| Indhold |

Miljønyt, 62, 2001

Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder

Indhold

Forord

I perioden 1995-1999 har Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen administreret tilskudsordningen "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder". Formålet med ordningen har været at fremme især små og mellemstore virksomheders indførelse af miljøstyring og miljørevision, herunder EMAS.

Nærværende slutevaluering er gennemført af Kvistgaard Consult i perioden januar til juli 2001.

Evalueringsteamet har bestået af projektleder Morten Kvistgaard, chefkonsulenterne Henrik Egelyng og Boie S. Frederiksen samt konsulent Thomas Lyng Johannessen.

Arbejdet har været fulgt af en følgegruppe bestående af Ulla Ringbæk, Charlotte Thy og Hans S. Hornbech, Miljøstyrelsen, samt Palle M. Sørensen, Erhvervsfremme Styrelsen. Endvidere har et panel med deltagere fra forskningsverdenen været involveret i evalueringsprocessen med det formål at komme med fagligt input til evalueringen. Det skal dog understreges, at ansvaret for evalueringens indhold alene påhviler evaluator.

Der skal lyde en tak til følgegruppen og sparringspanelet for deres indsats med at gennemlæse og kommentere rapportudkast samt de virksomheder, konsulenter og brancheorganisationer, der har bistået med oplysninger og deltaget i evalueringen i øvrigt.

Kvistgaard Consult, august 2001

Sammendrag

Indledning

Tilskudsordningen "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder" blev iværksat i 1995 og har frem til 1999 støttet en række projekter, der har haft til formål at øge kendskabet til og udbredelsen af miljøstyring, miljøledelse og miljørevision i danske virksomheder, herunder især små og mellemstore virksomheder. Ordningen blev administreret af Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen i fællesskab med en samlet økonomisk ramme på 120 mio. kr.

Tilskudsordningen er gennemført ved, at brancheorganisationer, konsulenter samt andre med en rådgivende funktion over for erhvervslivet har haft mulighed for at få tilskud til at gennemføre projekter. Der er ikke under tilskudsordningen ydet tilskud til enkeltvirksomheders indførelse af miljøledelse. Tilskudsordningens rationale har således været forankret i en formidlertilgang, hvor en række centrale aktører i deres interaktion med virksomheder har haft til formål at fremme kendskabet til og indførelsen af miljøledelse.

Der er under ordningen givet støtte til dels generelle, dels branchespecifikke aktiviteter. Tilskud er givet til projekter inden for tre områder: (i) Information; (ii) Udvikling af uddannelsesforløb og –materialer; og (iii) Udvikling og afprøvning af værktøjer og metoder.

Det overordnede formål med nærværende slutevaluering har været at vurdere ordningens samlede indsats og effekter i forhold til programmets målsætninger, som de blev formuleret forud for ordningens start i 1995.

Konklusioner

Effekter af tilskudsordningens projekter

En overordnet vurdering af tilskudsordningen "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder" må nødvendigvis tage udgangspunkt i de projekter, der har opnået støtte.

Først og fremmest er det vurderingen, at de støttede projekter i meget høj grad fremstår som relevante i forhold til ordningens målsætninger. Dette betyder, at projekternes indhold og fokus vurderes som hensigtsmæssigt i forhold til ordningens ambitioner om dels at skabe såvel opmærksomhed som at udbrede viden om miljøledelse og EMAS-forordningen, dels at udvikle og stille anvendelige værktøjer og metoder til rådighed for virksomhederne.

Ligeledes vurderes projekterne generelt som omkostningseffektivt gennemført i forhold til den anvendte ressourceindsats samt gennemført med en høj grad af opfyldelse af de målsætninger, som blev formuleret forud for projekternes igangsættelse. En vurdering af projekternes mange produkter (håndbøger, manualer, værktøjer mv.) vidner endvidere om en meget høj kvalitet, ud fra såvel en faglig vurdering som en vurdering af graden af anvendelighed for virksomhederne.

Væsentligt er det endvidere, at projekterne har afstedkommet betydelige effekter i form af spredning og anvendelse af viden om miljøledelse i virksomhederne. Man har i mange projekter formået at forankre viden om og anvendelse af de udviklede værktøjer, såvel i pilotvirksomheder som i øvrige virksomheder i projekternes målgruppe. Eksempelvis har man i visse brancheprojekter formået at sprede viden om miljøledelse til størstedelen af branchens virksomheder, om end der også findes enkelte eksempler på det modsatte.

Endelig fremstår projekterne generelt som levedygtige i tilfredsstillende grad, dvs. at projekternes resultater er (eller forventes) videreført og anvendt efter projekternes afslutning.

Samlet har evalueringen dokumenteret, at ordningen overordnet set må betegnes som en succes.

Endelig skal det bemærkes, at ordningens resultater skal ses i tæt samspil med øvrige offentlige programinitiativer i den pågældende periode, herunder særligt Program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder (1994-1997) og Miljøisbryderordningen (1996-1999) samt indsatsen i øvrigt vedr. renere teknologi og renere produkter.

Det er i den forbindelse evaluators vurdering, at de øvrige initiativer har været understøttende og additionelle i forhold til tilskudsordningen vedr. miljøstyring og miljøledelse i virksomheder. Nærværende tilskudsordning har haft et bredt fokus ved at støtte initiativer, der har haft til formål at sprede viden om miljøledelse i danske virksomheder generelt via generiske og branchespecifikke projekter, hvorimod de førnævnte ordninger har givet direkte virksomhedstilskud til etablering af systematisk miljø- og arbejdsmiljøarbejde internt i virksomhederne.

Virksomhedernes kendskab til miljøledelse

Som nævnt har det været et centralt formål med tilskudsordningen at sikre, at der skabes opmærksomhed, interesse og viden om miljøledelse i danske virksomheder.

Evalueringen dokumenterer, at ovenstående i vid udstrækning er nået. I dansk erhvervsliv generelt er det godt hver tredje virksomhed, der har et kvalificeret kendskab til miljøledelse, om end kendskabsniveauet er markant større blandt mellemstore og store fremstillings- og industrivirksomheder.

Hvad angår viden om de formaliserede miljøledelsessystemer (ISO 14001 og EMAS), viser evalueringen, at kendskabet er meget begrænset blandt danske virksomheder i bred forstand. Også her gælder det, at kendskabet blandt de mellemstore og store fremstillingsvirksomheder er langt større end blandt øvrige virksomheder, om end graden af kendskab stadig må betragtes som begrænset (fx har otte ud af ti fremstillingsvirksomheder intet kendskab til EMAS, mens de tilsvarende tal for ISO 14001 er seks ud af ti).

Ovenstående sammenhænge mellem kendskab og branchetilhørsforhold skal bl.a. ses i sammenhæng med, at fremstillingsvirksomheder (herunder udvalgte brancher inden for fremstilling) dels har udgjort en central målgruppe for ordningen, dels at det overvejende er fremstillingsvirksomheder, der er ISO-certificerede og/eller EMAS-registrerede i Danmark. En medvirkende forklaring er endvidere, at EMAS-ordningen hidtil har været forbeholdt fremstillings- og affaldsbehandlingsvirksomheder.

Kendskabet til såvel miljøledelsesbegreberne som de formaliserede systemer er på sin side ganske udbredt blandt virksomhederne i de udvalgte brancher, der har været prioriteret under tilskudsordningen¹.

Halvdelen af virksomhederne i de udvalgte brancher har i forbindelse med evalueringen tilkendegivet, at de arbejder med miljøforhold, på trods af at de ikke har indført formaliseret miljøledelse. Sammenholdt med videns- og kendskabsniveauet i øvrige virksomhedssegmenter sandsynliggør dette, at programindsatsen – målt på denne parameter – har haft betydning for videnspredningen og miljøarbejdet i de pågældende brancher. Endvidere peger dette i retning af, at de formaliserede systemer ikke nødvendigvis opleves som løsningen på miljøproblemer i alle typer virksomheder, og at de derfor heller ikke nødvendigvis er relevante for alle virksomheder.

Evalueringen dokumenterer således, at kendskabet til miljøledelse generelt set er tilfredsstillende i dansk erhvervsliv generelt, men i øvrigt primært skal findes inden for visse segmenter af dansk erhvervsliv (overvejende mellemstore og store fremstillingsvirksomheder).

Har brancheindsatsen virket?

Tilskudsordningen har i væsentlig grad været baseret på en formidlertilgang, hvor særligt brancheorganisationer har været udset til at være bærere af budskabet om miljøledelse til danske virksomheder. Ca. halvdelen af projekterne gennemført under ordningen har været brancheprojekter, der til sammen har opnået langt hovedparten af midlerne under ordningen.

Evaluator vurderer generelt, at brancheorganisationerne har gjort en betydelig og vellykket indsats med at videreformidle viden om miljøledelse til deres medlemmer, hvilket bl.a. afspejles i et langt mere udbredt kendskab til miljøledelse generelt og de formaliserede miljøledelsessystemer specifikt i de under ordningen prioriterede brancher, jf. afsnittet ovenfor.

Der er imidlertid en vis varians blandt de branchespecifikke projekter, hvad angår projekternes effekter og levedygtighed. Evaluator har foretaget en tværgående analyse, som sammenholder en gruppe brancheprojekter med betydelige effekter og høj grad af levedygtighed med en gruppe projekter med mere beskedne effekter og levedygtighed. Evaluator fandt her en række mønstre, som udover at indikere en række generelle faktorer af betydning for tilskudsordningens effekter og levedygtighed også kan anvendes til at karakterisere de brancher, der har opnået betydelige og varige effekter som følge af projekterne (også betegnet som ’best practice’-projekter).

På denne baggrund vurderer evaluator, at branchekonceptet har fungeret bedst for de brancher, som i videst mulig udstrækning har benyttet ERFA-grupper og pilotvirksomheder, og som har udviklet produkter i samarbejde med en række virksomheder. Forundersøgelser forud for projektets begyndelse er en anden vigtig faktor.

Ligeledes synes en eksplicit målsætning om, at deltagende pilotvirksomheder skulle certificeres, at bidrage til mere virkningsfulde og levedygtige projekter. Tilsvarende gælder, hvor miljøledelse er blevet en integreret (eller obligatorisk) del af en branches eget kvalitetssikringssystem.

I ét tilfælde (den agroindustrielle sektor) har et meget højt antal af delprojekter tydeligvis haft stor synergieffekt, idet delprojekterne og deres organisationer gensidigt har understøttet hinanden.

Endvidere skal fremhæves et tilfælde, hvor projektet indeholdt såvel en generel komponent som branchespecifikke komponenter (miljøledelse i private skove). Brancher, som har differentieret deres miljøledelsesprodukter for at kunne nå forskellige delmålgrupper af virksomheder med forskellige behov og forudsætninger, har opnået større effekter og levedygtighed.

Én eller flere af ovenstående faktorer har bidraget til at sikre markante effekter i en række brancheprojekter, fx plastindustrien, auto-/industrilakeringsbranchen, den agroindustrielle sektor, Håndværksrådet, elektronikbranchen og projektet om miljøledelse i private skove gennemført af Dansk Skovforening.

Heroverfor har evaluator fundet nogle grundlæggende karakteristika for de brancheprojekter, som har afstedkommet mere beskedne resultater.

Det gælder først og fremmest branchens tradition for at arbejde på miljøområdet. Brancher, som allerede ved ordningens begyndelse var kendt som miljøpionerer (fx den grafiske branche), har fungeret bedre som miljøledelsesambassadører end brancher, som ikke har haft en længere tradition for miljøarbejde og en tilhørende grøn profil. Sidstnævnte gælder eksempelvis rengøringsbranchen og kemikaliebranchen, samt i nogen grad engroshandelsprojektet.

Derudover har branchens størrelse haft stor betydning for, om dens projekter har været vellykkede, idet de store brancher har haft mere veletablerede kommunikationsveje til rådighed, formidlingserfaring og netværk og ofte flere interne ressourcer og miljøkompetencer end de mindre brancheorganisationer.

Evaluator konkluderer på baggrund af ovenstående, at branchetilgangen – og dermed anvendelsen af brancheprojekter – har været velvalgt i udgangspunktet og vellykket i gennemførelsen. Styrelserne valgte ved ordningens start 21 brancher ud af 30 forhåndsinteresserede. På den ene side var denne fremgangsmåde udtryk for en eksplorativ tilgang, idet de prioriterede brancher havde dels meget forskellige miljøproblemer, dels meget forskellige behov og forudsætninger for at arbejde med miljøledelse. På den anden side var udvælgelsen af brancherne netop udtryk for en prioritering, i forhold til hvor potentialet for indførelse af miljøledelse var størst. Retrospektivt er det derfor evaluators vurdering, at tilrettelæggelsen af brancheindsatsen var den rigtige i lyset af udgangssituationen for ordningens opstart, som det blev dokumenteret via Dansk Standards undersøgelse fra 1994.

Samtidig er det evaluators anbefaling, at man ved anvendelse af en branchetilgang ved eventuelle fremtidige initiativer på miljøledelsesområdet bør anvende nærværende evaluerings resultater i tilrettelæggelsen. Evalueringen giver belæg for i højere grad at målrette en brancheindsats, dels i forhold til de brancher, der fremstår som organisatorisk og kompetencemæssigt ’gearede’ til at løfte en brancherelateret miljøindsats, dels i forhold til de virksomheder, hvor miljøledelse i dag er kendt, bliver anvendt og opfattes som relevant (primært mellemstore og store fremstillingsvirksomheder), og hvor indsatsen indebærer et væsentligt miljømæssigt potentiale.

Endelig skal det nævnes, at evaluator vurderer, at balancen mellem brancheprojekter og generelle projekter har været hensigtsmæssig, samt at der i tilskudsordningens løbetid har været truffet velvalgte beslutninger, bl.a. beslutningen om ikke at prioritere nye brancher i 1998 og 1999, men i stedet nyttiggøre eksisterende viden i regi af mere generelle og tværgående projekter.

Hvilken betydning har miljøledelse i virksomhederne?

Hvor det ovenfor blev undersøgt, om ordningen (herunder brancheindsatsen) med udgangspunkt i de støttede projekter kan betegnes som en succes, sættes der i dette afsnit fokus på ordningens egentlige målgruppe, dvs. danske virksomheder. Der konkluderes på, om miljøledelse har haft betydning i virksomhederne.

Evalueringen har anskueliggjort, at indførelse af formaliseret miljøledelse primært betyder, at virksomhederne får ’orden i eget hus’, idet et formelt miljøledelsessystem sikrer styring, dokumentation og overblik over produktion og miljøpåvirkninger – eventuelt i sammenhæng med virksomhedernes øvrige kvalitetssystemer. Endvidere medfører indførelsen af miljøledelse for mange virksomheder, at medarbejderne involveres i højere grad end tidligere. Medarbejderinvolvering er ofte en forudsætning for, at et miljøledelsessystem fungerer i praksis. Endelig er det en positiv sideeffekt, at virksomhederne finder, at deres dialog med de lokale miljømyndigheder er forbedret.

Omvendt har indførelsen af formaliseret miljøledelse ikke for alle virksomheder haft den forventede effekt på virksomhedernes konkurrenceevne. Mange virksomheder har haft forventninger om økonomiske og konkurrencemæssige fordele, men disse er ikke i alle tilfælde blevet indfriet, om end det stadig er forventningen, at dette vil ske på længere sigt. Virksomhederne har i sammenhæng hermed – og på trods af en skarpere miljøprofil – ikke oplevet et ’markedstræk’ i form af kunde- og leverandørkrav forud for indførelsen og heller ikke en efterfølgende effekt i form af flere kunder.

Hvilke barrierer opleves ved indførelse af miljøledelse?

De øvrige barrierer er fremhævet af de virksomheder, der reelt har indført formaliseret miljøledelse, og er endvidere i vid udstrækning sammenfaldende med de barrierer, som blev anført ved midtvejsevalueringen af ordningen i 1997.

I det følgende fremsættes en række anbefalinger, der bl.a. skal ses i lyset af ovenstående barrierer.

Anbefalinger

Ét væsentligt forhold skal fremhæves som grundlag for formuleringen af evalueringens anbefalinger.

Nærværende evaluering har karakter af en slutevaluering, hvorfor analysen i vid udstrækning er retrospektiv. Tilskudsordningen er afsluttet, og mange af projekterne blev gennemført flere år tilbage i tiden. Det er dog evaluators indtryk, at der i ordningens løbetid på systematisk vis er opsamlet en række erfaringer om ordningens resultater (bl.a. via en midtvejsevaluering samt diverse opsamlings- og formidlingsprojekter) og dermed formuleret læresætninger, der anvendes i de programmer og initiativer omkring miljøledelse, der i dag findes i offentligt regi².

De nedenfor fremsatte anbefalinger skal således ses i tæt sammenhæng med Miljøstyrelsens og Erhvervsfremme Styrelsens fortsatte indsats for at få virksomhederne til at arbejde systematisk med miljøforhold, bl.a. inden for rammerne af den produktorienterede miljøindsats. I en miljøledelsessammenhæng fremstår Miljøstyrelsens Program for Renere Produkter, der løber i perioden 1998-2002, som særligt relevant. Også regeringens nyligt udgivne debatoplæg om en grøn erhvervsudvikling er relevant i forhold til at give en forståelse af, hvordan virksomhederne fremover kan bidrage til udviklingen af bæredygtige løsninger.

Sammenfattende skal anbefalingerne læses i forhold til det ’tilskudsunivers’ og den politiske dagsorden, der eksisterer i dag i forhold til miljøledelse og grøn erhvervsudvikling generelt. Spørgsmålet i den forbindelse er, om evalueringens anbefalinger kan opfattes som sammenfaldende med de p.t. igangsatte initiativer, om anbefalingerne er i modstrid hermed, eller om evalueringen giver anledning til nye supplerende initiativer?

Som det fremgik af evalueringens konklusioner, er det generelt evaluators vurdering, at man via tilskudsordningen – samt supplerende programmer og initiativer fra Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen – har formået at skabe opmærksomhed og sprede anvendelig viden om miljøledelse blandt danske virksomheder.

Tilskudsordningen vurderes at have fungeret som et hensigtsmæssigt styringsmiddel til at få segmenter af dansk erhvervsliv (primært mellemstore og store fremstillingsvirksomheder, og i mindre grad små) til som minimum at arbejde med miljøforhold og i bedste fald indføre formaliseret miljøledelse i henhold til ISO 14001 og EMAS. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at det primært er mellemstore og store fremstillingsvirksomheder, der har kendskab til og indført formaliseret miljøledelse, og i mindre grad små virksomheder, som det ellers var forventningen ved ordningens start.

Som følge af ovenstående vurdering af ordningens succes fremstår de nedenfor fremsatte anbefalinger ikke som forslag, der gør op med den hidtidige strategi og foreslår ’radikalt’ nye instrumenter eller initiativer. Tværtimod udgør evalueringen et godt og dokumenteret grundlag for at konkludere, at man er på rette vej, og at den igangværende og fremtidige indsats primært skal målrettes i forhold til at understøtte det hidtidige arbejde med miljøledelse i virksomhederne samt nyttiggøre den udviklede viden.

På baggrund heraf fremsættes i det følgende en række anbefalinger. Der indledes med et forsøg på at afgrænse målgruppen for fremtidige miljøledelsesaktiviteter, hvorefter en række programspecifikke anbefalinger fremsættes. Afslutningsvis afdækkes de mulige virkemidler, der kan bidrage til at indfri potentialet for miljøledelse i de kommende år, og der tages i den forbindelse højde for igangværende initiativer.

Afgrænsning af målgruppen for miljøledelse

Anbefalingerne tager afsæt i de barrierer for indførelse af miljøledelse, der ifølge evalueringen opleves af virksomheder i dansk erhvervsliv, jf. ovenfor.

Det er vurderingen, at visse af barriererne, fx manglende tid og ressourcer i virksomhederne, vanskeligt kan påvirkes væsentligt direkte via offentligt initierede aktiviteter, idet disse barrierer nærmest er grundvilkår for at drive virksomhed.

Den primære barriere vurderes imidlertid at være spørgsmålet om relevans. Denne vurdering baseres på, at den enkelte virksomhed ikke kan forventes frivilligt at foretage sig noget aktivt omkring indførelse af miljøledelse, hvis det ikke opfattes som relevant for virksomheden. Miljøledelse skal kunne nytte noget og helst også betale sig.

Hvis miljøledelse opfattes som relevant, antages det, at virksomhedernes kendskab til miljøledelse øges, idet virksomhederne vil opsøge tilgængelig information på området. Man vil endvidere afsætte den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer til at indføre miljøledelse (eller elementer heraf), netop når det opleves som relevant. De væsentligste virksomhedsinterne barrierer (manglende kendskab og tid/ressourcer) kan således overkommes, hvis relevanskriteriet opfyldes.

Et væsentligt spørgsmål bliver derfor, om der fra offentlig side kan og skal arbejdes på at gøre miljøledelse relevant for alle eller blot udvalgte danske virksomheder?

Hertil kommer imidlertid et ikke-kvantificeret potentiale, både inden for fremstilling, men også inden for andre hovedbrancher, for indførelse af elementer af miljøledelse (handlingsplan, fastsættelse af miljømål mv.). Hvad angår sidstnævnte, er det evaluators opfattelse, at sådanne ’husmandsmodeller’ eller ’differentieret miljøledelse’ kan være løsningen i mange typer af virksomheder (særligt små og mellemstore), hvor et egentligt formaliseret system ikke er egnet eller ikke opfattes som relevant. Der fremsættes ikke en konkret anbefaling i denne sammenhæng, idet evaluator vurderer, at Miljøkompetenceordningen under Program for Renere Produkter i dag giver mulighed for at støtte indførelsen af en systematisk miljøindsats i virksomheder, hvor der ikke nødvendigvis er tale om en formel certificering eller registrering.

Med udgangspunkt i ovenstående afgrænsning af den fremtidige målgruppe for miljøledelse fremsættes på baggrund af evalueringen ni overordnede anbefalinger, der efterfølgende sættes i forhold til relevante styringsmidler.

1. Ud fra den tankegang, at miljøledelse udelukkende er relevant – såvel fra et virksomheds- som et samfundsmæssigt synspunkt – for udvalgte segmenter af dansk erhvervsliv, er det vurderingen, at de gennemførte projekter synes at have produceret tilstrækkelig generel viden (i form af uddannelse, værktøjer og information), der kan nyttiggøres yderligere i de kommende år.

Det er derfor anbefalingen, at der ikke satses på generelle værktøjer i de kommende år, men i højere grad arbejdes med udviklingsprojekter i de brancher eller produktområder (primært inden for fremstilling), hvor der synes at være et miljømæssigt potentiale. Værktøjerne bør i højere grad være differentierede med henblik på at tage højde for de forskellige behov i virksomhederne, samt at miljøledelse ikke nødvendigvis er lig med formaliseret miljøledelse.

2. I tråd med de senere års udvikling af området for renere produkter bør der i højere grad satses på at indplacere miljøledelse i en produktorienteret tankegang, så miljøledelse udgør ét blandt flere virkemidler til at nedbringe miljøbelastningen i produktets (eller serviceydelsens) samlede livscyklus. Et projekt finansieret under ordningen har eksplicit behandlet dette område, men en satsning på produktorienteret miljøledelse synes mere egnet i dag, hvorimod det hidtidige fokus på produktionsprocesser synes for snævert. I den sammenhæng vil der dog stadig være virksomheder, der har behov for at komme i gang med ’traditionel’ miljøledelse, hvad enten denne indsats er formaliseret eller ej (jf. nedenfor).
      
