Dokumentation af offentlige grønne indkøb

Sammenfatning

Projektets hovedformål er at udvikle enkle og ubureaukratiske værktøjer, der kan anvendes til dokumentation af fremdriften i de offentlige grønne indkøb. Dette formål er en følge af dels, at cirkulæret1 om miljø- og energhensyn ved statslige indkøb pålægger de statslige institutioner at dokumentere resultaterne af deres miljø- og energibevidste indkøbspolitik, og dels, at der i aftalen2 om miljø- og energihensyn i kommuner og amter er anført, at der skal udvikles sådanne dokumentationsværktøjer

Der er indledningsvis gennemført en omfattende telefonsurvey hos amter og kommuner og herved kortlagt en række forhold vedrørende organisering af indkøb, indkøbspolitikker og anvendte IT systemer. Tilsvarende oplysninger om indkøb i staten er indhentet fra andre kilder samt besøg i Banestyrelsen. Endvidere er inddraget viden fra andre projekter som KPMG Consulting sideløbende har løst vedrørende offentlig indkøb. Dette survey bekræftede antagelsen om, at den offentlige sektor er meget forskelligt organiseret med hensyn til indkøb. Denne pointe er en af de centrale udfordringer, der skal håndteres i forbindelse med dokumentation af offentlige grønne indkøb.

Endvidere er datakvalitet og -tilgængelighed hos forskellige aktørgrupper undersøgt, ligesom Danmarks Statistik har opgjort de samlede offentlige indkøb til 140 mia.kr. i 1997.

Der er endvidere udviklet og gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen skal dels give en status for grønne indkøb og e-handel i den offentlige sektor og dels fungere som test og afprøvning af spørgeskemaet til brug for fremtidig dokumentation af fremdriften i de offentlige grønne indkøb.

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført medio år 2000 og har omfattet samtlige af landets 275 kommuner og 14 amter samt et uddrag af statslige institutioner og virksomheder - i alt 20 departementer og 100 statslige institutioner. Svarprocenten på spørgeskemaundersøgelsen har været tilfredsstillende, idet 93% af amterne, 77% af kommunerne og 82% af de udvalgte statslige institutioner og virksomheder har besvaret skemaet.

  1. Spørgeskemaundersøgelsen sigter specielt på at belyse, i hvilket omfang offentlige virksomheder lever op til intentionerne i cirkulæret/aftalen om miljø- og energihensyn ved offentlige indkøb. Ved undersøgelsen er der bl.a. indhentet oplysninger om generelle/organisatoriske tiltag, som offentlige enheder kan gøre brug af for at fremme grønne indkøb, f.eks. om enheden har en nedskreven grøn indkøbspolitik, om den er formidlet til underliggende forvaltninger og institutioner, og om der bliver fulgt op på den. Der er ligeledes indhentet oplysninger om procedurer og adfærd, som udvises i den enkelte indkøbssituation, lige fra intentionerne bag indkøbene til, hvilke værktøjer der anvendes til at indhente viden om grønne varer og tjenesteydelser. De offentlige enheder er også blevet bedt om at give en vurdering af omfanget af deres grønne indkøb samt hvor langt de er med at implementere koordinationsgruppens indsatsområder. Endvidere er der forespurgt om e-handel, bl.a. om hvor langt man er med e-handel og om planer og intentioner for e-handel i fremtiden.

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen er afrapporteret i særskilt rapport: "Dokumentation af offentlige grønne indkøb, sammenfatning og analyse af spørgeskemaundersøgelse", marts 2001.

På baggrund af erfaringerne med den første spørgeskemaundersøgelse vurderer KPMG, at en periodisk tilbagevendende spørgeskemaundersøgelse vil være en brugbar løsning til indhentning af basisdokumentation om offentlige grønne indkøb samt vurdering af fremdriften og udviklingen i offentlige grønne indkøb. Der er på baggrund af input fra styregruppen fremlagt forslag til mindre tilpasninger i den allerede gennemførte spørgeskemaundersøgelses design. Tilpasningerne er gennemført for at optimere fremtidige undersøgelser og sikre en fortsat høj besvarelsesprocent og ensartet pålidelig information i besvarelserne.

Måling af fremdriften ved hjælp af et spørgeskemabaseret værktøj vil være baseret på kvalitative indikatorer frem for økonomiske opgørelser.

Som led i projektet er der endvidere beskrevet fem modulsystemer for indkøb via e-handel samt vurderet anvendeligheden af fire af disse moduler i forhold til fastlagte kriterier. De beskrevne moduler omfatter indkøb via elektroniske butikker, elektronisk indkøbssystem, elektroniske markedspladser samt elektroniske auktioner. Anvendeligheden af hver af de 4 første er vurderet i forbindelse med dokumentation af offentlige grønne indkøb, ligesom der er foretaget en tværgående sammenligning.

Resultatet af vores vurdering af de eksisterende e-handelsformer er, at elektroniske indkøbssystemer er den eneste e-handelsmulighed, som samlet vurderes som velegnet til at understøtte dokumentation af grønne indkøb. Det forventes, at alle fire typer for e-handel vil fortsætte parallelt i de kommende år, ligesom nye samhandelsformer kan komme til.

Hvis det offentlige skal påvirke de fire e-handelsformer så de i så høj grad som muligt understøtter grønne indkøb, anbefales det, at der opstilles nogle krav, som hver enkelt løsning skal overholde. Forslag til sådanne krav er nærmere omtalt i rapporten, ligesom der er foretaget en vurdering af to nye e-indkøbssystemer (KMD WebIndkøb og Rak@t fra Roskilde Amt).

Yderligere 2 andre registrerings- og opgørelsesmetoder (opgørelse via registrering af indkøb på henholdsvis konto/fakturaniveau og varenummerniveau) er endvidere undersøgt som led i projektet. Ingen af disse metoder kan dog anbefales, idet det ikke er muligt på en enkel og ubureaukratisk måde at dokumentere omfanget af grønne indkøb i de systemer, som stat, amter og kommune bruger i dag, hverken på enkeltvare- eller varegruppeniveau.

1 Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 26 af 7. februar 1995 om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb.
 
2 Aftale af 3. november 1998 mellem Miljø- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune om miljø- og energihensyn ved indkøb i Kommune og Amt.