|
Danmarks miljøsamarbejde med Afrika Mod til at bestemme
Opbakningen fra danske konsulenter har givet unge embedsmænd selvtillid til at tackle nogle af Sydafrikas store forurenere. På 16. sal i en kontorbygning i centrum af Johannesburg ligger et kontorlandskab så overfyldt, at det går under kælenavnet "The Environmental Squattercamp", miljøets slumkvarter. Med farvestrålende plakater på væggene, vildtvoksende papirbunker på gulvene og lys til langt ud på aftenen ligner det hovedkvarteret i en hyperaktiv græsrodsorganisation. Den helt afgørende forskel er, at medarbejderne her i Gauteng-provinsens miljødepartement ofte har både magt og mod til at føre deres holdninger ud i livet. På seks år har mange store forurenere i landets vigtigste industriområde lært, at Sydafrika ikke længere tager let på miljøproblemer. Ifølge medarbejderne skyldes deres struttende selvtillid og ildhu ikke mindst, at de kort efter departementets fødsel fik opbakning af eksperter fra Danced. "Vi udviklede os fra usikkerhed og nervøsitet til noget, der mindede om arrogance. Vi kunne pludselig gå ind til møder og næsten bulldoze vores ideer igennem", siger Lize Bothma, en af departementets fire vicedirektører. Før 1994 beskæftigede departementet sig mest med naturfredning og landbrug. I det ny Sydafrika blev fokus flyttet over på forureningen i byerne og industrien. Danceds danske og sydafrikanske konsulenter hjalp med at skrive nye manualer til de nu obligatoriske miljøvurderinger af virksomheder og byplanlægning. Men de erfarne danskeres måske vigtigste rolle var at være fødselshjælpere og sparringspartnere for de relativt uerfarne embedsmænd og -kvinder i et departement under opbygning.
Et vundet slag om dioxin Når telefonen ringede med nye miljøsager, blev kontorerne en slags arbejdende undervisningslokaler. Projektet blev flere gange justeret for at passe til den virkelighed, som embedsmændene arbejdede med. "Danced skal have ros for at være fleksible nok til at ændre projektet, når de fik en god begrundelse. På den måde kunne vi tilpasse os den meget dynamiske udvikling i Sydafrika", siger den danske chefrådgiver på projektet Morten Jørgensen. Støtten fra danskerne fik embedsmændene til at træffe beslutninger, de ellers var veget uden om. "Vi blev modige, fordi vi blev bakket op af internationale konsulenter, der havde prøvet det hele før", siger Dee Fischer, vicedirektør for direktoratets affaldskontor. Hun pådrog sig industriens vrede, da departementet afviste at forny tilladelsen til et forbrændingsanlæg, der var lukket efter naboernes protester over forureningen. "Det var et uhørt skridt. Det var en revolution. Og jeg havde brug for opbakningen", siger Fischer og fortæller, hvordan selv miljøministeriets embedsmænd støttede forurenerne på forbrændingsanlægget. "De sagde, at hvis ikke det anlæg kunne få en tilladelse, ville de være nødt til at lukke alle de andre". Men stædigheden hos Fischer og hendes departement betalte sig. "Forbrændingsanlægget hævdede, det ikke kunne teste deres røg for dioxin. Men vi stod fast. Og nu installerer de landets første dioxintester". Sejren har også smittet af indadtil. Anlægget forbrænder affald fra medicinalindustrien og hospitaler, og Gauteng-provinsen bliver nu centrum for et nyt Danced-projekt, der skal begrænse forureningen fra lignende anlæg. "Fra at have haft problemer i departementet, hvor folk beskyldte os for at lægge hindringer i vejen for industrien, er vi endt med at påvirke national politik på området", siger Dee Fischer. Kunsten at stille spørgsmål Danced-projektets succes hænger ikke mindst sammen med, at de danske og sydafrikanske konsulenter slæbte embedsmændene på virksomhedsbesøg. Fordi det foregik som et kursus - og måske fordi det var arrangeret af udlændinge - fik embedsmændene adgang til forurenende virksomheder, de aldrig før havde set. "Konsulenterne tog os derud for at lære, ikke for at vi skulle komme tilbage næste dag med store miljøkrav", siger Dee Fischer. "Så vi ventede seks måneder", tilføjer Lize Bothma grinende.