3. Omvendt er der som ovenfor nævnt behov for modeller, værktøjer mv. for de virksomheder, der ikke nødvendigvis opfatter formaliseret miljøledelse som relevant og anvendelig, men desuagtet ønsker at arbejde systematisk med miljøforhold. Der er med andre ord behov for værktøjer specifikt rettet mod virksomheder, der ikke ønsker at arbejde med formaliseret miljøledelse.
         
4. På trods af ovenstående anbefaling vil det stadig være EMAS og ISO 14001, der i de kommende år udgør fundamentet for formaliseret miljøledelse, bl.a. fordi standarderne er internationalt anerkendte som dokumentation for en forbedret miljøpræstation. Med dette udgangspunkt har evalueringen dokumenteret et meget begrænset kendskab til de formaliserede systemer, og der synes derfor stadig at være et behov for at udbrede kendskabet til standarderne, herunder særligt EMAS-ordningen. Der er dog ikke grundlag for at anbefale flere generelle informationsaktiviteter om miljøledelse, da det generelle informationsbehov til de relevante virksomhedssegmenter synes ’mættet’ med de hidtidige aktiviteter.
        
5. Evalueringen giver belæg for at anbefale at analysere mulighederne for i højere grad at arbejde med miljøledelse i værdikæden⁴, således at miljøledelse ikke fremstår som isolerede initiativer for enkelte virksomheder, men det bliver praksis at stille krav til leverandører såvel opad som nedad i værdikæden. Denne anbefaling synes særligt betimelig, i lyset af at danske virksomheder i mange tilfælde er leverandører til andre virksomheder og derfor ikke producerer slutprodukter til forbrugerne.
       
6. På trods af ovenstående viser evalueringen entydigt, at der er et behov for at stimulere efterspørgslen efter renere produkter og ydelser, herunder produkter produceret af virksomheder, der arbejder systematisk med miljøledelse. Det anbefales at arbejde aktivt fra offentlig side på at skabe ’modning’ af markedet for grønne produkter. Denne anbefaling er sammenfaldende med udmeldingen i debatoplægget om en grøn erhvervsudvikling.
        
7. I tæt sammenhæng med den foregående anbefaling foreslås det at forbedre de grønne virksomheders muligheder for at synliggøre og dokumentere deres miljøindsats over for kunder og leverandører. Hidtil har mulighederne herfor været for begrænsede, og interne ressourcebesparelser og styring synes ikke i alle tilfælde at være tilstrækkelige incitamenter til at vedligeholde miljøledelsessystemer.
     
8. Miljøledelse indføres ofte i sammenhæng og integreret med andre standarder – typisk kvalitets- og arbejdsmiljøstandarder. Et par projekter finansieret under ordningen har behandlet dette forhold, men det anbefales mere strategisk at arbejde på at udnytte mulighederne for integreret miljøledelse, idet det er vurderingen, at miljøledelse kan vinde endnu større udbredelse, hvis virksomhederne oplever det muligt at koble miljøledelse systematisk sammen med kvalitetsstyring. Der opfordres til at fremdrage ’best practice’-eksempler fra virksomheder, der har indført integrerede ledelsessystemer.
      
9. Evalueringen har vist, at en lang række aktører har været relevante og aktive som formidlere af miljøledelse til virksomhederne, fx brancheforeninger, TIC-centre, kommuner og amter samt i en vis udstrækning revisorer. Omvendt fremstår banker og finansielle rådgivere ikke som aktive på miljøledelsesområdet, på trods af at projekter finansieret under ordningen har været rettet mod disse aktører. Repræsentanter fra den finansielle sektor vurderes imidlertid fortsat at være relevante formidlere, idet de kan påvirke virksomheder i en mere grøn retning i låne- og investeringssituationer. Derfor skal det overvejes at mobilisere den finansielle sektor, evt. ved at tydeliggøre fordelene ved at drive bankvirksomhed i forhold til i stigende grad grønne virksomheder.

Operationelle styringsmidler

I det følgende fremsættes en række forslag til brug af styringsmidler, der kan bringes i anvendelse for at realisere de anbefalinger, som blev fremsat ovenfor.

Forslagene er forsøgt indplaceret i den ’push and pull’-strategi, der har præget de seneste års indsats på området for renere produkter, hvor såvel et tilstrækkeligt udbud som kvalificeret efterspørgsel skal sikres for at bidrage til at udvikle og afsætte renere produkter. Dette sker i erkendelse af, at den offentlige indsats for miljøledelse i disse år primært sker i regi af Program for Renere Produkter.

Anbefalingerne kan kategoriseres i tre ’spor’: 

Opbygning af markedets trækkraft: "gulerods"-metoden

Som nævnt viser evalueringen et behov for at stimulere efterspørgslen efter den kvalitet og de reduktioner i miljøbelastningen, som produkter og ydelser produceret i virksomheder med miljøledelse repræsenterer (anbefaling nr. 6). Endvidere stilles der ikke miljøkrav i den samlede værdikæde (anbefaling nr. 5). Samlet er disse forhold udtryk for, at virksomheder oplever, at kunderne (hvad enten det er forbrugere eller andre virksomheder) ikke udgør en tilstrækkelig trækkraft til at gøre miljøledelse relevant og dermed også afsætte de nødvendige ressourcer.

Løsningen herpå kan være at sætte ind på forskellig vis for at øge markedets trækkraft, dvs. udvikle markedet for renere produkter og tjenesteydelser, der er produceret under hensyntagen til miljøproblemstillinger og en bæredygtig ressourceanvendelse.

Stramning af gældende regelsæt: "piske"-metoden

En anden strategi til udbredelse af miljøledelse er at stramme de gældende regler for forskellige brancheområder, hvad angår udledninger, affald, anvendelse af specifikke stoffer og produkter mv. Der er her tale om "piske"-metoden.

For det tredje kan der peges på anbefalinger, der retter sig direkte mod den enkelte virksomhed. Desuagtet at de to sæt af anbefalinger ovenfor på den ene side bidrager til at udvikle markedet og på den anden side strammer kursen over for virksomhederne, hvad angår regelsæt mv., så kan der også peges på konkrete anbefalinger rettet direkte mod virksomhederne.

Imidlertid bør andre ’bonusordninger’ overvejes for de grønne virksomheder, fx muligheden for afgiftsdifferentiering, og om der generelt skal tages højde for konkurrenceforvridende tiltag. Evalueringen giver ikke grundlag for mere konkrete anbefalinger i denne sammenhæng, men under alle omstændigheder skal de samfundsmæssige omkostninger opvejes i forhold til de forventede miljøgevinster ved sådanne initiativer.

Afslutning

Det har været en af denne evaluerings centrale konklusioner, at nytten af tilskudsordningen vurderes som høj, og at det samtidig er muligt at komme videre med indførelse af miljøledelse ved brug af de ovenfor anførte og evt. andre anbefalinger. Det er også en klar konklusion, at ordningen har spillet sammen med en række andre ordninger samt naturligvis har været underlagt/været en del af den generelle strukturelle og konjunkturelle udvikling i samfundet.

Introduction

The Danish Environmental Management Support Scheme was initiated in 1995. In the period 1995-1999, a series of projects were supported under the scheme with a view to promote environmental management in Danish enterprises, in particular small and medium-sized enterprises (SMEs). The Danish Environmental Protection Agency and the Danish Agency for Trade and Industry were jointly responsible for the administration of the scheme. The total amount available under the scheme was DKK 120 mill.

Funding was made available for branch organizations and consultants as well as other organizations with an advisory function towards enterprises. Direct funding to individual enterprises was not possible under the scheme. Projects were implemented within three action areas: (i) Information; (ii) Development of training material and courses; and (iii) Development and testing of tools and methods.

From January to July 2001, Kvistgaard Consult has carried out an ex-post evaluation of the support scheme. The overall objective of the evaluation was to assess the impact of the supported projects and to examine whether the programme objectives formulated at the beginning of the scheme had been met.

In terms of methodology, a number of data collection activities were implemented. Quantitative surveys were targeted at different segments of Danish enterprises, and an analysis of all supported projects was made. Other analyses were performed, e.g. an assessment of administrative practice and a comparative analysis on international experiences with environmental management.

Main conclusions

Project effects

The overall conclusion of the evaluation is that the support scheme has been successful in achieving its objectives. This conclusion is based on a number of observations described below.

First of all, the outputs of projects supported under the scheme are generally of a very high professional standard and constitute a solid foundation for applying environmental management in the enterprises.

Moreover, the projects are assessed as highly relevant in relation to the objectives of the scheme as well as cost-effectively implemented. The evaluator concludes that the projects have generally brought about significant effects in the form of dissemination of knowledge on environmental management to the enterprises. Finally, most of the projects supported appear to be sustainable in the sense that project results are continuously used after project completion.

With regard to the effects of the projects, the evaluation has demonstrated that the support scheme has most likely contributed to and facilitated the introduction of environmental management schemes in enterprises according to the EU Eco-Management and Audit Scheme (EMAS) and ISO 14001 standard. This conclusion is based on the fact that the knowledge of the support scheme is more widespread among the companies participating in the EMAS and ISO 14001 schemes.

In addition to making knowledge and a number of tools on environmental management available to enterprises, the evaluation has shown that the support scheme has helped make access to environmental management easier. Indications are that the economic costs of introducing environmental management schemes may have decreased by an average of 13 per cent compared to an estimation made in a publication from 1999.

Knowledge of environmental management

Stimulating interest in and knowledge of environmental management in Danish enterprises has been a primary objective of the support scheme.

The evaluation documents that the ambition to disseminate knowledge has been achieved. Among Danish enterprises in general, more than one third has a qualified knowledge of environmental management, although the level of knowledge is far more widespread among medium-sized and larger manufacturing and industrial enterprises.

Whereas the knowledge of the concept of environmental management is satisfactory among enterprises, this is not the case in relation to knowledge of the formalized schemes (EMAS and ISO 14001). On the contrary, the lack of knowledge is rather widespread among enterprises in general. Again, industrial enterprises display more insight in relation to the formalized schemes than Danish enterprises in general, but the degree of knowledge is equally limited with this central segment of enterprises.

With regard to enterprises in the 21 branches prioritized under the scheme, the picture is somewhat different. Knowledge of the environmental management concepts as well as EMAS and ISO 14001 is rather prevalent. Moreover, it is interesting to note that one out of two enterprises in these branches has a qualified level of knowledge of environmental management as well as work with environmental management at some level. This is so despite the fact that formalized environmental management has not been introduced. This observation leads to the conclusion that the efforts under the scheme have been successful in targeting the projects at selected branches. However, it also means that formalized environmental management does not always represent the solution to environmental problems in all enterprises.

Evaluating the branch organization effort

As mentioned above, the support scheme has been based on an approach, where branch organizations were given an important role to facilitate the introduction of environmental management in enterprises. Half of the supported projects were carried out by branch organizations.

In general, the branch projects receive a positive evaluation having succeeded in disseminating targeted information on environmental management to their member enterprises.

However, the branch projects do display some variation in relation to project effects and sustainability. On this basis, a number of best practice projects have been pointed out with a view to identify lessons learned from these projects. The use of experience groups and pilot enterprises are stressed as important factors to obtain significant effects and sustainability. Another best practice factor is the ability to differentiate the project products with a view to reach enterprises with different needs and preconditions for introducing environmental management. Also, the size of a branch has had some influence on the degree of success, as the larger organizations typically have had the necessary communication channels and experience with dissemination of information as well as environmental competencies within the organization.

The effect of environmental management in enterprises

Having concluded that the support scheme has been successful in achieving its objectives, it is expedient to ask whether the introduction of environmental management has had any effects in the enterprises?

The evaluation shows that the introduction of formalized environmental management primarily ensures control, documentation and overview of the production process and its influence on the environment. Other important effects are employee involvement, a more visible environmental profile, and an improved dialogue with the local environmental authorities. Also, it is documented that an integrated certification process, where environmental management is introduced in parallel with other standards (e.g. ISO 9001), entails significant advantages.

At the same time, a number of enterprises has experienced that the introduction of formalized environmental management has not yet yielded the expected positive effects in relation to enterprise competitiveness. In this context, the enterprises do not experience any significant demand from the market (lack of market pull) – neither before the introduction in the form of requirements from customers and suppliers, nor after the introduction in the form of increasing demand.

Barriers experienced by enterprises

A number of barriers have been identified by the enterprises participating in at least one of the two environmental management schemes. Examples of barriers are lack of time and resources in the enterprises, a lack of interest from customers, and a lack of flexibility in the existing formalized schemes.

The most dominant barrier is that many enterprises do not find formalized environmental management relevant. The evaluation shows that the experienced lack of relevance often is widespread among the enterprises with a low level of knowledge of environmental management. A simple causal connection between the two cannot, however, be made.

Programme administration

Finally, it is a main conclusion from the evaluation that the scheme has been appropriately administered in accordance with good administrative behaviour. It is stressed that the administrative collaboration between the Environmental Protection Agency and the Agency for Trade and Industry has worked very satisfactorily.

1. Indledning

I denne rapport præsenterer Kvistgaard Consult resultaterne af en slutevaluering af tilskudsordningen "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder". Ordningen blev i perioden 1995-1999 administreret af Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen med en samlet økonomisk ramme på 120 mio. kr.

Evalueringen er gennemført for Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen i perioden januar til juli 2001.

Rapporten er struktureret, således at den resterende del af kapitel 1 indeholder en kort beskrivelse af tilskudsordningen, hvorefter der redegøres for evalueringens formål og metode. Kapitel 2 sammenfatter evalueringens hovedkonklusioner. Den resterende del af rapporten – kapitlerne 3-7 – er struktureret i forhold til evalueringens enkelte delanalyser. Endvidere henvises til evalueringens sammendrag, der indeholder evalueringens anbefalinger.

Endelig er der som supplement til nærværende rapport udarbejdet en bilags- og dokumentationsrapport. Bilagsrapporten indeholder en vurdering af de under ordningen støttede projekter, og endvidere er indeholdt en række caseanalyser af udvalgte virksomheder, der har haft erfaring med indførelse af miljøledelse.

1.1 Tilskudsordningen i korte træk

Tilskudsordningen blev igangsat med det overordnede formål at øge kendskabet til og udbredelsen af miljøstyring, miljøledelse og miljørevision i danske virksomheder⁵, herunder især små og mellemstore virksomheder.

Ønsket om at fremme dette formål skal ses på baggrund af to forhold. På den ene side er der ifølge EMAS-forordningen⁶ en forpligtelse i EU-medlemslandene til at sætte nationale initiativer i værk med henblik på at fremme kendskabet til EMAS. På den anden side er der en øget politisk opmærksomhed, i forhold til at en målrettet miljøindsats i de enkelte virksomheder ikke alene er forenelig med, men i mange situationer også en forudsætning for, at virksomheden kan opnå konkurrencemæssige fordele, dels i kraft af ressourcebesparelser og reducerede miljøafgifter, dels i kraft af forbedrede markedsføringsmuligheder, forbedret image mv.

En undersøgelse gennemført af Dansk Standard i 1994 dokumenterede et ringe kendskab til miljøledelse i almindelighed og til EMAS specifikt. Endvidere viste undersøgelsen, at virksomhederne forventede en aktiv informationsindsats på området, særligt fra brancheorganisationer. På denne baggrund blev det fundet hensigtsmæssigt at iværksætte tilskudsordningen.

Tilskudsordningen har overordnet haft til formål at fremme især små og mellemstore virksomheders indførelse af miljøstyring og deltagelse i EMAS-ordningen. Tilskudsordningens specifikke mål er i henhold til programbeskrivelsen følgende:

Med henblik på at operationalisere ovenstående formål er valgt en tilgang, hvor brancheorganisationer, konsulenter samt andre med en rådgivende funktion over for erhvervslivet kunne opnå tilskud til gennemførelse af projekter. Der er ikke ydet tilskud til enkeltvirksomheders indførelse af miljøledelse. Tilskudsordningens rationale kan siges at være forankret i en ’formidlertilgang’, hvor en række centrale aktører i deres interaktion med virksomheder har haft til formål at fremme kendskabet til og indførelsen af miljøledelse.

Tilskud er givet til projekter inden for tre områder: (i) Information; (ii) Udvikling af uddannelsesforløb og –materialer; og (iii) Udvikling og afprøvning af værktøjer og metoder. Der har endvidere været tale om støtte til henholdsvis generelle og branchespecifikke aktiviteter.

Tilskudsordningen har opereret med følgende typer af målgrupper:

1. Alle danske industri-, håndværks-, handels- og servicevirksomheder
2. Prioriterede brancher
3. Virksomheder, der direkte deltager i ét af programmets projekter – enten i et brancheprojekt eller et generelt projekt
4. Sekundær målgruppe, som ikke er direkte miljøpåvirkende, men som påvirker eller hjælper virksomheder til at indføre miljøstyring.

Der henvises i øvrigt til kapitel 6 om ordningens administration, der indeholder nøgletal om udviklingen i antal projekter mv.

Tilskudsordningens indretning har løbende været underkastet justeringer, bl.a. som følge af en midtvejsevaluering gennemført i 1997.

1.2 Evalueringens formål (kommissorium)

Evalueringen af tilskudsordningen er en klassisk ex post-programevaluering, hvis overordnede formål er at vurdere, hvorvidt programmet i sin gennemførelse har levet op til de målsætninger, der blev formuleret for programmet i forbindelse med dets tilrettelæggelse og start i 1995.

Evalueringen skal endvidere og mere konkret vurdere, om programmet har indfriet de kvantitative målsætninger (succeskriterier), der er formuleret. De er som følger:

1. Mindst 50 pct. af de virksomheder, som ordningens informationsmateriale har henvendt sig til, kender begreberne miljøstyring og miljørevision og har begrundet overvejet, om de skulle i gang med egne aktiviteter.

Evaluator vurderer ud fra tilskudsordningens overordnede målsætning om at øge kendskabet til miljøstyring i dansk erhvervsliv, at der med dette succeskriterium refereres til målgruppe A: Alle virksomheder inden for fremstilling, håndværk, handel og service.

2. At der er udviklet generelle uddannelsesforløb, der sammen med de allerede tilgængelige tilbud gør det muligt for alle virksomheder og medarbejderkategorier, der ønsker det, at få adgang til relevant viden.

Også dette kriterium vurderes at vedrøre målgruppe A.

3. At der er udpeget ti brancher, hvor der skal være udviklet uddannelsesforløb og tilpassede værktøjer og metoder.

Dette kriterium vedrører målgruppe B: Virksomheder inden for prioriterede brancher.

4. At mindst 30 pct. af virksomhederne i disse ti brancher har udarbejdet en handlingsplan for deres miljøarbejde.
     
5. At der er indført miljøstyring på basis af de udviklede værktøjer, eller i det mindste er taget de første skridt mod miljøstyring, i 20 pct. af branchernes virksomheder.

Ud over de anførte succeskriterier, der kan benyttes som overordnede pejlemærker for evalueringen, er der for denne ordning både gennemført en ex ante-vurdering af udgangssituationen forud for tilskudsordningens gennemførelse vedrørende kendskabsniveauet i dansk erhvervsliv, jf . den omtalte undersøgelse fra Dansk Standard, og en midtvejsevaluering i 1997, hvor udviklingen i kendskabsniveauet i forhold til udgangssituationen er belyst.

1.3 Evalueringens metode

Resultaterne af tilskudsordningen er undersøgt ved hjælp af et evalueringsdesign, der er struktureret omkring en række delanalyser. Metodisk gøres brug af såvel kvantitativ som kvalitativ metode med henblik på at sikre en evaluering, der analyserer både i bredden og i dybden.

Det valgte evalueringsdesign er illustreret i figur 1.1 nedenfor.

Figur 1.1:  Se her!
Evalueringsdesign

Som det fremgår af figuren, indeholder evalueringsdesignet fem delanalyser, hvoraf nogle består af flere komponenter. I det følgende beskrives de enkelte delanalyser, herunder de anvendte dataindsamlingsmetoder. Samlet har delanalyserne bidraget til at tilvejebringe et solidt dokumentationsgrundlag for evalueringen.

1.3.1 Breddeanalyse

Breddeanalysen bestod af tre komponenter, der hver især har haft til formål at besvare centrale evalueringsspørgsmål.

1. En kendskabsanalyse rettet mod ordningens brede målgruppe – danske fremstillings-, håndværks-, handels- og servicevirksomheder – med det formål at afdække, i hvor høj grad danske erhvervsvirksomheder har kendskab til miljøstyring og -revision og har en begrundet handlingsplan for indførelse heraf. Kendskabsanalysen gennemførtes som telefoninterviews med 201 virksomheder. En tilfældigt udvalgt stikprøve blev leveret til evaluator fra Danmarks Statistik. Analyseinstituttet MEGAFON har forestået telefonundersøgelsen som underleverandør til evaluator.
    
2. En totalundersøgelse af alle danske miljøcertificerede og EMAS-registrerede virksomheder med henblik på en kortlægning af en række centrale forhold af betydning for gennemførelsen af evalueringen. Formålet med analysen var primært at undersøge, hvilke faktorer der har spillet ind på beslutningen om at lade virksomheden certificere og/eller registrere, herunder om tilskudsordningen har haft en effekt i denne sammenhæng. Undersøgelsen er gennemført som en postal spørgeskemaundersøgelse. Efter en rykkerrunde nåede antallet af besvarelser op på 335, hvilket svarer til en svarprocent på 61 af alle miljøcertificerede og/eller EMAS-registrerede virksomheder i Danmark.
      
3. En fravalgsanalyse af et repræsentativt udsnit af virksomhedsmedlemmerne af de brancheforeninger, der har gennemført projekter under ordningen, men hvor virksomhederne ikke er miljøcertificerede og/eller EMAS-registrerede. Denne analyse har primært givet informationer om virksomheders fravalg af eller afventende holdning til miljøstyring og miljørevision. Undersøgelsen er ligeledes gennemført ved hjælp af en postal spørgeskemaundersøgelse. En stikprøve på 500 tilfældigt udvalgte virksomheder indenfor 11 af de i tilskudsordningen involverede brancher fik tilsendt et spørgeskema. 115 virksomheder besvarede spørgeskemaet (svarprocent på 23), hvilket vurderes som acceptabelt.

1.3.2 Dybdeanalyse

Evalueringens dybdeanalyse bestod af to komponenter, henholdsvis en projektanalyse og en caseanalyse.

Projektanalyse

Projektanalysen er en undersøgelse af de produkter og outputs i øvrigt, som udgør resultaterne af de via tilskudsordningen støttede projekter. Der er tale om meget omfattende dokumentation i form af håndbøger, vejledninger, rapporter, uddannelsesmateriale mv.

Projektanalysen er gennemført dels ved hjælp af sagsgennemgang og produktanalyse af samtlige projekter finansieret under tilskudsordningen, dels via en spørgeskemaundersøgelse til projektlederne.

Projektanalysen har bestået i en grundig og systematisk gennemgang af projekternes samlede sagsakter. Sagsakterne omfattede ansøgninger, indstillingsnotater, tilsagn, korrespondance mellem projektansøger og den respektive myndighed, referater (bl.a. fra følgegruppemøder), kvartalsrapporteringer og de endelige produkter. Evaluator har endvidere benyttet søgning på Internet til at indsamle yderligere information. Endelig har evaluator anvendt udvalgte data fra produktet "Vejen til Miljøledelse"⁷ samt et projektkatalog, som er udgivet under programmet⁸.

Den egentlige sagsgennemgang baseredes på anvendelsen af en skabelon, der skulle sikre systematik og sammenlignelighed på tværs af projekterne. Skabelonen præsenteres mere udførligt i afsnit 4.1.1. Samlet gælder det, at hvert enkelt projekt er blevet vurderet i forhold til dets relevans, effektivitet, effekter og bæredygtighed.

En vurdering af de enkelte projekter findes i bilags- og dokumentationsrapporten.

