| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder

2. Hovedkonklusioner

I dette kapitel præsenteres evalueringens hovedkonklusioner. Der henvises i øvrigt til evalueringens sammenfattende kapitel, hvor der fremsættes et antal anbefalinger til en fortsat indsats for at fremme anvendelsen af miljøledelse i dansk erhvervsliv.

2.1 Opfyldelse af ordningens succeskriterier

Ved ordningens igangsættelse blev en række succeskriterier som nævnt opstillet:

1. Mindst 50 pct. af de virksomheder, som ordningens informationsmateriale har henvendt sig til, kender begreberne miljøstyring og miljørevision og har begrundet overvejet, om de skulle i gang med egne aktiviteter.
     
2. At der er udviklet generelle uddannelsesforløb, der sammen med de allerede tilgængelige tilbud gør det muligt for alle virksomheder og medarbejderkategorier, der ønsker det, at få adgang til relevant viden.
      
3. At der er udpeget ti brancher, hvor der skal være udviklet uddannelsesforløb og tilpassede værktøjer og metoder.
      
4. At mindst 30 pct. af virksomhederne i disse ti brancher har udarbejdet en handlingsplan for deres miljøarbejde.
      
5. At der er indført miljøstyring på basis af de udviklede værktøjer, eller i det mindste taget de første skridt mod miljøstyring, i 20 pct. af branchernes virksomheder.

Hvad angår succeskriterium nr. 1, viser evalueringen, at ordningens målsætning vedrørende kendskab til miljøstyring/-revision i dansk erhvervsliv er indfriet. 55 pct. af de adspurgte virksomheder fra dansk erhvervsliv generelt angiver at kende til begreberne miljøledelse, -styring og -revision. Dette betragter evaluator som en tilfredsstillende målopfyldelse.

I forhold til succeskriterium nr. 2 blev det tidligt i programperioden besluttet at gå væk fra at støtte udviklingen af generelle uddannelsesforløb, da man i Miljøstyringsrådet vurderede, at der allerede eksisterede generelle uddannelsesforløb om miljøledelse. Evaluator har derfor ikke vurderet målopfyldelsen i forhold hertil.

Succeskriterium nr. 3: Det har været en central strategi for ordningen at give tilskud til brancheorganisationer med henblik på at målrette projektaktiviteter mod branchernes virksomheder. I alt var der gennem årene tale om, at 21 brancher blev udvalgt⁹, og gennemførelsen af disse branchepakker har medført, at målsætningen er opfyldt til fulde.

Opgørelsen over de samlede projekter støttet under ordningen viser ved en gennemgang endvidere nedenstående fordeling på virkemidler (det skal understreges, at flere projekter har indeholdt flere af de pågældende virkemidler).

Tabel 2.1:
Projekternes fordeling på virkemidler

Evalueringen viser, at succeskriterium nr. 4 (at mindst 30 pct. af virksomhederne i de udvalgte brancher skulle udarbejde en miljøhandlingsplan) ikke umiddelbart er opfyldt til fulde.

48 pct. af virksomhederne i de udvalgte brancher¹⁰ har tilkendegivet, at de har implementeret et eller flere elementer af miljøledelse, uden at der er tale om formaliserede systemer. En del virksomheder har således gennemført en miljøkortlægning, udarbejdet skriftlige miljøpolitikker og fastlagt miljøhandlingsplaner. 12 pct. af virksomhederne i de udvalgte brancher har eksplicit angivet at have udarbejdet en miljøhandlingsplan. Ovenstående indikerer imidlertid en generel interesse for miljøledelse i udvalgte brancher og peger samtidig på et uudnyttet potentiale for formaliserede miljøledelsessystemer fremover.

Hvad angår ordningens sidste succeskriterium – at der er indført formaliseret miljøstyring eller taget de første skridt mod miljøstyring i 20 pct. af de udvalgte branchers virksomheder, viser evalueringen, at denne målsætning ikke er nået, og at den generelt må betragtes som urealistisk. Denne konklusion skal dog ses i lyset af, at mange virksomheder arbejder med elementer af miljøledelse, om end ikke i formaliseret form.

