Fire scenarier for fremtidens samfund og miljø
7. Megatrends
IFF har udpeget 6 overordnede megatrends og tendenser, som har relevans for fremtidens miljø:
 | Økonomisk vækst |
| Globalisering |
| Etos |
| Teknologisering |
| Individualisering |
| Kompleksitet |
7.1 Økonomisk vækst: Immateriel efterspørgsel og jagten på velfærd
Målsætninger om økonomisk vækst og velfærdsforbedringer er integrerede træk ved specielt de vestlige samfund. Ønsket om samme har længe været fremherskende hos mange af verdens fattige lande, og prognoserne tyder på, at vi i de nærmeste år vil se en forøget produktion og vækst i udviklingslandenes økonomier.
I vores del af verden betyder udsigten til økonomisk vækst for det første, at scenarierne må tage udgangspunkt i et højt materielt forbrugsniveau som kun ændrer sig langsomt, og i altovervejende grad i retning af mere forbrug snarere end mindre. For det andet betyder det, at jagten på immaterielle goder bliver intensiveret. Den forøgede velstand ændrer forbrugs- og produktionsmønstre. Når materielle goder er til rådighed i tilstrækkelig grad, kommer der mere fokus på immaterielle goder. Mindre konkrete størrelser som velfærd, følelser, lykke og oplevelser efterspørges i stadig stigende grad og de varer og goder, der formår at formidle budskabet vinder derfor frem. Eller med andre ord så er forbrugselasticiteten generelt størst for de immaterielle forbrugskomponenter. Fremtidens forbruger efterspørger oplevelser, underholdning, spænding, fart og fornøjelser og diskuterer og leder efter svarene på de identitetsmæssige spørgsmål: Hvem er jeg? Hvor hører jeg til og hvorfor?
Immateriel såvel som materiel velstand og ønsket om samme kendetegner ikke nødvendigvis det egoistiske menneske, selvom dette er en mulighed. Fred i verden, skønhed, mangfoldighed, rent vand, kunst og kultur, fritid, rejser, tid til familie og børn, tryghed og sikkerhed er alt sammen immaterielle goder. Fremtidens menneske kan i dette perspektiv således lige såvel være optaget af beskyttelse af verdens klima, global uretfærdighed og regnskovenes dyreliv som de mere nære problemer som allergi og forurenet drikkevand. Økonomisk vækst har traditionelt været det, der kunne give samfundet mere velfærd, men da velfærd ikke nødvendigvis kommer med den øgede vækst, kan begrebet meget vel blive langt mere omdiskuteret i fremtiden. Livskvalitetsindex, grønt BNP, varsom vækst, frugtbar vækst er begreber som kan komme til at præge debatten.
7.2 Globalisering – universelle eller partikulære værdier
I dag står verden lige udenfor vores dør. I fremtiden ligger den for vores fødder. Den stigende globale forbundethed betyder, at vi påvirkes stadig mere af, hvad der forgår på den anden side af kloden og at vi må lære at håndtere denne "geografiens død" på godt og ondt. Livsbetingelserne verden over påvirkes af, at medie-, vare- og informationsudbuddet globaliseres og på en række områder ensrettes. Lokalt betyder den øgede kontaktflade med andre kulturer og samfundsstrukturer, at vi bliver mere bevidste om vores egne identiteter og måder at leve på. Hvor den klassiske tanke om alle menneskers fundamentale ensartethed ledte til menneskerettigheder, fører erkendelsen af alle menneskers forskellighed til større kompleksitet. Der er ikke længere et prioriteret centrum for, hvorfra verdenshistorien fortælles – en religion, en tro, en politisk overbevisning – som mennesker i et fællesskab kan spejle sig i. Det moderne menneske må kigge andre steder hen, efter noget der kan forme ens identitet og værdier. Svaret på denne udfordring kan være tolerance eller fremmedgørelse. Kan verdenskulturen eksistere som en mangfoldig pluralisme eller kan vi kun håbe på et fragmenteret pseudofællesskab? Politisk bliver de store spørgsmål, hvordan man kan formulere store visioner om fællesskab og enighed i en verden præget af store forskelle og modsætninger.
7.3 Etos - fremtidens samfundssindelag
Etik er det klassiske begreb for den politiske og samfundsmæssige formel, der kan danne grundlag for, hvordan samfundet skal indrettes i overensstemmelse med fælles filosofiske forestillinger om det gode liv. Ideelt bakkes disse tanker og deraf følgende strategier af et 'etos'; et samfundssindelag, der definerer rummet for legitimitet og troværdighed. Det er på baggrund af moralske holdninger, grundindstillinger, personlige karakterer og særpræg, at fremtidens aktører i samfundet opnår tillid og handlingsrum – og ikke som før på baggrund af traditioner, hierarkiske strukturer, titler og formelle positioner. Fremtidens autoritet hviler ikke så meget på legalitet som på legitimitet, og derfor skal aktører, virksomheder, organisationer og myndigheder også kunne forstå at retfærdiggøre deres idégrundlag og argumentere for deres samfundsmæssige bidrag. Tillid er flygtig i fremtidens verden og man skal derfor hele tiden aktivt gøre sig fortjent til den.