Endvidere er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de ansvarlige projektledere med henblik på at supplere data fra sagsgennemgangen samt give projektlederne mulighed for at vurdere ordningens administration. Der udsendtes 77 spørgeskemaer, hvoraf 44 blev returneret efter en telefonisk rykkerrunde. Der er således tale om en svarprocent på 57, hvilket vurderes som acceptabelt, når der tages højde for, at en stor del af de projektansvarlige efterfølgende har skiftet job, samt at visse projekter ligger langt tilbage i tiden.

Caseanalysen

Ud over projektanalysen er der gennemført en dybdegående analyse af 13 udvalgte cases i form af virksomheder, som har opnået en certificering efter ISO 14001 og/eller en EMAS-registrering.

De 13 cases er baseret på personlige interviews med de ansvarlige virksomhedsledere samt supplerende materiale om virksomhederne generelt og de gennemførte certificerings- og registreringsprocesser. I bilags- og dokumentationsrapporten findes de enkelte caseanalyser.

1.3.3 Formidleranalyse

Metodisk er formidleranalysen gennemført ved hjælp af en eksplorativ tilgang, hvor et mindre antal personer fra hver formidlergruppe er blevet involveret enten via telefoninterviews eller via rundspørger via email. Også research af tilgængeligt materiale er foretaget. Der er således forsøgt givet et relativt dækkende billede af de enkelte grupper, uanset at der ikke er tale om en kvantitativ undersøgelse med tilsvarende krav om repræsentativitet (som det er tilfældet med breddeanalysen).

1.3.4 Administrationsanalyse

Endelig gennemførtes en analyse af tilskudsordningens administration. Der har ikke været tale om en dybdegående gennemgang af rutiner og praksis, men om en overordnet vurdering af tilrettelæggelse og implementering af administrationen.

Vurderingen er baseret på dels projektledernes informationer om deres syn på administrationen, dels evaluators vurdering baseret på erfaringer med evalueringer af tilsvarende ordninger/programmer.

Analysen gennemførtes ved hjælp af en overordnet gennemgang af sagsbehandlingsrutiner og administrativ praksis (fra sagsgennemgangen) samt gennem interviews med centrale medarbejdere i Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen. Endvidere indgik informationer fra spørgeskemaundersøgelsen til projektlederne.

1.3.5 International analyse

Afslutningsvis er der gennemført en sammenlignende analyse af programindsats og effekter heraf i Danmark vurderet i forhold til tilsvarende foranstaltninger i udvalgte lande, hvor en sammenligning i øvrigt er relevant.

Der er gennemført en email-baseret spørgerunde med repræsentanter for udvalgte relevante lande om erfaringer med deres programmer mv. Følgende lande indgår i analysen: Holland, Sverige, Tyskland (Bayern og Baden Württemberg) samt Østrig.

2. Hovedkonklusioner

I dette kapitel præsenteres evalueringens hovedkonklusioner. Der henvises i øvrigt til evalueringens sammenfattende kapitel, hvor der fremsættes et antal anbefalinger til en fortsat indsats for at fremme anvendelsen af miljøledelse i dansk erhvervsliv.

2.1 Opfyldelse af ordningens succeskriterier

Ved ordningens igangsættelse blev en række succeskriterier som nævnt opstillet:

1. Mindst 50 pct. af de virksomheder, som ordningens informationsmateriale har henvendt sig til, kender begreberne miljøstyring og miljørevision og har begrundet overvejet, om de skulle i gang med egne aktiviteter.
     
2. At der er udviklet generelle uddannelsesforløb, der sammen med de allerede tilgængelige tilbud gør det muligt for alle virksomheder og medarbejderkategorier, der ønsker det, at få adgang til relevant viden.
      
3. At der er udpeget ti brancher, hvor der skal være udviklet uddannelsesforløb og tilpassede værktøjer og metoder.
      
4. At mindst 30 pct. af virksomhederne i disse ti brancher har udarbejdet en handlingsplan for deres miljøarbejde.
      
5. At der er indført miljøstyring på basis af de udviklede værktøjer, eller i det mindste taget de første skridt mod miljøstyring, i 20 pct. af branchernes virksomheder.

Hvad angår succeskriterium nr. 1, viser evalueringen, at ordningens målsætning vedrørende kendskab til miljøstyring/-revision i dansk erhvervsliv er indfriet. 55 pct. af de adspurgte virksomheder fra dansk erhvervsliv generelt angiver at kende til begreberne miljøledelse, -styring og -revision. Dette betragter evaluator som en tilfredsstillende målopfyldelse.

I forhold til succeskriterium nr. 2 blev det tidligt i programperioden besluttet at gå væk fra at støtte udviklingen af generelle uddannelsesforløb, da man i Miljøstyringsrådet vurderede, at der allerede eksisterede generelle uddannelsesforløb om miljøledelse. Evaluator har derfor ikke vurderet målopfyldelsen i forhold hertil.

Succeskriterium nr. 3: Det har været en central strategi for ordningen at give tilskud til brancheorganisationer med henblik på at målrette projektaktiviteter mod branchernes virksomheder. I alt var der gennem årene tale om, at 21 brancher blev udvalgt⁹, og gennemførelsen af disse branchepakker har medført, at målsætningen er opfyldt til fulde.

Opgørelsen over de samlede projekter støttet under ordningen viser ved en gennemgang endvidere nedenstående fordeling på virkemidler (det skal understreges, at flere projekter har indeholdt flere af de pågældende virkemidler).

Tabel 2.1:
Projekternes fordeling på virkemidler

Evalueringen viser, at succeskriterium nr. 4 (at mindst 30 pct. af virksomhederne i de udvalgte brancher skulle udarbejde en miljøhandlingsplan) ikke umiddelbart er opfyldt til fulde.

48 pct. af virksomhederne i de udvalgte brancher¹⁰ har tilkendegivet, at de har implementeret et eller flere elementer af miljøledelse, uden at der er tale om formaliserede systemer. En del virksomheder har således gennemført en miljøkortlægning, udarbejdet skriftlige miljøpolitikker og fastlagt miljøhandlingsplaner. 12 pct. af virksomhederne i de udvalgte brancher har eksplicit angivet at have udarbejdet en miljøhandlingsplan. Ovenstående indikerer imidlertid en generel interesse for miljøledelse i udvalgte brancher og peger samtidig på et uudnyttet potentiale for formaliserede miljøledelsessystemer fremover.

Hvad angår ordningens sidste succeskriterium – at der er indført formaliseret miljøstyring eller taget de første skridt mod miljøstyring i 20 pct. af de udvalgte branchers virksomheder, viser evalueringen, at denne målsætning ikke er nået, og at den generelt må betragtes som urealistisk. Denne konklusion skal dog ses i lyset af, at mange virksomheder arbejder med elementer af miljøledelse, om end ikke i formaliseret form.

2.2 Evalueringens svar på kommissoriets spørgsmål

Evalueringen skal give svar på syv hovedspørgsmål, der kan sammenfattes i nedenstående punkter, og som behandles enkeltvis. Hovedkonklusionerne er baseret på de enkelte delanalyser rapporteret efterfølgende, hvor der ligeledes kan findes mere uddybende delkonklusioner.

De syv hovedspørgsmål er:

1. Vurdering af erhvervslivets kendskab til miljøledelse og EMAS
2. Vurdering af spredning af viden om miljøledelse og EMAS og om betydningen for at opnå konkurrencefordele
3. Vurdering af, om der er etableret lettere adgang til at indføre miljøledelse og registrering, herunder EMAS
4. Vurdering af udviklede værktøjer og informationsaktiviteter (manualer, vejledninger, workshops mv.) og vurdering af de udviklede uddannelser
5. Vurdering af effekter for tilskudsordningens målgrupper, hvad angår miljø, økonomi, integration af miljøstyring, forankring i virksomheden mv.
6. Vurdering af effekter for formidlermålgruppen
7. Vurdering af programmets administration

2.2.1 Kendskab til miljøledelse og EMAS

Som det fremgik af afsnit 2.1, er det evaluators overordnede vurdering, og dermed en central hovedkonklusion fra evalueringen, at ordningens succeskriterium vedrørende kendskab til miljøledelse i dansk erhvervsliv generelt er indfriet. Dette betragter evaluator som en tilfredsstillende målopfyldelse.

Det er imidlertid også væsentligt at fremhæve, at der ikke nødvendigvis er tale om et særligt omfangsrigt eller kvalificeret kendskab. Kendskabet er målt som værende henholdsvis "indgående", "rimeligt", "begrænset" eller "intet". Denne inddeling i kendskabsniveauer er benyttet for at sikre ensartethed i forhold til de målinger, der ligger til grund for tilskudsordningens igangsætning i 1995.

Med den usikkerhed, som denne inddeling indebærer, kan det konstateres, at blot 33 pct. af virksomhederne angiver at have enten "indgående" eller "rimeligt" kendskab. Vurderet ud fra ønsket om et kvalificeret kendskabsniveau defineret som enten et "indgående" eller et "rimeligt" kendskab, viser evalueringen, at ordningen kun har nået sin målsætning, for så vidt gælder fremstillingsvirksomheder, mens det ikke er tilfældet for erhvervslivet generelt.

Det er også en central konklusion fra evalueringen, at der blandt de virksomheder inden for de under ordningen prioriterede brancher, som ikke har indført formelle miljøledelsessystemer, desuagtet er en interesse for og et kendskab til miljøspørgsmål. 51 pct. havde således et kvalificeret kendskab til miljøledelse, og 48 pct. havde indført et eller flere elementer af miljøledelse. Fravalg af et egentligt miljøledelsessystem er således ikke udtryk for manglende interesse for emnet. Derimod vurderer mange virksomheder, at formaliserede miljøledelsessystemer ikke er relevante.

Evalueringen dokumenterer endvidere, at hvor kendskabet til miljøledelse generelt set vurderes som tilfredsstillende, er kendskabet til de formaliserede miljøledelsessystemer begrænset i dansk erhvervsliv generelt. Dog er kendskabet noget højere blandt fremstillingsvirksomheder, der dels er de mest vidende om miljøledelse, dels finder miljøledelse mere relevant end virksomheder i andre brancher. Kendskabet blandt fremstillingsvirksomheder til formaliseret miljøledelse må dog under alle omstændigheder betegnes som begrænset, idet otte ud af ti fremstillingsvirksomheder intet kendskab har til EMAS, og seks ud af ti fremstillingsvirksomheder tilsvarende intet kendskab har til ISO 14001.

2.2.2 Spredning af viden om miljøledelse og EMAS

Den ovenfor anførte målopfyldelse målt som kendskab til de relevante begreber kan naturligvis være afstedkommet af andre faktorer end netop tilskudsordningen, og det har ikke været muligt at fastslå, hvor stort et kendskab der hidrører fra henholdsvis tilskudsordningen eller fra andre faktorer (herunder andre programmer).

Dog kan det konkluderes, at 18 pct. af de virksomheder i dansk erhvervsliv generelt, der kender miljøledelsesbegreberne, angiver, at de eksplicit kender til ordningen.

Imidlertid vurderes effekten af ordningen at være større end 18 pct., idet yderligere en andel af de virksomheder, der har kendskab til miljøledelsesbegreberne, har opnået dette kendskab via deres brancheorganisation, og disse har som bekendt haft en central rolle som formidlere. Det indirekte kendskab til ordningen antages derfor at være større (op til 40 pct.). Samlet vurderes kendskabet til tilskudsordningen blandt virksomheder i dansk erhvervsliv at være tilfredsstillende.

Blandt de virksomheder, som har indført formaliseret miljøledelse (ISO og/eller EMAS), er kendskabet til tilskudsordningen langt større (57 pct.), hvilket sandsynliggør, at kendskab til tilskudsordningen kan have været medvirkende til disse virksomheders beslutning om at indføre miljøledelse. Dette underbygges af, at godt 30 pct. af de miljøcertificerede virksomheder har deltaget i/kendskab til projekter finansieret under ordningen.

Endelig viser evalueringen, at knap en fjerdedel af virksomhederne i de udvalgte brancher kender til tilskudsordningen, hvilket tyder på en vis spredning af resultaterne af brancheprojekterne.

Evalueringens dybdeanalyse peger ligeledes i retning af, at anvendelsen af de udviklede materialer (manualer, håndbøger mv.), og dermed spredningen heraf til tilskudsordningens målgrupper, har været meget tilfredsstillende. Heraf fremgår, at en række faktorer har haft betydning for spredning og forankring af projekternes resultater.

Det gælder projektspecifikke faktorer, som anvendelse af en målrettet formidlingsstrategi, formidlervenlige produkter, behovsrettede produkter sikret ved brug af ERFA-grupper og pilotvirksomheder samt kravet om, at deltagende virksomheder skulle certificeres i processen. Det gælder tilsvarende for faktorer relateret til projektholder, fx projektholders formidlingserfaring og netværk. Særligt hvad angår brancheorganisationerne, har branchestørrelse, branchens tradition for miljøarbejde samt interne ressourcer og miljøkompetencer været afgørende for succes.

Alt i alt må det konkluderes, at effekten målt på antallet af virksomheder, der har anvendt produkterne og som en følge heraf har kendskab til og indført/overvejer at indføre miljøstyring, er meget tilfredsstillende.

2.2.3 Lettere adgang til miljøledelse

Lettere adgang til miljøstyring er i evalueringen primært vurderet ud fra de omkostninger, der er forbundet dels med indførelse af miljøledelse, dels med vedligeholdelse af systemerne.

Ud fra denne tilgang viser evalueringen, at de totale udgifter ved indførelse af miljøledelse er blevet mindre (13%) i forhold til opgørelsen fra et projekt udgivet i 1999¹¹. Målt i kroner og ører er der således opnået lettere adgang til indførelse af miljøledelse, hvilket var et af målene for tilskudsordningen. Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at tallene er præget af en vis usikkerhed, om end de i caseanalysen interviewede virksomheder bekræfter det generelle omkostningsniveau. Evalueringen viser endvidere, at omkostningerne ved indførelse af miljøledelse varierer i forhold til branche og virksomhedsstørrelse.

Endvidere viser evalueringen, at tilskudsordningen via projekterne har bidraget til at etablere lettere adgang til indførelse af miljøledelse. Som nævnt angiver over halvdelen af de virksomheder, der i dag er certificerede og/eller registrerede, at de kender tilskudsordningen. Dette kunne tyde på en årsagssammenhæng mellem kendskab til tilskudsordningen og vilkårene for at indføre miljøledelse. To tredjedele af de certificerede virksomheder, der eksplicit kender til projekter under tilskudsordningen, finder, at projekterne har bidraget til at lette adgangen til miljøledelse.

Samtidig viser evalueringen, at der eksisterer en række barrierer for indførelse af miljøledelse. Vedligeholdelsen af systemerne opleves som tidskrævende, og endvidere er manglende kundekrav et problem, da virksomhedernes initiativer – også på miljøområdet – typisk vil være styret af kundekrav. Også oplevelsen af manglende relevans er en barriere for udbredelsen af miljøledelse. Endelig nævner dybdeanalysen en række omverdensfaktorer, herunder barrierer uden for programmets handlerum, som kan have virket begrænsende på dets effekt. Det gælder især virksomhedskundernes og forbrugernes – og dermed i bred forstand markedets – begrænsede efterspørgsel efter miljøledelse.

Omvendt har en række øvrige (og parallelle) offentlige programinitiativer i den pågældende periode fungeret som positive omverdensfaktorer, herunder særligt Program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder (1994-1997) og Miljøisbryderordningen (1996-1999) samt indsatsen i øvrigt vedr. renere teknologi og renere produkter. De to førstnævnte programmer har i modsætning til nærværende tilskudsordning givet direkte virksomhedstilskud til etablering af systematisk miljø- og arbejdsmiljøarbejde internt i virksomhederne og har derfor på meget kontant vis bidraget til at skabe lettere adgang til miljøledelse.

Sammenfattende er det derfor vurderingen, at der er etableret lettere adgang til indførelse af miljøledelse, dels økonomisk (om end ikke markant), dels via den formidling og information, som tilskudsordningen har initieret.

2.2.4 Udviklede værktøjer og uddannelser

Den kombinerede sagsgennemgang og produktanalyse af samtlige projekter viser, at næsten alle projekter har haft en høj grad af relevans, vurderet såvel i forhold til programmet som målsætningerne i det enkelte projekt. Den overvejende del af projekterne er i høj grad gennemført i henhold til tilsagnsskrivelsen.

Endvidere finder evaluator, at kvaliteten af det materiale, der udgør projekternes output, gennemgående er meget høj og produceret omkostningseffektivt. Dette vurderes som afgørende for at skabe effekter, jf. nedenfor.

2.2.5 Effekter

Evalueringen har endvidere bidraget til at belyse effekterne af indførelse af miljøledelsessystemer i dansk erhvervsliv og har i den forbindelse bidraget til at afdække de bevæggrunde, som ligger til grund for beslutningen om at indføre formaliserede miljøledelsessystemer i form af ISO 14001 og/eller EMAS.

Evalueringen viser, at årsagerne til, at virksomhederne har ladet sig certificere eller EMAS-registrere, typisk er ønsker om at skabe en bedre miljøprofil; at tage hensyn til miljøet; at forbedre arbejdsmiljøet; samt at forbedre konkurrenceevnen.

Imidlertid viser evalueringen, at de realiserede effekter ikke i alle tilfælde har været på højde med forventningerne. Således forventede virksomhederne typisk en forbedret konkurrenceevne ved indførelse af miljøledelse, hvilket ikke er blevet realiseret af lige så mange virksomheder, som oprindeligt havde forventninger herom. På den anden side er der flere virksomheder, der er blevet bedre til at interagere med miljømyndighederne, til trods for at denne effekt ikke var forventet i samme omfang.

Disse tendenser fra breddeundersøgelsen understøttes af de gennemførte caseanalyser i udvalgte virksomheder. De besøgte virksomheder indfører primært miljøledelse for at opnå økonomiske og konkurrencemæssige fordele, og sekundært for at skabe en grøn profil. Der mangler dog stadig bevis for, at de økonomiske fordele overstiger omkostningerne ved indførelse og vedligeholdelse af systemerne, men det er forventningen, at dette sker på sigt, ikke mindst i lyset af at indførelsen af miljøledelsessystemer giver ressourcemæssige besparelser. Omfanget er dog stærkt afhængigt af virksomhedernes udgangssituation.

Det er endvidere værd at fremhæve fra casevirksomhederne, at indførelse af miljøledelse ofte skal ses i sammenhæng med beslutningen om introduktion af andre standarder (typisk kvalitetsstyring), og at der synes at være væsentlige fordele ved integreret certificering.

Endvidere har evalueringen anskueliggjort, at indførelse af formaliseret miljøledelse primært betyder, at virksomhederne får ’orden i eget hus’, idet et formelt miljøledelsessystem sikrer styring og dokumentation af samt overblik over produktion og miljøpåvirkninger.

Endelig viser gennemgangen af samtlige projekter finansieret under ordningen, at et stort antal brancher inden for såvel fremstillings- som andre hovedbrancher via projekterne har fået en stor informationsmængde om miljøledelse samt et stort antal branchetilpassede uddannelses- og miljøstyringsværktøjer af høj kvalitet til rådighed. Evaluator vurderer generelt, at brancheorganisationerne har gjort en betydelig og vellykket indsats med at videreformidle viden om miljøledelse til deres medlemmer, hvilket bl.a. afspejles i et langt mere udbredt kendskab til miljøledelse generelt og til de formaliserede miljøledelsessystemer specifikt i de under ordningen prioriterede brancher.

2.2.6 Formidlertilgangen

Formidleranalysen har afdækket fire grupper af aktører, som indgik i tilskudsordningens portefølje af mulige formidlere eller ambassadører, og som derfor kunne være relevante som formidlere af miljøledelse til virksomheder i deres daglige dialog med erhvervslivet. Miljømedarbejdere i kommuner og amter, TIC-virksomhedsrådgivere, revisorer og banker har været involveret i analysen.

Evalueringen viser, at TIC-rådgiverne fremstår som de mest relevante ambassadører for miljøledelse. Denne konklusion begrundes med, at TIC-rådgiverne ikke blot kender til såvel de relevante begreber som tilskudsordningen, men også giver udtryk for at være særdeles aktive i forhold til at rådgive virksomheder omkring miljøforhold, herunder de konkrete muligheder for miljøcertificering. TIC-rådgiverne fungerer som informationsspredere og erfaringsudvekslere, og forankringen af viden om miljøledelse er således udbredt.

Endvidere har analysen dokumenteret, at miljømedarbejdere i kommuner og amter synes at være væsentlige formidlere af miljøledelsestanken. Om end analysen viste en vis spredning i kendskabs- og aktivitetsniveauet hos kommunerne, tegner der sig overordnet et billede af vidende og aktive miljømedarbejdere i både amter og kommuner.

Også revisorerne fremstår som hensigtsmæssige formidlere, hvilket bl.a. skal tilskrives udviklingen af virksomheders grønne regnskaber. Det skal dog bemærkes, at det primært er de statsautoriserede revisorselskabers miljøafdelinger, der har kendskab til og er aktive inden for miljøledelse og –revision, hvilket skyldes, at (de større) virksomheder oftest efterspørger disse kompetencer hos de statsautoriserede revisorer. Endvidere tyder analysen på, at miljøforhold ikke systematisk inddrages i revisorens dialog med virksomheden, men i høj grad er efterspørgselsdrevet. Kendskabet til og anvendelsen af miljøledelse hos de registrerede revisorer er derimod begrænset.

Endelig har analysen sandsynliggjort, at bankrådgivere endnu ikke fremstår som en aktiv aktør inden for miljøledelse, om end der vurderes at være et vist potentiale i at mobilisere bank- og finanssektoren.

Sammenfattende peger formidleranalysen på, at tilskudsordningen har afstedkommet væsentlige effekter i forhold til at udbrede kendskabet til miljøledelse blandt formidlerne (med undtagelse af bankerne) samt i et vist omfang initiere selvstændige aktiviteter blandt formidlerne. Endvidere har inddragelsen af formidlerne medført effekter i form af videnspredning til ordningens egentlige målgruppe, dvs. virksomhederne. Det har dog ikke i forbindelse med formidleranalysen været målet at kvantificere graden af videnspredning. Dette er i højere grad målet med breddeanalyserne og projektanalysen.

2.2.7 Administrationen af programmet

Det er én af evalueringens hovedkonklusioner, at administrationen af tilskudsordningen generelt har fungeret hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med god forvaltningspraksis.

Det bemærkes i den sammenhæng, at det administrative samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen har fungeret meget tilfredsstillende.

Det skal dog også fremhæves, at spørgeskemaundersøgelsen til projektlederne har dokumenteret, at godt 40 pct. har oplevet sagsbehandlingen som langvarig, hvilket dog ikke nødvendigvis er udtryk for kritik, idet det derigennem har været muligt at tilrette og revidere projektansøgninger.

2.2.8 International sammenligning

De tre komponenter afrapporteres separat i nærværende kapitel.

3.1 Kendskabsanalysen

3.1.1 Indledning

Kendskabsanalysen er baseret på 201 telefoninterviews gennemført i februar 2001. Telefoninterviewene er gennemført af MEGAFON som underleverandør til evaluator. Interviewene er gennemført med en person med strategisk indsigt i virksomheden (herunder viden om miljøområdet). Begrundelsen for at anvende telefoninterviews er, at det herved er lettere at opnå en høj svarprocent, end det var tilfældet med de tidligere evalueringer af ordningen (der var henholdsvis 89 og 94 brugbare besvarelser på ex ante-vurderingen og midtvejsevalueringen).