2.2 Evalueringens svar på kommissoriets spørgsmål

Evalueringen skal give svar på syv hovedspørgsmål, der kan sammenfattes i nedenstående punkter, og som behandles enkeltvis. Hovedkonklusionerne er baseret på de enkelte delanalyser rapporteret efterfølgende, hvor der ligeledes kan findes mere uddybende delkonklusioner.

De syv hovedspørgsmål er:

1. Vurdering af erhvervslivets kendskab til miljøledelse og EMAS
2. Vurdering af spredning af viden om miljøledelse og EMAS og om betydningen for at opnå konkurrencefordele
3. Vurdering af, om der er etableret lettere adgang til at indføre miljøledelse og registrering, herunder EMAS
4. Vurdering af udviklede værktøjer og informationsaktiviteter (manualer, vejledninger, workshops mv.) og vurdering af de udviklede uddannelser
5. Vurdering af effekter for tilskudsordningens målgrupper, hvad angår miljø, økonomi, integration af miljøstyring, forankring i virksomheden mv.
6. Vurdering af effekter for formidlermålgruppen
7. Vurdering af programmets administration

2.2.1 Kendskab til miljøledelse og EMAS

Som det fremgik af afsnit 2.1, er det evaluators overordnede vurdering, og dermed en central hovedkonklusion fra evalueringen, at ordningens succeskriterium vedrørende kendskab til miljøledelse i dansk erhvervsliv generelt er indfriet. Dette betragter evaluator som en tilfredsstillende målopfyldelse.

Det er imidlertid også væsentligt at fremhæve, at der ikke nødvendigvis er tale om et særligt omfangsrigt eller kvalificeret kendskab. Kendskabet er målt som værende henholdsvis "indgående", "rimeligt", "begrænset" eller "intet". Denne inddeling i kendskabsniveauer er benyttet for at sikre ensartethed i forhold til de målinger, der ligger til grund for tilskudsordningens igangsætning i 1995.

Med den usikkerhed, som denne inddeling indebærer, kan det konstateres, at blot 33 pct. af virksomhederne angiver at have enten "indgående" eller "rimeligt" kendskab. Vurderet ud fra ønsket om et kvalificeret kendskabsniveau defineret som enten et "indgående" eller et "rimeligt" kendskab, viser evalueringen, at ordningen kun har nået sin målsætning, for så vidt gælder fremstillingsvirksomheder, mens det ikke er tilfældet for erhvervslivet generelt.

Det er også en central konklusion fra evalueringen, at der blandt de virksomheder inden for de under ordningen prioriterede brancher, som ikke har indført formelle miljøledelsessystemer, desuagtet er en interesse for og et kendskab til miljøspørgsmål. 51 pct. havde således et kvalificeret kendskab til miljøledelse, og 48 pct. havde indført et eller flere elementer af miljøledelse. Fravalg af et egentligt miljøledelsessystem er således ikke udtryk for manglende interesse for emnet. Derimod vurderer mange virksomheder, at formaliserede miljøledelsessystemer ikke er relevante.

Evalueringen dokumenterer endvidere, at hvor kendskabet til miljøledelse generelt set vurderes som tilfredsstillende, er kendskabet til de formaliserede miljøledelsessystemer begrænset i dansk erhvervsliv generelt. Dog er kendskabet noget højere blandt fremstillingsvirksomheder, der dels er de mest vidende om miljøledelse, dels finder miljøledelse mere relevant end virksomheder i andre brancher. Kendskabet blandt fremstillingsvirksomheder til formaliseret miljøledelse må dog under alle omstændigheder betegnes som begrænset, idet otte ud af ti fremstillingsvirksomheder intet kendskab har til EMAS, og seks ud af ti fremstillingsvirksomheder tilsvarende intet kendskab har til ISO 14001.

2.2.2 Spredning af viden om miljøledelse og EMAS

Den ovenfor anførte målopfyldelse målt som kendskab til de relevante begreber kan naturligvis være afstedkommet af andre faktorer end netop tilskudsordningen, og det har ikke været muligt at fastslå, hvor stort et kendskab der hidrører fra henholdsvis tilskudsordningen eller fra andre faktorer (herunder andre programmer).

