Danmarks miljøsamarbejde med Afrika

Danmarks miljøbistand

Som opfølgning på FN's konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 besluttede Folketinget, at Danmark ved siden af udviklingsbistanden skulle give miljøbistand til udviklingslandene. Denne miljøbistand er led i forsøget på at skabe en bæredygtig udvikling i verden og udmøntes primært gennem direkte samarbejde mellem Danmark og udvalgte udviklingslande.

Natur, miljø og energi

Danmarks miljøbistand til udviklingslandene sigter mod at bistå landene og deres befolkninger med at
Beskytte naturen og fremme en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne
Forebygge og begrænse forureningen af luft, jord og vand
Fremme anvendelsen af vedvarende energi og effektivisere energiudnyttelsen

I overensstemmelse med princippet om, at indsatsen skal være styret af lokale behov, er der meget vide rammer for de områder, hvor miljøbistanden kan anvendes. I virkeligheden udelukker strategien ingen af de områder, som vi i Danmark forbinder med natur, miljø og bæredygtig energi, og også arbejdsmiljøet kan være mål for indsatsen.

Ligeværdige parter

En grundlæggende ide i miljøbistanden er at skabe alliancer mellem myndigheder og organisationer i Danmark og de tilsvarende institutioner i samarbejdslandene. Det kan være samarbejde på regeringsniveau, mellem kommuner, virksomheder, universiteter eller mellem danske og lokale miljøorganisationer. Ønsket fra Folketinget er at inddrage så stor en del af det, der til daglig går under betegnelsen den danske ressourcebase, i forsøget på at hjælpe udviklingslandene med miljøproblemerne.

Den største del af miljøbistanden bruges i regering til regering samarbejdet. Det vil typisk være aktiviteter med det formål at styrke landenes administrationer på miljø- og energiområdet. Projekterne identificeres og beskrives i et samarbejde mellem Miljø- og Energiministeriet og de relevante fagministerier i landene. Derefter gennemføres de af de lokale myndigheder med hjælp fra danske eksperter, der normalt kommer fra danske rådgivningsvirksomheder, men som også kan være hentet i ministerier eller i amter og kommuner.

En mindre del af miljøbistanden går til danske miljøorganisationers samarbejde med tilsvarende organisationer i landene. Der vil ofte være tale om aktiviteter, der går ud på at øge miljøbevidstheden i befolkningen. På universitetsområdet er der med Danceds støtte etableret et omfattende netværk mellem 8 danske universiteter og en lang række universiteter i Afrika og Asien. Endelig er der som led i miljøbistanden etableret et særligt virksomhedssamarbejde, hvor dansk miljøviden og teknologi anvendes af virksomheder i Thailand og Malaysia

Behov og ejerskab

De bærende principper for dansk miljøbistand er, at indsatsen skal være styret af lokale behov og at der skal være lokalt ejerskab til det enkelte projekt. Derudover er det i de fleste tilfælde afgørende ved valg af indsatsområde, at der findes dansk viden og erfaring på området.

I forhold til de midler, der er sat af til miljøbistand, er miljøproblemerne enorme, og det er derfor afgørende at satse på områder, hvor behovene er store, og hvor aktiviteterne kan give en varig og langsigtet effekt. Udvælgelsen af områderne sker i en stadig dialog på regeringsplan, som resulterer i et fælles program, der så bliver styrende også for indsatsen fra de private organisationer, virksomheder og universiteter.

Ejerskabet til de enkelte projekter sikres gennem en deltagerbaseret proces. Denne vil normalt bestå i afholdelse af 2-3 seminarer, hvor projektideen præsenteres og diskuteres blandt alle de parter, som har interesser på området. Diskussionerne formidles af en dansk konsulent, og processen resulterer i en projektbeskrivelse, som de involverede parter er enige om, og dermed et projekt, som har lokal opbakning, når det iværksættes.