Formålet med kendskabsanalysen var at vurdere, om programmet har levet op til sin overordnede målsætning om at øge kendskabet hos danske erhvervsvirksomheder til miljøstyring, miljøledelse og miljørevision samt til EMAS og ISO 14001. Der er i den forbindelse formuleret en kvantitativ målsætning for ordningen om, at der blandt tilskudsordningens generelle målgruppe¹² skal være et kendskabsniveau på mindst 50 pct.

I tabel 3.1 nedenfor præsenteres henholdsvis stikprøven og antal besvarelser fordelt på brancher.

Tabel 3.1:
Fordeling på brancher i stikprøven og i besvarelsen

Stikprøven på 600 virksomheder er et udtræk fra Danmarks Statistik og har en repræsentativ fordeling af virksomheder med mere end én ansat fordelt inden for de angivne brancher. Stikprøveudvælgelsen har så vidt muligt fulgt samme systematik som midtvejsevalueringen for at sikre sammenlignelighed.

Når der i nedenstående analyse henvises til "danske virksomheder", skal der således forstås de danske virksomheder med mere end én ansat, som er branchekodet til at være inden for en af ovenstående brancher.

Som det fremgår af ovenstående tabel, blev der indhentet 201 svar. Dette antal respondenter giver en tilstrækkelig sikkerhed og repræsentativitet i analysen til, at der kan drages valide konklusioner for dansk erhvervsliv generelt.

I forhold til tilskudsordningens primære målgruppe, små og mellemstore virksomheder, viser undersøgelsen, at 60 pct. af respondenterne er virksomheder med 2-9 medarbejdere; 29 pct. har 10-49 medarbejdere; 8 pct. har 50-199 medarbejdere; 1 pct. har 200-250 medarbejdere; og endelig har 1 pct. mere end 500 medarbejdere. 1 pct. vidste ikke/ønskede ikke at oplyse, hvor mange medarbejdere virksomheden har.

Det kan således konstateres, at analysen er repræsentativ, hvad angår danske virksomheder med mere end én ansat i de udvalgte brancher.

3.1.2 Virksomhedernes kendskab til miljøledelse

Én af ordningens centrale målsætninger er, at mindst halvdelen af de virksomheder, som ordningen retter sig imod, kender til begreberne miljøstyring og miljørevision.

I nedenstående tabel er angivet virksomhedernes vurdering af deres kendskab til begreberne miljøstyring, miljøledelse og miljørevision.

Tabel 3.2:
Hvordan vil du vurdere virksomhedens kendskab til begreberne miljøstyring, miljøledelse og miljørevision?

Det fremgår, at 55 pct. af respondenterne vurderer, at man i deres virksomhed havde et kendskab, om end i nogle tilfælde et begrænset kendskab, til begreberne miljøstyring, -ledelse og -revision.

Miljøstyrelsens og Erhvervsfremme Styrelsens mål – at mindst halvdelen af virksomhederne har et kendskab til miljøledelse – kan dermed umiddelbart konstateres at være opfyldt. Det er dog evaluators vurdering, at denne konklusion bør nuanceres. Det kan diskuteres, hvorvidt det er tilfredsstillende blot at kende til de pågældende begreber, eller om det er et mere rimeligt mål at have et kvalificeret kendskab til begreberne.

I den sammenhæng bør et "indgående" eller "rimeligt" kendskab i højere grad betragtes som kvalificeret kendskab til miljøledelse. Ved anvendelsen af denne definition er der tale om et kendskabsniveau på 33 pct., hvilket ikke umiddelbart fører til tilfredsstillende målopfyldelse. Det er altså ikke halvdelen af virksomhederne, der har et kvalificeret kendskab til miljøledelse.

Samlet er det dog evaluators vurdering, at ordningens mål om, at 50 pct. af virksomhederne "kender til begreberne", er opfyldt.

Det fremgår af tabel 3.3, at virksomhedernes størrelse har betydning for kendskabet til begreberne miljøstyring, -ledelse og –revision.

Tabel 3.3:
Fordelingen af kendskabet til miljøledelse fordelt på antallet af ansatte (i procent)

Således havde minimum 59 pct. af virksomhederne med mere end 50 ansatte et indgående eller rimeligt kendskab til begreberne miljøstyring, -ledelse og -revision, mens det højst er 33 pct. af virksomhederne med færre end 50 ansatte, der har et tilsvarende kendskab.

Det er ikke kun i relation til virksomhedens størrelse, at virksomhedernes kendskab til miljøledelse varierer. Inddeles virksomhederne i fremstillingsvirksomheder og øvrige virksomheder, ses også en signifikant forskel, jf. tabel 3.4.

Tabel 3.4:
Kendskab til miljøledelse fordelt på  fremstillings- og øvrige virksomheder (i procent)

44 pct. af fremstillingsvirksomhederne har et indgående eller rimeligt kendskab til begreberne miljøstyring, -ledelse og -revision, mens kun 31 pct. af de øvrige virksomheder har et tilsvarende kendskab.

Kombineres størrelse og branche, viser det sig, at 41 pct. af fremstillingsvirksomhederne med under 50 medarbejdere har kendskab til miljøstyring. For de fremstillingsvirksomheder, der har mere end 50 ansatte, er det 63 pct., der svarer, at de kender til miljøstyring.

Sammenfattende kan det konstateres, at det overvejende er de større fremstillingsvirksomheder, der har det største kendskab til miljøledelse.

I de virksomheder, hvor respondenten vurderede, at der i virksomheden var et vist kendskab til begreberne miljøstyring, -ledelse og -revision (112 virksomheder), kom denne viden primært fra brancheorganisationerne, sekundært fra kommuner og amter. Set i dette lys har tilskudsordningen med stor sandsynlighed haft en vis effekt, da brancheorganisationerne klart identificeres af respondenterne som formidlere af viden om miljøledelse. Dette falder godt i tråd med ordningens formidlertilgang, hvor især brancheorganisationer var tiltænkt en central rolle som formidlere af viden om miljøledelse. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at visse brancheorganisationer med en tradition for at arbejde med miljøforhold har spillet en væsentlig rolle også før tilskudsordningens igangsættelse.

Brancheorganisationernes indsats uddybes yderligere i afsnit 3.2 samt i dybdeanalysen i kapitel 4.

Hvad angår kendskabet til de formaliserede miljøledelsessystemer ISO 14001 og EMAS, fremgår resultaterne af nedenstående tabel, og disse er sammenholdt med resultaterne fra ex ante-vurderingen og midtvejsevalueringen.

Tabel 3.5:
Kendskab til EMAS & BS 7750/ISO 14001 i 1994, 1997 og 2001 i dansk erhvervsliv (i procent)

Den umiddelbare tolkning af tabellen ovenfor er, at udviklingen i kendskabet til de formaliserede miljøledelsessystemer er faldet fra 1997 (midtvejsevalueringen) til 2001 (slutevalueringen)¹³. Imidlertid kan denne slutning ikke drages af metodiske årsager. For det første er der tale om brug af to forskellige metoder. I de to tidligere målinger er anvendt postale spørgeskemaer, hvor der vil være en tendens til, at de interesserede giver sig tid til at besvare. Dermed kan der ligge en positiv bias i besvarelserne. Dette er ikke i samme grad tilfældet med den telefonbaserede metode anvendt ved slutevalueringen, hvilket kan være forklaringen på, at kendskabsniveauet ligger højere i midtvejsevalueringen. For det andet er der dobbelt så mange virksomheder involveret i slutevalueringen, hvilket giver større sikkerhed for undersøgelsens resultater.

Sammenfattende er det konklusionen, at det dels ikke er muligt at sammenligne de forskellige undersøgelsers resultater, dels at slutevalueringen giver et mere reelt billede af kendskabsniveauet til de formaliserede miljøledelsessystemer.

I 2001 er kendskabsniveauet (indgående eller rimeligt kendskab) således henholdsvis 5 pct., hvad angår EMAS, og 11 pct. ved ISO 14001, hvilket må betegnes som begrænset i forhold til det generelle kendskab til miljøledelse. At kendskabet til EMAS er mindre end til ISO skyldes, at EMAS i den pågældende periode var forbeholdt fremstillings- og affaldsbehandlingsvirksomheder.

Det kan således konkluderes, at hvor der er et vist kendskab til miljøledelse som begreb, så er kendskabet til de formelle systemer begrænset hos danske virksomheder generelt.

I sammenligning med de øvrige virksomheder viser det sig imidlertid, at fremstillingsvirksomheder – der er en af ordningens centrale målgrupper – har et væsentligt højere kendskab til EMAS og ISO 14001, jf. tabel 3.6.

Tabel 3.6:
Kendskab til EMAS/ISO fordelt på fremstillings- og øvrige virksomheder (i procent)

Således har 19 pct. af fremstillingsvirksomhederne et rimeligt eller indgående kendskab til EMAS, mens det kun er 2 pct. af de øvrige virksomheder, der har et sådant kendskab. For ISO 14001 er det 30 pct. af fremstillingsvirksomhederne og 7 pct. af de øvrige virksomheder, der har et rimeligt eller indgående kendskab.

Kendskabet til EMAS og ISO 14001 er endvidere afhængigt af størrelsen på virksomheden, som det fremgår af tabel 3.7.

Tabel 3.7:
Kendskab til EMAS/ISO fordelt på antallet af ansatte (i procent)

For virksomheder med mellem 2 og 9 ansatte har henholdsvis 0 pct. og 4 pct. svaret, at de har et indgående eller rimeligt kendskab til henholdsvis EMAS og ISO 14001. For virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte er tallene 8 pct. og 15 pct. For virksomheder med mere end 50 ansatte er tallene minimum 24 pct. for kendskabet til både EMAS og ISO 14001. Resultaterne dokumenterer følgelig, at kendskabet til miljøledelsessystemerne stiger, jo større virksomhederne er.

Endelig kan der konstateres en sammenhæng mellem kendskabet til de to formaliserede systemer og kendskabet til begreberne miljøledelse, -styring og -revision. 16 pct. af de virksomheder, som har et kendskab (defineret som rimeligt eller indgående) til begreberne miljøledelse, -styring og -revision, har også kendskab til EMAS. Tilsvarende har 27 pct. af de virksomheder, der har kendskab til begreberne miljøledelse, -styring og -revision, også udtrykt kendskab til ISO 14001. Der er således flere, der kender ISO 14001 end EMAS, hvilket som nævnt primært skyldes, at ISO er bredere i sit fokus end EMAS, samt at ISO-standarderne også kendes fra andre ledelsessystemer, fx kvalitetsstyring. I visse tilfælde indføres ISO 14001 således samtidig med øvrige ISO-standarder, jf. de undersøgte virksomheder i caseanalysen i afsnit 4.2.

Sammenfattende kan det konkluderes, at selv om kendskabet til ISO 14001 og EMAS blandt alle virksomheder generelt er begrænset, er kendskabet blandt fremstillingsvirksomheder større end i øvrige brancher. Endvidere viser målingen, at det er de største virksomheder, der dels har et kvalificeret kendskab til de formaliserede miljøledelsessystemer, dels har det højeste kendskab til begreberne miljøledelse, -styring og –revision.

Af metodiske årsager har evaluator undladt at konkludere på udviklingen i kendskabsniveauet fra ex ante-vurderingen over midtvejsevalueringen til slutevalueringen.

3.1.3 Virksomhedernes planer om indførelse af miljøledelse

Med henblik på at undersøge potentialet for miljøcertificering i de kommende år er der i undersøgelsen spurgt til, hvorvidt virksomheden har indført elementer af miljøledelse, hvilket kan ses af nedenstående figur.

Figur 3.1:
Har virksomheden…?

Note: Antal respondenter: 201. Flere svar mulige.

Ovenstående figur viser, at 18 pct. af alle adspurgte virksomheder har formuleret en skriftlig miljøpolitik; 27 pct. har foretaget en kortlægning af virksomhedens miljøforhold; 19 pct. har opstillet miljømål; og 13 pct. har udarbejdet en miljøhandlingsplan¹⁴. Der er dog kun 9 pct., som har lavet en egentlig miljøstyringshåndbog. Endelig er der 8 pct., der har udarbejdet en miljøredegørelse eller et grønt regnskab.

Alt i alt er der således tale om, at ca. 40 pct. af de adspurgte virksomheder har indført et eller flere elementer af miljøledelse¹⁵, uden at virksomhederne nødvendigvis har angivet at kende til begreberne og/eller EMAS og ISO 14001. Dette sandsynliggør, at der eksisterer et vist uudnyttet potentiale for udbredelsen af og indførelsen af miljøledelse, idet fire ud af ti virksomheder inden for målgruppen reelt arbejder – mere eller mindre systematisk – med miljøforhold.

En analyse af svarene i figur 3.1 i forhold til hovedbrancher viser, at det primært er inden for fremstillingsindustrien, at der arbejdes med miljøforhold, idet 66 pct. af fremstillingsvirksomhederne har indført et eller flere elementer af miljøledelse. I de øvrige hovedbrancher er indsatsen mere beskeden, fx har 72 pct. inden for bygge og anlæg, 70 pct. inden for transport og 68 pct. inden for detailhandlen ikke arbejdet med nogle af de nævnte områder.

Endvidere er det evaluators indtryk, at det har været en målsætning med ordningen, at virksomhederne indtænker miljøforhold i den daglige drift, uden at de nødvendigvis skal indføre formaliserede systemer. ’Husmandsmodeller’ er med andre ord et fremskridt, og kendskabsanalysen dokumenterer, at en del virksomheder rent faktisk arbejder med miljøforhold.

De virksomheder, som har en eller anden form for kendskab til begreberne miljøledelse, -styring og -revision eller EMAS- eller ISO 14001-ordningen, er blevet spurgt, om de har indført egentlige miljøledelsessystemer¹⁶.

På spørgsmålet svarede 4 pct. (seks virksomheder), at de er ISO-certificerede, og 1 pct. (en enkelt virksomhed), at den er EMAS registreret. 4 pct. nævner, at de har deres eget miljøledelsessystem. Generelt er der således få virksomheder i undersøgelsen, der har indført et formaliseret system, men resultatet tyder faktisk på, at der er en højere andel af certificerede virksomheder i undersøgelsens population, end hvad der er tilfældet generelt i dansk erhvervsliv (knap 1 pct. af danske virksomheder med mere end én ansat er miljøcertificerede i de i stikprøven udvalgte brancher).

15 pct. (20 virksomheder) anfører, at de har planer om at indføre miljøledelsessystemer inden for de næste tre år, mens 67 pct. (90 virksomheder) anfører, at de ingen planer har om at indføre miljøledelsessystemer.

Ses på alle danske virksomheder, viser undersøgelsen, at 10 pct. af de danske virksomheder (20 ud af 201) har en viden om miljøledelse og kan motiveres til at starte en miljøledelsesproces. Heri ligger det mulige potentiale for en udvidelse af andelen af miljøcertificerede/-registrerede virksomheder.

Samtidig er der en stor gruppe på 33 pct. (67 ud af 201), der ingen viden har om miljøledelsesbegreberne eller EMAS og ISO 14001 samt ikke har indført delelementer af miljøledelse, og en gruppe på 49 pct., der har en viden om miljøledelse, men ikke har planer om at indføre et miljøledelsessystem eller ikke ved, om de har nogen planer om at indføre miljøledelsessystemer (98 ud af 201).

Samlet betyder dette, at 78 pct. af den samlede målgruppe (157 ud af 201) ikke umiddelbart kan forventes at indføre miljøledelse i de kommende år. Den ’uvidende’ gruppe af virksomheder (de 33 pct.) kan muligvis stimuleres ved at få noget mere målrettet information om miljøledelse, mens den anden gruppe (’de vidende’) givetvis i de fleste tilfælde ikke finder det relevant at arbejde med miljøledelse.

Kendskabsanalysen viser, at 6,5 pct. af alle danske virksomheder har implementeret miljøledelse i en eller anden formaliseret form, samt at 10 pct. har begrundede overvejelser herom.

Ses der på fremstillingsvirksomheder alene, er resultatet dog lidt anderledes. Her har 9 pct. implementeret en eller anden form for formaliseret miljøledelsessystem, og 18 pct. overvejer det. 61 pct. har ingen planer om at indføre miljøstyring, mens 9 har svaret "ved ikke". Det er dog stadig en tankevækkende høj andel af fremstillingsvirksomhederne (61 pct.), der ikke har planer om at indføre miljøledelse.

Sammenfattende tyder resultaterne på, at interessen for og relevansen af indførelse af miljøledelse primært skal findes inden for fremstillingsvirksomheder, samt at der modsat er en række brancher og segmenter inden for dansk erhvervsliv, hvor miljøledelse ikke opfattes som relevant. Denne konklusion kan synes indlysende, idet fremstillings- og produktionsvirksomheder typisk vil være de relativt mest miljøbelastende, men konklusionen er ikke desto mindre relevant, da ordningens målgruppe omfatter "alle danske industri-, håndværks-, handels- og servicevirksomheder".

3.1.4 Barrierer for virksomhedens indførelse af miljøledelse

Undersøgelsen har endvidere undersøgt mulige barrierer for indførelse af miljøledelse. De virksomheder, som angiver at kende til miljøledelse, men som ikke har indført et formaliseret system, er blevet spurgt om bevæggrundene herfor.

Dette skal bl.a. bidrage til at kunne identificere de ’forhindringer’, der er mest udbredt, samt evt. pege på de ændringer, der skal til, for at en endnu højere andel af virksomheder kan motiveres til at indføre miljøledelse. Svarene fremgår af figuren nedenfor.

Figur 3.2:
Hvilke årsager ligger til grund for, at virksomheden ikke har planer om at indføre miljøstyring, miljøledelse og miljørevision?

Note: Antal respondenter: 90, flere svar mulige

Den væsentligste årsag til den manglende indførelse af miljøledelse er, at man ikke finder det relevant for virksomheden. 54 pct. (49 ud af de 90, der har svaret, at de ikke har planer om at indføre miljøledelse) har angivet dette som årsagen. Derudover finder 14 pct. af virksomhederne ikke miljøledelse interessant; 13 pct. mangler tiden eller ressourcerne; og 12 pct. finder de eksisterende systemer ufleksible og bureaukratiske. 10 pct. finder det for dyrt, og 9 pct. synes, at det er vanskeligt at overskue.

Fordeles virksomhederne efter deres kendskab til begreberne miljøledelse, -styring og -revision, er der kun 14 procent (én ud af syv) af virksomhederne med indgående kendskab, der mener, at det ikke er relevant for virksomheden. Af de virksomheder, der har et rimeligt, begrænset eller intet kendskab til begreberne miljøledelse, -styring og -revision, svarer mere end hver anden, at det ikke er relevant for virksomheden. Dette fremgår af tabel 3.8.

Tabel 3.8:
Kendskab til miljøledelse blandt de virksomheder, der ikke finder miljøledelse relevant for virksomheden

Det er altså de virksomheder, der har mindst kendskab til miljøledelse, der mener, at det ikke er relevant for virksomheden at indføre miljøledelse. Dette kunne umiddelbart tyde på, at manglende opfattelse af relevans kan skyldes manglende kendskab og dermed manglende viden. Omvendt kan der være tale om, at miljøledelse reelt ikke er relevant for den pågældende, og det kan derfor ikke entydigt konkluderes, at der fortsat er et informationsbehov hos disse virksomheder.

Endelig er der foretaget et kryds i datamaterialet mellem årsager til manglende indførelse af miljøledelse samt branchetilhørsforhold. Heraf fremgår det, at fremstillingsvirksomheder i mindre grad end de øvrige brancher er tilbøjelige til at finde miljøledelse irrelevant for virksomheden. Således angiver 42 pct. af fremstillingsvirksomhederne, at miljøledelse ikke er relevant, hvorimod andelen i de øvrige brancher ligger i intervallet 59 pct. til 75 pct.

3.1.5 Begrundelser for indførelse af miljøledelse

Hvor barrierer er interessante at afdække i forhold til den fremtidige indsats, er det modsat tilsvarende formålstjenligt at undersøge de bevæggrunde, der danner grundlag for at indføre miljøledelse. Nedenstående figur viser virksomhedernes årsager til have indført eller ville indføre miljøledelse.

Figur 3.3:
Hvilke årsager ligger til grund for, at virksomheden har indført eller har planer om at indføre miljøstyring ?

Note: Antal respondenter 36, flere svar mulige.

Langt den hyppigste begrundelse for at have indført eller ville indføre miljøledelse er, at der har været tale om en påvirkning fra myndighederne. 53 pct. (19 virksomheder) angiver dette svar. Dette peger på, at virksomhederne typisk er reaktive snarere end proaktive i forhold til at indføre miljøledelse.

At myndighedspåvirkning fremføres som den hyppigste årsag til indførelse af miljøledelse skal bl.a. ses i lyset af de resultater, som er fremkommet i de øvrige analyser i evalueringen. Virksomhederne oplever således, at dialogen med myndighederne har foranlediget mange virksomheder til at indføre miljøledelsessystemer for at kunne dokumentere miljøbelastningen og -indsatsen.

Endvidere anfører 33 pct., at årsagen er miljøhensyn; 25 pct. mener, at der også var tale om at forbedre arbejdsmiljøet; og endelig er der 22 pct., som har indført miljøledelse, fordi det var et krav fra kunderne¹⁷.

Generelt vurderer virksomhederne, at miljøledelse ikke har betydning for konkurrenceevnen, hvilket ellers fremføres fra myndighedsside som en afledt effekt i forhold til nedbringelse af miljøbelastningen som følge af miljøledelse. 61 pct. svarer, at de mener, at miljøledelse slet ikke har betydning for konkurrenceevnen. 6 pct. mener dog, at det har stor betydning, mens 17 pct. mener, at det har nogen betydning, og 10 pct., mener, at det har en betydning, om end den er ringe.

I nedenstående tabel sammenholdes virksomhedernes holdning til betydningen af indførelse af miljøledelse for konkurrenceevnen sammenholdt med kendskabet til miljøledelse.

Tabel 3.9:
Vurdering af betydningen af indførelse af miljøledelse for virksomhedens konkurrenceevne sammenholdt med virksomhedens kendskab til begreberne miljøstyring, miljøledelse og miljørevision (i procent)

Tabel 3.9 viser en tendens til, at virksomhedernes kendskabsniveau har indflydelse på, om virksomheden mener, at miljøledelse ikke har nogen betydning for konkurrenceevnen. De virksomheder, der har mindre viden om miljøledelse, anfører, at miljøledelse ikke har den store betydning for konkurrenceevnen.

Hvor 33 procent af de virksomheder, der har angivet, at de har et indgående kendskab til miljøledelse, mener, at miljøledelse ikke har nogen betydning for konkurrenceevnen, mener henholdsvis 62 pct., 60 pct. og 82 pct. af de virksomheder, der har svaret, at deres kendskab til miljøledelse er henholdsvis rimeligt, begrænset eller intet, at det ikke betyder noget for konkurrenceevnen at indføre miljøledelse. Igen er her en indikation på, at viden om miljøledelse fremmer argumenterne for at indføre miljøledelse.

Miljøledelsesanalysen i afsnit 3.2 giver dog bedre grundlag for at konkludere, om indførelsen af miljøledelse reelt har haft betydning for virksomhedens konkurrenceevne.

3.1.6 Virksomhedernes kendskab til tilskudsordningen

Virksomhedernes kendskab til tilskudsordningen specifikt giver et indblik i, om ordningen har været en effektiv måde at informere om miljøledelse på.

Kendskabsanalysen dokumenterer umiddelbart et begrænset kendskab til tilskudsordningen. 18 pct. (24 ud af 134) af de virksomheder, der har et kendskab til miljøledelse, anfører, at de kender ordningen, og modsat anfører 82 pct., at de ikke har kendskab til ordningen. Ud af de 24 virksomheder, der kender ordningen, er der tre, som har deltaget i projekter gennemført med tilskud fra ordningen.