Dog kan det konkluderes, at 18 pct. af de virksomheder i dansk erhvervsliv generelt, der kender miljøledelsesbegreberne, angiver, at de eksplicit kender til ordningen.

Imidlertid vurderes effekten af ordningen at være større end 18 pct., idet yderligere en andel af de virksomheder, der har kendskab til miljøledelsesbegreberne, har opnået dette kendskab via deres brancheorganisation, og disse har som bekendt haft en central rolle som formidlere. Det indirekte kendskab til ordningen antages derfor at være større (op til 40 pct.). Samlet vurderes kendskabet til tilskudsordningen blandt virksomheder i dansk erhvervsliv at være tilfredsstillende.

Blandt de virksomheder, som har indført formaliseret miljøledelse (ISO og/eller EMAS), er kendskabet til tilskudsordningen langt større (57 pct.), hvilket sandsynliggør, at kendskab til tilskudsordningen kan have været medvirkende til disse virksomheders beslutning om at indføre miljøledelse. Dette underbygges af, at godt 30 pct. af de miljøcertificerede virksomheder har deltaget i/kendskab til projekter finansieret under ordningen.

Endelig viser evalueringen, at knap en fjerdedel af virksomhederne i de udvalgte brancher kender til tilskudsordningen, hvilket tyder på en vis spredning af resultaterne af brancheprojekterne.

Evalueringens dybdeanalyse peger ligeledes i retning af, at anvendelsen af de udviklede materialer (manualer, håndbøger mv.), og dermed spredningen heraf til tilskudsordningens målgrupper, har været meget tilfredsstillende. Heraf fremgår, at en række faktorer har haft betydning for spredning og forankring af projekternes resultater.

Det gælder projektspecifikke faktorer, som anvendelse af en målrettet formidlingsstrategi, formidlervenlige produkter, behovsrettede produkter sikret ved brug af ERFA-grupper og pilotvirksomheder samt kravet om, at deltagende virksomheder skulle certificeres i processen. Det gælder tilsvarende for faktorer relateret til projektholder, fx projektholders formidlingserfaring og netværk. Særligt hvad angår brancheorganisationerne, har branchestørrelse, branchens tradition for miljøarbejde samt interne ressourcer og miljøkompetencer været afgørende for succes.

Alt i alt må det konkluderes, at effekten målt på antallet af virksomheder, der har anvendt produkterne og som en følge heraf har kendskab til og indført/overvejer at indføre miljøstyring, er meget tilfredsstillende.

2.2.3 Lettere adgang til miljøledelse

Lettere adgang til miljøstyring er i evalueringen primært vurderet ud fra de omkostninger, der er forbundet dels med indførelse af miljøledelse, dels med vedligeholdelse af systemerne.

Ud fra denne tilgang viser evalueringen, at de totale udgifter ved indførelse af miljøledelse er blevet mindre (13%) i forhold til opgørelsen fra et projekt udgivet i 1999¹¹. Målt i kroner og ører er der således opnået lettere adgang til indførelse af miljøledelse, hvilket var et af målene for tilskudsordningen. Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at tallene er præget af en vis usikkerhed, om end de i caseanalysen interviewede virksomheder bekræfter det generelle omkostningsniveau. Evalueringen viser endvidere, at omkostningerne ved indførelse af miljøledelse varierer i forhold til branche og virksomhedsstørrelse.

Endvidere viser evalueringen, at tilskudsordningen via projekterne har bidraget til at etablere lettere adgang til indførelse af miljøledelse. Som nævnt angiver over halvdelen af de virksomheder, der i dag er certificerede og/eller registrerede, at de kender tilskudsordningen. Dette kunne tyde på en årsagssammenhæng mellem kendskab til tilskudsordningen og vilkårene for at indføre miljøledelse. To tredjedele af de certificerede virksomheder, der eksplicit kender til projekter under tilskudsordningen, finder, at projekterne har bidraget til at lette adgangen til miljøledelse.

