9. Fødevareproduktion - fødevaresikkerhed, landbrug og fiskeri, Miljøstyrelsen

Indikatorsæt

9. Fødevareproduktion - fødevaresikkerhed, landbrug og fiskeri

Målsætningen for fødevareproduktion i Danmark er at sikre at de fødevarer der produceres og afsættes til forbrugerne, er sunde og af høj kvalitet samt at sikre et højt informationsniveau herom. Vi skal fremme produktionsforhold der bevarer jordbrugs og fiskerierhvervenes ressourcegrundlag samt sikre at miljø, natur, dyrevelfærd og gode arbejdsbetingelser fremmes. Samtidig skal lønsom produktion og afsætning inden for de fødevareproducerende erhverv fremmes.

9.1. Fødevaresikkerhed

Forbrugerne har krav på at fødevarer er sikre. Det er uacceptabelt hvis fødevarer udgør en sundhedsmæssig risiko. Regeringen finder det vigtigt at vurderingen af sikkerhed og risiko i relation til fødevarer tager udgangspunkt i forsigtighedsprincippet i de situationer hvor der er rejst en videnskabeligt baseret mistanke, men hvor der endnu ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at be- eller afkræfte denne mistanke.

Mål og indsats

Indikatorer

Et vigtigt mål er at opnå et ubetinget højt niveau af fødevaresikkerhed

1.	Antal fødevarebårne sygdomstilfælde

9.2. Landbrug

Landbrugsproduktionen skal foregå på en måde der sikrer bæredygtighed. Det betyder at rent vand (både grundvand, overfladevand og hav), ren jord og luft skal sikres. Samtidig skal den biologiske mangfoldighed på land og i vand sikres, og der skal være en balanceret husdyrtæthed i forhold til natur og miljø. Endelig skal landbrugets plante- og dyregenetiske ressourcer bevares. Det er desuden vigtigt at den fremtidige udvikling også sikrer levende landdistrikter.

Mål og indsats

Indikatorer

Landbrugets tab af nitrat, fosfor og ammoniak skal begrænses til et niveau som ikke er til gene for mennesker, som sikrer vandmiljøet og sårbare naturtyper, og som giver mulighed for et rigt dyre- og planteliv

1.	Balanceopgørelse af tilført og fraført N og P; herunder fordelingen af tab ved udvaskning og fordampning

2.	Landbrugets samlede import og eksport af N og P

Landbruget som naturforvalter. Naturen skal beskyttes, og den biologiske mangfoldighed sikres (sårbare naturtyper, småbiotoper, spredningskorridorer m.m.)

3.	Antallet af bedrifter og areal som har grønne regnskaber/miljøstyring

4.	Udviklingen i arealet med miljøvenlige jordbrugs ordninger (MVordningen)

Regeringen ønsker inden for de kommende år at fjerne overforbrug af pesticider

5.	Behandlingshyppighed for pesticider på det konventionelt dyrkede areal

Den økologiske tankegang skal ligge til grund for indsatsen på alle relevante politikområder, og økologisk landbrug skal fremmes

6.	Antal og areal af økologiske brug

Regeringen finder at det e rafgørende at fortsat økonomisk vækst sker uden tilsvarende vækst i miljøbelastning og ressourceforbrug

7.	Indeks: Landbrugets miljøpåvirkning: 3 miljøpåvirkninger f.eks. pesticid (behandlingshyppighed), antal dyreenheder og kvælstofoverskud) i forhold til udvikling i BVT (landbrugssektorens primære produktion)

8.	Antal bedrifter, størrelse og specialisering (harmoniske og uharmoniske bedrifter

Perspektiver

De ovenstående indikatorer er på nuværende tidspunkt tilgængelige. Indikatorsættet vil løbende blive udviklet.

