartet billede af hele den offentlige sektor er der til brug for spørgeskemaundersøgelsen vedlagt en definition af grønne varer og tjenesteydelser. Definitionen fremgår af vejledningen til spørgeskemaundersøgelsen, der er vedlagt som bilag 2
KMD-Ø Et økonomisystem, som Kommune Data har udviklet og som benyttes af et flertal af kommunerne. Yderligere oplysninger om Kommunedata findes på www.kmd.dk
KMD Webindkøb Nyt elektronisk indkøbssystem, udviklet af Kommune Data (KMD). Systemet er klart om 3-4 måneder og skal herefter i samarbejde med Kommunernes Landsforening afprøves i 8-10 kommuner. Yderligere oplysninger på www.kmd.dk
Koordinationsgruppen Som led i realiseringen af den frivillige aftale om miljø- og energihensyn ved indkøb i kommuner og amter er der nedsat et koordinationsgruppe med deltagelse af aftaleparterne
Navision Stat Statsligt økonomisystem, der er udviklet af software virksomheden Navision. Systemet vil i de kommende år afløse Statens Centrale Regnskabssystem (SCR). Statens økonomisystemer er beskrevet på Økonomistyrelsens hjemmeside, www.oes.dk
SCR Statens centrale Regnskabssystem (SCR). Systemet bliver i de kommende år afløst af Navision Stat. Statens økonomisystemer er beskrevet på Økonomistyrelsens hjemmeside, www.oes.dk
SKI Statens og Kommunernes Indkøbs Service. Indkøbs Service er ejet af Staten (Finansministeriet) og Kommunernes Landsforening og er etableret for at sikre den offentlige sektor besparelser gennem bedre priser, mere sikre indkøb og effektivisering af arbejdsprocesserne. Yderligere oplysninger på www.ski.dk
Styregruppen Styregruppen for projektet har bestået af repræsentanter for Miljø- og energiministeriet, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt Kommunernes Landsforening