| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vægtbaserede indsamlingssystemer for dagrenovation

Sammenfatning og konklusioner

I Miljøprojekt nr. 576, 2000; "Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for husholdningsaffald med hovedvægt på vægtbaserede indsamlingssystemer" kunne (ved opgørelser af affaldsmængder fra henholdsvis fem kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og fem referencekommuner) konstateres en forskel i indsamlet dagrenovationsmængde på i gennemsnit 359 kg pr. husstand pr. år.

Når der blev taget højde for den i projektet gennemførte spørgeskemaundersøgelses resultater om en højere grad af hjemmekompostering i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end i referencekommunerne kunne forskellen reduceres til 279 kg pr. husstand pr. år.

Da resultaterne af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse ikke viste, at der var forskel på indkøbsvanerne hos husstande i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommunerne, måtte det antages, at der i gennemsnit produceres den samme mængde affald hos husstande i de to typer af kommuner.

Den relativt store forskel på de registrerede mængder affald i de to typer af kommuner kan fx skyldes, at husstande i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer bortskaffer affald på alternativ vis. Dette kan omfatte aflevering af andre fraktioner end papir, pap og glas på genbrugspladser samt afbrænding i brændeovn/fastbrændselsfyr og placering af affald på rastepladser og lignende.

Desuden kan der være tale om, at der i de indsamlede mængder restaffald fra referencekommunerne indgår andet affald end dagrenovation. Det er muligt, at der i højere grad i kommuner med vægtafhængig gebyrfastsættelse indsamles erhvervsaffald, haveaffald, storskraldslignende produkter eller lignende sammen med dagrenovationen. Såfremt andre affaldstyper end dagrenovation ikke længere indsamles som dagrenovation, vil dette forhold reducere den indsamlede mængde affald opgjort pr. husstand.

På denne baggrund er undersøgelserne, der er afrapporteret i nærværende projekt, gennemført i to af de kommuner, der indgik i undersøgelsen i Miljøprojekt nr. 576, 2000; "Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for husholdningsaffald med hovedvægt på vægtbaserede indsamlingssystemer".

Rapporten omhandler tre konkrete undersøgelser foretaget i henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune.

De tre gennemførte undersøgelser er:

1. Affaldsanalyse for restaffald opsamlet hos den enkelte husstand
2. Sortering af indholdet i container til brændbart affald på genbrugsplads
3. Opgørelse af affald registreret på rastepladser.

Ad. 1 Formålet med gennemførelsen af affaldsanalysen har været at undersøge, om og i givet fald hvilke affaldsfraktioner, der fremkommer i uens omfang hos de to kommuner.

Ad 2 Via sorteringen af affald fra container til brændbart affald på genbrugspladsen undersøges om der er forskel på de affaldsfraktioner, der afleveres som brændbart affald på genbrugspladserne i de to kommuner.

Ad 3 Registreringen af affald indsamlet af fem amters vejvæsner på rastepladser og lignede er gennemført for at undersøge, om der er forskel i omfaget af dagrenovationslignende affald, der af borgere placeres på rastepladser i henholdsvis kommuner med og uden vægtbaserede indsamlingssystemer.

Affaldsanalyse

De registrerede mængder samt differencen i registrerede mængder ved affaldsanalysen i henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune fremgår af Tabel 0.1

Tabel 0.1
Mængden af restaffald registreret ved affaldsanalysen opgjort pr. husstand

Som det fremgår af Tabel 0.1, er der meget stor forskel på mængden af de enkelte fraktioner registreret ved affaldsanalysen i henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune.

Af Tabel 0.2  fremgår mængderne af henholdsvis animalsk madaffald, bleer, aske/kattegrus/gadeopfej/etc. samt øvrigt affald opskaleret til kg pr. husstand pr. år. Disse fire fraktioner skal i begge kommuner alle indsamles som dagrenovation.

Tabel 0.2
Opgørelse pr. husstand pr. år af fraktioner, der skal indsamles som dagrenovation

Ved affaldsanalysen blev den samlede mængde af de fraktioner, der fremgår af Tabel 0.2, og som skal indsamles som dagrenovation, registreret som ca. dobbelt så stor i Nørre Rangstrup Kommune som i Tinglev Kommune (97% større i Nørre Rangstrup Kommune end i Tinglev Kommune).