I en verden hvor alting flyder og man kan stille spørgsmål ved alt, samtidigt med at man må erkende sit ansvar for ting og forhold, der rækker langt ud over den enkeltes nære berøringsflade, øges behovet for et egentligt værdisæt. Traditionen giver ikke længere nogen autoritativ vejledning, og man er nødt til at reflektere over sit verdensbillede. Et etos, der gør det meningsfuldt for den enkelte at handle og agere i et fællesskab, og som ikke bare kræver tro men også til dels kan forklares rationelt. Det viser sig allerede tydeligt i dag i diskussioner af nationalitet, grænser, menneskelighed, socialt ansvar, virksomhedsansvar osv.
7.4 Teknologisering, digitalisering og videnstransparens
Teknologisering har alle dage været et omdiskuteret emne, specielt i forholdet til den mulige overflødiggørelse af det menneskelige arbejde. Men teknologi er i sin essens blot en forlængelse af menneskekroppen og –intellektet med andre midler, og det er rettere den manglende kontrol med konsekvenserne af teknologien, der er angstfremkaldende, end det er teknologien i sig selv. Erkendelsen heraf vil sandsynligvis øge behovet for en diskussion af udviklingens konsekvenser. Den eksisterende teknologi vil blive forfinet, hurtigere og billigere, mens nye opdagelser flytter grænserne for den menneskelige formåen. Paradoksalt nok behøver dette ikke betyde en overflødiggørelse af arbejdskraft, men vil snarere føre til en øget efterspørgsel efter knowhow, viden, ekspertise og specialisering, sammen med de kvaliteter som er svære at kopiere: omsorg, interesse, kreativitet og indlevelse.
Digitalisering åbner uanede muligheder for at få fat i netop den information, man efterspørger, præcist når man skal bruge den. I fortiden var viden magt, i nutiden er det at finde den rette viden og i fremtiden at fortolke og gøre viden meningsfuld. Stort set grænseløse muligheder for interaktiv kommunikation og gensidig inspiration, samarbejde og koordinering ændrer langsomt grundlaget for sociale kontakter og kommunikationsmåder. Fremtidens samfund er transparent, for det bliver stadigt sværere at skjule detaljerne for en allestedsnærværende mediekultur og nysgerrig offentlighed. Det rejser samtidig nye spørgsmål om hvad man kan tillade sig i forhold til privatlivets fred.
7.5 Individualisering - det personlige livsprojekt
Individualisering betyder, at den enkelte i stigende grad former og vælger sin livsstil. Men flere muligheder og bevidsthed om alternative livsformer og kulturer betyder ikke nødvendigvis, at det bliver lettere at vælge. Friheden til at vælge kan ikke vælges fra, og dermed bliver resignation, frustration og stilstand også en risiko. I fremtidens samfund kan mulighederne være uendelige og sammenhængene komplekse og kaotiske. Samtidig med at det ikke er legitimt blot at efterligne andre for at kopiere deres livsprojekt. Man skal kunne begrunde sine valg individuelt. Væsentlige forhold som uddannelse, parforhold, børn, familie, arbejde, tro, seksualitet indgår som velovervejede parametre og kan hele tiden føres til overvejelse. Andre mennesker, samfund, fællesskab, politik og forhold i det omgivende miljø får kun væsentlig betydning, hvis det kan sættes i forhold til det individualistiske livsprojekt.
7.6 Kompleksitet
Kompleksitet er ikke en megatrend, men en samlet konsekvens af de fremtidsspor vi har tegnet. Fremtiden må forventes at bære kompleksitet med sig. Mere oplysning, bedre uddannelse, flere potentielle valgmuligheder samt en øget bevidsthed for fænomener og aktiviteter i omverden kan alt sammen være med til at gøre det enkelte menneskes liv mere kaotisk og uoverskueligt. Samtidigt må specielt miljøproblemer forventes at have et element af uforudsigelighed. Vi kan forsøge at forudsige og planlægge, men der vil altid være utilsigtede konsekvenser, som vi ikke kan vide noget om. Dette forhold er også med til at forøge usikkerhed og problematisere vores reaktionsevne. Mange forskellige aktører søger at få autoritet i fremtiden og de hierarkiske strukturer ændrer sig. Derved ændres også spillereglerne for, hvordan man kommer til orde i det sociale og politiske rum. Magtfordelingen i samfundet bliver på denne måde mere diffus og ansvarsplaceringen mere vanskelig. Hermed øges behovet for dialog og kommunikation, men i informationssamfundet bliver opmærksomheden, som aktører kan tildeles og den indflydelse de kan øve stadig mere flygtig.
Kompleksitetsfølelsen forstærkes af afkoblingen mellem fortid og nutid/fremtid. For når vi bliver stadig mindre determinerede af fortiden, bliver fremtiden og det den indeholder stadig mere afgørende. Fremtiden er nok fuld af muligheder, men også ladet med risici. Kompleksiteten er ikke længere skjult under absolutte systemers værdier og handlinger, men ude i det åbne. Psykologisk kan man forestille sig at der er fysiske eller biologiske grænser for hvor meget kompleksitet mennesket kan håndtere, og som sætter en grænse for engagement, uanset velfærds- og uddannelsesniveau.