Samtidig viser evalueringen, at der eksisterer en række barrierer for indførelse af miljøledelse. Vedligeholdelsen af systemerne opleves som tidskrævende, og endvidere er manglende kundekrav et problem, da virksomhedernes initiativer – også på miljøområdet – typisk vil være styret af kundekrav. Også oplevelsen af manglende relevans er en barriere for udbredelsen af miljøledelse. Endelig nævner dybdeanalysen en række omverdensfaktorer, herunder barrierer uden for programmets handlerum, som kan have virket begrænsende på dets effekt. Det gælder især virksomhedskundernes og forbrugernes – og dermed i bred forstand markedets – begrænsede efterspørgsel efter miljøledelse.

Omvendt har en række øvrige (og parallelle) offentlige programinitiativer i den pågældende periode fungeret som positive omverdensfaktorer, herunder særligt Program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder (1994-1997) og Miljøisbryderordningen (1996-1999) samt indsatsen i øvrigt vedr. renere teknologi og renere produkter. De to førstnævnte programmer har i modsætning til nærværende tilskudsordning givet direkte virksomhedstilskud til etablering af systematisk miljø- og arbejdsmiljøarbejde internt i virksomhederne og har derfor på meget kontant vis bidraget til at skabe lettere adgang til miljøledelse.

Sammenfattende er det derfor vurderingen, at der er etableret lettere adgang til indførelse af miljøledelse, dels økonomisk (om end ikke markant), dels via den formidling og information, som tilskudsordningen har initieret.

2.2.4 Udviklede værktøjer og uddannelser

Den kombinerede sagsgennemgang og produktanalyse af samtlige projekter viser, at næsten alle projekter har haft en høj grad af relevans, vurderet såvel i forhold til programmet som målsætningerne i det enkelte projekt. Den overvejende del af projekterne er i høj grad gennemført i henhold til tilsagnsskrivelsen.

Endvidere finder evaluator, at kvaliteten af det materiale, der udgør projekternes output, gennemgående er meget høj og produceret omkostningseffektivt. Dette vurderes som afgørende for at skabe effekter, jf. nedenfor.

2.2.5 Effekter

Evalueringen har endvidere bidraget til at belyse effekterne af indførelse af miljøledelsessystemer i dansk erhvervsliv og har i den forbindelse bidraget til at afdække de bevæggrunde, som ligger til grund for beslutningen om at indføre formaliserede miljøledelsessystemer i form af ISO 14001 og/eller EMAS.

Evalueringen viser, at årsagerne til, at virksomhederne har ladet sig certificere eller EMAS-registrere, typisk er ønsker om at skabe en bedre miljøprofil; at tage hensyn til miljøet; at forbedre arbejdsmiljøet; samt at forbedre konkurrenceevnen.

Imidlertid viser evalueringen, at de realiserede effekter ikke i alle tilfælde har været på højde med forventningerne. Således forventede virksomhederne typisk en forbedret konkurrenceevne ved indførelse af miljøledelse, hvilket ikke er blevet realiseret af lige så mange virksomheder, som oprindeligt havde forventninger herom. På den anden side er der flere virksomheder, der er blevet bedre til at interagere med miljømyndighederne, til trods for at denne effekt ikke var forventet i samme omfang.

Disse tendenser fra breddeundersøgelsen understøttes af de gennemførte caseanalyser i udvalgte virksomheder. De besøgte virksomheder indfører primært miljøledelse for at opnå økonomiske og konkurrencemæssige fordele, og sekundært for at skabe en grøn profil. Der mangler dog stadig bevis for, at de økonomiske fordele overstiger omkostningerne ved indførelse og vedligeholdelse af systemerne, men det er forventningen, at dette sker på sigt, ikke mindst i lyset af at indførelsen af miljøledelsessystemer giver ressourcemæssige besparelser. Omfanget er dog stærkt afhængigt af virksomhedernes udgangssituation.

Det er endvidere værd at fremhæve fra casevirksomhederne, at indførelse af miljøledelse ofte skal ses i sammenhæng med beslutningen om introduktion af andre standarder (typisk kvalitetsstyring), og at der synes at være væsentlige fordele ved integreret certificering.

Endvidere har evalueringen anskueliggjort, at indførelse af formaliseret miljøledelse primært betyder, at virksomhederne får ’orden i eget hus’, idet et formelt miljøledelsessystem sikrer styring og dokumentation af samt overblik over produktion og miljøpåvirkninger.