EU har igangsat et omfattende arbejde med at udvikle indikatorer for den økonomiske, sociale og miljømæssige dimension af et bæredygtigt landbrug og bæredygtig landdistriktsudvikling. Forslaget til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling indeholder væsentlige mål om at opnå mere helhedsorienterede EU-støtteordninger og om at sikre levende landdistrikter. Her kan udvikling af indikatorer i EU-regi blive central på længere sigt. Der vil på det kortere sigt blive udviklet en national indikator med henblik på at følge udviklingen i EU´s støtteordninger og den helhedsorienterede indsats. Resultaterne af det internationale arbejde vil blive inddraget i det nationale sæt af indikatorer.

Der er behov for supplere indikatoren for antal og areal af økologiske brug med indikatorer for produktionen eller omsætningen af økologiske varer. Så snart der for eksempel findes data for forbrugernes køb eller detailhandlens salg af økologiske varer, vil disse indikatorer indgå i sættet.

For landbrugets rolle som naturforvalter kan det være relevant at udvikle en indikator der belyser zonering af agerlandet på forskellige typer arealer. I takt med at naturplaner benyttes og registreres i alle amter, vil disse kunne indoptages som indikator.

Der vil også blive arbejdet for at udvikle indikatorer der kan vise miljøeffekter af brugen af GMO'er.

9.3. Fiskeri

Fiskeriet er afhængigt af at fiskebestandene fungerer som fornybare naturressourcer. Et bæredygtigt fiskeri der medvirker til at sikre havets fiskebestande og økosystem, sikrer også erhvervets udvikling i fremtiden. Størst mulig viden om virkninger af fiskeri og andre påvirkninger af havets naturressourcer er afgørende for at kunne forvalte fiskeriet bæredygtigt og for at kunne fremskaffe tilstrækkelige og sunde fødevarer fra havet.

Fiskebestandene, fiskernes adgang til dem og anden miljøpåvirkning på havområdet er i meget høj grad grænseoverskridende. Størstedelen af det danske fiskeri og de fiskebestande det har adgang til, er afhængige ikke alene af den danske indsats for bæredygtig udnyttelse af havets levende ressourcer, men også af andre landes indsats. En effektiv politik skal derfor bygge på målrettet internationalt samarbejde.

Mål og indsats

Indikatorer

Havets fiskebestande og økosystem skal bevares

1.	Gydebiomasse og fiske dødelighed set i forhold til fiskekvoter, fangsternes størrelse og biologisk sikre grænser

Omfanget af udsmid skal reduceres

2.	Størrelse af bifangst og udsmid fordelt på fiskeredskaber og fiskerier (baseret på estimater)

Fangstredskaber skal gøres mere selektive så utilsigtede bifangster (herunder marsvin) og uønskede påvirkninger af havbunden bedre kan undgås

3.	Bifangst af marsvin (estimater) og monitering af effekt ved særlige afværgeforanstaltninger (f.eks. elektroniske afværgemidler)

Flådestørrelse og sammensætning der er bedre tilpasset fangstmulighederne

4.	Fiskeriflådens kapacitet (tonnage, motorkraft mv.) og sammensætning

Perspektiver

Der kan være behov for fortsat at udvikle indikatorerne for at opnå større målesikkerhed.

En redegørelse er under forberedelse med henblik på afdækning af viden og problemer i forbindelse med bundslæbende fiskeredskabers påvirkning af havbunden. I forlængelse heraf vil mulighederne for at udvikle indikatorer for dette område blive vurderet. Der vil blandt andet blive set på muligheden for at opgøre hvor store arealer der påvirkes af bundtrawl, og vurderet om det kunne være en relevant indikator.

Et rent havmiljø er vigtigt for at sikre fiskeriets naturgrundlag. Det vil være relevant at vurdere mulighederne for at udvikle indikatorer der kan belyse havmiljøets tilstand. Der vil blive set på mulighederne for at identificere særligt skadelige påvirkninger (forurening m.v.) og for at registrere virkningen af initiativer der skal mindske disse påvirkninger.

Den nationale indsats for at udvikle indikatorer må ske med løbende reference til den internationale overvejelser om at udvælge og udvikle egnede indikatorer for at belyse bæredygtig udvikling. Der er væsentlige drøftelser om dette i EU og i ICES (det internationale havundersøgelsesråd).