Alle tre virksomheder mener, at kvaliteten af projekterne har været tilfredsstillende, og at projekterne har bidraget til at forbedre virksomhedens kendskab til miljøledelse. Endvidere mener to ud af de tre virksomheder, at projektet har gjort det lettere at indføre miljøledelse.

Selv om det kun er 18 pct. af virksomhederne, der angiver at have et direkte kendskab til tilskudsordningen, kan nytten af ordningen med stor sandsynlighed siges at have været større. Det antages følgelig, at en del virksomheder ikke kender til tilskudsordningen af navn, men indirekte godt kan kende til tilskudsordningen via deres brancheorganisation.

Der er 30 virksomheder i undersøgelsen, der har kendskab til miljøledelse via deres brancheorganisation, men som ikke eksplicit har angivet at have kendskab til tilskudsordningen. Effekten af tilskudsordningen må derfor antages at være større end de 18 pct., som havde et direkte kendskab til tilskudsordningen.

Det indirekte kendskab til tilskudsordningen kan derfor være så stort som 40 pct. (54 ud af 134), om end denne konklusion er præget af stor usikkerhed.

Sammenfattende er der tale om et tilfredsstillende kendskab (mellem 18 og 40 pct.), når stikprøvens brede sammensætning tages i betragtning. Det kan ikke forventes, at et specifikt kendskab til en tilskudsordning om miljøledelse kan ’penetrere’ til en stor andel af dansk erhvervsliv generelt, når der tages højde for, at der vil være en stor andel af virksomheder, hvor miljøledelse (og fokus på miljøforhold i øvrigt) ikke opfattes som relevant, jf. afsnit 3.1.4. Endvidere ydes der ikke direkte tilskud til enkeltvirksomheders indførelse af miljøledelse, hvilket givetvis har indflydelse på kendskabet til tilskudsordningen.

3.1.7 Information generelt

Virksomhederne er afslutningsvis blevet spurgt om, hvorvidt der findes tilstrækkelig information om miljøledelse i virksomheden til at kunne afdække, om der eksisterer en ’mæthed’ i forhold til information om miljøledelse i generel forstand. Dette spørgsmål er kun stillet til de virksomheder, der har afsløret kendskab til tilskudsordningen.

Af de 24 virksomheder, der har kendskab til tilskudsordningen, mener 71 pct., at der findes tilstrækkelig information om miljøstyring, -ledelse og -revision i virksomheden. Sammenfattende kan det konstateres, at de virksomheder, der kender til ordningen, føler sig velinformeret om området, og der synes derfor at være tilstrækkelig generel information om miljøledelse.

3.1.8 Konklusion

Kendskabsanalysen har bidraget til at sætte evaluator i stand til at foretage konklusioner i forhold til to af kommissoriets centrale spørgsmål:

1. At vurdere erhvervslivets kendskab til miljøstyring/-revision og EMAS, herunder bestemme hvorvidt målsætningen om, at mindst 50 pct. af ordningens generelle målgruppe kender til miljøledelse, er opfyldt.
2. At vurdere graden af spredning af viden om miljøstyring/-revision og EMAS og om betydningen heraf for at opnå konkurrencefordele.

Hvad angår det første punkt ovenfor, er det evaluators overordnede vurdering, at succeskriteriet på kendskab umiddelbart er indfriet. 55 pct. af de adspurgte virksomheder angiver i et eller andet omfang at kende til begreberne miljøledelse, -styring og -revision, hvilket tyder på en tilfredsstillende målopfyldelse. Imidlertid påpeger evaluator, at der ikke nødvendigvis er tale om et kvalificeret kendskab, idet blot 33 pct. angiver at have enten et "indgående" eller "rimeligt" kendskab. Kendskabsanalysen har endvidere dokumenteret, at det primært er fremstillingsvirksomheder og større virksomheder, der har det mest indgående kendskab til miljøledelse.

Hvorvidt denne målopfyldelse kan tilskrives tilskudsordningen eller andre forhold kan ikke med sikkerhed dokumenteres. 18 pct. af de virksomheder, der kender miljøledelsesbegreberne, angiver, at de eksplicit kender til ordningen. Imidlertid vurderes nytten af ordningen med stor sandsynlighed at have været større, idet yderligere en andel af de ’vidende’ virksomheder har opnået viden via deres brancheorganisation, og brancheorganisationer var som bekendt tiltænkt en central rolle som formidlere. Det egentlige – eller indirekte – kendskab til ordningen må derfor antages at være større (op til 40 pct.). Samlet vurderes kendskabet til tilskudsordningen specifikt at være tilfredsstillende, når der tages højde for, at kendskabsanalysen rettede sig mod dansk erhvervsliv generelt. Det er således i et vist omfang lykkedes for ordningen at bidrage til spredning af viden om miljøledelse (jf. punkt 2).

Hvad angår det specifikke kendskab til de formaliserede miljøledelsessystemer EMAS og ISO 14001, viser evalueringen, at kendskabet er begrænset, særligt til EMAS-ordningen. Kendskabet blandt fremstillingsvirksomheder er dog generelt større end i øvrige brancher. Konklusionen er derfor, at hvor der er et vist kendskab til miljøledelse som begreb, så er kendskabet til de formelle systemer begrænset hos danske virksomheder generelt.

Endvidere kan det konkluderes, at man i dansk erhvervsliv generelt ikke opfatter miljøledelse som en konkurrenceforbedrende parameter. Hvorvidt denne holdning er enslydende hos de virksomheder, som reelt har indført et formaliseret system, undersøges i afsnit 3.2.

Endelig peger kendskabsanalysen på, at der muligvis eksisterer et vist uudnyttet potentiale for udbredelsen af og indførelsen af miljøledelse, idet fire ud af ti virksomheder inden for målgruppen reelt har indført et eller flere elementer af miljøledelse.

3.2 Miljøledelsesanalysen

3.2.1 Indledning

Miljøledelsesanalysen havde primært til formål at afdække bevæggrundene for implementering af miljøledelse hos virksomheder, som er EMAS-registrerede og/eller ISO 14001-certificerede. Analysen blev gennemført som en postal spørgeskemaundersøgelse.

Der blev udsendt spørgeskemaer til samtlige virksomheder, som i januar 2001 var registeret på de via Internettet tilgængelige oversigter. I alt var der ved udsendelsestidspunktet 535 virksomheder, som var ISO 14001-certificeret og 171 EMAS-registrerede virksomheder. Udsendelsen blev gennemført, således at virksomheder, som både var ISO 14001-certificeret og EMAS-registreret, kun skulle besvare ét spørgeskema. Endvidere er ordningerne bygget op, så samme virksomhed kan have flere lokaliteter, der er individuelt ISO 14001-certificeret og/eller EMAS-registreret. Sådanne virksomheder skulle ligeledes kun besvare ét spørgeskema. Der blev derfor i alt udsendt 547 spørgeskemaer, hvilket svarer til, at alle virksomheder, som på det tidspunkt var EMAS-registreret og/eller ISO 14001-certificeret, fik mindst ét spørgeskema, som de kunne returnere. Undersøgelsen blev gennemført i perioden januar-februar 2001.

Der blev i alt returneret 335 besvarede spørgeskemaer, hvilket indebærer en svarprocent på 61, der vurderes som meget tilfredsstillende. Heraf var 318 af besvarelserne fra virksomheder, der er ISO-certificeret, og 84 fra virksomheder, der er EMAS-registreret, jf. tabel 3.10.

Tabel 3.10:
Respondenter i undersøgelsen

3.2.2 Baggrundsvariable

Som det fremgår af figur 3.4 nedenfor, er det primært fremstillingsvirksomheder, der er enten ISO 14001-certificeret og/eller EMAS-registreret. Dette synes naturligt, da det fortrinsvis er denne type virksomheder, som de to ordninger er rettet imod (herunder særligt EMAS, der udelukkende var rettet mod fremstillings- og affaldsbehandlingsvirksomheder). Fremstillingsvirksomheder udgør samlet set 83 pct. af det totale antal certificerede og registrerede virksomheder. De resterende 17 pct. er primært service- og handelsvirksomheder samt transportvirksomheder.

Figur 3.4:
Fordeling af besvarelser på typer af brancher

Note: Antal respondenter: 335.

Af nedenstående figur fremgår, at 57 pct. af virksomhederne i undersøgelsen har mindre end 50 ansatte. I det Centrale Virksomhedsregister var der d. 24. januar 2001 97 pct. af de juridiske enheder, der havde mellem 1 og 49 ansatte¹⁸. Heraf kan konkluderes, at der er en overvægt af virksomheder med mere end 50 ansatte, der er registreret/certificeret i forhold til danske virksomheder generelt.

Figur 3.5:
Fordeling af besvarelser på antal ansatte i virksomheden  (i procent)

3.2.3 Omfanget af og årsager til miljøcertificering og –registrering

Figur 3.5 viser udviklingen i certificering og registrering for de respondenter, som indgår i spørgeskemaundersøgelsen (registreringstidspunktet er angivet af respondenterne selv).

Figur 3.6:
Registreringstidspunkt for de virksomheder, som deltager i spørgeskemaundersøgelsen¹⁹

Note: ISO = 288; EMAS = 70

Figuren afspejler, at gennembruddet for miljøcertificering og –registrering skete i midten af 1990’erne, hvilket logisk skyldes det forhold, at certificering efter ISO 14001 og registrering efter EMAS-ordningen blev muligt henholdsvis i december 1996 og april 1995. Set i dette lys var tidspunktet for tilskudsordningens igangsættelse velvalgt, idet der med systemernes start har været behov for øget information og vidensformidling om miljøledelse.

De adspurgte virksomheder har også været aktive på andre områder med hensyn til formaliserede systemer. 13 pct. (42 ud af 335) anfører, at de er certificerede eller registrerede i andre sammenhænge. 43 pct. af disse virksomheder anfører, at de har opnået godkendelse med henblik på at kunne anvende Svanemærket. Desuden anfører 38 pct., at de er ISO 9001- og eller 9002-certificeret, hvilket tyder på, at relativt mange har kvalitetsstyring samtidig med miljøledelse. Endvidere har 7 pct. svaret, at de arbejder systematisk med arbejdsmiljø.

Miljøledelse synes således for mange virksomheder at være ét ledelsessystem blandt flere, hvilket bl.a. er underbygget af de virksomheder, som er undersøgt via caseanalysen (jf. afsnit 4.2).

I forhold til at stille krav til samarbejdspartnere og/eller leverandører om, at de skal være ISO- og/eller EMAS-certificeret eller have andre former for miljøledelsessystemer, viser undersøgelsen, at 65 pct. svarer benægtende hertil. 28 pct. svarer, at man er kravstillende i forhold til leverandører og lignende.

Der er således ikke generelt tale om, at formaliserede miljøledelsessystemer ’spredes’ nedad og opad i værdikæden. Hovedparten af virksomhederne stiller med andre ord ikke de samme krav til deres omgivelser, som de stiller til sig selv, selv om de er registrerede og eller certificerede. Omvendt stiller knap tre ud af ti virksomheder krav til samarbejdspartnere og leverandører, hvilket indikerer et vist potentiale for spredning i værdikæden.

Årsagerne til, at virksomhederne har ladet sig certificere og eller EMAS-registrere, er mangeartede. Det skal bemærkes, at nogle af de angivne årsager er nært forbundne og reelt overlappende. Resultaterne fremgår af tabel 3.11.

Tabel 3.11:
Har følgende forhold haft betydning for, at virksomheden har besluttet at indføre miljøcertificering og/eller –registrering? (i procent)

Af tabellen fremgår det, at hovedparten af virksomhederne finder, at muligheden for at skabe en bedre miljøprofil over for omverdenen ved at kunne dokumentere deres miljøindsats har været af stor betydning. Desuden har muligheden for at skabe et bedre arbejdsmiljø og hensynet til miljøet generelt også været væsentligt for mange virksomheder. Der er således henholdsvis 32 pct. og 45 pct., som har svaret, at disse forhold har haft en høj grad af betydning i overvejelserne om at lade sig certificere og/eller registrere. Endelig vurderer 36 pct. af virksomhederne, at en forventning om en forbedret konkurrenceevne i høj grad har spillet ind på beslutningen om at lade sig certificere og/eller registrere.

Det skal bemærkes, at meget få virksomheder har været påvirket af deres banker eller forsikringsselskaber i forbindelse med beslutningen om at lade sig registrere og/eller certificere. Dette indikerer, at den finansielle sektor endnu ikke spiller en væsentlig rolle i forbindelse med overvejelserne om at lade sig miljøcertificere og/eller –registrere. Dette spørgsmål analyseres nærmere i formidleranalysen.

Tabellen nedenfor viser, hvilke effekter virksomhederne reelt har opnået med implementeringen af miljøledelse.

Tabel 3.12:
I hvilken grad har indførelsen af miljøcertificering og/eller –registrering i praksis medført fordele for virksomheden? (i procent).

Tendensen i besvarelserne er, at de realiserede effekter ikke til fulde har levet op til virksomhedernes forventninger hertil, om end forskellene ikke kan betegnes som signifikante.

Tabellen viser, at for mange virksomheder har der i høj grad været effekter i forhold til at opnå en bedre miljøprofil (hver anden virksomhed), og godt 1/3 angiver, at forholdet til myndighederne er forbedret. Dette stemmer overens med, at virksomhederne i kendskabsanalysen angav, at myndighedspåvirkning var den væsentligste årsag til, at man havde indført eller overvejede at indføre miljøledelse. Endvidere angiver 41 pct., at de nu reelt tager større miljøhensyn, og det kan konstateres, at virksomhederne har opnået ganske pæne effekter i forhold til at nedbringe ressourceforbruget og skabe et bedre arbejdsmiljø.

Det skal endelig fremhæves, at en del af virksomhederne har haft høje forventninger til, at indførelse af miljøledelse ville føre til en forbedret konkurrenceevne, men at dette (endnu) ikke er realiseret. 36 pct. af samtlige virksomheder havde høje forventninger til, at en certificering eller registrering ville føre til en forbedret konkurrenceevne, men blot 15 pct. fik forventningerne indfriet. Dette kunne tyde på, at visse virksomheder oplever, at omkostningerne ved at indføre og vedligeholde miljøledelsessystemer overstiger de økonomiske fordele, fx i forhold til ressourcebesparelser. Imidlertid ser billedet mere positivt ud, hvis kategorien "i nogen grad" medtages, men konklusionen er stadig, at forventningerne til en forbedret konkurrenceevne ikke helt indfries, hvilket kan hænge sammen med, at disse effekter endnu ikke er kapitaliseret.

3.2.4 Omkostninger ved at indføre miljøcertificering og eller EMAS-registrering

Gennem miljøledelsesanalysen er det forsøgt at kortlægge virksomhedernes omkostninger til indførelse af miljøstyring. Det er i den forbindelse registreret, hvor store omkostninger de enkelte virksomheder har haft til forskellige delaktiviteter opdelt på henholdsvis etablering/introduktion og vedligeholdelse. Det skal understreges, at tallene naturligt nok er præget af en vis usikkerhed, da der typisk vil være tale om skøn fra virksomhedernes side. Resultaterne fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 3.13:
Omkostninger ved indførelse af miljøledelse 2001 (i kr.)²⁰

* Kategorien "andet" dækker konsulentudgifter, uddannelse, interne udgifter og audits for etableringsomkostningerne, hvor det for vedligeholdelsesudgifterne drejer sig om audits, udgifter til eksterne revisorer mv. Særligt hvad angår etableringsomkostningerne, er der stor varians i udgifternes størrelse.

Det fremgår af tabellen, at det generelt er den indledende miljøgennemgang og udarbejdelsen af miljøstyringshåndbogen (når man ser bort fra andre omkostninger, der er en samlekategori), der er de mest omkostningstunge poster i forbindelse med indførelse af miljøcertificering og eller -registrering.

Betragter man vedligeholdelsesomkostningerne, er det igen miljøstyrings-håndbogen, der vejer tungest, men næsten på samme niveau finder vi omkostningerne til vedligeholdelse af miljøhandlingsplanen, udarbejdelse af miljøredegørelsen og den interne miljørevision.

Hvis der ses på de samlede omkostninger ved indførelse af miljøledelse, viser et kryds med branchetilhørsforhold, at de samlede omkostninger er størst inden for bygge og anlæg (1.356.167 kr.) og lavest inden for transportsektoren (188.000 kr.). Fremstillingsvirksomhederne ligger tæt op af de gennemsnitlige omkostninger (521.908 kr.), hvilket hænger logisk sammen med, at langt de fleste virksomheder i undersøgelsen som bekendt er fremstillingsvirksomheder. Tallene fremgår af tabel 3.14.

Tabel 3.14:
Samlede etableringsomkostninger ved indførelse af miljøledelse fordelt på brancher (i kr.)

Også virksomhedernes størrelse har betydning for omkostningsniveauet, idet undersøgelsen klart illustrerer, at etableringsomkostningerne stiger, jo større virksomheden er. Dette fremgår af tabel 3.15.

Tabel 3.15:
Samlede etableringsomkostninger ved indførelse af miljøledelse fordelt på omsætning (i kr.)

Sammenligner man med omkostningsniveauet, som det blev vurderet i forbindelse med projektet "Erfaringer med miljøledelse i danske virksomheder, 1999"²¹, fremgår det, at udgifterne til den indledende miljøgennemgang er blevet betydeligt lavere, og at de samlede udgifter er faldet med ca. 13 pct. Igen skal det bemærkes, at tallene er behæftet med en vis usikkerhed (og er opgjort i løbende priser).

Tabel 3.16:
Omkostninger ved indførelse af miljøstyring, 1999

Evalueringen giver ikke en direkte forklaring på faldet i etableringsomkostninger, men det kan bl.a. skyldes, at virksomhederne i den mellemliggende periode dels har haft mulighed for at gøre brug af tidligere (branche)erfaringer, dels at der er sket en professionalisering inden for området. Endelig er det en mulighed, at tilskudsordningens projekter har været medvirkende til at gøre det mindre omkostningstungt at indføre miljøledelse. Denne årsagssammenhæng kan til en vis grad drages, idet 30 pct. af de certificerede og/eller registrerede virksomheder har kendskab til og brugt produkter under tilskudsordningen (jf. afsnit 3.2.6).

Benytter man sammenligningen af opgørelserne som pejlemærke for, hvorvidt det er blevet lettere, opgjort i kroner, at indføre miljøstyring og evt. miljøregistrering, må dette umiddelbart siges at være tilfældet.

Det er således lykkedes i de senere år at gøre det mere økonomisk tilgængeligt for virksomheder at indføre miljøledelse, hvilket var ét af målene for tilskudsordningen. Der kan imidlertid stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt et fald i omkostninger på ca. 13 pct. er et tilstrækkeligt incitament til, at flere virksomheder vil lade sig certificere/registrere.

Som supplement til ovenstående er der spurgt til, om virksomhederne vurderer, at de økonomiske fordele er større eller mindre end omkostningerne ved at indføre formaliseret miljøledelse. Resultatet fremgår af nedenstående figur.

Figur 3.7:
Er det generelt Deres vurdering, at de økonomiske fordele er større eller mindre end omkostningerne ved at indføre miljøcertificering og/eller EMAS-registrering?

Note: Antal respondenter: 335.

43 pct. af virksomhederne i undersøgelsen mener, at der er en økonomisk fordel, på trods af udgifterne til implementering af miljøledelsessystemer. Omvendt har 39 pct. den oplevelse, at de økonomiske fordele ved at indføre miljøledelse er mindre end omkostningerne forbundet hermed. 28 pct. har enten ikke taget stilling eller har ikke besvaret spørgsmålet. Der er således ikke en entydig opfattelse af, om det har været en økonomisk fordel at indføre miljøledelse. Denne problemstilling berøres yderligere i forbindelse med caseanalysen.

En nærmere analyse viser, at blandt den del af virksomhederne, som havde høje forventninger til en forbedret konkurrenceevne, men som ikke fik forventningerne indfriet, svarede en væsentligt højere andel, at omkostningerne ikke står mål med gevinsten (50 pct.), mens der blandt de øvrige virksomheder kun var 39 pct., der fandt, at omkostningerne ikke stod mål med gevinsten.

Det er endvidere undersøgt, om der er en forskel på EMAS-registrerede og ISO-certificerede virksomheder, i forhold til om man oplever, at de økonomiske fordele er større end omkostningerne. I forbindelse med 1999-projektet var der flere med en EMAS-registrering, der havde oplevet økonomiske fordele, men denne forskel kan ikke konstateres i nærværende undersøgelse.

3.2.5 Barrierer

Med henblik på at kunne lette adgangen for endnu ikke certificerede/registrerede virksomheder er det vigtigt at undersøge de barrierer, som de i dag miljøcertificerede og/eller –registrerede virksomheder har oplevet. Nedenstående tabel indeholder resultaterne.

Tabel 3.17:
Har virksomheden oplevet barrierer i forbindelse med indførelse af miljøcertificering og/eller EMAS-registrering? (i procent)

Tabellen viser, at mange virksomheder især finder det problematisk, at indførelsen og vedligeholdelsen af henholdsvis EMAS og ISO 14001 er tidskrævende. En lang række virksomheder opfatter også kundernes manglende interesse som en barriere. Disse to barrierer kan siges at være ’negativt understøttende’, idet det kan synes vanskeligt at finde belæg for at bruge ressourcer på miljøledelse, hvis det ikke har en effekt på kunderne. Det skal også bemærkes, at 55 pct. mener, at udgifterne til miljøledelse er af mindre væsentlig karakter. Dette passer fint med, at 42 pct. mente, at der var økonomiske fordele ved at indføre miljøledelse.

Det vurderes også, at informationsniveauet fra såvel offentlige myndigheder som brancheorganisationer ikke i væsentlig grad har været en barriere for indførelsen af miljøledelse. Hvorvidt dette kan tolkes derhen, at der har været tilstrækkeligt med information om miljøledelse, er vanskeligt at sige, men dette vil blive besvaret senere i nærværende afsnit. Endelig kan det konkluderes, at registrerings- og administrationsgebyrer ikke har været en hæmsko for indførelsen af miljøledelse.

Kun knap halvdelen (45 pct.) af de virksomheder, der har en vis forventning til, at en certificering og/eller registrering skaber forbedringer af konkurrenceevnen (dvs. de, der har svaret "i høj grad" eller "i nogen grad" til spørgsmålet om deres forventninger til indførelse af certificering og/eller registrering ), får deres forventninger indfriet (dvs. de, der har svaret "i høj grad" eller "i nogen grad" til spørgsmålet om deres erfaringer med indførelse af certificering og/eller registrering). Ses der på de barrierer, som disse virksomheder oplever i forbindelse med indførelse af certificering og/eller registrering, er der ikke nogen nævneværdig forskel på dem og de øvrige virksomheder. Det er stadig manglende tid, der er den største forhindring.

Sammenlignes de registrerede barrierer med de barrierer, som blev identificeret i 1999-erfaringsprojektet, fremgår det, at det stadig er tid og (i mindre grad) manglende intern viden, der udgør de to væsentligste barrierer. Manglende eller begrænset viden vurderes dog ikke i tilsvarende grad som et problem i dag, som tilfældet var i 1999-projektet. Dette synes at passe med virksomhedernes vurderinger fra kendskabsanalysen.

3.2.6 Kendskab til og vurdering af tilskudsordningen

Afslutningsvis har miljøledelsesanalysen undersøgt virksomhedernes kendskab til tilskudsordningen. Formålet hermed er at få et indtryk af, om tilskudsordningen dels er en effektiv måde at informere om miljøledelse på, dels om tilskudsordningen kan siges at være medvirkende til virksomheders beslutning om at indføre miljøcertificering og/eller -registrering.