Endelig viser gennemgangen af samtlige projekter finansieret under ordningen, at et stort antal brancher inden for såvel fremstillings- som andre hovedbrancher via projekterne har fået en stor informationsmængde om miljøledelse samt et stort antal branchetilpassede uddannelses- og miljøstyringsværktøjer af høj kvalitet til rådighed. Evaluator vurderer generelt, at brancheorganisationerne har gjort en betydelig og vellykket indsats med at videreformidle viden om miljøledelse til deres medlemmer, hvilket bl.a. afspejles i et langt mere udbredt kendskab til miljøledelse generelt og til de formaliserede miljøledelsessystemer specifikt i de under ordningen prioriterede brancher.

2.2.6 Formidlertilgangen

Formidleranalysen har afdækket fire grupper af aktører, som indgik i tilskudsordningens portefølje af mulige formidlere eller ambassadører, og som derfor kunne være relevante som formidlere af miljøledelse til virksomheder i deres daglige dialog med erhvervslivet. Miljømedarbejdere i kommuner og amter, TIC-virksomhedsrådgivere, revisorer og banker har været involveret i analysen.

Evalueringen viser, at TIC-rådgiverne fremstår som de mest relevante ambassadører for miljøledelse. Denne konklusion begrundes med, at TIC-rådgiverne ikke blot kender til såvel de relevante begreber som tilskudsordningen, men også giver udtryk for at være særdeles aktive i forhold til at rådgive virksomheder omkring miljøforhold, herunder de konkrete muligheder for miljøcertificering. TIC-rådgiverne fungerer som informationsspredere og erfaringsudvekslere, og forankringen af viden om miljøledelse er således udbredt.

Endvidere har analysen dokumenteret, at miljømedarbejdere i kommuner og amter synes at være væsentlige formidlere af miljøledelsestanken. Om end analysen viste en vis spredning i kendskabs- og aktivitetsniveauet hos kommunerne, tegner der sig overordnet et billede af vidende og aktive miljømedarbejdere i både amter og kommuner.

Også revisorerne fremstår som hensigtsmæssige formidlere, hvilket bl.a. skal tilskrives udviklingen af virksomheders grønne regnskaber. Det skal dog bemærkes, at det primært er de statsautoriserede revisorselskabers miljøafdelinger, der har kendskab til og er aktive inden for miljøledelse og –revision, hvilket skyldes, at (de større) virksomheder oftest efterspørger disse kompetencer hos de statsautoriserede revisorer. Endvidere tyder analysen på, at miljøforhold ikke systematisk inddrages i revisorens dialog med virksomheden, men i høj grad er efterspørgselsdrevet. Kendskabet til og anvendelsen af miljøledelse hos de registrerede revisorer er derimod begrænset.

Endelig har analysen sandsynliggjort, at bankrådgivere endnu ikke fremstår som en aktiv aktør inden for miljøledelse, om end der vurderes at være et vist potentiale i at mobilisere bank- og finanssektoren.

Sammenfattende peger formidleranalysen på, at tilskudsordningen har afstedkommet væsentlige effekter i forhold til at udbrede kendskabet til miljøledelse blandt formidlerne (med undtagelse af bankerne) samt i et vist omfang initiere selvstændige aktiviteter blandt formidlerne. Endvidere har inddragelsen af formidlerne medført effekter i form af videnspredning til ordningens egentlige målgruppe, dvs. virksomhederne. Det har dog ikke i forbindelse med formidleranalysen været målet at kvantificere graden af videnspredning. Dette er i højere grad målet med breddeanalyserne og projektanalysen.

2.2.7 Administrationen af programmet

Det er én af evalueringens hovedkonklusioner, at administrationen af tilskudsordningen generelt har fungeret hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med god forvaltningspraksis.

Det bemærkes i den sammenhæng, at det administrative samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen har fungeret meget tilfredsstillende.

Det skal dog også fremhæves, at spørgeskemaundersøgelsen til projektlederne har dokumenteret, at godt 40 pct. har oplevet sagsbehandlingen som langvarig, hvilket dog ikke nødvendigvis er udtryk for kritik, idet det derigennem har været muligt at tilrette og revidere projektansøgninger.

2.2.8 International sammenligning