En del af Danceds bistand gaar til at sikre naturområder og truede dyrearter. Sydafrika har natur i verdensklasse, men også en stor befolkning, hvis aktiviteter ofte er en trussel mod miljøet

Heldigvis vil det normalt være sådan, at der i Danmark er ekspertise på de områder, som gennem dialogen identificeres som de væsentligste. Danceds samarbejdslande er inde i en udvikling med kraftig industrialisering og byvækst, og de slås typisk med de samme miljøproblemer, som dem vi i Danmark har været konfronteret med gennem de seneste årtier.

Tre værktøjer

Den grundlæggende metode i miljøbistanden er udvikling af kapacitet hos myndighederne, i organisationerne„, i virksomhederne, på universiteterne og skolerne og inden for medierne. Det drejer sig om den administrative og tekniske kompetence, der er nødvendig for at løse de konkrete problemer, men i høj grad også kompetencen til formidling af viden om miljø og ressourcer. Forståelse og accept i alle dele af samfundet er en forudsætning for at myndighedernes indsats vil få en varig effekt.

Sideløbende med kapacitetsudviklingen gennemføres demonstrationsprojekter, hvor konkrete metoder til beskyttelse og forvaltning af miljø og natur afprøves og demonstreres. Det kan for eksempel være tekniske anlæg, indsamlingsordninger for affald, metoder til bæredygtig skovdrift og rammer for, hvordan lokalbefolkningens behov og beskyttelsen af vigtige naturområder kan gå hånd i hånd. Ideen bag demonstrationsprojekterne er naturligvis, at metoderne spredes til at blive anvendt også i andre dele af landet eller i nabolandene i regionen. Men demonstration af nye metoder har også stor betydning i forbindelse med kapacitetsudviklingen, fordi det ofte fremmer engagementet, når man ser ting ske i den virkelige verden.

Det tredje værktøj i kassen er hjælp til etablering af samarbejde mellem relevante parter. Det kan være mellem danske organisationer og organisationer i for eksempel Sydafrika og mellem danske og sydafrikanske universiteter og forskningsinstitutioner. Danced kan også med miljøbistandsmidler støtte etablering af samarbejde mellem regeringer og finansielle institutioner med henblik på finansiering af store miljøinvesteringer. Her kan relativt små danske midler være med til at hjælpe landene til store miljømæssige fremskridt.


Under Miljø- Freds- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA) giver Danmark miljøbistand til lande i Øst- og Centraleuropa og til udviklingslande i Afrika og Asien. MIFRESTA-rammen vil udgøre en halv procent af Danmarks bruttonationalindkomst, når den er endeligt udbygget i 2005, og det vil til den tid svare til omkring 6 milliarder kroner. I dag er rammen på næsten 4 milliarder, og halvdelen af pengene går til miljøbistanden, som fordeles ligeligt mellem de østeuropæiske lande og udviklingslandene.

Miljøbistanden til udviklingslandene administreres af Miljø- og Energiministeriet og Udenrigsministeriet i fællesskab. Der er udpeget lande i to regioner i Afrika og Asien til bistanden - 5 lande i Sydøstasien og 11 lande i det sydlige Afrika. Ansvaret for samarbejdet med de enkelte lande er delt op mellem de to ministerier, så Udenrigsministeriet administrerer bistanden til de fattigste lande, mens Miljø- og Energiministeriet arbejder i de mere velstående lande.

Til at stå for den daglige administration af miljøbistanden til disse lande har Miljø- og Energiministeriet oprettet en særlig sektion, Danced, som står for Danish Cooperation for Environment and Development.; Danced har hovedkontor i Miljøstyrelsen og har enheder på ambassaderne i Pretoria i Sydafrika, Bangkok i Thailand og Kuala Lumpur i Malaysia. Endvidere indgår enheder fra Skov- og Naturstyrelsen og Energistyrelsen

Danceds budget er i 2001 på godt 400 millioner kroner. Pengene fordeles nogenlunde ligeligt mellem de to regioner i Asien og Afrika. I perioden fra starten i 1994 og frem til 2000 har Danced anvendt ca. 2 milliarder kroner til omkring 300 større projekter.

 

Danced har defineret miljøsagen så bredt, at programmet også indkluderer de slumproblemer, der følger med storbyers ukontrollerede vækst