Mængden af animalsk madaffald er 5,668 kg (36%) større pr. husstand (opskaleret til et år) i Nørre Rangstrup Kommune end i Tinglev Kommune. Mængden af bleer er 18,668 kg (102%) større, og mængden af aske, kattegrus, gadeopfej etc. er 39,156 kg (477%) større i Nørre Rangstrup Kommune end i Tinglev Kommune. Endvidere er mængden af øvrigt affald 87,776 kg (77%) større i Nørre Rangstrup Kommune end i Tinglev Kommune.

Sortering af affald fra container på genbrugsplads til brændbart affald

Tabel 0.3
Dagrenovation samt haveaffald i containere til brændbart affald

Som det fremgår af Tabel 0.3, kan der registreres en markant forskel på mængden af dagrenovation i containeren til brændbart affald i henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune, mens den samlede mængde af affald i containerne i de to kommuner er nogenlunde ens (1.465 kg og 1.420 kg). Over halvdelen (60%) af indholdet i containeren til brændbart affald var i Tinglev Kommune dagrenovation, mens dagrenovation udgjorde 10% af mængden i containeren i Nørre Rangstrup Kommune.

Ifølge vurdering foretaget af personalet på de to genbrugspladser afveg affaldet ved undersøgelsen ikke fra affaldet i containeren til brændbart affald normalt. Forudsættes ca. 58% af affaldsmængden placeret i containeren til brændbart affald på årsbasis i Tinglev Kommune at være dagrenovation, medfører dette, at der via fraktionen brændbart affald på genbrugspladsen (i Tinglev Kommune) opsamles ca. 309.000 kg dagrenovation, svarende til ca. 74 kg pr. husstand pr. år.

I Nørre Rangstrup Kommune udgør affaldsmængden placeret i containeren til brændbart affald ca. 10%. Dette medfører, at via fraktionen brændbart affald på genbrugspladsen på årsbasis opsamles ca. 67.000 kg dagrenovation, svarende til ca. 17 kg pr. husstand pr. år.

88 kg (svarende til 6%) af indholdet i containeren til brændbart affald var i Tinglev Kommune aviser, ugeblade og reklamer, mens 34 kg (2%) var pap. I Nørre Rangstrup Kommune var 9 kg (0,6%) af indholdet i containeren til brændbart affald aviser, ugeblade og reklamer, og 14 kg (1%) var pap. I begge kommuner er der på genbrugspladserne separate containere til disse to fraktioner.

Der blev ved sorteringen for alle fraktioner (på nær legetøj) registreret en større mængde affald i Tinglev Kommune end i Nørre Rangstrup Kommune. For fraktionerne emballage og aviser, ugeblade og reklamer er der registreret ca. 10 gange så stor en mængde i Tinglev Kommune som i Nørre Rangstrup Kommune og for fraktionerne øvrigt affald/dagrenovation, andet papir samt tøj og sko blev der registreret mere end 5 gange så meget affald i containeren i Tinglev Kommune som i containeren i Nørre Rangstrup Kommune.

Fraktionerne animalsk affald, bleer og affald fra hjemmepleje blev kun registreret i containeren i Tinglev Kommune.

Undersøgelse af affald indsamlet på rastepladser

Registreringerne af affald indsamlet fra rastepladser i fire amter (Sønderjyllands Amt, Fyns Amt, Ringkøbing Amt og Viborg Amt) viser, at der forholdsmæssigt indsamles mere dagrenovation fra rastepladser i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end fra rastepladser i de øvrige kommuner. De samme konklusioner kan ikke genfindes i registreringerne fra Vejle Amt. Imidlertid kan resultaterne fra dette amt ikke udelukke at borgere i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer henstiller mere affald ved rastepladser end borgere fra kommuner, der ikke har etableret et sådant system.

Af Tabel 0.4 fremgår det gennemsnitlige antal af sække henstillet uden for opsamlingsmateriellet pr. opsamlingsenhed. Tabel 0.5 viser, hvor stor en andel af disse sække der er registreret som dagrenovation.