Virksomhedsbesøgene og Danceds konsulenter lærte embedsmændene, at de kan tackle affaldsproblemer langt mere effektivt ved at stille flere spørgsmål. "Jeg spørger ikke længere kun, hvad virksomhederne hælder i deres beholdere med farligt affald. Nu vil jeg vide, hvorfor de farlige stoffer overhovedet er der", siger Dee Fischer. Det er den slags ideer, som Danced forfølger med projekter med renere teknologi i industrien. Og det er den tankegang, der skal tage toppen af byernes affaldsbjerge. Dee Fischers politiske chef, Gauteng-provinsens miljøminister Mary Metcalfe, har taget ideerne til sig og fortæller konstant sine medarbejdere, at de ikke skal nøjes med at "pille i kanten" af problemerne. Hun vil hellere have mindre affald end sikrere lossepladser. Og i stedet for genbrugsprojekter har hun bedt sine embedsmænd arbejde med pant på flasker, som vi kender det i Danmark. Fra figenblad til værktøj Sådan gennemgår Sydafrika i øjeblikket på kort tid en udvikling, der tog årtier at gennemføre i Europa. "Mange opfatter os stadig som nogen, der lægger hindringer i vejen for udvikling. Men det er ved at ændre sig", siger Lize Bothma. Som vicedirektør med ansvar for blandt andet byplanlægning skal hun ofte mægle mellem to af den sydafrikanske regerings to store ambitioner: Den har lovet vælgerne at bygge så mange nye huse til de hjemløse som muligt. Men samtidig vil regeringen gerne have et ry for at tage sig bedre af miljøet end apartheidstyret. Ønsket om mange, billige huse betød i de første år efter 1994, at der kun blev ofret få eller ingen kræfter på at undersøge, hvordan de nye boligområder påvirkede miljøet. Som man kan læse i afsnittet om SEED-projektets arbejde med miljø i townshippene (side 73) betød det for eksempel, at huse blev anlagt på skråninger, hvor erosion trækker fundamentet væk under dem. "De lovpligtige miljøvurderinger blev brugt til at retfærdiggøre, hvad der allerede var vedtaget. De blev skrevet for at overbevise os om, at det hele ikke var så slemt", siger Lize Bothma. I dag oplever hun oftere, at planlæggerne bruger miljøvurderingerne til deres egentlige formål: Et værktøj til at skubbe projekterne i en mere miljørigtig retning. "Folk er begyndt at forstå, vi ikke er ude efter at nægte dem huse. Vi vil blot sikre, de ligger de rigtige steder", siger Lize Bothma. Flere penge til miljøet Det øgede fokus på miljøet har sikret Gauteng-provinsens miljødepartement ekstra bevillinger på et tidspunkt, hvor det offentlige ellers skærer ned. Miljøbudgettet blev fordoblet på tre år fra 1997 til 2000. En af årsagerne er, at Sydafrika satser hårdt på turisme for at skabe vækst og arbejdspladser. På nationalt plan er Valli Moosa minister for både miljø og turisme. Og han er helt på det rene med, at turister ikke finder sig i et forurenet miljø. For embedsmændene i Gautengprovinsen er faren ved sammenkoblingen mellem miljø og turisme, at fokus igen flyttes fra industriens forurening og affaldsproblemerne til nationalparkerne og naturfredning. "Det så man for eksempel tydeligt med de store summer, der blev brugt på at vaske pingviner efter olieforureningen (i juli 2000)", siger Lize Bothma. For den danske chefrådgiver Morten Jørgensen er den største glæde ved projektet i Gauteng-provinsen, at miljødirektoratet af sig selv har arbejdet videre. "De har revideret nogle af vores manualer næsten til ukendelighed. Det viser, at de har taget projektet til sig, når de selv sørger for at opdatere dem med de indhøstede erfaringer og ny lovgivning", siger han. Det hjælper i nogen grad med at afbøde konsekvenserne af det konstante gennemtræk af medarbejdere, der præger de fleste offentlige kontorer under Sydafrikas turbulente omstilling. Mange af de bedste medarbejdere er rejst videre. Efteruddannelsen hos Danced har været med til at gøre dem til eftertragtet arbejdskraft i ministerier, erhvervslivet og private konsulentfirmaer. "Det blev en stor ting at have Danced-kurset på dit CV Men deres viden er ikke tabt - den bliver blot brugt andre steder", siger Lize Bothma.
|