Figur 3.8:
Har De kendskab til tilskudsordningen "Miljøstyring og miljørevision i virksomheder"?

Som det fremgår af ovenstående figur, har 57 pct. af de miljøcertificerede virksomheder kendskab til tilskudsordningen "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder". Sammenlignet med kendskabsanalysen (18 pct.) er kendskabsniveauet markant højere, hvilket dog ikke er overraskende, da udgangspunktet for at besidde et kendskab til ordningen er langt bedre for denne gruppe af virksomheder. Generelt vurderer evaluator, at dette kendskabsniveau er acceptabelt, om end en højere andel kunne forventes.

Undersøgelsen viser endvidere, at kendskabet til tilskudsordningen er faldende, jo senere certificeringen og/eller registreringen er opnået. Således havde 75 pct. af de virksomheder, der blev ISO-certificeret i 1996, kendskab til tilskudsordningen, mens dette tal var faldet til 49 pct. i 2000. Det samme gælder for EMAS-virksomhederne. Kendskabsniveauet lå på 82 pct. for virksomheder registreret i 1997 og på 63 pct. i 2000. For sidstnævnte gælder dog, at antallet af virksomheder er relativt lille. Tallene indikerer imidlertid, at der er en vis afmatning i graden af kendskab til tilskudsordningen over tid.

Ser vi på den branchemæssige fordeling af kendskabet til tilskudsordningen, fremgår det, at der i brancherne bygge og anlæg, fremstilling og service var over 50 pct. af virksomhederne, som kendte til ordningen. Handelsbranchen og øvrige brancher ligger på 50 pct., hvorimod der i transportsektoren kun er 25 pct. af virksomhederne, der kender til ordningen. Dette fremgår af figur 3.8 og giver en indikation af, hvilke af de prioriterede brancher det bedst er lykkedes at fremme miljøledelse hos virksomhederne.

Figur 3.9:
Andel af virksomheder, der har kendskab til tilskudsordningen, fordelt på brancher.

Note: Antal respondenter: 335

I den sammenhæng skal det dog bemærkes, at antallet af virksomheder med kendskab til ordningen er meget lille inden for visse brancher. Fx er der blot tale om syv virksomheder inden for bygge og anlæg og otte inden for transport. Derimod indgår 278 fremstillingsvirksomheder i tabellen ovenfor, og kendskabsniveauet inden for denne branche må derfor siges at være velunderbygget.

Ud af den gruppe virksomheder, som havde kendskab til/deltaget i projekter gennemført med tilskud fra ordningen, var der 68 pct. (71 ud af 104), som fandt kvaliteten af projekterne "tilfredsstillende" eller "meget tilfredsstillende".

Ligeledes vurderede 68 pct. (ud af 104), at projekterne havde bidraget til at forbedre virksomhedens viden om og kendskab til miljøstyring, -ledelse og –revision.

I relation til at lette adgangen til at indføre miljøledelse svarede 37 pct., at projekterne havde haft en "stor betydning", og 30 pct., at det havde haft "nogen betydning".

Et gennemgående træk blandt de virksomheder, som kender til ordningen, er således, at ordningen har haft væsentlige positive effekter i relation til dens mål om at forbedre mulighederne for indførelse af miljøledelse i virksomheden, jf. figur 3.10.

Figur 3.10:
Vurdering af projekter under tilskudsordningen (i procent)

Endelig blev samtlige virksomheder bedt om at tage stilling til, om man mente, at der fandtes tilstrækkelig information om miljøstyring, -ledelse og –revision. Hertil svarede 55 pct., at man mente, at dette var tilfældet. 20 pct. mente, at der ikke fandtes tilstrækkelig information. 16 pct. svarede, at det vidste de ikke, og 10 pct. undlod at svare. På den baggrund er det generelt evaluators vurdering, at det bl.a. via ordningen er sikret, at størstedelen af virksomhederne føler sig tilstrækkeligt informeret.

Sammenfattende kan det konkluderes, at 57 pct. af alle certificerede og/eller registrerede virksomheder i Danmark generelt har kendskab til tilskudsordningen, og at knap 1/3 heraf har kendskab til/deltaget i specifikke projekter under ordningen. Disse tal sandsynliggør, at tilskudsordningen for maksimalt 57 pct. af alle certificerede og/eller registrerede virksomheders vedkommende har været medvirkende til beslutningen om at lade sig certificere/registrere. Sandsynligheden for, at denne årsagssammenhæng reelt er til stede, er indlysende større blandt de virksomheder, som har deltaget i projekter under ordningen.

3.2.7 Konklusion

Først og fremmest kan det konstateres, at der fra midten af 1990’erne skete en markant stigning i antallet af miljøcertificerede og -registrerede virksomheder, primært som følge af at ISO 14001- og EMAS-ordningerne blev lanceret. I den sammenhæng er det dog evaluators vurdering, at tilskudsordningens igangsættelse har været medvirkende til den markante stigning i antallet af certificeringer. Det er i langt overvejende grad fremstillingsvirksomheder, der har opnået miljøcertificering.

Tabel 3.18:
Forventninger sammenholdt med effekter (prioriteret fra oven)

Det interessante ved tabel 3.18 er, at virksomhederne forventede en forbedret konkurrenceevne med indførelse af miljøledelse, hvilket ikke er blevet realiseret af lige så mange virksomheder, som oprindeligt havde forventninger herom. På den anden side er der flere virksomheder, der er blevet bedre til at opfylde myndighedskravene, til trods for at denne effekt ikke var forventet i samme omfang. Overordnet set kan det konstateres, at der har været realistiske forventninger til effekterne af implementeringen af miljøledelse.

Økonomisk set viser analysen, at de totale udgifter ved indførelse af miljøledelse er blevet mindre (13%) i forhold til opgørelsen fra 1999, om end tallet er behæftet med nogen usikkerhed. Målt i kroner og ører er der således opnået (om end ikke markant) lettere adgang til indførelse af miljøledelse, hvilket var ét af målene for tilskudsordningen. Der er imidlertid ikke en entydig opfattelse blandt virksomhederne af, om det overordnet har været en økonomisk fordel at indføre miljøledelse.

Ud over at påvise, at omkostningerne af nogle opleves som en barriere, har analysen dokumenteret, at manglende tid; manglende intern viden; begrænset interesse hos kunderne; samt ufleksible systemer indgår i den vifte af barrierer, som hyppigst fremhæves.

Endelig sandsynliggør miljøledelsesanalysen en sammenhæng mellem kendskab til tilskudsordningen generelt samt projekter specifikt og beslutningen om at lade sig certificere/registrere. 57 pct. af alle miljøcertificerede/-registrerede virksomheder angiver at kende til tilskudsordningen, og knap 1/3 angiver at kende til/have deltaget i specifikke projekter.

3.3 Fravalgsanalysen

3.3.1 Indledning

Formålet med fravalgsanalysen var at afdække, hvorfor virksomheder inden for en række udvalgte brancher har valgt ikke at lade sig ISO 14001-certificere eller EMAS-registrere. I samarbejde med følgegruppen er udvalgt 11 brancher, der skal være fokus for fravalgsanalysen. De 11 brancher udgør godt halvdelen af de 21 brancher, som tilskudsordningen har været målrettet mod.

Undersøgelsen gennemførtes som en spørgeskemaundersøgelse blandt ikke-certificerede virksomheder. Stikprøven omfatter i alt 500 virksomheder. Nedenfor er listet de 11 udvalgte brancher sammen med de brancheorganisationer, der har modtaget tilskud. Undersøgelsen blev gennemført i perioden februar-marts 2001.

Antallet af udvalgte virksomheder inden for de enkelte brancher afspejler i nogen grad størrelsen af branchen. Denne fordeling er foretaget for at sikre, at der ikke sker en skævvridning af brancherepræsentationen. Der er dog ikke tale om en repræsentativ udvælgelse i forhold til virksomheder i Danmark.

Tabel 3.19:
Brancher i undersøgelsen

Der indkom i alt 115 besvarelser, hvilket svarer til en svarprocent på 23. Det må, set i lyset af stikprøven, betegnes som acceptabelt, når det tages i betragtning, at man spørger om noget, som virksomhederne har fravalgt og derfor ikke umiddelbart har interesse i at besvare spørgsmål om.

3.3.2 Baggrundsvariable

Da virksomheder ikke er ens, er der spurgt til virksomhedernes baggrund for senere at kunne dele dem ind i segmenter med forskellige karakteristika.

Figur 3.11:
Fordelingen af besvarelser på overordnede brancher

Note: Antal respondenter: 115

Af ovenstående figur fremgår, at det primært er fremstillingsvirksomheder, der har besvaret spørgeskemaet. Transportsektoren ligger på ’2. pladsen’, og de øvrige brancher er repræsenteret i begrænset grad. Heraf kan udledes, at spørgsmålene givetvis er vurderet mest relevante at besvare for fremstillingsvirksomhederne, og undersøgelsens resultater er derfor mest valide for fremstillingsvirksomheder og for transportvirksomheder, mens resultaterne for de øvrige brancher skal fortolkes mere varsomt.

Figur 3.12:
Besvarelsesprocent i undersøgelsen i forhold til stikprøven for de enkelte brancher

I ovenstående figur er vist besvarelsesprocenten for de enkelte brancher i forhold til den udvalgte stikprøve.

Svarprocenten for de enkelte brancher i undersøgelsen viser en rimelig fordeling.
Lægemiddelbranchen skiller sig ud, ved at kun 5 pct. (én virksomhed) af de
adspurgte virksomheder svarede.

Figur 3.13:
Virksomhederne fordelt på antallet af ansatte

Størrelsesmæssigt er det primært de små og mellemstore virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet. Der er således 63 pct. af virksomhederne, der har under 50 medarbejdere. Andelen af virksomheder med mindre end 50 ansatte er dog underrepræsenteret i forhold til danske virksomheder generelt, jf. miljøledelsesanalysen. En af de væsentligste årsager hertil er, at det især er større virksomheder, som er EMAS-registreret og/eller ISO 14001-certificeret.

Respondenternes årlige omsætning og eksport ligger også i den lave ende, da den typisk er korreleret med antallet af ansatte. Virksomhederne er rimeligt spredt over hele landet, dog således at der er flest virksomheder fra Vejle, Viborg og Ringkøbing Amter, hvilket er tilfældigt.

3.3.3 Kendskab til miljøledelse

Ved spørgsmålet om virksomhedernes generelle kendskab til miljøledelse viste det sig, at 11 pct. havde et "indgående" kendskab, og 37 pct. vurderede, at de havde et "rimeligt" kendskab. 36 pct. af alle virksomhederne i undersøgelsen vurderede, at de havde et "begrænset" kendskab, mens der var 11 pct., som intet vidste, og 3 pct., som ikke var sikre på, om man i virksomheden havde kendskab til begreberne miljøstyring, miljøledelse og miljørevision.

Der er således tale om, at knap halvdelen af virksomhederne har et kvalificeret kendskab, på trods af at man ikke har indført formaliseret miljøledelse.

Figur 3.14:
Hvorfra har De/virksomheden hørt om begreberne miljøstyring, miljøledelse og miljørevision? (i procent)

Det fremgår af figur 3.14, at virksomhedernes kendskab primært stammer fra brancheorganisationerne, som 44 pct. har anført som informationskilde. Sekundært anføres det, at Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen, amter og kommuner og endelig konsulenter har været kilder til information om miljøledelse, -styring og –revision. Der er tale om forventelige resultater, idet såvel brancheorganisationer, konsulenter samt amter og kommuner er formidlere af budskabet. Det skal dog bemærkes, at relativt mange blandt ’fravalgsvirksomhederne’ eksplicit har fået information via Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen.

I tabellen nedenfor er kendskabsniveauet i henholdsvis kendskabs- og fravalgsanalyserne sammenlignet.

Tabel 3.20:
Kendskab til miljøledelse i fravalgs- og kendskabsanalysen²²

Kendskabet til EMAS blandt ’fravalgsvirksomhederne’ ligger på 62 pct. af virksomhederne, mens 38 pct. svarede, at de intet kendskab havde til EMAS. Endvidere viser analysen, at 73 pct. af disse virksomheder havde et vist kendskab til ISO 14001. Også det generelle kendskab til miljøledelse er højt, idet 88 pct. kender til begrebet.

Der er således et godt kendskab til miljøledelse generelt og til EMAS og ISO 14001 specifikt, især set i lyset af at det er virksomheder, som ikke har indført et formelt miljøledelsessystem. Dette viser, at der har været tale om en vis informationsspredning i de undersøgte brancher (11 ud af 21), og en manglende certificering/registrering er derfor ikke ensbetydende med manglende kendskab. Heraf kan udledes, at information ikke nødvendigvis alene kan føre til beslutning om certificering/registrering.

Tabellen viser endvidere, at der eksisterer en væsentlig forskel i kendskabsniveau mellem de virksomheder, som var involveret i henholdsvis fravalgsanalysen og i kendskabsanalysen. Dette dokumenterer, at der inden for de brancher, der har været udvalgt under tilskudsordningen, er et højere kendskab end i dansk erhvervsliv generelt (jf. kendskabsanalysen). Tilskudsordningen har således formået at skabe informationsspredning, om end dette som nævnt ikke i alle tilfælde fører til certificering eller registrering.

De virksomheder, som har fravalgt miljøledelse, er kendetegnet ved, at der er en større andel af fremstillingsvirksomhederne og bygge- og anlægsvirksomhederne (62 pct.), der angiver at have et "rimeligt" eller "indgående" kendskab til miljøledelse, end blandt de øvrige brancher.

Der er også en tendens til, at de lidt større virksomheder målt på omsætning har et bedre kendskab end de mindre (under 50 mio. kr. i omsætning) virksomheder. Virksomheder, der har en eksportandel på mere end 30 pct., har også et højere kendskab end gennemsnittet.

Som det fremgår af nedenstående tabel, har 22 pct. tilkendegivet, at de ikke har viden om, hvilke miljøledelsestiltag virksomheden har indført, og 30 pct. har tilkendegivet ikke at have kendskab til emnerne.

Tabel 3.21:
Har virksomheden…?

Dette betyder, at 48 pct. har tilkendegivet, at de har implementeret et eller flere elementer af miljøledelse. En del virksomheder har således gennemført en miljøkortlægning, udarbejdet skriftlige miljøpolitikker og fastlagt miljøhandlingsplaner. Det kan således umiddelbart se ud, som om en række af virksomhederne allerede har implementeret elementer af miljøledelse, der har lighed med de krav, som stilles i forhold til henholdsvis EMAS og ISO 14001.

5 pct. har implementeret de fem første elementer (næsten lig med en ISO 14001-certificering); 9 pct. har implementeret de fire første elementer; og 17 pct. har implementeret de første tre elementer, dvs. at de har gennemført en miljøgennemgang; udarbejdet en skriftlig miljøpolitik; og har fastlagt miljømål for virksomheden. Endvidere bør det noteres, at 14 pct. har svaret, at de har udarbejdet en miljøredegørelse, hvilket ofte vil forudsætte de øvrige elementer og i øvrigt er et særkrav i forhold til EMAS. Omvendt kan svaret være udtryk for, at de pågældende virksomheder er forpligtet til at udarbejde et grønt regnskab.

Det skal bemærkes, at det ikke har været muligt at opdele tabel 3.21 i forhold til brancher, da delpopulationerne dermed bliver for små til at udlede signifikante sammenhænge.

Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen har opstillet som mål for ordningen, at mindst 30 pct. af virksomhederne i de udvalgte brancher (hvoraf 11 er valgt til fravalgsanalysen) skal have udarbejdet en handlingsplan for deres miljøarbejde. Som det ses af ovenstående tabel, er der 12 pct. inden for de 11 brancher, der har udarbejdet en miljøhandlingsplan. Imidlertid er de (om end få) miljøcertificerede og –registrerede virksomheder udeladt af fravalgsanalysens population, men dette vil under alle omstændigheder ikke forrykke resultatet væsentligt.

Det må derfor fra evaluators side konstateres, at denne målsætning ikke umiddelbart er nået. Men som nævnt har 48 pct. af virksomhederne angivet at have indført ét eller flere elementer af miljøledelse (herunder handlingsplanen), hvorfor det kan konstateres, at knap halvdelen af virksomhederne i de udvalgte brancher arbejder – mere eller mindre systematisk – med miljøledelse.

Ovenstående indikerer en generel interesse for miljøledelse i udvalgte brancher og peger samtidig på et uudnyttet potentiale for formaliserede miljøledelsessystemer fremover²³. I et senere afsnit giver evaluator et bud på, hvor stort potentialet er.

3.3.4 Begrundelser for ikke at have indført miljøledelse (barrierer)

I fravalgsanalysen er det endvidere undersøgt, hvilke årsager der er afgørende for manglende certificering/registrering. Med andre ord er der tale om barrierer for indførelse af formaliseret miljøledelse.

I nedenstående tabel ses virksomhedernes besvarelser på spørgsmålet om, hvilke faktorer der har haft indflydelse på, at virksomheden ikke er blevet certificeret og/eller EMAS-registreret.

Tabel 3.22:
Har følgende forhold haft betydning for beslutningen om ikke at lade virksomheden miljøcertificere eller EMAS-registrere? (i procent)

For så vidt angår bedømmelsen af, om implementeringsprocessen er for vanskelig, er der ikke entydige indikationer på, om dette opfattes som et problem. Derimod er der en tendens til, at mange virksomheder finder de eksisterende miljøstyringssystemer ufleksible – en tendens, som også fremgik af kendskabsanalysen. Kun en lille del opfatter generelt registrerings- og administrationsgebyrer som en barriere, hvilket er overensstemmende med MC-EMAS-analysen.

Blandt de virksomheder, der intet kendskab havde til begreberne miljøstyring, miljøledelse og miljørevision, er der 45 pct., der angiver, at det ikke har relevans for virksomheden. Til sammenligning er der kun 8 pct. af de virksomheder, der har et indgående kendskab til miljøledelse, der mener, at det ikke har nogen relevans for virksomheden²⁴. Der er således noget, der kunne tyde på, at jo mindre viden virksomheden har om miljøledelse, jo mindre relevans mener virksomheden, at det har.

De to største barrierer for de virksomheder, der kender til miljøledelse, men som ikke har valgt at indføre det, er begrænset interesse fra kunder (50 pct.) og manglende tid/travlhed (46 pct.). Men også årsager som standardernes manglende fleksibilitet og det bureaukratiske set-up omkring dem; begrænset interesse internt i virksomheden; og at det skulle være dyrt, angives af mere end hver tredje som årsag til, at man ikke indfører miljøledelse. Disse sammenhænge fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 3.23:
Andelen af virksomheder, der har et indgående eller et rimeligt kendskab til begreberne miljøstyring, miljøledelse og miljørevision, og som i høj grad eller i nogen grad mener, at nedenstående er en barriere

Note: Flere mulige svar.

Det lader til, at det for det første er en holdningspåvirkning, der skal til for at ændre på disse virksomheders syn på indførelse af miljøledelse. Det kunne således tyde på et fortsat behov for information om standardernes muligheder, og om hvordan de administreres – typisk en opgave for de ansvarlige myndigheder. For det andet synes det også væsentligt, at der tænkes i fleksibilitet, når regelsættene udformes.

Sammenfattende er der flere årsager til, at man ikke har indført miljøledelse. Dels at det er tidskrævende, dels at man vurderer, at det ingen relevans har for virksomheden.

I evalueringens sammenfatningsafsnit gives en række bud på, hvordan disse barrierer kan overkommes.

3.3.5 Overvejelser vedrørende indførelse af miljøstyring

Fravalgsanalysen viser, at 22 pct. (25 virksomheder) af virksomhederne overvejer at lade sig EMAS-registrere og/eller ISO 14001-certificere, hvilket i sig selv tyder på et vist potentiale.

Figur 3.15:
Er der i virksomheden begrundede overvejelser om at lade virksomheden miljøcertificere og/eller –registrere

Note: Antal respondenter: 115.

Sammenholdes ovenstående med, at 17 pct. af virksomhederne havde indført tre af de væsentligste elementer i relation til miljøledelse (kortlægning, politik og miljømål), kan det tyde på, at disse virksomheder er godt på vej til en miljøcertificering og/eller -registrering.

Hovedparten af de 25 virksomheder, der har anført, at de overvejer certificering og/eller registrering, begrunder det med kundekrav; ønsker om forbedring af arbejdsmiljøet; en bedre miljøprofil for virksomheden; og et ønske om at udvise større miljøhensyn, jf. tabel 3.24.

Tabel 3.24:
Årsager til at virksomhederne vil indføre miljøstyring (i procent)

Af de 25 virksomheder, som overvejer at lade sig EMAS-registrere og/eller ISO 14001-certificere, er der 20 virksomheder eller 80 pct., som regner med, at de vil tage initiativ til dette inden for de næste tre år.

De 25 virksomheder, der overvejer at lade sig registrere og/eller certificere, er endvidere kendetegnet ved, at 80 pct. af dem er i fremstillingsbranchen, 80 pct. af dem har mellem 10 og 200 ansatte. For 72 pct.’s vedkommende har de en eksportandel på under 30 pct. Omsætningen er for de 76 pct.’s vedkommende mindre end 100 mio. kr. om året. Desuden har 80 pct. af dem et indgående eller rimeligt kendskab til miljøledelse.

I den sammenhæng er det interessant at komme med forslag til, hvordan potentialet for flere certificeringer kan udnyttes. Den faktor, der skal til for at flytte disse virksomheder det sidste stykke, kan være et økonomisk incitament. Gives et tilskud til at kompensere for (dele af) etableringsomkostninger, fx i form af gratis konsulenthjælp, er det sandsynligt, at flere virksomheder vil kunne overtales til at gå det sidste stykke vej og lade virksomheden certificere/registrere.

Det bemærkes i den sammenhæng, at der inden for Programmet for Renere Produkter allerede er iværksat sådanne tiltag i form af Miljøkompetenceordningen, samt at denne mulighed også tidligere var til stede under Program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder (1994-1997) og Miljøisbryderordningen (1996-1999).

Sammenfattende kan de virksomheder, der overvejer at indføre miljøledelse, beskrives som fortrinsvis mellemstore fremstillingsvirksomheder, der hovedsagligt producerer til hjemmemarkedet, og som har et rimeligt eller et godt kendskab til miljøledelse.

3.3.6 Kendskab til tilskudsordningen

I lighed med kendskabsanalysen er det mindre end en fjerdedel af virksomhederne (22 pct.), der direkte adspurgt kender til tilskudsordningen. Dette betyder dog ikke, at tilskudsordningen og den deraf følgende information om miljøledelse ikke kan have nået ud til et større antal virksomheder. Der er nemlig 31 af de 115 virksomheder, der har svaret, at de ikke kender til tilskudsordningen, men har hørt om miljøledelse fra deres brancheorganisation. Lægges disse virksomheder til de virksomheder, der direkte kender til tilskudsordningen, er der 49 pct., der direkte eller indirekte kender til tilskudsordningen.

Der var 17 pct. (19 virksomheder), som havde kendskab til eller havde deltaget i projekter under tilskudsordningen, fordelt med 8 pct. på brancheprojekter, 2 pct. på generelle værktøjer, 4 pct. på uddannelse og 3 pct. på informationsaktiviteter.