Tabel 0.4
Sække henstillet udenfor opsamlingsmateriel pr. opsamlingsenhed

Tabel 0.5
Andel af dagrenovation for sække henstillet udenfor opsamlingsmateriel

Samlet vurdering

Af Tabel 0.6 fremgår mængden af restaffald registreret ved affaldsanalysen opskaleret til et år, indsamlede mængder papir og pap samt flasker og husholdningsglas indsamlet i 2000. Endvidere er for Tinglev Kommune tillagt den difference i vegetabilsk madaffald og haveaffald, som fremgår af Tabel 1 (opskaleret til et år), idet det forudsættes, at der produceres lige store mængder af disse to fraktioner i de to kommuner, men at differencen i vegetabilsk madaffald og haveaffald udgør en yderligere mængde, der hjemmekomposteres i Tinglev Kommune ud over den mængde, der i øvrigt måtte hjemmekomposteres i de to kommuner.

Tabel 0.6
Affaldsmængder opgjort pr. husstand

Den indsamlede mængde restaffald udgjorde i 1998 og 1999 i gennemsnit for hele landet henholdsvis 587² kg og 588³ kg pr. husstand.

Som det fremgår af Tabel 0.6, kan der også efter indregning af en mermængde, der forudsættes hjemmekomposteret i Tinglev Kommune, registreres en forskel på mængden af dagrenovation i de to kommuner.

Differencen i affaldsmængde mellem Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune udgør 117 kg pr. husstand pr. år.

I Miljøprojekt nr. 576, 2000 blev der registreret en gennemsnitlig difference mellem de fem kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og de fem referencekommuner på 359 kg, og 279 kg når der tages højde for den højere grad af hjemmekompostering, som spørgeskemaundersøgelsen gennemført i dette projekt viste. Differencen udgjorde specifikt for Tinglev Kommune og referencekommunen Nørre Rangstrup 287 kg.

Da resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i Miljøprojekt nr. 576, 2000 ikke viser, at der er forskel på indkøbsvaner hos kommuner med og uden vægtbaserede indsamlingssystemer, må det antages, at der i gennemsnit produceres den samme mængde affald hos husstande i de to typer af kommuner.

Som det fremgår af Miljøprojekt nr. 576, 2000, kan forskellen i affaldsmængde, der indsamles (inkl. hjemmekompostering) i de to typer af kommuner, skyldes, at husstande i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer bortskaffer affald på alternativ vis.

Dette kan omfatte aflevering af andre fraktioner end papir, pap og glas på genbrugspladser samt afbrænding i brændeovn/fastbrændselsfyr og placering af affald på rastepladser og lignende.

Af Kapitel 2 fremgår det, at der stort set ikke er forskel i mængden af papir, pap og glas, der afleveres til genanvendelse i henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune. Der blev i 2000 i gennemsnit indsamlet 106 kg papir og pap pr. husstand i Tinglev Kommune mod 107 kg i Nørre Rangstrup Kommune, og der blev samme år indsamlet 34 kg glas i Tinglev Kommune mod 29 kg i Nørre Rangstrup Kommune.

Som det fremgår af Kapitel 3, kunne det konstateres, at mængden af dagrenovation ved sortering af affald, der var afleveret i containere til brændbart affald på genbrugspladserne, var væsentligt højere i Tinglev Kommune end i Nørre Rangstrup Kommune. Opskaleret til årsbasis udgør forskellen i dagrenovationsmængden i containeren til brændbart affald på genbrugspladsen 57 kg pr. husstand pr. år.

Ligeledes viser registreringen af affald, der hensættes på rastepladser, at omfanget af dagrenovation er større på Tinglev Kommunes rastepladser end på rastepladserne i Nørre Rangstrup Kommune.

Derimod kunne der ikke i nærværende undersøgelse konstateres den forskel i hjemmekompostering som spørgeskemaundersøgelsen gennemført i Miljøprojekt nr. 576, 2000 indikerede. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen indikerede her en forskel på i gennemsnit ca. 80 kg pr. husstand pr. år, mens der ved affaldsanalysen gennemført 2001 kun kunne registreres en forskel i mængden af vegetabilsk madaffald, der opskaleret til et år svarer til ca. 30 kg pr. husstand.