| Forside | | Indhold | | Forrige | |
Næste |
Vægtbaserede indsamlingssystemer for dagrenovation
Miljøprojekt nr. 576, 2000; "Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede
indsamlingssystemer for husholdningsaffald med hovedvægt på vægtbaserede
indsamlingssystemer" er gennemført ved at kombinere to forskellige metoder. Dels
sammenholdes en række data fra kommuner med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer med
data fra referencekommuner, og dels blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse.
I datadelen er der inddraget erfaringer fra 5 kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer, 2 kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer og 1 kommune, hvor
der ydes et nedslag i renovationsafgiften, hvis husstandene hjemmekomposterer. Til hver af
disse 8 kommuner var der udvalgt en referencekommune, som ikke har gebyrdifferentieret
indsamlingssystem8.
Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i 8 kommuner (5 kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer og 3 referencekommuner).
Resultaterne af både undersøgelsen i datadelen og spørgeskemaundersøgelsen pegede i
retning af, at der kunne registreres en mindre mængde restaffald samt en større mængde
indsamlet papir til genanvendelse i de 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer
end i de tilhørende referencekommuner.
I rapporten blev der taget en række forbehold for disse resultater, idet forskellen i
indsamlet mængde restaffald og indsamlet mængde papir til genanvendelse ikke alene
skyldtes afregning af restaffaldsfraktionen efter vægt.
I rapporten registreres en forskel i indsamlet mængde på i gennemsnit 359 kg
dagrenovation pr. år i henholdsvis kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer og
referencekommuner. Når der tages højde for spørgeskemaundersøgelsens resultater om en
højere grad af hjemmekompostering i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end
i referencekommunerne kan forskellen reduceres til 279 kg pr. husstand pr. år.
Af Tabel 1.1 fremgår de gennemsnitlige affaldsmængder for henholdsvis kommunerne med
vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommunerne.
Tabel 1.1
Gennemsnitlig affaldsmængde opgjort i kg pr. husstand for 1999 inkl.
hjemmekompostering
Kilde: Miljøprojekt nr. 576, 2000; "Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede
indsamlingssystemer for husholdningsaffald med hovedvægt på vægtbaserede
indsamlingssystemer
Da resultaterne af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse ikke viste, at der var
forskel på indkøbsvanerne hos husstande i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer
og referencekommunerne, må det antages, at der i gennemsnit produceres den samme mængde
affald hos husstande i de to typer af kommuner.
Når der alligevel er så relativ stor forskel på de registrerede mængder affald i de
to typer af kommuner, kan det fx skyldes, at husstande i kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer bortskaffer affald på alternativ vis. Dette kan omfatte aflevering af
andre fraktioner end papir, pap og glas på genbrugspladser samt afbrænding i
brændeovn/fastbrændselsfyr og placering af affald på rastepladser og lignende.
Desuden kan der være tale om, at der i de indsamlede mængder restaffald fra
referencekommunerne indgår andet affald end dagrenovation. Det er muligt at der i højere
grad i kommuner med vægtafhængig gebyrfastsættelse indsamles erhvervsaffald,
haveaffald, storskraldslignende produkter eller lignende sammen med dagrenovationen.
Såfremt andre affaldstyper end dagrenovation ikke længere indsamles som dagrenovation,
vil dette forhold reducere den indsamlede mængde affald opgjort pr. husstand.
På denne baggrund er undersøgelserne, der er afrapporteret i nærværende projekt,
gennemført i to af de kommuner, der indgik i undersøgelse i Miljøprojekt nr. 576, 2000;
"Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for
husholdningsaffald med hovedvægt på vægtbaserede indsamlingssystemer".
De to kommuner der indgår i nærværende undersøgelse er henholdsvis Tinglev Kommune
(vægtbaseret indsamlingssystem) og Nørre Rangstrup Kommune (referencekommune). Årsagen,
til at det er disse to kommuner, der indgår i den videre undersøgelse er, at de
"ligner hinanden mest". Det vil sige, at af de 5 kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer og de tilhørende 5 referencekommuner, der indgår i undersøgelsen i
Miljøprojekt nr. 576, 2000, er det kommunerne Tinglev og Nørre Rangstrup, der, hvad
angår renovationsforhold (fx ordninger for papir og glas) og demografiske forhold, er de
to kommuner, der ligger tættest på hinanden. Dette er tilfældet, selvom det i Nørre
Rangstrup Kommune er muligt for husstandene at vælge mellem flere forskellige størrelser
på beholdere til opsamling af dagrenovation hos den enkelte husstand (volumenbaseret
indsamlingssystem).
I kommunerne Tinglev og Nørre Rangstrup er gennemført en affaldsanalyse af
restaffaldet i dagrenovationsbeholdere opsamlet hos den enkelte husstand, og der er
gennemført en sortering af affald, der af husstande i de to kommuner er afleveret på
genbrugspladser i containere til brændbart affald.
Formålet med disse to registreringer er at undersøge, hvilke affaldsfraktioner der
fremkommer i uens omfang hos de to kommuner (affaldsanalysen), samt at undersøge om der
er forskel på de affaldsfraktioner, der afleveres som brændbart affald på
genbrugspladserne.
Der er endvidere gennemført en registrering af affald indsamlet af fem amters
vejvæsner på rastepladser og lignede for at undersøge om der er forskel i omfaget af
dagrenovationslignede affald, der af borgere placeres på rastepladser i kommuner med og
uden vægtbaserede indsamlingssystemer.