Blandt de 19 virksomheder, som havde kendskab til tilskudsordningen, var der generel tilfredshed med kvaliteten af de projekter, som man havde kendskab til (ingen har svaret, at de var utilfredse). Hvorvidt projekterne havde bidraget til konkret at forbedre virksomhedens viden om og kendskab til miljøstyring, var der delte meninger om. 32 pct. mente, at der havde været nogle effekter, hvorimod 11 pct. mente, at der slet ikke havde været nogen. På spørgsmålet om projekterne havde gjort det lettere at indføre miljøstyring, var der kun en ringe indikation af, at dette havde været tilfældet (21 pct. havde svaret "i nogen grad").

I lyset af at det er virksomheder, som reelt kunne have draget nytte af brancheprojekterne, og at en høj andel af virksomheder har været involveret i konkrete projekter, må effekten af de relevante brancheprojekter vurderes som ringe. Dette vil blive nærmere analyseret under afsnittet vedrørende projektanalyserne.

På spørgsmålet om der findes tilstrækkeligt med information om miljøstyring, har 30 pct. af virksomhederne svaret, at dette er tilfældet. 22 pct. mener det modsatte. Endelig svarer den største del af virksomhederne, nemlig 41 pct., at de ikke ved det, og 8 pct. har ikke svaret. Der tegner sig således et billede af, at en del virksomheder er interesseret, og nogle har gjort noget, men det er tydeligt, at man ikke føler sig sikker på, at man har tilstrækkeligt med information til at igangsætte miljøledelse.

3.3.7 Potentiale for formaliseret miljøledelse

Afslutningsvis giver evaluator et bud på, hvor mange virksomheder der potentielt kan tænkes at ville indføre formaliseret miljøledelse inden for de næste tre år.

Den 24. januar 2001 var der registreret 4.569 fremstillingsvirksomheder med mellem 10 og 200 ansatte i Danmark i det Centrale Virksomhedsregister. Det har ikke været muligt fra evaluators side at skaffe oplysninger om, hvor stor en andel af disse virksomheder der hovedsageligt producerer til hjemmemarkedet.

I fravalgsanalysen er der 45 fremstillingsvirksomheder med mellem 10 og 200 ansatte. Af disse har 15 virksomheder (eller 33 pct.) angivet, at der i virksomheden er begrundede overvejelser om at lade virksomheden miljøcertificere og/eller -registrere. Sammenlignes dette med kendskabsanalysen, hvor der er 21 pct. (fire ud af 19) af fremstillingsvirksomheder med mellem 10 og 200 ansatte, som overvejer at lade virksomheden miljøcertificere og/eller -registrere, er der en noget højere andel i de udvalgte brancher, der er på vej mod miljøledelse.

Om end der er stor usikkerhed forbundet hermed, kan det sandsynliggøres, at antallet af virksomheder på landsplan, som kan tænkes at lade sig certificere/registrere, højst vil ligge på mellem 950 og 1.500 virksomheder.

3.3.8 Konklusion

Fravalgsanalysen viser, at der blandt de virksomheder, som ikke har indført formelle miljøledelsessystemer, er en vis interesse for og et vist kendskab til miljøspørgsmål. 51 pct. havde et kvalificeret kendskab til miljøledelse, og 48 pct. havde indført ét eller flere elementer af miljøledelse.

Mange virksomheder vurderer, at formelle miljøledelsessystemer ikke er relevante, hvilket underbygges af en relativt høj deltagelse i programmets projekter, uden at virksomhederne af den grund har valgt at indføre et formelt miljøledelsessystem. Inddrages erfaringerne fra analysen af effekter og årsager til miljøledelse hos de virksomheder, som har indført formelle systemer (miljøledelsesanalysen), kan det konkluderes, at der er behov for mere fleksible systemer målrettet mod virksomhedernes konkrete miljøproblemer.

Skal antallet af certificerede og registrerede virksomheder øges, er der to forskellige typer virksomheder, som en eventuel indsats skal rettes imod.

Dels skal de virksomheder, som har et lavt kendskab til miljøledelse, have målrettet information om, hvorfor miljøledelse er relevant for netop dem.

Den anden gruppe er de virksomheder, som har en viden om miljøledelse, men som har fravalgt at indføre systemet, fordi de oplever, at der er for store barrierer i form af manglende tid og manglende interesse fra kunder. Det paradoksale her er, at de virksomheder, der overvejer at indføre miljøledelse, i meget stort omfang peger på, at en medvirkende årsag hertil er kundekrav. Dette kunne tyde på, at drivkraften for at få flere virksomheder til at indføre miljøstyring er kundeefterspørgsel.

Endelig har evaluator foretaget en beregning, der – med dertilhørende usikkerhed – anslår antallet af potentielle nycertificeringer og/eller –registreringer inden for de næste tre år. Hvor der i dag findes ca. 600 ISO 14001- og/eller EMAS-registrerede virksomheder, giver fravalgsanalysen grundlag for at antage, at mellem 950 og 1.500 fremstillingsvirksomheder potentielt vil indføre et formelt miljøledelsessystem inden for de næste tre år.

4. Dybdeanalyse

Dybdeanalysen består af en projektanalyse og en caseanalyse. I dette kapitel rapporteres en syntese af disse to komponenter.

4.1 Projektanalysen

Der skal indledningsvis fremsættes en række bemærkninger til projektanalysen, der er baseret på sagsgennemgang af samtlige projekter finansieret under ordningen. Evaluator skal understrege, at de i bilagsrapporten rapporterede projektvurderinger ikke skal læses, som var der tale om en evaluering af enkeltstående projekter. Udgangspunktet er, at der er tale om en programevaluering, der nødvendigvis må funderes i en vurdering af de under programmet finansierede projekter. Samlet bidrager de enkeltstående projektvurderinger således til en evaluering på programniveau.

Nærværende projektanalyse er baseret på flere elementer. Det gælder såvel den komplette sagsgennemgang som en analyse af projekternes produkter. Det gælder endvidere en analyse baseret på 44 spørgeskemaer modtaget fra projektledere, som har modtaget støtte under tilskudsordningen.

4.1.1 Sagsgennemgang og produktanalyse

4.1.1.1. Indledning

Projektanalysens første komponent var en grundig og systematisk gennemgang af sagsakter og produkter under tilskudsordningen. Denne gennemgang var en forudsætning for en komplet analyse og vurdering af samtlige projekter og dermed tilskudsordningens samlede output og resultater. Sagsgennemgangen omfattede blandt andet gennemgang af projektansøgninger, bevillingsskrivelser, periodeafrapporteringer, mødereferater (faglige følgegrupper), korrespondance mellem projektansøger og myndighed og eventuelle aftaler om justeringer og afvigelser i forhold til det oprindeligt ansøgte, dokumentation for udgivelse af projektpublikationer, og afsluttende rapporter. Evaluator har endvidere benyttet søgning på Internettet til at indsamle yderligere oplysninger. Endelig har evaluator anvendt udvalgte data fra guiden "Vejen til Miljøledelse" samt et projektkatalog som er udgivet under programmet.

Dette kapitel er udarbejdet dels på baggrund af sagsgennemgangen, dels på baggrund af en gennemgang af de færdige produkter. Hvert enkelt projekt har været analyseret og vurderet, hvad angår de i ansøgningen lovede aktiviteter og resultater, som er sammenholdt med en beskrivelse af projektets faktiske aktiviteter og resultater. Undervejs i visse af projektforløbene er foretaget ændringer – blandt andet som konsekvens af de faglige følgegruppers funktion med monitorering og styrelsernes aktive rådgivning – som har givet anledning til budgetændringer og afledt deraf, justeringer af rapporternes eller produkternes omfang og indhold.

Evaluators analyse er for hvert enkelt projekt afsluttet med en samlet vurdering, der hviler på en sammenstilling af forventninger til projektet og realiserede aktiviteter og effekter. Både projektets slutprodukt og den pågældende sagsgennemgang er anvendt under udarbejdelsen af den samlede vurdering. Hvad angår den samlede vurdering af projekterne, har evaluator gjort brug af en række evalueringskriterier, der er indeholdt i boks 4.1.

Boks 4.1:
Evalueringskriterier anvendt ved projektanalyse

Evaluator har operationaliseret disse kriterier yderligere. I vurderingen udfra effektivitetskriteriet har evaluator eksempelvis lagt vægt på, om projekternes resultater står mål med de anvendte ressourcer, herunder hvilke aktiviteter man har valgt at gennemføre. Hvad effektkriteriet angår, har evaluator set på, om produktet har været tilgængeligt på flere forskellige medier, været let at fremskaffe, om det er formidlingsvenligt udformet, om der har været afholdt kurser, gå-hjem-møder og workshops, og om der eventuelt er blevet certificeret virksomheder i forbindelse med projektudarbejdelsen. Hvad operationaliseringen af levedygtighedskriteriet angår, har evaluator især set på, om produktet foreligger i genoptrykte eller reviderede udgaver.

Ved hjælp af en pointskala har evaluator foretaget en vurdering af projekterne på hver af de fem evalueringskriterier, og efterfølgende aggregeret til en samlet vurdering for hvert projekt. Der er ikke foretaget vægtning af kriterierne. I det følgende danner ovenstående kriterier grundlag for en samlet bedømmelse af programmet som helhed.

Til brug for en aggregering af projekterne til et resultat på programniveau er anvendt en kombineret kvalitativ-kvantitativ metode med en graduering baseret på en skala fra 1-5 (se boks 4.2).

Boks 4.2:
Evaluators pointskala

4.1.1.2. Resultater

Nedenfor præsenterer evaluator de overordnede resultater af sagsgennemgangen og produktanalysen i en aggregeret form, dvs. rettet mod tilskudsordningen som helhed.

Hvad angår projekternes relevans, vurderet i relation til tilskudsordningens overordnede målsætninger, viser analysen, en høj til meget høj grad af relevans. Det gennemsnitlige projekt opnår efter evaluators vurderingsskala en score på 4,4. Også på projektniveau ligger det samlede resultatet mellem en høj og en meget høj grad af relevans, med 4,4 på evaluators vurderingsskala.

Evaluators vurdering af programmets samlede effektivitet vurderet i forhold til målsætninger og ressourceindsats er, at gennemsnitsprojektet har haft en grad af effektivitet, som ligger i intervallet imellem acceptabel og høj (3,7).

Når det gælder programmets samlede effekter, dvs. effekter på deltagere og øvrige målgrupper, finder evaluator, at programmet har haft en acceptabel til høj grad af effekt (3,8). Tilsvarende findes det gennemsnitlige projekt at have en acceptabel til høj grad af levedygtighed (gennemsnit på 3,7). Det betyder, at gennemsnitsprojektets resultat i acceptabel til høj grad har en varig karakter.

Figuren nedenfor illustrerer spredningen på de fem vurderingskriterier.

Figur 4.1:
Samlet vurdering af de støttede projekter

Figuren illustrerer tydeligt, at evalueringen overordnet har dokumenteret, at ordningen må betegnes som en succes.

Ovenstående er evaluators vurdering fremsat i meget kortfattet form. I det følgende uddybes de fremlagte resultater.

Produkter af høj kvalitet

Særskilt om kvaliteten af de under programmet udviklede værktøjer, vurderer evaluator, at disse generelt har været af meget høj kvalitet. Dette er i nærværende kapitel illustreret i boks 4.3 og i de efterfølgende eksempler på gode projekter (’best practice’).

Boks 4.3:
Gode værktøjer i et komplekst system (Miljøstyring i den agroindustrielle sektor)

Produktkvalitet er dog ikke i sig selv en garanti for betydelige effekter i form af spredning og anvendelse og på sigt levedygtighed. I nogle tilfælde kan produktets høje kvalitet imidlertid ses som udslagsgivende i relation til projektets effekter.

Faktorer bag relevans og effektivitet

Evaluator vurderer, at der er flere årsager til langt de fleste projekters høje grad af relevans. Flertallet af projekterne har været udført af professionelle ’projektmagere’ eller brancheorganisationer med stor erfaring som projektholdere. Hertil kommer, at projekterne i et vist omfang har været revideret på baggrund af anbefalinger fra sagsbehandlere i de administrerende styrelser. Endelig har netop de udførte projekter været igennem en sorteringsproces, som har fravalgt et stort antal ansøgte projekter, der ikke har opfyldt relevanskriterier på program- og projektniveau.

Den høje score bekræfter således, at Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen i projektudvælgelsen i høj til meget høj grad har formået at udvælge projekter, som levede op til ordningens formål. Alt i alt har dette betydet såvel en professionel tilgang til at ’styre’ efter programmets overordnede målsætninger, som en faglig tilgang til – blandt andet via sæde i de faglige følgegrupper – at navigere de enkelte projekter i forhold til deres konkrete målsætninger.

Den gennemsnitlige score på effektivitetsparameteren omfatter enkelte projekter, som kun i mindre grad har været omkostningseffektive. Dette kan skyldes, at nogle projekter er gennemført i en mere forretningsmæssig kontekst end andre, men kan også være resultat af meget konkrete forhold i det enkelte projekt. Det har dog ikke været muligt at fremdrage tværgående faktorer, der har haft betydning for graden af målopfyldelse.

Faktorer bag effekter og levedygtighed

Evaluator har analyseret projekternes resultater med henblik på at identificere mønstre, som kan pege på generelle faktorer af betydning for projekternes – og dermed programmets – effekter og levedygtighed.

Faktorer i ’farezonen’

Her er det karakteristisk, at de projekter, som har afstedkommet mere beskedne og mindre levedygtige effekter, kan karakteriseres som ’smalle’ projekter med en snæver målgruppe – til tider snævrere end planlagt. Der har endvidere ofte været tale om en begrænset formidlingsstrategi fra projektholders side. Endelig er det karakteristisk, at disse projekter har været fagligt specialiserede eller teknisk komplekse.

Ovenstående gælder eksempelvis: "Den juridiske del af miljøredegørelsen under ECO-Audit", ECOPROD projektet, HACCP-metodik projektet, rengøringsbranchen og kemikaliebranchen, samt i nogen grad Engroshandelsprojektet, genvindingssektoren og "Miljønøglen".

Den juridiske del af miljøredegørelsen under ECO-AUDIT er således et generelt projekt, hvis produkt er et relativt beskedent eller uprætentiøst notat, som umiddelbart kan virke indforstået eller uformidlet og ’løsrevet’, idet kontekst og formål ikke er beskrevet i produktet.

ECOPROD - Et miljøstrategisk ledelsesværktøj er et generelt projekt, som har forsøgt at kombinere en eksplorativ metodeudviklingstilgang med et dokumentations- og afprøvningsformål. Trods projektets generelle sigte har produktet præg af at henvende sig til en snæver, specialiseret målgruppe, og projekthåndbogen fremstår ikke som et brugervenligt værktøj.

Projektet Billedmæssig præsentation af Green Network er et generelt projekt og et eksempel på et velforankret netværksprojekt. Projektets produkt – Green Network: et regionalt samarbejde om miljøforhold – fortjener imidlertid større udbredelse end det umiddelbart vurderes at have fået.

Miljøstyring i rengøringsbranchen og Miljøstyring i kemikaliebranchen er brancheprojekter, som begge fortjener en større opfølgningsindsats. I disse brancher er opmærksomheden fra forbrugere og myndigheder, hvad angår miljøforholdene stor, og virksomhedernes må have stort behov for at yde kvalificeret modspil til myndighederne. Eksistensen af den internationale branchestandard "Responsible Care" var en oplagt mulighed for at udvikle et værktøj til anvendelse i danske kemikaliefirmaer.

Succesfaktorer

De projekter, som har opnået høj score på effekter og levedygtighed, kan karakteriseres ved en solid forankring i en stor kommune eller branche – alternativt at virke via et vidt forgrenet netværk. Dette gælder eksempelvis Albertslund projektet og Miljøudvikling gennem netværk. Generelt synes projekter, hvortil der er etableret ejerskab hos branchen eller projektholder at have klaret sig bedre i formidlingsfasen – også efter formel projektafslutning.

En flerhed af forskellige formidlingsaktiviteter og – primært for brancheprojekternes vedkommende – et højt antal deltagere (ERFA-grupper, pilot- og afprøvningsvirksomheder) synes også at være en væsentlig succesfaktor.

En eksplicit målsætning om, at deltagende pilotvirksomheder vil blive certificeret, eller eksistensen af produkter som på anden vis kan hjælpe virksomheder til at opfylde ydre krav, er også en succesfaktor.

Tilsvarende gælder projekter, hvor miljøledelse er blevet en integreret (eller obligatorisk) del af en branches eget kvalitetssikringssystem. Dette gælder eksempelvis Plastindustrien.

I mindst eet tilfælde har et meget højt antal af delprojekter tydeligvis haft stor synergieffekt, idet delprojekterne har understøttet hinanden. Dette gælder projekterne i den agroindustrielle sektor.

En anden succesparameter synes at være balancen mellem generelle og specifikke komponenter – en balance som er meget vellykket i projektet om miljøledelse i private skove.

Endelig gælder det, at produkter, som er differentierede for at kunne nå forskellige delmålgrupper med forskellige behov eller forudsætninger, klarer sig godt målt på effekter og levedygtighed.

Kom godt videre, Auto & industrilakerer-projektet, Håndværksrådets projekt, Elektronikbranchen, og projektet om "Væsentlighedskriterier i miljøledelse" er alle eksempler på projekter, hvor en eller flere af ovennævnte faktorer bidrager positivt til projekternes effekt og levedygtighed.

Evaluator har endvidere noteret sig, at der er forskel på de forskellige projektrapporters tilgang til erfaringsopsamling. Et eksempel på en grundig selv-evaluering og erfaringsopsamling findes i boks 4.4.

Boks 4.4:
Eksempel på erfaringsopsamling (Miljøstyring i den agroindustrielle sektor)

Eksempler på ’best practise’

Omverdensfaktorer

Hvad omverdensfaktorer angår, gælder det, at forventningerne til programmet – og levedygtigheden af enkeltprojekter – ofte hviler på antagelser om omverdensfaktorer udenfor programmets handlerum. Disse antagelser er ofte ikke eksplicitte, og det har i visse tilfælde givet anledning til urealistiske forventninger om projekternes udbredelse og effekt. I de enkelte projekter er det tydeligt, at omverdensfaktorerne er afgørende for, om projektet har fået den gennemslagskraft, som man indledningsvist har ønsket eller håbet.

Eksempelvis er projektet om "Miljøvurdering og kreditvurdering - miljørådgivere i finanssektoren" i sig selv et udmærket projekt og et fint værktøj. Men som det også fremgår af breddeanalysen og formidleranalysen, spiller den finansielle sektor endnu ingen væsentlig rolle for virksomheders overvejelser om eventuelt at lade sig certificere. Praktisk talt ingen virksomheder har oplevet, at en bank eller forsikringsvirksomhed eksplicit har stillet nævneværdige krav til virksomheden i relation til dens miljøforhold/miljøledelse.

Sidstnævnte indikerer berettigelsen af statslige tilskudsordninger, som kan tillade, tilskynde og støtte virksomhederne i den miljøindsats, som samfundet kræver af dem. Det skal således gentages, at der i programmets omverden – over tid – har været/findes en række sådanne ordninger – eksempelvis til fremme af arbejdsmiljø- og miljøtiltag på virksomhedsniveau med direkte økonomisk støtte til ansættelse af miljømedarbejdere (miljøisbrydere). I dag eksisterer den såkaldte Miljøkompetenceordning og mere generelt Programmet for Renere Produkter. Disse ordninger må som omverdensbetingelser formodes at have indvirket positivt på nærværende tilskudsordning.

I boks 4.5 illustreres omverdensfaktorernes betydning for i hvilken udstrækning, produkterne kan forventes at bringes i spil.

Boks 4.5:
Gode værktøjer på hylden, men ikke i hånden

En anden omverdensfaktor er samspillet mellem miljølovgivningen og de officielle miljøledelsesstandarder (ISO og EMAS). Der findes således en regel om, at en EMAS redegørelse kan træde i stedet for et grønt regnskab. Dette har givet anledning til overvejelser om at styrke virksomhedernes incitament til at lade sig certificere ved eksempelvis at graduere miljøtilsynsindsatsen i forhold til, om en virksomhed har etableret et anerkendt miljøledelsessystem.

En konkret undersøgelse af mulighederne for at forenkle det offentliges tilsyn med såkaldte elitevirksomheder identificerer imidlertid ikke yderligere potentiale for direkte og kontante lettelser til certificerede virksomheder på miljøtilsynsområdet, men taler om indirekte fordele ved at myndighederne "differentierer" tilsynet, for ikke at duplikere kontroller, som allerede er udført af certificeringsorganerne²⁵. Det er fortsat et åbent spørgsmål, om der findes andre muligheder for at øge de anerkendte miljøledelsessystemers værdi for virksomhederne i relation til lovgivning og myndigheder.

Tilsvarende efterspørger offentligheden og virksomhedernes kunder ikke miljøledelse og miljøcertificering i en grad, som kan sikre en automatisk udbredelse og levedygtighed af produkterne (miljøledelsesværktøjerne). Dette er vilkår, som har givet programmet hårde odds, idet der ikke eksisterer et markedstræk i forhold til grønne produkter og ydelser produceret af miljøcertificerede virksomheder.

Parallelt hermed har kun et fåtal af virksomhederne oplevet miljøledelse som et krav fra kunderne. Til gengæld dokumenterer breddeanalysen betydelige omkostninger ved at indføre miljøledelse. Såvel litteratur om miljøledelse, som den internationale analyse, rejser spørgsmålet om i hvilken grad EMAS registrerede og ISO certificerede virksomheder oplever en lettelse i relation til myndighedskrav. Den danske miljølovgivning integrerer allerede de officielle miljøledelsesordninger med miljølovgivningen i nogen grad, idet en EMAS redegørelse kan træde i stedet for et grønt regnskab. Eet af de gennemførte projekter under ordningen afprøvede en formodning om, at miljømyndighedernes tilsynsopgave skulle være mindre ressourcekrævende i miljøstyrede virksomheder. Denne hypotese kunne imidlertid ikke bekræftes i projektet.

Aftalegrundlag og formidling

Fra de to administrerende styrelsers side forelå fra ordningens begyndelse et fælles dokument, som fastlægger standardvilkår for modtagelse af tilskud fra programmet. Nogle projektholdere har oplevet, at aftalegrundlaget for en efterfølgende formidling af projekternes outputs ikke var klart og præcist, især hvad angår de nærmere bestemmelser om ejendomsretten til projektresultater. Såvel spørgeskemaundersøgelsen som sagsgennemgangen har givet evaluator eksempler på, at det fra programmets begyndelse ikke synes at have været klart, hvorledes parterne skulle forholde sig til spørgsmål om enerettigheder, det vil i praksis sige; copyrights.

Evaluator vurderer, at aftalegrundlaget i form af standardvilkårene ikke i udgangspunktet har taget tilstrækkelig højde for sammenhængen mellem rettigheder og formidling af programmets og projekternes output. Dette tydeliggøres af afsnittet om "rettigheder til projektresultater" i standardvilkårene²⁶. Dette har betydet, at projekternes formidling på den ene side har været aftalt udfra case by case forhandling, ad hoc vurderinger og skøn. På den anden side har dette formentlig i sig selv bidraget til en stor og ofte frugtbar variation i den konkrete udmøntning af formidlingsløsninger i de forskellige projekter.

Evaluator finder det vigtigt at understrege, at ovenstående alene gælder i relation til standardvilkårene. Evaluator finder det meget tilfredsstillende, at styrelserne i en række tilfælde efterfølgende har kompenseret for standardvilkårenes iboende generaliseringer. Det er blandt andet gjort ved i korrespondance med tilskudsmodtagerne (bl.a. i en række bevillingsskrivelser) at indføje en "aftale om tilskud", hvor man præciserer en række særlige vilkår, herunder et afsnit om "Rettigheder". Dette afsnit lyder, i en tilsagnsskrivelse fra 22. december 1998 således: "Miljøstyrelsen har enhver rettighed til de i denne aftale nævnte produkter med henblik på at kunne udgive disse elektronisk, herunder copyright til illustrationsmateriale m.m."

