Principper for beregning af nitratreduktion i jordlagene under rodzonen

Forord

De klimatiske forhold i Danmark betyder at der i dele af året forekommer et overskud af nedbør, der direkte har betydning for at kvælstof tabes, specielt i form af nitrat, fra dyrkede såvel som udyrkede arealer. Det opløste nitrat bringes så langt ned at det ikke længere kan nås af planterne. Nedvaskningen af nitrat påvirkes af jordens egenskaber og vil være hurtigst og mere fuldstændigt i vestdanske sandjordsområder med relativ stor nedbør og beskeden markkapacitet end i de lerområder, hvor markkapaciteten er større og nedbørsoverskuddet i reglen langt mindre.

Koncentrationen af nitrat i det nedsivende vand afhænger i høj grad af de klimatiske forhold, arealudnyttelsen og for dyrkedes arealer desuden af landbrugspraksis og afgrødevalg. Alt andet lige vil gennemsnitskoncentrationen af nitrat være højst i vand der siver ned under landbrugsarealer og lavest i vand der siver ned under naturarealer som for eksempel hede og skov.

Koncentrationen af nitrat i jordvandet der forlader rodzonen vil blive formindsket – og nitrat vil blive reduceret – hvis den rette kombination af geologiske, hydrauliske og geokemiske forhold er til stede i jordlagene under rodzonen. Vandkvaliteten i de dybereliggende grundvandsmagasiner afhænger derfor dels af belastningen af nitrat fra overfladen dels af jordlagenes nitratreducerende egenskaber.

Nærværende rapport beskriver de forhold der antages at være af betydning for reduktion af nitrat under rodzonen og som med fordel vil kunne inddrages i forbindelse med en eventuel udpegning af indsatsområder med hensyn til nitrat.

Rapporten indgår som baggrundsmateriale for vejledningen om indsatsplaner for nitrat og der fokuseres i rapporten på de forhold der i zoneringsvejledningen (Miljøstyrelsen, 2000) beskrives ved "dæklagenes beskyttende egenskaber". Der søges opstillet en række værktøjer til brug for en beskrivelse af jordlagenes nitratreducerende egenskaber. Det er desuden hensigten at rapportens hovedkonklusioner vil kunne indgå i fremtidige vurderinger af husdyrbrug (svine- og fjerkræfarme på over 250 dyreenheder) i forbindelse med den generelle grundvandsbeskyttelse gennem den almindelige regulering af landbrugets aktiviteter ved VVM (vurdering af virkninger på miljøet) godkendelser.

Rapporten er udarbejdet for midler fra Miljøstyrelsen og er under udarbejdelsen blevet behandlet i en arbejdsgruppe bestående af :

Bente Villumsen, Miljøstyrelsen
Ejvind Hansen, Skov og Naturstyrelsen
Gitte Blicher-Mathiasen, Danmarks Miljøundersøgelser
Vibeke Ernstsen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse.