Indikatorsæt

8. Den regionale og globale dimension, herunder Danmarks internationale indsats

Danmarks vision for en regional og global bæredygtig udvikling er et Europa og en verden med økonomisk fremgang, større velfærd og øget miljøbeskyttelse. Det omfatter et verdensmarked med fri handel baseret på høje miljø- og sociale standarder, og det omfatter respekt for menneskerettigheder, demokratisering, åbenhed og ansvarlighed i forvaltninger.

Danmark vil gå foran ved at sætte handling bag ordene. Både gennem den danske udenrigspolitik og miljøpolitik vil der blive arbejdet aktivt for at fremme den internationale indsats. Den internationale bistand vil blive udbygget som aftalt, og sammenhængen mellem udviklings-, miljø- og handelspolitik vil blive sikret.

Danmark ønsker en stærk global struktur til fremme af alle elementer i global bæredygtig udvikling, herunder en struktur til fremme af internationalt miljøsamarbejde og miljøregulering. Danmark vil arbejde for en global aftale for bæredygtig udvikling og et globalt partnerskab.

Mål og indsats

Indikatorer

Danmark yder i et nært og forpligtende samarbejde med modtagerlandene betydelig støtte til områder af relevans for bæredygtig udvikling

1.

Bistandsmidler i % af BNI, total og opdelt på udviklings- og miljøbistand, bistand til de nærliggende lande

2.

Antal af ulande og østlande som har udarbejdet og gennemført nationale strategier for bæredygtig udvikling

Bedre adgang til de industrialiserede landes markeder for udviklingslandene

3.

Udviklingslandenes faktiske eksport til EU for   udvalgte produkter


Perspektiver

Internationalt er FN, Verdensbanken, OECD og IMF gået sammen om at opstille indikatorer for bæredygtig udvikling. Indikatorerne udspringer bl.a. af de forskellige FN konferencer som har været afholdt gennem 1990'erne. Et mål med indikatorerne er at øge den offentlige opmærksomhed på udviklingsarbejdet i donorlandene. Flere af disse mål er udpeget som de internationale udviklingsmål. FN's medlemslande tilsluttede sig disse i FN's millenniumgeneralforsamlings deklaration i 2000.

Baggrundsindikatorer

FN's medlemsstater tilsluttede sig med Millennium deklarationen i 2000 en række internationale udviklingsmål, herunder mål for bæredygtig udvikling. De danske målsætninger for at fremme global bæredygtig udvikling er tæt forbundne med de internationale udviklingsmål i FN og understøtter disse. FN, OECD og Verdensbanken har i fællesskab opstillet indikatorer hvoraf udvalgte vises her som baggrundsindikatorer for mål for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling.

FN mål

Indikatorer

Reducere andelen af fattige der lever i ekstrem fattigdom, til det halve fra 1990 til 2015

Antallet af folk som lever for under 1 USD om dagen

Implementere nationale strategier for bæredygtig udvikling i 2005 for at forhindre tab af miljømæssige ressourcer i 2015

Lande med strategier for bæredygtig udvikling (%)


For så vidt angår den danske bistand til øst- og udviklingslandene, arbejdes der på at videreudvikle et indikatorsystem for bistandens resultater. Systemet vil blive baseret på indikatorer som modtagerlandene selv har en interesse i at måle, og udvælges i tæt samarbejde med partnerlandet. Ejerskabet til data vil ligge i det enkelte modtagerland.

Arbejdet med at udvikle indikatorer på både nationalt og internationalt plan møder mange vanskeligheder, herunder bestræbelserne på at sikre kvalitet og sammenlignelighed i data i og mellem lande og opnå international enighed herom. Arbejdet i OECD med at fastlægge indikatorer der kan lægges til grund for de årlige økonomiske reviews, forventes i en pilotfase at være færdigt tidsnok til at kunne yde et bidrag til Johannesburg topmødet om bæredygtig udvikling i september 2002. På selve topmødet ventes indikatorer også at ville spille en vigtig rolle.