11. Industri, handel og service, Miljøstyrelsen

Indikatorsæt

11. Industri, handel og service

For at opnå en bæredygtig udvikling for produktion og forbrug af varer og tjenester ved en fortsat vækst skal vi nedsætte ressourceforbruget og de negative miljø- og sundhedseffekter mærkbart. Det kan ske ved at indarbejde miljøhensyn i virksomhedernes forretningsgange og i alle led af forløbet fra produktion til forbrug og bortskaffelse. Virksomhederne spiller en central rolle når udvikling af miljøvenlige teknologier skal styrkes.

Myndigheder, erhvervsliv og forbrugere skal samarbejde om at skabe grønne markeder hvor hensyn til miljøet er centralt både i virksomhedernes indbyrdes konkurrence og i vores forbrug af varer og tjenester. Markedskræfterne skal sammen med nye markedsbaserede virkemidler, frivillige initiativer og regulering motivere erhvervsliv og forbrugere til at deltage aktivt i denne udvikling.

Mål og indsats

Indikatorer

Der skal skabes et effektivt grønt marked

1.	Antal virksomheder med licenser til miljømærkede produkter

Flere miljømærkede produkter på markedet og information skal motivere forbrugere til at ændre adfærd

2.	Antal miljømærkede produkter

Anvendelse og udvikling af miljøhensyn i virksomhedernes beslutningsproces skal styrkes

3.	Antal EMAS og ISO registrerede virksomheder og deres andel af branchens produktion og/eller beskæftigelse

Produktionsvirksomhedernes påvirkning af miljøet skal fortsat begrænses

4.	Indeks for fremstillings sektorens ressource effektivitet udvalgte parametre (f.eks. energi og vand m.v.) i forhold til BVT

5.	Erhvervenes udledninger af CO₂, NO_x, SO₂ i forhold til BVT

6.	Erhvervenes affaldsmængder fordelt på behandlingsform og i forhold til BVT

Perspektiver

Målet er at udvikle yderligere indikatorer på dette område. En del af dette arbejde er allerede i gang inden for områdets forskellige sektorer.

Det vil være vigtigt meget hurtigt at få konkrete indikatorer for omfanget af bæredygtige investeringer i samfundet eller mere konkret hvordan den finansielle sektor inddrager miljøhensyn i investeringerne. Det kunne i første omgang omfatte antal grønne/etiske investeringsforeninger og omfanget af grønne/etiske investeringer i disse foreninger. Begge disse mulige indikator er foreslået som pejlemærker for en grøn erhvervsudvikling og vil naturligt indgå i dette indikatorsæt så snart data er tilgængelige. Det kunne på længere sigt desuden være ønskeligt med tal for de totale bæredygtige investeringer i samfundet.

Yderligere perspektiver for udvikling af indikatorer for industri, handel og service vil være de forskellige øvrige pejlemærker i forbindelse med at strategien for bæredygtig udvikling mere detaljeret udmøntes på sektorniveau.

For at følge udviklingen i renere teknologier og produkter og deres udbredelse vil mulighederne for at opstille en indikator for grønne teknologiers markedsandel blive belyst. Strategiforslaget lægger op til at miljøpåvirkningen fra produktionsvirksomheder fortsat skal begrænses. Derfor vil der blive arbejdet for at udvikle indikatorer for ressourceeffektivitet på brancheniveau. For at belyse omfanget af anvendelsen af kemikalier i sektoren er der behov for at udvikle en god indikator for industriens kemikalieforbrug.

Det kan være relevant at vurdere mulighederne for at udvikle en indikator for miljømærkede produkters andel af forbruget der senere kan erstatte antal miljømærkede produkter.

Strategiforslaget lægger vægt på at der skal gives plads til nye løsninger, radikale innovationer og teknologispring. Det kan være hensigtsmæssigt at se på mulighederne for at belyse danske kompetencer på miljøområdet gennem en indikator.