Generelle faktorer af betydning for en vellykket spredning

Evaluator har ovenfor fokuseret på en række specifikke faktorer af betydning for de enkelte projekters succes. I det følgende fremlægges en række mere overordnede betragtninger i relation til programmets generelle målsætning om at arbejde for størst mulig spredning af programmets resultater. De væsentligste faktorer af betydning for en vellykket spredning, synes at have været følgende:

Projektholders formidlingserfaring: Projektholdere med formidlingserfaring har i tillæg til udførelsen af projektets faglige del også reserveret tid, ressourcer og opmærksomhed på formidlingen af projektets produkt. For andre projektholdere synes formidlingsopgavens ressourcekrav til dels at være kommet som en overraskelse. Nogle projektholdere har fundet formidlings-delen, herunder målgruppestyring, sproglig udformning og korrekturlæsning, for betydeligt mere omfattende, tids- og ressourcekrævende, end antaget i ansøgningen.

Nogle projekter opbrugte for hurtigt de ressourcer, som var afsat til formidling af projektet. Dette er formentlig baggrunden for, at der i flere sager er søgt og givet en ekstra bevilling til formidling af resultaterne af de forskellige projekter. Dette har til tider også været tilfældet, hvor der allerede i den oprindelige ansøgning er klargjort for, hvordan spredningen af resultaterne skulle foregå.

De faglige følgegrupper har i nogle projekter haft en nævneværdig og positiv betydning for projektet. I andre projekter har følgegruppen været præget af personudskiftninger, lavt fremmøde og begrænset fagligt input. Evaluator noterer med tilfredshed, at programmet med tiden har udviklet fleksibilitet til at afholde ad hoc møder efter behov frem for nødvendigvis at følge på forhånd fastlagte mødefrekvenser. Evaluator bemærker, at faglige kommentarer og krav om indholdsmæssig revision (eksempelvis med henblik på tilpasning til målgruppens behov) oftest kom fra styrelsen – forud for følgegruppemøderne.

Styrelsernes formidlingstradition: Statens (og Finansministeriets) regler betyder, at der gælder et overordnet forvaltningsprincip om styrelsernes ejerskab til programmets og projekternes produkter. Indenfor rammerne af dette princip har været variation i formidlingsmønstret for de konkrete produkter og en høj grad af fleksibilitet i formidlingsløsningerne. Flere modeller har været afprøvet, og de to styrelser har haft forskellige tilgang til at optimere spredningen af programmets produkter. De to tilgange har fungeret forskelligt, og hver af dem har styrker og svagheder, jf. nedenfor.

Miljøstyrelsen har i høj grad lagt vægt på at fastslå sit "ejerskab" til programmets produkter og har i høj grad taget det på sig at offentliggøre og formidle disse "in-house" (via egen publikationsserie, Internetside og Miljøbutikken). Styrken ved denne tilgang har været en høj grad af offentliggørelse – næsten alle projekter er publiceret i een form eller ofte flere former i Miljøstyrelsens regi, herunder på Internettet. Svagheden ved denne tilgang har været, at projektholder i nogle tilfælde måske i nogen grad har været frataget incitament til at udgive, genoptrykke og revidere produktet og dermed øge dets spredning/levedygtighed. Evaluator har fundet enkelte indikationer herpå, men er forsigtig med at generalisere disse, fordi Miljøstyrelsen aktivt har "forhandlet" og "fulgt til dørs" og dermed ofte i den konkrete sagsbehandling kompenseret for, at standardvilkårene primært fastlagde et overordnet princip om ejerskab, uden detaljerede anvisninger på, hvordan dette skulle udmøntes.

Modsat Miljøstyrelsen har Erhvervsfremme Styrelsen tradition for at begrænse in-house formidling til at omfatte styrelsens egne projekter i snæver forstand. Den praktiske/faktiske formidling af projekter, hvori Erhvervsfremme Styrelsens rolle har været indirekte, overlades i højere grad til de eksterne parter. Styrken ved denne tilgang er, at Erhvervsfremme Styrelsen måske i højere grad har kunnet koncentrere sig om sin strategiske rolle og overlade den praktiske udmøntning til andre. Svagheden har været, at Erhvervsfremme Styrelsen har været bundet af samme overordnede hensyn om styrelsens ejerskab til produkterne, som fra begyndelsen var indbygget i programmets fælles standardvilkår. Dermed har der været en tendens til at styrelsen på den ene side ikke selv har kunnet gå meget aktivt ind for at formidle projekterne (som i Miljøstyrelsens tilfælde), og på den anden side i begrænset omfang har kunnet overlade projektholderne copyrights i et omfang, som indebar en stærk tilskyndelse til at projektholderne formidlede projektet. Igen gælder, at der ofte i den konkrete sagsbehandling er kompenseret for standardvilkårenes overordnede karakter. Begge styrelser har i flere tilfælde tilsyneladende accepteret, at ejerskab til copyrights ikke var "gennemgående", men alene gjaldt første version – således, at projektholder kunne få ejerskab til reviderede udgaver.

Kommunikationsmiljøet: Generelt synes kommunikationsmiljøet at have været præget af en begrænset a priori interesse for miljøledelse, fra mediernes side. Det er dog lykkedes – via styrelsernes PR-indsatser – at skabe nogen pressedækning via "events".

Har brancheindsatsen virket?

Tilskudsordningen har i væsentlig grad været baseret på en formidlertilgang, hvor særligt brancheorganisationer var udset til at være bærere af budskabet om miljøledelse til danske virksomheder. Ca. halvdelen af projekterne gennemført under ordningen har været brancheprojekter, om end langt hovedparten af midlerne under ordningen er tilgået brancheprojekter.

Evaluator vurderer generelt, at brancheorganisationerne har gjort en betydelig og vellykket indsats med at videreformidle viden om miljøledelse til deres medlemmer, hvilket bl.a. afspejles i et langt mere udbredt kendskab til miljøledelse generelt og til de formaliserede miljøledelsessystemer specifikt i de under ordningen prioriterede brancher end i dansk erhvervsliv generelt, jf. breddeanalysen.

Der er imidlertid blandt brancheprojekterne en vis varians, hvad angår projekternes effekter og levedygtighed. Evaluator har foretaget en tværgående analyse, som sammenholder en gruppe brancheprojekter med betydelige effekter og høj grad af levedygtighed med en gruppe med mere beskedne effekter og levedygtighed. Evaluator fandt her en række mønstre, som udover at indikere en række generelle faktorer af betydning for tilskudsordningens effekter og levedygtighed, også kan anvendes til at karakterisere de brancher, der har opnået betydelige og varige effekter som følge af projekterne (også betegnet som ’best practice’ projekter).

På denne baggrund vurderer evaluator, at branchekonceptet har fungeret bedst for de brancher, som i videst mulig udstrækning har benyttet ERFA-grupper og pilotvirksomheder, og som har udviklet produkter i samarbejde med en række virksomheder. Forundersøgelser forud for projektets begyndelse er en anden vigtig faktor.

Ligeledes synes en eksplicit målsætning om, at deltagende pilotvirksomheder skulle certificeres at bidrage til mere virkningsfulde og levedygtige projekter. Tilsvarende gælder, hvor miljøledelse er blevet en integreret (eller obligatorisk) del af en branches eget kvalitetssikringssystem.

I eet tilfælde har et meget højt antal af delprojekter tydeligvis haft stor synergieffekt, idet delprojekterne og deres organisationer gensidigt har understøttet hinanden (den agroindustrielle sektor).

Endvidere skal fremhæves et tilfælde (miljøledelse i private skove), hvor projektet indeholdt såvel en generel komponent som branchespecifikke komponenter. Brancher, som har differentieret deres miljøledelsesprodukter for at kunne nå forskellige delmålgrupper af virksomheder med forskellige behov og forudsætninger, har opnået højere grad af effekter og levedygtighed.

Én eller flere af ovenstående faktorer har bidraget til at sikre markante effekter i en række brancheprojekter, fx plastindustrien, auto/industrilakeringsbranchen, den agroindustrielle sektor, Håndværksrådet, elektronikbranchen og projektet om miljøledelse i private skove gennemført af Dansk Skovforening.

Heroverfor har evaluator fundet nogle grundlæggende karakteristika for de brancheprojekter, som har afstedkommet mere beskedne resultater.

Det gælder først og fremmest branchens tradition for at arbejde på miljøområdet. Brancher, som allerede ved ordningens begyndelse, var kendt som miljøpionerer (fx den grafiske branche), har fungeret bedre som miljøledelsesambassadører end brancher, som ikke har haft en længere tradition for miljøarbejde og tilhørende grøn profil. Sidstnævnte gælder eksempelvis rengøringsbranchen og kemikaliebranchen, samt i nogen grad engroshandelsprojektet.

Derudover har branchens størrelse haft stor betydning for, om dens projekter har været vellykkede, idet de store brancher har haft mere veletablerede kommunikationsveje til rådighed, formidlingserfaring og netværk og ofte flere interne ressourcer og miljøkompetencer end de mindre brancheorganisationer.

Evaluator konkluderer på baggrund af ovenstående, at branchetilgangen – og dermed anvendelsen af brancheprojekter – har været velvalgt i udgangspunktet og vellykket i gennemførelsen. Styrelserne valgte ved ordningens start 21 brancher ud af 30 forhåndsinteresserede. På den ene side var denne fremgangsmåde udtryk for en eksplorativ tilgang, idet de prioriterede brancher havde dels meget forskellige miljøproblemer, dels meget forskellige behov og forudsætninger for at arbejde med miljøledelse. På den anden side var udvælgelsen af brancherne netop udtryk for en prioritering i forhold til, hvor potentialet for indførelse af miljøledelse var størst.

Retrospektivt er det derfor evaluators vurdering, at tilrettelæggelsen af brancheindsatsen var den rigtige i lyset af udgangssituationen for ordningens opstart, som det blev dokumenteret via Dansk Standards undersøgelse fra 1994.

Samtidig er det evaluators anbefaling, at man ved anvendelse af en branchetilgang ved eventuelle fremtidige initiativer på miljøledelsesområdet bør anvende nærværende evaluerings resultater i tilrettelæggelsen. Evalueringen giver belæg for i højere grad at målrette en brancheindsats dels i forhold til de brancher, der fremstår som organisatorisk og kompetencemæssigt ’gearede’ til at løfte en brancherelateret miljøindsats, dels i forhold til de virksomheder, hvor miljøledelse i dag er kendt, bliver anvendt og opfattes som relevant (primært mellemstore og store fremstillingsvirksomheder), og hvor indsatsen indebærer et væsentligt miljømæssigt potentiale.

Endelig skal det nævnes, at evaluator vurderer, at balancen mellem brancheprojekter og generelle projekter har været hensigtsmæssigt, samt at der i tilskudsordningens løbetid har været truffet velvalgte beslutninger, bl.a. beslutningen om ikke at prioritere nye brancher i 1998 og 1999 men i stedet at nyttiggøre eksisterende viden i regi af mere generelle og tværgående projekter.

4.1.2 Spørgeskemaundersøgelse til projektledere

4.1.2.1. Indledning

Der udsendtes i alt 77 skemaer til projektledere. 44 udfyldte spørgeskemaer returneredes efter en telefonisk rykkerrunde, hvilket indebærer en svarprocent på 57. Denne svarprocent vurderes af evaluator at være tilfredsstillende.

Spørgsmålene i skemaet var struktureret omkring følgende emner: tilskudsordningens administration; anvendelse og spredning af projekternes produkter samt effekten af samme. Hvad angår de spørgsmål, der omhandler administrativ praksis, er disse afrapporteret i kapitel 6.

4.1.2.2. Resultater

Baggrundsdata

Respondenterne i undersøgelsen havde for mere end halvdelens vedkommende fungeret som udførende projektleder (60 pct.) og hver fjerde respondent havde endvidere været overordnet ansvarlig for projektet. 14 pct havde udfyldt begge roller.

Respondenterne repræsenterer ikke én dominerende branche. Projektholdere fra "private konsulentfirmaer" (27 pct.), og "rådgivende ingeniørfirmaer" (14 pct.) tegner sig for godt en tredjedel af projekterne. Respondenterne fordelte sig på programmets to hovedtyper således, at 59 pct. af svarene repræsenterede branche-projekter, mens 36 pct. repræsenterede generelle projekter.

Spredning og anvendelse

Projekterne har i 3 ud af 4 tilfælde resulteret i, at der er lavet en håndbog eller en manual. I lidt mere en halvdelen af tilfældene er projektet mundet ud i, at der er afholdt kurser eller seminar. I 1/3 af tilfældene er der produceret en pjece, jf. figur 4.2.

Figur 4.2:
Er produktet/produkterne en/et

Note: Antal respondenter: 44, flere svar mulige

61 pct. af respondenterne angiver, at projektet resulterede i, at eet eller flere produkter er blevet offentliggjort. 47 pct. af respondenterne angiver, at hele projektmaterialet er offentligt tilgængeligt. 5 pct. angiver, at projektet alene har givet anledning til den obligatoriske afrapportering af projektet. Respondenterne har haft mulighed for at afgive flere svar, men kun meget få – 2 – har angivet, at resultaterne ikke er blevet offentliggjort. Samlet viser dette, at programmets produkter i vid udstrækning er offentligt tilgængelige, hvilket dog også har været programmets målsætning og krav.

For de projekter, der resulterede i offentliggørelse, udgav 3 ud af 4 en papirudgivelse. For de, der har sat et antal på, hvor mange trykte eksemplarer, de har produceret, er gennemsnittet 1.186 stk. Det gennemsnitlige antal solgte/udsendte eksemplarer er ca. halvt så stort (577 stk.). 39 pct. af projekterne resulterede i en Internet-udgivelse.

De produkter, som ikke udsendtes på Internet, distribueredes i et meget varierende omfang, jf. figur 4.3.

Figur 4.3:
Produktet er ikke tilgængeligt via Internet, men udsendt gratis eller solgt i følgende antal eksemplarer

Note: Antal respondenter: 44

Figur 4.3 illustrerer, at på den ene side udkom 26 pct. af produkterne i flere end 500 eksemplarer, og på den anden side udkom 11 pct. i mindre end hundrede eksemplarer og i alt udkom 24 pct. i mindre end fem hundrede eksemplarer. For den sidste halvdel er produktet angivet som tilgængeligt på Internettet (oftest projektholders egen hjemmeside), eller respondenten har ikke svaret.

Spørgeskemaundersøgelsen til projektholderne viser, at der kun i få tilfælde har været tale om genoptryk (14 pct.), og det hører til undtagelsen, at et produkt har været udsendt i revideret udgave (14 pct.).

Antallet af kurser, der har været afholdt i tilknytning til det enkelte projekt, varierer meget. Hele 32 pct. har kun afholdt kurset én enkelt gang. På den anden side har 40 pct. afholdt kurset mere end fem gange, jf. figur 4.4.

Figur 4.4:
Hvis produktet var et eller flere kurser: hvor ofte har kurset været afholdt?

Note antal respondenter: 25

Ovenstående billede af produkternes spredning er konservativt i den forstand, at det primært afspejler projektholdernes egne aktiviteter og spredningsindsats. Dertil kommer, at styrelserne qua deres ejerskab til produkterne efterfølgende har haft mulighed for aktiv at lægge alle (1. generations) produkter (eller henvisninger) ud på Internettet – en mulighed som især Miljøstyrelsen konsekvent benytter sig af.

Dette – at programmets formidling og produkternes udbredelse er forløbet over en længere periode, hvor anvendelse af digitale medier, herunder Internettet er vokset eksplosivt – har indvirket positivt på formidlingen. Samtidig er et samlet overblik vanskeliggjort. De forskellige projekter henvender sig til meget forskellige målgrupper, fra brancher med mindre end 50 medlemmer, til bogprojekter med en meget stor potentiel kundekreds. Ikke alle projekter har fra begyndelsen fastsat kvantitative målsætninger i relation til den efterfølgende formidling.

Udfra en samlet vurdering af spørgeskemaundersøgelsen, herunder variationen blandt projekternes målgrupper, vurderer evaluator, at programmet generelt er velformidlet. Det forhold, at et relativt beskedent antal af produkterne endnu har været genudsendt/revideret tyder på, at der i nogle projekter er et potentiale for at videreudvikle produkterne. Da et hovedformål med brancheværktøjerne var et tilvejebringe manualer, som virksomheder kunne tage til sig og tilpasse egne formål, vurderer evaluator, at programmets formidlingsmål generelt er opfyldt.

Effekt

Effekten af projekterne kan måles ved at se på, hvor mange virksomheder der har anvendt produktet, og som følge heraf har indført/overvejer at indføre miljøledelse. 45 pct. af projektlederne har angivet, at deres projekts produkt er blevet bredt ud til mere end 20 virksomheder. 18 pct. har svaret, at det er blevet bredt ud til mellem 2 og 5 virksomheder, mens 27 pct. ikke har besvaret spørgsmålet, jf. figur 4.5.

Figur 4.5:
Projektets produkt henvendte sig til enkeltvirksomheder. Jeg har personligt kendskab til, at følgende antal virksomheder har anvendt produktet og som følge heraf indført/overvejet at indføre miljøledelse...?

Note: Antal respondenter: 44

Generelt må det konkluderes, at effekten målt på antallet af virksomheder, der har anvendt produkterne, og som deraf har indført/overvejer at indføre miljøledelse, er moderat til høj og under alle omstændigheder tilfredsstillende.

Der er ikke enighed blandt projektlederne om, hvorvidt der er økonomisk fordele ved at indføre miljøledelse i en grad, som kan tilskynde virksomhederne til at indføre miljøledelse på markedsøkonomiske vilkår og af egen drift. 32 pct. svarer, at projektets virkning i denne henseende er "meget stor" eller har "en betydelig virkning". 19 pct. svarer, at projektet har en "begrænset" eller "meget begrænset virkning", som næppe kan give tilstrækkelig tilskyndelse til at virksomhederne indfører miljøledelse af egen drift.

Evaluator vurderer, at denne uenighed afspejler den naturlige variation i projekter og brancher. Vigtigere er det, at næsten alle respondenter kompletterer spørgsmålet med uddybende, kvalitative kommentarer. Med kun enkelte undtagelser peger disse kommentarer samstemmende på forhold, hvor projekterne har haft en positiv betydning for virksomhedernes indførelse af/overvejelser i forhold til miljøledelse. Lidt færre respondenter kommenterer brancheorganisationernes rolle, men igen er vurderingen samstemmende positiv: brancheorganisationernes deltagelse påvirkede produkterne i en mere "virksomhedsnær" retning, inspirerede virksomhederne, faciliterede produktets spredning, koordinerede og var i det hele taget en vigtig "drivkraft".

Forskelle mellem brancheprojekter og generelle projekter

Myndigheden bad om en tilpasning (revision) af ansøgningen mere end dobbelt så ofte, når der var tale om et brancheprojekt, end når der var tale om et generel projekt.

Kommunikationen frem til tilsagn med myndigheden er blevet vurderet til at fungere lidt bedre i de generelle projekter end for brancheprojekterne. Det gælder dog for alle projekter at kommunikationen frem til tilsagn har fungeret godt. Der er således ingen, der angiver, at kommunikationen har fungeret utilfredsstillende.

Når der spørges til projektledernes vurdering af kommunikationen under projektforløbet, er der for brancheprojekterne dobbelt så mange, der har angivet, at kommunikationen har været tilfredsstillende eller fuldt tilfredsstilende end for de generelle projekter. Myndighederne har altså frem til tilsagn været bedst til kommunikation med de generelle projekter, mens der under selve projektforløbet er en tendens til en større tilfredshed med kommunikationen med myndigheden fra brancheprojekterne.

Dialog mellem projektleder og styrelse var der mindst af i de generelle projekter, hvor 63 pct. angav at være uenig eller meget uenig i, at den kvartalsvise periode-rapport involverede en grundig dialog. For brancheprojekterne er 40 pct. uenige eller meget uenige. Hertil skal dog bemærkes, at faglig dialog ikke var tiltænkt en større rolle i kvartalsrapporterne. For de projekter, hvor produktet var afholdelse af kurser, har antallet af afholdte kurser været lidt højere for brancheprojekter end for generelle projekter. Der er en tendens til, at brancheprojekterne i lidt højere grad end de generelle projekter har involveret pilotvirksomheder eller andre brugergrupper.

Som nævnt var der blandt projektholderne enighed om brancheorganisationernes væsentlige rolle, jf. ovenfor.

Evaluators vurdering af programmets samlede effekter (spredning og anvendelse) er, at et stort antal virksomheder i Danmark via tilskudsordningens projekter har fået en stor informationsmængde om miljøledelse generelt, og et stort antal branchetilpassede uddannelses- og miljøstyringsværktøjer af høj kvalitet til rådighed.

Konkret vurderer evaluator derfor, at programmet har opfyldt ordningens målsætning om, at der i 10 brancher skal være udviklet uddannelsesforløb og udviklet tilpassede værktøjer og metoder til miljøledelse.

Den overvejende del af produkterne er gennemført i henhold til tilsagnsskrivelsen og kvaliteten af det materiale, der udgør projekternes output, er gennemgående meget høj.

Evaluator vurderer, at brancheorganisationernes indsats har været udslagsgivende for, i hvilken grad projekterne har været vellykkede – og været afgørende for, i hvilken udstrækning produkterne er formidlet og spredt. I besvarelsen af spørgsmålet om projekterne i tilstrækkelig høj grad har sørget for at distribuere produkterne og få disse bragt i anvendelse, finder evaluator anledning til at understrege, at der for nogle projekters vedkommende med rette har været tale om en "begrænset" formidling af projektets resultater. Der kan være tale om en branche med en i absolut forstand begrænset målgruppe, eller der kan være tale om, at der er udviklet et standardværktøj, som det er op til brugerne at tilpasse til egen situation og efterfølgende tilegne sig som erfaringsviden.

Evaluator vurderer, at det for programmet har haft en meget høj grad af effekt at inddrage interessenter i projekternes omverden i de enkelte projekter.

Ved ordningens begyndelse synes aftalegrundlaget styrelserne og projekthaverne imellem ikke at tage fuld højde for sammenhænge mellem rettigheder og spredningen af programmets og projekternes output. Dette forhold har der i styrelserne efterfølgende og i stigende grad været kompenseret for, via den konkrete sagsbehandling og øget programfokus på formidling.

Evaluator vurderer, at programmet har opnået sine mål med at demonstrere og formidle udformning af miljøledelsesværktøjer og implementering af miljøledelse. Evaluator påpeger en række faktorer i såvel programdesign som i omverdenen, som har virket begrænsende på projekternes og dermed programmets effekt.

Alt i alt må det konkluderes, at programmets effekt målt på antallet af virksomheder, der har anvendt produkterne, og som deraf har indført eller haft mulighed for at overveje at indføre miljøledelse, er meget tilfredsstillende. Fra omverdensanalysen står det dog klart, at virksomhederne ikke oplever et egentligt markedstræk eller økonomisk pres til at indføre miljøledelse.

4.2 Caseanalysen

Som supplement til breddeundersøgelserne og projektanalysen er gennemført en dybdeanalyse af udvalgte virksomheders erfaringer med indførelse af miljøledelse. 13 virksomheder, der alle har indført ISO 14001 og/eller EMAS²⁷, indgik i analysen.

Casene er primært analyseret via dybdeinterviews med nøglepersoner i virksomhederne suppleret med gennemgang af skriftligt materiale om virksomhedernes miljøledelsessystemer.

Formålet med caseanalysen var at besvare følgende spørgsmål: