Interviewene forløb over en tre måneders periode i foråret 2001. Interviewene havde mellem 1 time og 1½ times varighed. Interviewene er fortrolige. Alle de interviewede har indvilget i at blive nævnt i nærværende rapport. De interviewede kan ikke tages til indtægt for rapportens synspunkter.

6.1 Analysen

Interviewene blev efterfølgende gennemgået for at påpege:

	Interessenternes forhold til og prioritering af miljøet og miljøværdier generelt.
	Interessenternes forventninger til fremtidige problemer og muligheder i forhold til deres organisations arbejde og virke.
	Interessenternes udpegning af de væsentligste barrierer for realisering af miljømæssige tiltag.
	Interessenternes forventninger til forbrugerne ift. miljø.
	Interessenternes forventninger til erhvervslivet ift. miljø.
	Interessenternes forventninger til myndighederne ift. miljø.

Undersøgelsen sigtede mod at få så bredt et overblik som muligt af interessenternes holdninger og indsigt uden at miste det specifikke og nuancerede. Det var hensigten at indsamle informationer fra både det lokale, det regionale, det nationale og det internationale niveaus. Da analysen også retter sig mod det samfundsmæssige og individuelle blev interessenterne også bedt om at udtale sig om deres egne personlige overbevisninger i forbindelse med den organisationsholdning de udtaler sig på baggrund af. På denne måde er aktørniveauet inddraget på linie med strukturniveauet.

6.2 Hvordan forstås miljø?

Miljø er så bredt et begreb, at der ikke kan gives en definition, der ville være ens for alle interessenterne. Der var dog udbredt enighed om, at hensyntagen til miljøet i stadig stigende grad er blevet en integreret værdi fremfor en ydre besværlig størrelse, og at denne tendens er tiltagende.

Bæredygtig udvikling var der lige så mange definitioner på, som der var interessenter. I de foretagne interview spænder definitionerne fra forholdsvist strenge begreber til de mere vage begrebsmæssige overvejelser. Meget groft kan der opridses to lejre: én for hvem bæredygtig udvikling er et fortærsket begreb, som mere er et politisk, retorisk virkemiddel, og én for hvem begrebet - om end ikke direkte praktisk anvendeligt - så dog betyder, at der er en målestok, som alle kan blive enige om, og som kan fungere som pejlemærke i miljøarbejdet. Mange henviser til Brundland-rapportens berømte definition - at vi skal overlade verden til de kommende generationer i samme tilstand som vi modtog den. Et flertal af de interviewede nævnte de tre søjler i bæredygtighedsdiskussionen og skelnede bevidst mellem disse.

Bæredygtighedsbegrebet er således ikke entydigt defineret, men det er det også sjældent i de skriftlige kilder, der ligger til grund for scenarierne, lige så lidt som IFF har en "grydeklar" opskrift. Når der tales om bæredygtighed i de fire scenarier er der således tale om et begreb med indbygget elastik, og om et begreb som i sagens natur varierer alt efter hvilket omverdensscenarie begrebet befinder sig i.

Samme overvejelser gør sig i princippet gældende for den bredere miljø- og ressourcediskussion i den fremtid, som scenarierne udgør. Miljødebatten har gennem tiderne skiftet karakter hvad angår såvel indhold som løsningsmodeller. Det må antages, at denne udvikling ikke stopper og at fremtidens problemer og løsningsmodeller afviger fra nutidens.

Alle interessenter pegede dog på, at miljøspørgsmålet har et subjektivt karakteristika - et fortolkningselement; at et afgørende element ligger hos den enkelte person, som noget der hverken er individuelt eller samfundsmæssigt, og hverken kan reduceres til fakta eller følelser, men placerer sig et eller andet sted imellem.

6.3 Interessenternes forhold og forventninger til fremtidens miljø

Buddhismen fortæller lignelsen om den indiske konge, der lader en gruppe blinde røre forskellige dele af en elefant, for at sige ham, hvilket dyr det er. Ingen er således i stand til at kalde elefanten ved navn, men alle har de til dels ret i deres konklusioner hver for sig. Denne situation er ikke uden paralleller til mange nutidige miljøpolitiske diskussioner.

Interessenterne ser verden forskelligt og prioriterer og lægger vægt på forskellige forhold. Alligevel forholder de sig til den samme virkelighed med de samme elementer. De grundlæggende variable er således fælles, men den måde de trækkes ind i debatten og den tiltro man har til deres forandringsmæssige potentiale varierer fra interessent til interessent. Alle taler f.eks. om forbrugerens rolle, men nogle vurderer denne meget positivt som en stor kilde til nytænkning og forandring, mens andre har mindre tillid til borgernes evne og lyst til at organisere sig og sætte sig ind i komplicerede sager. En tilsvarende divergens kunne man finde ifm. erhvervslivets rolle.

Undersøgelsens helt overordnede konklusioner er, for det første at miljø bliver en mere og mere internaliseret værdi, men at der er stor usikkerhed om, hvad dette kommer til at betyde for enkeltpersoner, organisationer, erhvervslivet og myndighederne og deres evne til at reagere på og indrette sig efter fremtidige udfordringer. For det andet at miljøtiltag bedst virker, når et problem er konkret og synligt. Selvom miljøværdier integreres i folks hverdag, er det således ikke ensbetydende med en kvalitativ ændring af adfærd. At samfundet måske udvikler sig i en mere etisk retning med en diskussion af livets store spørgsmål, behøver paradoksalt nok heller ikke betyde at folk begynder at opføre sig mere engagerede eller at de vil interesse sig mere for globale problemer.

Et problem med miljøet er, at vores opfattelse af det ikke kan forstås abstrakt rationalistisk, dvs. som værende ens for alle. Vi har alle vor egen opfattelse af miljøet og hvad det betyder for os i vores dagligdag. Det betyder, at den mening et miljøfænomen tillægges af aktører er afgørende for, hvordan de reagerer på det, og at denne mening opstår intersubjektivt, dvs. mellem aktører rettere end individuelt.

Det stiller store krav til organisationer, der beskæftiger sig med forbrugeroplysning og vejledning. Til deres evne til at formulere sig og kommunikere med alle samfundets aktører og til at forandre og tilpasse sig i en globaliseret og foranderlig verden - uden at miste troværdighed og autoritet.

At miljø internaliseres eller integreres i det menneskelige liv, og derfor prioriteres som noget værdifuldt, er heller ikke det samme som at miljø prioriteres højere på den politiske dagsorden. Således er et overvejende flertal af danskerne også imod tyveri, uden at det nødvendigvis giver anledning til at prioritere denne problemstilling højt. Miljøpolitiske spørgsmål kan lige såvel forsvinde fra den politiske agenda, fordi alle mener det samme, fordi problemerne løses eller fordi problemerne omformuleres og kommer til at indgå i andre emner. Det er således uvist om miljøspørgsmål bliver mere eller mindre fremherskende i fremtiden. Men at de vil være tilstede i en eller anden form er sikkert.

Alle interessenter peger på at økonomisk vækst, højere uddannelse og øget individualisering vil være de tendenser, man kan fastslå med størst sikkerhed indenfor de næste 10-20 år. Desuden vil nye teknologier, herunder bioteknologi, slå igennem og forandre vores natursyn og mange af de måder vi lever vores liv på.

²Wildcards er begivenheder med lille sandsynlighed og vidtrækkende konsekvens (sml. megatrends, som har høj sandsynlighed og vidtrækkende konsekvens.)

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |